Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian IX, Konge af Danmark (1863-1906), (1818-1906)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aaret 1863 blev af epokegørende Bet. i C.’s Liv.
I Marts blev nemlig hans ældste Datter formælet
med den britiske Tronarving Prins Edvard
af Wales, og samme Maaned valgte den græske
Nationalforsamling hans næstældste Søn, Prins
Vilhelm, til »Hellenernes Konge« under Navn
af Georg I. Ved disse Begivenheder faldt der
europæisk Glans over Huset Glücksborg. C.
traadte for sit Vedk. den danske Trone et Skridt
nærmere, da Arveprins Ferdinand døde 29. Juni
1863. Endelig tilfaldt Kronen ham 15. Novbr.
C.’s første betydningsfulde Regeringshandling
bestod i Stadfæstelsen 18. Novbr af den af
Ministeriet forelagte og af det dansk-slesvigske
Rigsraad vedtagne Fællesforfatning for Danmark og
Slesvig, ved hvilken Hertugdømmet vel ikke
indlemmedes i Kongeriget, men dog knyttedes
nærmere til dette. C. havde helst undgaaet
Novemberforfatningens Stadfæstelse; men han
maatte bøje sig for den stærkt ophidsede,
nationalliberale Opinion i Hovedstaden. En Række
skæbnesvangre Begivenheder fulgte: Prins
Frederik af Augustenborg proklameredes som
Hertugdømmernes Arveherre og Hersker, og den
tyske Forbundsdag lod Holsten og Lauenborg
besætte af Forbundstropper. Da Østerrig og
Preussen dernæst besluttede at tage Slesvig
i Pant paa, at Tysklands Fordringer vilde blive
opfyldte ved den endelige Ordning, udbrød
Krigen mellem Danmark og de to Stormagter.
Resultatet af den ulige Kamp blev de tre
Hertugdømmers Tab ved Freden i Wien 30. Oktbr 1864.
Hvad C.’s personlige Deltagelse i Krigen angaar,
da kan det fremhæves, at han efter en
Mønstring over Tropperne ved Slesvig By 3. Jan.
1864 besøgte Centrum af Dannevirkestillingen
3. Febr, da dette blev angrebet af Østerrigerne.
22. Marts gik Kongen, udsat for Granaterne fra
de preussiske Batterier paa Broager, gennem
alle Skanserne i Dybbølstillingen. Kongen
besøgte derpaa Lazaretterne paa Als og i Fyn,
inspicerede Fæstningen Fredericia og mønstrede
Kavalleriet paa Mors, hvorefter han vendte
tilbage til Hovedstaden. 16. Novbr tog C. i varme
og bevægede Ord Afsked med Slesvigerne. 28.
Juli 1866 stadfæstede Kongen Danmarks Riges
gennemsete Grl., der var blevet forelagt af
Ministeriet Bluhme-David, som 11. Juli 1864
i Overensstemmelse med Kongens Ønske havde
afløst Ministeriet Monrad.
C. foretog en Række Rejser til Udlandet, bl.
hvilke den store Rejse fra Septbr 1871 til Maj
1872, paa hvilken han besøgte Tyskland,
Grækenland og Italien, kan fremhæves. Da Island
1874 fejrede sin Jubilæumsfest i Anledning af
Øens tusindaarige Beboelse, var C.
Befolkningens Gæst og var saaledes den første regerende
danske Konge, der nogen Sinde havde besøgt
Øen. 1876 drog Kongen til Petrograd, og tre
Aar senere aflagde han en Visit ved Hofferne
i Wien og Berlin. 1887 begav han sig til London,
hvor han lykønskede Dronning Victoria i
Anledning af hendes 50 Aars Regeringsjubilæum.
1888 og 1890 modtog Kongen Besøg af den tyske
Kejser Vilhelm II og besvarede det første med
en Visit hos Kejseren i Berlin Aug. s. A. I Beg.
af Apr. 1903 kom Kejseren atter til Kbhvn og
var i tre Dage Hoffets og Hovedstadens Gæst.
