Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christoffer II, dansk Konge 1320-32, (1276-1332) - Christoffer, uægte Søn af Valdemar den Store og Tove - Christoffer, eneste Søn af Valdemar Atterdag - Christoffer, Hertug af Wûrttemberg, eneste Søn af Hertug Ulrik, (1515-1568) - Christoffer af Bayern, dansk Konge 1440-48, (c. 1418-1448)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valdemar blev valgt til Konge under
Formynderskab af Grev Gert (Juni 1326), medens
inden- og udenlandske Herrer delte hele Riget mellem
sig. Den almindelige Harme over denne
Tilstand vakte hos C. Haab om at komme tilbage;
ved store Ofre købte han sin Halvbroder Grev
Johan’s Hjælp, og i Sommeren 1329 landede
han paa Falster. Han og Johan fik snart
Magten i Østdanmark; ogsaa Grev Gert opgav den
unge Valdemars Sag, og medens denne vendte
tilbage til sit fædrene Hertugdømme, fik Gert
arvelig Forlening paa Fyn og andre Dele af
Danmark i Pant (Febr 1330). Saaledes var C.
atter Konge, om end hans virkelige Magt kun
strakte sig over nogle Stykker af Nørrejylland.
End ikke disse fik han Lov til at beholde; da
der kom Strid mellem Johan og Gert, vilde
Kongen hjælpe den første, men Gert tilføjede ham
paa Lohede et fuldstændigt Nederlag (29. Novbr
1331); C.’s næstældste Søn, Otto, blev fangen, den
ældste, Erik, styrtede under Flugten med Hesten
og døde som Følge heraf; ved Forliget med Grev
Gert maatte C. overlade ham hele Nørrejylland
i Pant (Jan. 1332). Fra nu af levede
Skyggekongen paa Lolland, hvor han endda led den
Skam, at nogle Adelsmænd brændte Huset af
over hans Hoved og førte ham selv som Fange
til Grev Johan. C. ligger begravet sammen med
sin Dronning, den pommerske Prinsesse
Eufemia, i Sorø, hvor deres Gravminde med
liggende Figurer endnu er bevaret. I 8 Aar efter
hans Død stod Riget kongeløst; da blev hans
yngste Søn, Valdemar Atterdag, taget til Konge
og fik atter Riget bragt paa Fode.
Kr. E.
Christoffer, uægte Søn af Valdemar den Store
og Tove, udmærkede sig tidlig baade paa
Vendertogene og som Høvedsmand i Sønderjylland,
men døde allerede 1173, kun lidt over en Snes
Aar gl.
Kr. E.
Christoffer, eneste Søn af Valdemar
Atterdag, blev 1359 udnævnt til Hertug af Lolland og
hyldet som Tronfølger; Aaret efter overværede
han det store Danehof i Kalundborg, og hans
Navn staar jævnsides Faderens i den mærkelige
Landefredsakt, der udstedtes her. Under Krigen
med Hanseaterne anførte han den danske Flaade
og sejrede i Søkampen ved Helsingborg (1362),
ved hvilken Lejlighed han selv blev haardt
saaret. Aaret efter blev han under
Højtideligholdelsen af Søsteren Margretes Bryllup med
den norske Kong Haakon alvorlig syg og døde
allerede 11. Juni 1363; han blev begravet i
Roskilde Domkirke, hvor hans Gravmæle, der
fremstiller ham i hel, hvilende Figur, iført en
kostelig Rustning, endnu ses. Han var den sidste
mandlige Ætling af Sven Æstridsen’s
Kongestamme.
Kr. E.
Christoffer, Hertug af Württemberg, eneste
Søn af Hertug Ulrik, f. 12. Maj 1515, d. 28.
Decbr 1568. Ved Faderens Død 1550 modtog
han Regeringen under de vanskeligste Forhold;
Landet var ødelagt ved Ulrik’s Deltagelse i den
schmalkaldiske Krig, og det var tillige tildømt
Huset Habsburg som et forbrudt Len. Den
kloge og maadeholdne C. sikrede sig dog ved
Forliget i Passau (1553) den arvelige Besiddelse
af Württemberg, og i de flg. Fredsaar lægedes
under hans fortræffelige Styrelse alle Landets Saar.
