Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chrysografi (gr.: Guldskrift) bruges i Palæografien om Dokumenter og haandskrevne Bøger, der er skrevne med Guldblæk - Chrysokeras (det gyldne Horn), Havnebugten ved Konstantinopel. - Chrysokinon, se Chrysen. - Chrysokol (Kobbergrønt, Kiselmalakit) er et grønt Mineral (CuSiO3.2H20) - Chrysolit, se Olivin. - Chrysologus, Tilnavn til Petrus, fra 433 Biskop i Ravenna,( -450) - Chrysolophus (Guldfasan), se Fasaner. - Chrysoloras, Manuel, en højbyrdig og lærd Græker fra Konstantinopel - Chrysomelidæ, se Bladbiller. - Chrysomitris, se Sisken. - Chrysomonadinæ, se Flagellater. - Chrysomyxa Ung., Slægt af Rustsvampe, med rækkestillede orangegule Hvilesporer (Teleutosporer) - Chrysopa, se Florvinger. - Chrysophrys, se Sparusfisk. - Chrysophyllum L., Slægt af Sapotaceerne, Træer med spredte, læderagtige og ofte filtede Blade - Chrysoplenium, se Milturt. - Chrysopras er æblegrøn Kalcedon (s. d.). - Chrysops, se Klæger. - Chrysor, vistnok fønikisk Navn for Hefaistos - Chrysorin (Mosaikguld, mosaisk Guld), Legering af 100 Dele Kobber og 50-55 Dele Zink, har et smukt guldlignende Udseende - Chrysorrhoas (»Guldfloden«, hebr. Amana, nu Nahr Barada), Flod i Syrien, udspringer paa Antilibanon - Chrysos (gr.), Guld. - Chrysostomos, se Dion C. - Chrysostomos *c: Gyldenmund, et Tilnavn, som Efterverdenen tildelte den gr. Kirkefader Johannes fra Antiochia (c. 347-407)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes en smuk Prøve paa C. i Rigsbiblioteket i
Sthlm; det er den saakaldte Codex aureus,
indeholdende Evangelierne paa Latin og skrevet
med Guld paa Pergament; hvert andet Blad er
hvidt, hvert andet purpurfarvet (violet). En
berømt Codex argenteus (med Sølvbogstaver) er i
Universitetsbiblioteket i Upsala; den indeholder
et Fragment af Ulfilas’ got. Bibelovers.
E. G.
Chrysokeras [gr. -↱ke-] (det gyldne Horn),
Havnebugten ved Konstantinopel.
Chrysokinon, se Chrysen.
Chrysokol (Kobbergrønt, Kiselmalakit)
er et grønt Mineral (CuSiO3.2H2O). C.
forekommer i tilsyneladende amorf og oftest meget uren
Tilstand som et Omdannelsesprodukt af
kobberholdige Mineraler i Cornwall, Sachsen,
Thüringen, Chile o. m. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Chrysolit, se Olivin.
Chrysologus, Tilnavn til Petrus, fra 433
Biskop i Ravenna, d. 450. Med »gylden«
Veltalenhed prædikede C. mod Arianere og
Eutychianere og haandhævede Rettroenheden. Han
efterlod sig en stor Mængde Prædikener
(sermones), af hvilke især de, der gennemgaar det
apostolske Symbol, har stor Interesse. Hans Skr
findes i Bibliotheca maxima patrum, VII.
H. O.
Chrysolophus (Guldfasan), se Fasaner.
Chrysoloras, Manuel, en højbyrdig og
lærd Græker fra Konstantinopel, blev af Kejser
Manuel Palæologos sendt til Italien for at
paakalde Krigshjælp mod Tyrkerne (1391) og lod
sig senere kalde til Firenze, hvor han fra 1397
virkede som Lærer i gr. Litt. og uddannede
Humanister som Poggio og Leonardo Bruni.
Som en »Solstraale i Italiens Mørke«
forplantede C. den gr. Litt. til Vesterland, og ved
saaledes at lægge Grund til de humanistiske
Studier har han faaet stor Bet. i Aandslivets
Historie. Foruden i Firenze virkede han i Milano,
Pavia, Venedig og Rom. C. støttede den gl. Pave
Gregorius XII i hans Forsøg paa at tilvejebringe
Union med den gr. Kirke, og han fulgte Pave
Johannes XXIII til Kirkemødet i Konstanz, hvor
han døde (1415). Foruden nogle teol. og filos.
Skr udarbejdede han en Lærebog i Græsk
(Erotemata) og overs. Platon’s »Stat« paa Latin.
H. O.
Chrysomelidæ, se Bladbiller.
Chrysomitris, se Sisken.
Chrysomonadinæ, se Flagellater.
