Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian (V), udvalgt Prins til Danmark og Norge, (1603-1647) - Christian af Braunschweig, (1599-1626) - Christian Albrecht, Hertug af Gottorp, (1641-1694)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Kbhvn. Prinsen vedblev efter sit Giftermaal
at bo paa Nykjøbing Slot og anvendtes kun
meget lidt i offentlig Virksomhed; saaledes var
han en kort Tid Regent, da Christian IV lige
efter Nytaar 1644 forlod Kbhvn i Anledning af
det svenske Overfald paa Danmark, og i
Efteraaret s. A. var han i Malmø, der truedes af en
sv. Hær, men vendte snart tilbage til Kbhvn
formedelst Sygdom og fik derefter Ordre fra
Kongen til at begive sig til Falster. Han var i
den flg. Tid meget misfornøjet med sin Stilling
og klagede i Breve til Korfits Ulfeld og
Christian Thomsen Sehested stærkt over, at han
blev tilsidesat. Hans fortvivlede Pengeforhold
voldte ham ogsaa mange Ubehageligheder; han
havde altid været en daarlig Økonom, og skønt
Faderen fl. Gange betalte hans Gæld, vedblev
det stadig at være lige galt. I Efteraaret 1646
forværredes hans Helbred betydelig, og han
søgte saa Kongen og Rigsraadet om Penge til
en Rejse til de bøhmiske Bade. Mod Kongens
Kaution fik han ogsaa et Laan paa 30,000 Daler
hos Hertugen af Gottorp og rejste Maj 1647 til
Sachsen. Da han herfra vilde rejse længere
Syd paa, blev han heftig syg og døde 2. Juni
paa Slottet Körbitz ved Dresden. Hans Lig
førtes tilbage tdl Danmark, bisattes 8. Novbr
1647 i Frue Kirke i Kbhvn og førtes 1655 til
Roskilde Domkirke.
L. L.
Christian af Braunschweig [↱bra^un∫va^ik],
f. 10. Septbr 1599, d. 6. Juni 1626, tredie Søn af
Hertug Henrik Julius af
Braunschweig-Wolfenbüttel og Elisabeth af Danmark, Datter af
Frederik II; tilbragte en stor Del af sin Barndom
hos Morbroderen Christian IV i Danmark og
blev 1616 valgt til Biskop af Halberstadt; den
gejstlige Stand tiltalte dog ikke den krigslystne
unge Mand, der 1620 begav sig til Holland, hvor
han traadte i Tjeneste hos Prins Frederik
Henrik af Oranien. Efter Frederik af Pfalz’s
Fordrivelse fra Böhmen gav han sig i dennes
Tjeneste og optraadte som Ridder for sin Kusine,
den bøhmiske Dronning Elisabeth. Med
Valgsproget Tout pour Dieu et pour elle ell. »Gottes
Freund, der Pfaffen Feind« hærgede han de
gejstlige Fyrstendømmer i Rhinlandene med en
hvervet Hær, som han underholdt ved
Plyndringer, men blev slaaet af Tilly 20. Juni 1622
ved Höchst. I Forening med Mansfeld drog han
til Elsass; men efter at Frederik af Pfalz havde
afskediget sine to vilde Forkæmpere, maatte de
trække sig tilbage Nordpaa til Nederlandene,
hvor de traadte i Generalstaternes Tjeneste;
paa Tilbagetoget mistede C. i et Slag ved
Fleurus sin venstre Arm, som han erstattede
med en Sølvarm. I Jan. 1623 stod C. dog igen
i Spidsen for en Armé, hvormed han, for at
skaffe den Kvarter i den nedersachsiske Kreds,
traadte i sin Broder, Frederik Ulrik af
Braunschweig-Wolfenbüttels Tjeneste. Da en
paatænkt Udsoning med Kejseren ikke blev til
noget, og Ligaens Hær under Tilly rykkede frem
mod den nedersachsiske Kreds, forlod C. den
efter at have opgivet sit Bispedømme til Fordel
for Christian IV’s Søn, Prins Frederik, for at
søge Tilflugt i Nederlandene. Paa Tilbagetoget
led han et stort Nederlag ved Stadtlohn Juli
1623. C. undslap dog til Nederlandene med en
Del af Hæren. Senere kæmpede han i
Ostfriesland, men Pengemangel tvang ham til at opløse
sin Hær. Han opholdt sig derefter en Tid i
Danmark og England, ivrig beskæftiget med
paa ny at skaffe sig Midler til at rejse en Hær.