Ved Afskeden bevidnede han Kongen sin Glæde
over Modtagelsen og betegnede sig som en
»Søn af Huset«. I Decbr besvarede Kongen,
ledsaget af Prins Valdemar, Besøget, idet han
hilste paa Kejseren i Berlin og gæstede ham i
Potsdam. Hyppig samlede det danske Kongepar
en talrig Kreds af Slægtninge og Venner om
sig paa Fredensborg. Under stor Deltagelse
fra Folkets, fra den talrige Slægts og fra
udenlandske Fyrsters Side fejrede C. 1867 sit
Sølvbryllup, 1888 sit 25 Aars Regeringsjubilæum og
1892 sit Guldbryllup. 15. Novbr 1903 indtraadte
40 Aars Dagen for Chr. IX’s Tronbestigelse.
Højtidsdagen hengik efter Kongens Ønske i
Stilhed, men han modtog mangfoldige Beviser
paa Højagtelse og Anerkendelse saavel fra
Folkets som fra Udlandets Side.
Karakteristisk for C.’s Regering har
Forfatningskampen mellem Ministeriet og Landstinget
paa den ene Side og Folketinget paa den anden
været. Under hele denne Forfatningskonflikt
indtog Kongen personlig en fast, konsekvent
Holdning. Han afviste Venstres Fordring om
den saakaldte Folketingsparlamentarisme og
hævdede de to Rigsdags-Tings Ligeberettigelse
samt Kongens Frihed i Henseende til Valget af
Ministre. Forfatningskampen, der varede omtr.
tyve Aar, virkede dog meget nedtrykkende paa
Kongens Sind, ligesom ogsaa Folket længtes
efter Genoprettelsen af fredelige Forhold og
forfatningsmæssige Tilstande. Saavel Regering
som Folkerepræsentation rakte da Haanden til
Forlig. 30. Marts 1894 sluttedes en
Overenskomst mellem Landsting og Folketing angaaende
Forsvarssagen og de omtvistede konstitutionelle
Spørgsmaal, og Resultatet heraf blev
Vedtagelsen af en regelret Finanslov, Ophævelsen af de
provisoriske Forordninger og Gennemførelsen
af en ny Hærlov. Konseilspræsident Estrup,
der havde været ved Magten siden 1875 og
udøvet den afgørende Indflydelse i Kabinettet,
traadte nu tilbage; men Kongen bevidnede ham
i en Haandskrivelse sin varmeste Tak, fordi
han under vanskelige Forhold havde været en
væsentlig Støtte, hvis Raad kunde følges med
ubetinget Tillid. Men da Folketinget vedblev
at indtage en uvillig Holdning over for
Ministerierne Reedtz-Thott, Hørring og Sehested, der
successive fulgte efter Estrup’s Kabinet, og da
det saakaldte Venstrereformparti ved
Folketingsvalgene 1901 vandt en afgjort Sejr,
besluttede C. sig endelig til et Systemskifte. Han
gav den juridiske Prof. Deuntzer det Hverv at
danne et Ministerium. Denne løste Opgaven 24.
Juli 1901: den ny Regering bestod væsentlig
af Venstrereformpartiets Mænd. Den hidtidige
Opposition bragte Kongen sin Hyldest 1. Septbr
ved Iværksættelsen af et Folketog til
Amalienborg. 5. Oktbr aabnede Kongen personlig, med
megen Højtidelighed, Rigsdagens Møder. Naar
C. IX havde foretaget dette Systemskifte, da
var Forsvarssagens snarlige og endelige
Ordning en Hovedbevæggrund dertil, thi denne
Sags fyldestgørende Løsning laa ham alvorlig
paa Hjerte, og han mente, at Venstre nu i
Kraft af hele sin politiske Stilling vilde være
bedst skikket til Afgørelsen af dette Spørgsmaal,
der var af vital Interesse for Fædrelandets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
