Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Churchill, Charles, eng. satirisk Digter (1731-64) - Churchill, Randolph Spencer, Lord, eng. Statsmand, (1849-1895) - Churchill, Winston Leonard Spencer, eng. Politiker, (1874- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Form. Af hans Værker kan fremhæves: The
Rosciad, hvori han satiriser er over Teatrene, og
det derefter flg. The Apology, addressed to the
Critical Reviewers (1761), The Ghost i 4 Bøger
(1762—63, med et Angreb paa Samuel Johnson
[Pomposo]), The Prophecy of Famine, der gaar
ud over Skotland og Skotterne, The Conference
og The Duettist (1763) samt Gotham og
Independence (1764). Den bedste Udg. af hans Værker
findes i Serien The Aldine Poets (2 Bd, med en
Biografi af Digteren af James Hannay 1844, paa
ny udg. 1867 og 1893).
(C. K.). I. O.
Churchill [↱t∫ə.t∫i£], Randolph Spencer,
Lord, eng. Statsmand, f. 13. Febr 1849, d. 24.
Jan. 1895, yngre Søn af den 7. Hertug af
Marlborough, valgtes 1874 til Underhuset og havde
Sæde heri
indtil sin Død. I
de første 6 Aar
holdt han sig
meget tilbage
og tog kun
sjælden Ordet,
men angreb
dog 1878
Regeringen skarpt
for dens
Lovforslag om
folkevalgte Grevskabsraad,
skønt han
ellers hørte til
det
ministerielle Parti; han
fandt det
nemlig i Strid med
konservative
Grundsætninger. Derimod optraadte han
1880—84 med Iver og Voldsomhed imod Gladstone’s
Ministerium (holdt i en enkelt Samling 74 Taler
og stillede 21 Spørgsmaal) og forvoldte det
mange Vanskeligheder ved sine dristige og
utrættelige Angreb. Han samlede om sig en lille Gruppe
(kun faa Medlemmer), som fik Navnet »det 4.
Parti« (ved Siden af det konservative, liberale
og irske), og han kaldte sig selv
Tory-Demokrat, idet han krævede alm. Valgret, egne
Hjem for Arbejderne og Selveje for Bønderne.
Derimod var han en afgjort Modstander af Ch.
Bradlaugh’s Optagelse i Underhuset og tvang
ved sin Holdning sit Parti til at træde kraftigere
op derimod. Som en lidenskabelig Beundrer af
Jarl Beaconsfield grundlagde han 1884
Primrose-Leaguen og indtog i det hele en lgn.
Stilling som det »unge England« i 40’eme under
Disraeli’s Ledelse. Ogsaa fik han ikke ringe
Indflydelse paa Partiets Ledelse og dets
Udvikling i mere demokratisk Retning.
Juni 1885—Febr 1886 var han Statssekretær for Indien
(gennemførte Øvre Burmas Indlemmelse), og
Juli 1886 blev han endog Skatkammerkansler og
Underhusets Leder, men allerede Decbr s. A.
trak han sig tilbage, fordi han ikke kunde
sætte sin Villie igennem m. H. t.
Indskrænkninger i Udgifterne til Hær og Flaade. Det synes,
som om han troede sig uundværlig, men heri
skuffedes han og kom ikke senere til at spille
nogen fremragende Rolle. Dog tog han ivrig
Del i Kampen mod Irlands Selvstyre, og det var
ham, der fandt paa Partinavnet »Unionister«.
Sygelighed tvang ham 1891 til et længere
Ophold i Sydafrika, som han skildrede i Bogen
Men, mines and animals in South-Africa (1892).
Han havde 1874 ægtet en nordamerikansk
Dame, Jennie Jerome, men skønt han til Dels
skyldte hendes virksomme Deltagelse i
Valgkampen, at han selv blev valgt 1885, udtalte han
sig dog Jan. 1894 bestemt imod at give
Kvinder politisk Valgret; hun ægtede 1900 G.
Cornwallis West, men skiltes igen fra ham 1914. C.’s
Taler udgaves 1889 i 2 Bd. (Litt.: T. H. S.
Escott, R. C. [London 1895]; Winston
Churchill, Lord R. C. 2 Bd [London 1906];
Lady Rand. Churchill, Reminiscences
[London 1908].
E. E.
 |
| R. S. Churchill. |
|
| W. L. S. Churchill. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
