Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian X, Konge af Danmark (1912- ), (1870- ) - Christian (V), udvalgt Prins til Danmark og Norge, (1603-1647)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folketinget, hvert paa sin Vis, skulde blive et
mere fuldgyldigt Udtryk for Befolkningen, end
de hidtil havde været. Efter et Besøg i
Stockholm og Kristiania, henh. i Novbr 1912 og Febr
1913, gæstede Kongeparret 24. Febr 1913 det
tyske Kejserhof i Berlin. Kejser Vilhelm II
udtalte ved denne Lejlighed Ønsket om, at det
venskabelige Forhold mellem Danmark og
Tyskland maatte plejes og udvikles. Kongen svarede
sympatetisk herpaa, men betonede Haabet om,
at de to Lande i deres gensidige Stræben hen
imod dette Maal vilde vise en virkelig
Forstaaelse af hverts nationale Ejendommeligheder.
Denne Udtalelse af Kongen fandt saa meget
stærkere Genklang i det danske Folks Hjerter,
som man deri saa en Hentydning til det
nationale preussiske Regeringssystem i Nordslesvig.
Imidlertid havde Konseilspræsident Klaus
Berntsen 23. Oktbr 1912 forelagt Folketinget
Forslag til Forandringer i Grundloven af 1866.
Dette demokratiske Forslag, der modtoges med
Bifald af Venstre, de Radikale og
Socialdemokratiet, misbilligedes af Højre, som fandt det
uforeneligt med et effektivt Tokammersystem
og erklærede, at det ikke indeholdt
tilstrækkelige Garantier mod vilkaarlige Skatteforhøjelser
og for Ejendomsrettens Beskyttelse. I Løbet af
Vinteren og Foraaret 1913 var Forfatningssagen
Stridsæmnet mellem Højre og Venstre. Kampen
drejede sig væsentlig om Landstingets
Sammensætning og Valgmaaden til Folketinget. C. X
holdt sig, som konstitutionel Konge uden for
Forfatningsstridighederne; men det var hans faste
Villie, at hvis det kom til en alvorlig Krise vilde
han i Kraft af det monarkiske Princip gøre sin
personlige Indflydelse og sin moralske Ret
gældende. For at faa de berørte Divergenspunkter
mellem Højre og Venstre fjernede vedtog
Landstinget 3. Apr. 1913 med 33 Stemmer mod 31 en
af Grev Mogens Frijs foreslaaet Dagsorden,
ifølge hvilken Regeringen opfordredes til ved
Lov at nedsætte en Kommission, bestaaende
dels af Rigsdagsmænd dels af Mænd med
politisk og jur. Indsigt, med det Hverv at drøfte
Forfatningssagen og tilvejebringe en Udjævning
af de modstaaende Anskuelser. Derved var det
hele Forfatningsanliggende foreløbig standset.
Valgenes Udfald efter Folketingets Opløsning
bevægede Ministeriet Berntsen til at træde
tilbage, hvorefter et radikalt Ministerium under
Forsæde af C. T. Zahle førte Forfatningssagen
videre. Imidlertid foretog Kongeparret i Maj
1914 Besøg i London, Paris, Bryssel og
Amsterdam og fik overalt en meget sympatetisk
Modtagelse. — I Forfatningsspørgsmaalet ytrede sig
mellem Folketing og Landsting en Divergens,
der førte til sidstnævnte Tings Opløsning, og en
Differens mellem Kongen personlig og
Ministeriet angaaende de kongevalgte Landstingsmænd.
I Modsætning til Ministeriet hævdede C. X, at
disse ikke ramtes af Opløsningen, og Ministeriet
besluttede da at lade Sagen hvile, indtil
Valgresultatet forelaa. Fra Juli 1914 til April 1915
var Forfatningsspørgsmaalet Genstand for
Rigsdagens Behandling, og først ved Indrømmelser
fra Højres Side m. H. t. Landstingets
Sammensætning og Valgmaaden til Folketinget
opnaaedes et positivt Resultat. Efter at det vedtagne
Grundlovsforslag var vedtaget af den nyvalgte
Rigsdag, fik det kgl. Stadfæstelse 5. Juni 1915.