Den stænderske Forfatning blev ordnet, en
Landret affattet; de kirkelige Forhold kom til Ro, idet
den rene lutherske Lære indførtes i St f. det
saakaldte Interim, og Landskirken udstyredes
med det rige Gods, der vandtes ved
Nedlægningen af Klostrene. C. var selv en alvorlig
religiøs Mand, der paa talrige
Religionssammenkomster virkede for at opretholde Enigheden
mellem de to protestantiske Konfessioner og et
fredeligt Forhold til Katolikkerne. I Stuttgart
byggede han det nu saakaldte »gamle Slot«.
(Litt.: Kugler, »C., Herzog zu
Württemberg« [Stuttgart 1868—72, 2 Bd]).
Kr. E.
Christoffer af Bayern, dansk Konge
1440—48. Søn af Wittelsbacheren Pfalzgrev Johan i
hans Ægteskab med Erik af Pommern’s Søster
Cathrine; Forældrene blev gift 1407, men C. skal
først være født 1418, d. 6. Jan. 1448. Da de
danske Stormænd besluttede at afsætte Erik af
Pommern, indkaldte de C. til Danmark som
den nærmeste Tronarving, og han overtog 1439
Styrelsen som Rigsforstander; 1440 hyldedes han
som Konge, Aaret efter blev han taget til
Konge i Sverige, 1442 ogsaa i Norge, hvorefter
han 1. Jan. 1443 blev kronet i Ribe. Ved
Indrømmelser til alle Sider var dette Resultat
købt; Foreningen mellem Rigerne var
indskrænket til at være en blot Personalunion,
Sønderjylland havde C. 1440 maattet forlene arvelig
til Adolf af Schauenburg, Hansestæderne havde
faaet Løfte paa deres store Særrettigheder; i
det indre var Stormændenes ag Rigsraadets
Indflydelse blevet den afgørende, medens det var
lykkedes at undertrykke den store
Bondeopstand, der fl. Aar igennem havde raset i
Nørrejylland; i Slaget paa St. Jørgensbjerg blev
Vendelboerne helt knuste (6. Juni 1441). C. selv, en
lille, tyk Herre, var livsglad og godmodig;
savnede han end ingenlunde Herskerevner, fik han
dog ikke synderligt udrettet i sin korte
Regeringstid. Han havde ved sin Tiltrædelse lovet
Svenskerne at skaffe dem Gotland, hvor den
fordrevne Kong Erik sad paa sit faste Slot
Visborg; C. søgte ved Underhandlinger at faa ham
bort derfra, men udrettede intet, og naar der
klagedes over det Sørøveri, som Erik drev,
svarede han letsindig: »Morbroder skal ogsaa leve«.
I Sverige mindedes han som »Barkekongen«,
fordi Folket under en indtraadt Misvækst maatte
blande Bark i Brødet; til hans Regering knytter
sig dog ogsaa Vedtagelsen af en Omarbejdelse af
Magnus Eriksens alm. Landslov. I Danmark
klagede man over, at C. indkaldte og
begunstigede sine Landsmænd, Bayrerne. Nogen
Interesse synes han at have haft for at
tilbagetrænge Hansestædernes Handelsvælde; han
begunstigede deres Medbejlere, Nederlænderne og
Englænderne, og naar han mødtes med
Nordtysklands Fyrster, frygtede man i de fri Stæder,
at der lagdes onde Raad op imod dem; det
hed sig ogsaa, at man efter Kongens Død fandt
en stor Skat samlet, som han vilde have brugt
til et Overfald paa Lübeck. 26. Septbr 1445
ægtede han Dorothea af Brandenburg, en
Datter af Markgrev Johan Alkymisten, men
Ægteskabet var endnu sønneløst, da C. pludselig døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
