Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christie, Vilhelm Frimann Koren, norsk Embedsmand og Politiker, (1778-1849) - Christie, William Henry Mahoney, eng. Astronom, (1845- ) - Christiern, se Christian I og II. - Christiernsson, Karl Henrik, sv. Dramaturg og Forf. (1845-1914) - Christine, den hellige, ifølge Legenden en etrurisk kristen Pige, der blev pint under Diocletianus og - Christine (Kirsten), Knud Lavard's næstældste Datter, blev bortfæstet til den norske Konge Magnus Sigurdsøn (c. 1132) - Christine, Kong Hans' Dronning, (1461-1521)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Komiteer. Men samtidig med al denne
Anerkendelse blev ogsaa en vidtstrakt Miskendelse ham
til Del. Det overanstrengende Arbejde, som
læssedes paa C.’s Skuldre, knækkede ham. Valg
til Stortinget vilde han ikke mere modtage, og
da han efter et Ophold i Karlsbad ikke følte
nogen Bedring, søgte han Afsked, der under 24.
Jan. 1825 blev ham tilstaaet med hans fulde
Gage i Pension. Lidt efter lidt bedredes hans
Helbred, Karl Johan tilbød ham da
Statsministerstillingen i Sthlm og Justitiariusembedet i
Højesteret. Ingen af disse vilde han dog
modtage; derimod søgte og fik han (1828) Posten
som Toldinspektør i Bergen. Om Efteraaret
1835 blev C., som den Gang var fraværende
fra Byen, atter valgt til Stortingsrepræsentant
for Bergen; men ved Hjemkomsten frasagde
han sig Valget under Paaberaabelse af sin
vaklende Helbredstilstand. — C. fik 1825 Medaillen
for Borgerdaad og 1847 ved Skt Olafsordenens
Oprettelse dennes Storkors. Næsten lige saa
betydningsfuld som hans politiske Virksomhed og
et Vidnesbyrd om hans levende nationale Sans er
C.’s otmfattende Virksomhed for Bergens
Museum, som han 1825 stiftede, og hvis Samlinger
han til sin sidste Levetid (arbejdede for at
udvide. Flere Afh. af ham om arkæol. Genstande
er trykte i »Urda«, der udgaves i Bergen, og
han var en flittig Samler af Folketraditioner,
Dialektord m. v. Disse Arbejder er vel nu for
største Delen forældede, men er dog af stor
Interesse som nogle af de første Bidrag til Studiet
af norsk Forhistorie og folkelig Kultur. Hans
Dagbog fra Eidsvold er trykt i »Norske
Samlinger«, II. — En Statue af ham afsløredes 1868
paa Bergens Torv, ogsaa i hans Fødeby er
der rejst et Mindesmærke over ham. (Litt.:
Koht, »Vore høvdinger« [Trondhjem 1914]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Christie [↱kristi], William Henry
Mahoney, eng. Astronom, f. 1. Oktbr 1845 i
Woolwich, studerede 1864—68 i Cambridge, blev 1870
Assistent ved Greenwich Observatorium og var
1881—1910 Astronomer Royal. C. har væsentlig
arbejdet med Spektroskopi og
Stjernefotografering. Som Direktør for Greenwich
Observatorium har C. helt igennem moderniseret det. Han
har udg. de aarlige Greenwich Observations og
Greenwich ten year catalogue of 4059 stars for
1880 (1889) og Astrographic Catalogue I—II
(1904—08). 1878 grundede C. Tidsskriftet The
Observatory, som han redigerede til 1882 (de
2 sidste Aar sammen med E. W. Maunder).
J. Fr. S.
Christiern, se Christian I og II.
Christiernsson, Karl Henrik, sv.
Dramaturg og Forf. (1845—1914), f. i Stockholm.