Da Christian IV 1625 aabnede sit Felttog i
Tyskland, tilbød C. ham sin Tjeneste. Han fik ogsaa
Kommandoen over en Del af Hæren og
kæmpede med sædvanlig Tapperhed. Krigerlivet
havde dog undergravet hans Sundhed. Han
blev angrebet af en stærk Feber og døde i
Wolfenbüttel, kun 27 Aar gl.
L. L.
Christian Albrecht, Hertug af Gottorp, Søn
af Hertug Frederik III af Gottorp og Marie
Elisabeth af Sachsen, f. 3. Februar 1641, d. 27.
Decemher 1694. Ved Farbroderen Johan’s Død
1655 blev han Biskop af Lübeck og ved
Faderens Død 10. August 1659 Hertug af Gottorp.
Han arvede Faderens fjendtlige Forhold til
Danmark og fik som Sveriges Forbundsfælle ved
Freden i Kbhvn 1660 Bekræftelse paa
Roskilde-Fredens Erhvervelser. Aaret efter sluttede han
en Traktat med Sverige, hvorved der gaves
ham Udsigt til under visse Forhold at vinde den
kongelige Del af Hertugdømmerne; men 1667
opgav han dog sin mod Danmark fjendtlige
Politik, idet han ved Forliget i Glückstadt 12.
Oktbr stadfæstede »Unionen« af 1533 og 1623
og derefter 24. Oktbr ægtede Kong Frederik III’s
Datter Frederikke Amalie. Det gode Forhold
til Danmark varede dog ikke længe. Efter den
sidste Greve af Oldenburg, Anton Günther’s Død
1667 havde Kong Frederik III og C. A. taget
Grevskaberne Oldenburg øg Delmenhorst i
Besiddelse; Hertugen af Plöen gjorde imidlertid
ogsaa Fordring paa Arven, og da der var
Udsigt til, at han vilde vinde Sagen for
Rigskammerretten, afkøbte Danmark paa Forhaand
Plöen dets Fordringer paa Grevskaberne, uden
at C. A. fik noget at Vide derom. I den flg. Tid,
ogsaa efter at Rigskammerrettens Dom 1673 var
falden ud til Gunst for Plöen, førtes der
Forhandlinger med Gottorp om en mindelig
Overenskomst m. H. t. Grevskaberne, uden at disse
dog førte til noget Resultat; 1676 satte Christian
V sig i Enebesiddelse af Grevskaberne, og
Gottorp maatte oven i Købet betale Plöen en stor
Erstatning for de under Okkupationstiden
oppebaarne Indtægter. C. A., der med Rette var
opbragt over Danmarks noget uærlige Politik i
denne Sag, havde atter sluttet sig nærmere til
Sverige. 1675, da Krigen med Sverige stod for
Døren, kom Forholdet til en Krise. Da C. A.
ikke vilde gaa ind paa de kgl. Forslag til
Landdagen om Bevilgelsen af Midler til
Hertugdømmernes Forsvar og deres Anvendelse, og en
personlig Sammenkomst mellem Christian V og
C. A. i Rendsburg ikke førte til nogen Enighed,
lod Kongen 26. Juni Fæstningens Porte lukke og
tvang ved Forliget 10. Juli Hertugen til at
udlevere sine Fæstninger, opgive sin Suverænitet
og tilbagegive Svabsted Amt, som han havde
erhvervet ved Freden i Roskilde. Da Hertugen,
der havde taget Ophold i Hamburg, protesterede
mod Forliget og ikke søgte Forleningen i rette
Tid, erklærede Kongen den hertugelige Del af
Sønderjylland for forbrudt og tog Landet i
Besiddelse. Ved Freden i Fontainebleau 1679
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
