Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian IX, Konge af Danmark (1863-1906), (1818-1906) - Christian IX's Land, se Kong Christian IX's Land. - Christian X, Konge af Danmark (1912- ), (1870- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremtid. Det var ogsaa med Forsvarsvæsenet
for Øje, at C. IX 14. Januar foretog en
Rekonstruktion af Ministeriet, idet han overdrog den
hidtilværende Kulturminister J. C. Christensen,
Reformpartiets Fører, Konsejlspræsidiet, hvortil
Krigs- og Marineministeriets Portefeuiller
knyttedes. C. IX skulde dog før sin Død ikke se
noget Resultat af den Marts 1902 nedsatte
Forsvarskomimissions Arbejde.
I Danmarks Riges Historie har Chr. IX’s
Regering været af særlig Bet. for Island, der ved
Forfatningsreformen af 5. Jan. 1874 fik en
selvstændig statsretlig Stilling. 30. Oktbr 1903
ændredes Islands Forfatning i national og frisindet
Retning, og den fik et eget Ministerium med
Sæde i Reykjavik.
En betydningsfuld Begivenhed saavel for
Kongehuset som for det danske Folk indtraadte
lige i Slutn. af C. IX’s Regeringstid. Efter at
Unionen mellem Sverige og Norge var blevet
ophævet, og Nordmændene ved en
Folkeafstemning havde udtalt sig for Bevarelsen af
Monarkiet, valgte Stortinget 18. Novbr 1905 Prins Karl,
den danske Kronprins’ næstældste Søn, til
Konge. 20. Novbr gav C. IX sit Samtykke til
Valget, idet han med stor Højtidelighed modtog
en norsk Deputation paa Amalienborg. Et Par
Maaneder efter denne Begivenhed (29. Januar
1906) døde Kongen paa Amalienborg stille og
roligt efter et Par Timers Upasselighed, i sin
Regerings 44. Aar. C. var ved sin Død de europ.
Fyrsters Nestor. Budskabet om hans Bortgang
modtoges med Sorg af det danske Folk, hvis
Følelser fandt Deltagelse i alle Lande. Herom
vidnede den fremmede Presses anerkendende
Udtalelser om Kongen og de Domme, der
fældedes om ham i en Række lovgivende
Forsamlinger. C.’s Bisættelse i Roskilde Domkirke 18.
Febr overværedes af en Skare Prinser og
kronede Hoveder, bl. hvilke Kejser Vilhelm II af
Tyskland og Storhertugen af
Mecklenburg-Schwerin kan nævnes.
Fra Karakterens Side udmærkedte C. IX sig
ved sit Retsind, sit ædle Hjerte og sin
ridderlige Tænkemaade. Han var en religiøs Mand,
der med Tillid og Fortrøstning til det
guddommelige Forsyn bar de mørke Tilskikkelser
i Livet. Han var flittig og samvittighedsfuld i
Opfyldelsen af sin Gerning baade som
Familiefader og som Konge. Han var i sin Optræden
fordringsløs og imødekommende over for alle,
men repræsenterede dog Kongeværdigheden paa
en fyldestgørende Maade. Han var endelig en
virkelig fædrelandssindet Mand, der som født
Sønderjyde aldrig forvandt Tabet af det danske
Slesvig. Blev det hans Lod at opleve en
tyveaarig Forfatningskonflikt og regere ved Hjælp
af »Provisorier«, saa var et saadant System og
slige Rivninger hans Natur saa meget som
muligt imod. Men han optraadte, som han gjorde,
idet det var hans rodfæstede Overbevisning, at
han fra et statsretligt Synspunkt havde
Forfatningen paa sin Side, og at han ved sin
Holdning gavnede Fædrelandet. (Litt.: S. B.
Thrige, »Danmarks Historie i vort
Aarhundrede« [1—2, Kbhvn 1889]; Alex. Thorsøe,
»Den danske Stats Historie 1814—48« [Kbhvn
1879]; Fr. Barfod, »Kong C. IX’s
Regerings-Dagbog« [Kbhvn 1869—74]; N. Neergaard,
»Under Junigrundloven« [Kbhvn 1889—1904];
Alex. Thorsøe, »Kong C. IX« [Kbhvn 1906]).
A. Th.
Christian IX’s Land, se Kong
Christian IX’s Land.
Christian X, Konge af Danmark, Søn af Kong
Frederik VIII og Dronning Louise, f. paa
Charlottenlund Slot den 26. Septbr 1870. Han
uddannedes baade i akademisk og milit. Retning.
1889 tog han
Examen artium
ved
Metropolitanskolen og
var i det
danske Kongehus
den første
Prins, der
vandt
Immatrikulationsret
som akademisk
Borger. Aaret
forinden var
han blevet
udnævnt til
Sekondløjtnant
i den kgl.
Livgarde, 1891
blev han
Premierløjtnant,
1898
Kaptajn og 1905 Oberstløjtnant. Efter
Bedstefaderens Død blev han som Kronprins i Marts 1906
Oberst og Chef for Livgardens Liniebataillon; to
Aar senere udnævntes han til Generalmajor og
Chef for fynske Brigade. Prins C. var ikke blot
Officer af Navn; men han deltog virksomt i
Militærtjenesten og nærede i teoretisk
Henseende Interesse for alle vigtige Militærspørgsmaal.
Herpaa afgav han Bevis ved sin Ledelse af en
Rk. Troppeøvelser paa Sjælland 1908. — 26.
Apr. 1898 ægtede han i Cannes i Sydfrankrig
Prinsesse Alexandrine, Datter af Storhertug
Friedrich-Franz III af Mecklenburg-Schwerin.
I Anledning af Formælingen modtog han ved
Gaver fra hele Landet »Marselisborg« S. f.
Aarhus, der blev hans Residens nogen Tid af Aaret.
Ved Faderens Død, 14. Maj 1912, besteg han
Tronen som Kong C. X og proklameredes som
saadan paa Amalienborg af Konseilspræsident
Klaus Berntsen. I en kort Tale til den paa
Pladsen forsamlede Mængde erklærede Kongen, at
han vilde værne om Danmarks Lykke,
Selvstændighed og Ære. Som sit Valgspog antog
han: »Min Gud, mit Land og min Ære!«. I
Overensstemmelse med Ønsket om at træde i
personligt Forhold til Folkets Repræsentation,
til Rigsdagen, havde han med denne en
højtidelig Sammenkomst paa Amalienborg 26. Maj.
Efter Rigsdagens Slutn. 8. Juni tiltraadte
Kongeparret en Rundrejse i Riget. 7. Oktbr aabnede
Kongen personlig Rigsdagen. I Trontalen
bebudede han, at han for at styrke Danmarks
Venskabsforhold til Udlandet vilde aflægge
Besøg hos fl. Suveræner, og endelig meddelte han,
at hans Regering i den nærmeste Fremtid vilde
forelægge Rigsdagen Forslag til en
Forfatningsforandring, hvorved saavel Landstinget som
 |
| Christian X. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