Dagen fejredes som en politisk Festdag Landet
over. I Hovedstaden takkede en
Kvinde-Deputation Kongen og Rigsdagen, fordi Kvinderne
nu havde opnaaet politisk Valgret og
Valgbarhed. I sit Svar paa Kvindernes Adresse udtalte
Kongen Haabet om, at Kvinden vilde gøre god
Fyldest ved at staa sideordnet Manden; men
han betonede, at der var et Sted, hvor Kvinden
ikke kunde undværes, nemlig i Hjemmet. Der
kunde Kvindens Indflydelse ikke erstattes; thi
gennem Barnets Kærlighed til Hjemmet vaktes
dets Kærlighed til det fælles Hjem: Danmark.
Da Verdenskrigen 1914 udbrød, udstedte
Kongen 2. Aug. 1914 et Budskab til det danske
Folk, hvori han udtalte Forventningen om, at
Ingen ved utidig Stemningsyttring ell. ubesindig
Demonstration vilde gøre Brud paa den
Værdighed og Ro, der var afgørende for Vækkelsen af
Tillid til Fædrelandets Holdning. — Ligesom
Danmark fulgte ogsaa de to andre nordiske
Riger, Norge og Sverige, en Neutralitetspolitik, og
denne fik ligesom en højtidelig Stadfæstelse ved
det nordiske Kongemøde i Malmö den 18. Decbr
1914. De tre Monarker Gustaf V, Haakon VII
og C. X var ved dette ledsagede af deres
Udenrigsministre, henh.: K. A. Wallenberg, N. Ihlen
og E. Scavenius.
A. Th.
Christian (V), udvalgt Prins til Danmark og
Norge, f. 10. Apr. 1603, d. 2. Juni 1647, var
Søn af Christian IV og Dronning Anna Kathrine.
Da en ældre Broder Frederik var død kort efter
Fødselen 1599, var C. ældste Søn og blev som
saadan valgt til Tronfølger 1608 og hyldet i
de forskellige Landsdele i Danmark og i Norge
1610. Samme Aar blev Mag. Niels Jørgensen
Ærylæus hans Tugtemester, og der indrettedes
en egen Hofstat for ham. Han havde Christian
Friis til Kragerup til Hofmester 1615—16 og
derefter Christian Thomsen Sehested; 1617—20
var den berømte Prof. Jesper Brochmand hans
Tugtemester. Der blev gjort alt for at bibringe
ham saa gode Kundskaber som muligt, men hans
Begavelse var ikke stor, og han satte mere
Pris paa, legemlige Øvelser. C. kom tidlig til
at deltage i Landets Styrelse, da man Maj
1625 overdrog ham Regeringens Førelse,
medens Christian IV var i Tyskland med Hæren.
Han høstede dog ingen Berømmelse i denne
Stilling; han viste sig meget ødsel, lod sig lede
af alle mulige og vakte stor Forargelse ved sit
Forhold til Fru Anne Lykke, der fulgte med
ham rundt om i Landet. Det gik saa vidt, at
Christian IV til sidst lod Anne Lykke arrestere.
1628—32 residerede Prinsen paa Malmøhus,
derefter var han en kort Tid en Slags Statholder i
Fyrstendømmerne, men tog saa Bolig paa
Nykjøbing Slot, da han 1632 blev forlenet med
Lolland og Falster. Han havde altid været
noget svagelig, og hans Helbred forbedredes
ikke ved hans overdrevne Legemsøvelser og
Udsvævelser. For om muligt at bringe nogen
Forandring heri søgte Christian IV at faa ham gift.
Efter længere Tids Forhandling blev han 1633
forlovet med Magdalene Sibylle, Datter af
Kurfyrst Johan Georg I af Sachsen, og 5. Oktober
flg. Aar fejredes Brylluppet med en uhyre Pragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