Chrysomyxa Ung., Slægt af Rustsvampe,
med rækkestillede orangegule Hvilesporer
(Teleutosporer), der dannes under Overhuden paa
de angrebne Planters Blade. C. Rhododendri de
Bary og C. Ledi de Bary er værtskiftende og
har fl. Sporeformer, hvoraf den ene,
Skaalrustformen, findes paa Rødgranens Naale, medens
de to andre, Sommer- og Hvilesporerne,
dannes paa Blade af Alperose og Porst. Hos C.
abietis Ung. (Granrust), alm. paa Rødgran,
kendes kun Hvilesporer og Basidiesporer.
F. K. R.
Chrysopa, se Florvinger.
Chrysophrys [-frys], se Sparusfisk.
Chrysophyllum [-↱fy-] L., Slægt af
Sapotaceerne, Træer med spredte, læderagtige og
ofte filtede Blade og smaa, hvide ell. gullige
Blomster i tætte, akselstillede Stande. Bærrene
har oftest kun eet Frø med en lille Frøhvide.
C. 60 Arter i Troperne, især Amerika. C.
Cainito L. (Guldblad) har elliptiske, ogsaa paa
Undersiden guldrødt-filtede og glinsende Blade
samt store, kuglerunde, purpurrøde og
velsmagende Bær med 7—10 Frø (Stjerneæbler).
Det 9—12 m høje Træ er udbredt over hele det
tropiske Amerika og dyrkes i øvrigt i tropiske
Egne som Frugttræ. Ogsaa af C. monopyrenum
Sw. (Antillerne) spises de enfrøede og
ægformede Bær (Damascenerblommer).
Endnu andre storfrugtede Arter benyttes i
Troperne som Frugttræer, og visse Arter har et haardt
og holdbart Ved, der anvendes paa forsk Vis.
A. M.
Chrysoplenium, se Milturt.
Chrysopras er æblegrøn Kalcedon (s. d.).
Chrysops, se Klæger.
Chrysor, vistnok fønikisk Navn for Hefaistos.
Han nævnes hos sene Forf. som Opfinder af
Malm (Bronze) og dets Bearbejdning,
Fiskekrogen m. m.
H. A. K.
Chrysorin (Mosaikguld, mosaisk Guld),
Legering af 100 Dele Kobber og 50—55 Dele Zink,
har et smukt guldlignende Udseende og anvendes
til Smykkegenstande, der skal svagt forgyldes.
Først smeltes under et Borakslag Halvdelen af
Zinken sammen med Kobberet ved muligst lav
Temp., derefter tilsættes Resten af Zinken som
forvarmede Smaastykker under stadig
Omrøren.
Carl J.
Chrysorrhoas (»Guldfloden«, hebr. Amana,
nu Nahr Barada), Flod i Syrien,
udspringer paa Antilibanon, gennemstrømmer i talrige
Arme Damaskus, hvis Omegn efter
muhammedansk Opfattelse ved den gøres til et af de 4
Paradiser paa Jorden, og udmunder Ø. f. Byen
i en Sumpsø (Atebesøen).
M. V.
Chrysos (gr.), Guld.
Chrysostomos, se Dion C.
Chrysostomos ɔ: Gyldenmund, et Tilnavn,
som Efterverdenen tildelte den gr. Kirkefader
Johannes fra Antiochia (c. 347—407)
p. Gr. a. hans Veltalenhed. Hans fromme Moder,
Anthusa, opdrog ham efter Faderens tidlige
Død. I sit 18. Aar besøgte han den berømte
Hedning Libanios’ Retorskole og blev hans
Yndlingsdiscipel. Han blev Advokat, men Stillingen tiltalte
ham ikke. Han lod sig døbe og droges mod
Munkelivet, men hans Moders Bønner holdt ham
foreløbig tilbage. Efter hendes Død fulgte han
sin Lyst og tilbragte et Par Aar i Klosterlivets
Ensomhed, men vendte saa tilbage til sin
Fødeby, Antiochia, hvor han først (381) blev Diakon
og senere (386) Presbyter. Hermed begynder
hans Prædikevirksomhed. Man flokkedes om
hans Talerstol, og det flg. Aar, da Staden
svævede i den største Frygt for Kejser Theodosius’
Vrede i Anledning af oprørske Bevægelser i
Byen, som endogsaa havde ført til Omstyrtelsen
af den kejserlige Families Billedstøtter, holdt
han sine berømte 21 Taler »Om
Billedstøtterne«, som helt dram. maler os hine angstfulde
Dages Liv og viser os baade C.’s personlige og
i det hele Kirkens Magt over Sindene. Kejseren
tilgav da ogsaa Byen. C.’s Navn vandt Ry, og
398 blev han kaldet til Patriarkstolen i
Konstantinopel, Kejserens Residensstad, den
højeste gejstlige Værdighed i Østerland. Det var
en vanskelig Stilling, og C.’s frimodige og
ubestikkelige Personlighed, der ikke kendte til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