C. blev 21 Aar gl Elev ved det kgl. Teater og
var Skuespiller ved denne Scene til 1885. Han
udførte en Række Roller, men Bet. fik han dog
især som Lærer ved Elevskolen, hvis Forstander
han blev 1881, og som Sceneinstruktør. 1883
blev han A. Willman’s Efterfølger som
Intendant ved Teatret. Ogsaa ved andre
stockholmske Scener har C. virket, og 1896—1901, da han
afgik med Pension, var han Sceneintendant ved
Dramatiska Teatern. Som dram. Forf. vandt
C. 1898 en stor Sejr med Lystspillet »Gurli«, der
paa Dagmar-Teateret i Kbhvn gaves over 100
Gange. Mindre Lykke gjorde »Castor og Pollux«
og »Mammon«. C. har desuden skrevet
Teksterne til Ivar Hallström’s Operette »Per
Svinaherde« og til hans Opera »Granadas dotter« og
oversat en Mængde moderne Skuespil og
klassiske Dramaer for den sv. Scene.
C. B-s.
Christine, den hellige, ifølge Legenden
en etrurisk kristen Pige, der blev pint under
Diocletianus og, da hun ikke vilde svigte sin
Tro, dræbt ved Pileskud. Palermo har hendes
Grav og ærer hende som sin Værnehelgeninde.
Helgendag: 24. Juli.
H. O.
Christine (Kirsten), Knud Lavard’s
næstældste Datter, blev bortfæstet til den norske
Konge Magnus Sigurdsøn (c. 1132); endnu næppe
voksen blev hun Norges Dronning (1133), men
samme Aar forskudt, fordi hun havde hjulpet
sin landflygtige Farbroder Erik Emune, da
Magnus vilde svige ham. Fra nu af levede hun i
Danmark, hvor hun endnu nævnes i et Oldbrev
fra 1141; men dernæst taber hendes Spor sig.
Man har villet identificere hende med
Folkevisens »Liden Kirsten«; men er denne en
historisk Person, maa hun i alt Fald være meget
yngre end C.
H. O.
Christine, Kong Hans’ Dronning, f. i Torgau
24. Decbr 1461, d. i Odense 8. Decbr 1521, var
Datter af Kurfyrst Ernst af Sachsen og
Elisabeth af Bayern, blev 1477 fæstet og 6. Septbr
1478 i Kbhvn viet til Christian I’s Søn Hans,
blev 18. Maj 1483 tillige med Kong Hans kronet
i Vor Frue Kirke i Kbhvn og 4. Febr 1499 i
Upsala som Sveriges Dronning. I Aug. 1501
efterlod Kongen hende, under den truende
Gæring i Sverige, i Sthlm, medens han selv vendte
tilbage til Danmark, hvorpaa hun fra Septbr
1501 til 6. Maj 1502 paa Sthlm’s Slot med stor
Fasthed udholdt en af Unionstidens haardeste
Belejringer; af en Besætning paa 1000 Mand
var til sidst kun 70 af Hunger og Sygdom
udtærede Skikkelser tilbage. Imod
Overgivelsesvilkaarene holdtes Dronningen under forskellige
Paaskud tilbage i Sverige, først i
Sortebrødreklosteret i Sthlm, senere i Graabrødreklosteret,
til sidst i Vadstena Kloster, indtil hun endelig
Oktbr 1503, til Dels efter lybsk Mægling, af
Rigsforstanderen Sten Sture ledsagedes til
Grænsen og udleveredes. Ved sit udholdende Forsvar
af Sthlm Slot vandt hun sig et stort Ry, men
ikke mindre ved sin ægte kvindelige, bløde,
fromme og godgørende Karakter. Kort efter
Tilbagekomsten fra Sverige søgte hun Kirkens
Aflad ved en Pilegrinisrejse til bekendte
Valfartssteder i Nordtyskland og stiftede kort efter
Skt Klare Kloster i Kbhvn for Nonner af
Franciskanerordenen og senere et lign. i Odense. Den
fromme Franciskus, Graabrødreordenens Stifter,
var hendes Yndlingshelgen. Derfor fik hun efter
Kong Hans’ Død 20. Febr 1513 Kongen begravet
i Graabrødrekirken i Odense, hvor hun oprettede
det nu i Skt Knuds Kirke opbevarede
Mindesmærke over ham og sig, og her lod hun Claus
Berg udføre sin bekendte Altertavle med
Billeder af hele Kongefamilien. Som Enke opholdt
hun sig nemlig i Reglen paa sit Livsejegods
Næsbyhoved ved Odense. (Litt.: Molbech,
»Nord. Tidsskr. f. Hist. o. s. v.« I, S. 430 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
