Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cienfuegos, Nicasio Álvarez de, sp. Digter, (1764-1809) - Cieszkowski, August, polsk Filosof og Nationaløkonom, (1814-1894) - Cieza, By i det sydøstlige Spanien, Prov. Murcia, ligger 50 km NV. f. Murcia - cif, Sammendragning af c. i. f., som atter er en Forkortelse af de eng. Ord: cost, Insurance, freight - Cifra, Antonio, ital. Kirkekomponist (1575-1638) - Cifre (mat.) = Taltegn *c: skriftlige Betegnelser for nogle af Talrækkens hele Tal - Cigarer. Brugen af C. er ført til Europa af Spanierne der ved Opdagelsen af Amerika forefandt den hos de Indfødte der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1798 udgav han sine Obras i 2 Bd. Da
Franskmændene havde holdt deres Indtog i den sp.
Hovedstad, optraadte C., der var en glødende
Fædrelandsven, med stort Mod; allerede en
dristig Artikel i Bladet La Gaceta vakte Murat’s
Harme mod ham, og da C. havde taget Del i
Opstanden 2. Maj 1808, skulde han have været
skudt, men hans Venner fik Dommen mildnet
til Landsforvisning. Kort efter at han var
ankommen til den fr. By Orthez, døde han. Han
var en ret betydelig Lyriker, om end noget
tilbøjelig til Svulst og Sentimentalitet. Hans
Poesias staar i 67. Bd af Biblioteca de autores
españoles.
E. G.
Cieszkowski [t∫æ∫↱kåfski], August, polsk
Filosof og Nationaløkonom, f. 14. Septbr 1814 i
Landskabet Podlasie, d. 12. Marts 1894 i Byen
Posen (Poznan), studerede i Berlin, hvor han
blev en ivrig Hegelianer, foretog en Del større
Rejser i Europa og nedsatte sig 1847 i Prov.
Posen. Efter at have faaet preuss. Borgerret
valgtes han til Medlem af Landdagen og
forsvarede i denne Egenskab i en længere Aarrække
med Energi og Dygtighed den polske Sag.
Paavirket af Hegel og Michelet har han især i
»Ojcze nasz« ɔ: Fadervor (1848) forsøgt at
grundlægge et nyt filos. System, grundet paa en
uklar, halvt mystisk Anskuelse, der vilde
tilkende Polen en privilegeret Undtagelsesstilling
inden for den slaviske Verden. Af hans andre
Skr kan mærkes: »Prolegomena zur
Historiosophie« (1838), »Gott und die Palingenesie« (1842)
samt de nationaløkonomiske Arbejder: Du
crédit de la circulation (1839) og »Zur
Verbesserung der Lage der Arbeiter auf dem Lande«
(1840).
(St. R.). H. C-e.
Cieza [↱þiæþa], By i det sydøstlige Spanien,
Prov. Murcia, ligger 50 km NV. f. Murcia paa
venstre Bred af Segura i den frugtbare Val de
Ricote. (1901) 13626 Indb. C. har talrige Kirker
og Klostre og Alabastbrud. I Nærheden findes
Ruiner af en rom. Fæstning.
H. P. S.
cif [sif], Sammendragning af c. i. f., som
atter er en Forkortelse af de eng. Ord: cost,
Insurance, freight, paa Dansk Pris (nemlig
Varens Pris frit om Bord), Assurance og
Fragt. Ved Salg af Varer cif har Sælgeren at
levere Varen frit om Bord paa
Afsendelsesstedet og betaler desuden Fragt og Assurance til
Bestemmelsesstedet. Er Varen indladet i
kontraktmæssig Beskaffenhed og rettidig afskibet
samt Assurancen dækket, ophører hermed
Sælgerens Forpligtelser, og al Risiko ved
Transporten, Følgerne af mulig forsinket Ankomst til
Bestemmelsesstedet, Beskadigelser og Svind
undervejs, eventuelt Tabet af Varen ved Havari
ell. Forlis falder Køberen til Last, saaledes at
han herimod kun har at holde sig til
Assurancepolicen, som tilhører ham med alle af den
flydende Rettigheder. Assurancepolicen skal yde
fuld Dækning for Fakturabeløbet; derimod kan
det efter dansk Sædvane, medmindre andet
udtrykkelig er vedtaget, ikke kræves, at
Assurancesummen overstiger Fakturabeløbet, til
Dækning ogsaa af saakaldet imaginær Avance,
nemlig af den Avance, som Køberen tænkes at
ville kunne tjene paa Varen, naar den kommer
ham i Hænde i god Stand og atter af ham gøres
til Genstand for videre Forhandling. Alle
Omkostninger ved Varens Modtagelse paa
Bestemmelsesstedet afholdes af Køberen. Idet
Sælgeren har at betale Fragten, der paa den anden
Side først forfalder til Betaling efter Varens
rigtige Aflevering paa Bestemmelsesstedet,
faktureres Varen i Reglen til den aftalte cif-Pris
med Fradrag af Fragten, som da betales Skibet
af Køberen. Selv om der ved Handelens
Afslutning er betinget rentefri Kredit, kan Køberen
ikke undslaa sig for at betale Fragten kontant
efter endt Udlosning uden Rentegodtgørelse.
Ved en cif-Handel, i Modsætning til et Køb frit
om Bord (forkortet f. o. b. ell. fob, s. d.),
har Køberen den Fordel at være fri for at skulle
skaffe Skib og straks ved Handelens Afslutning
at vide, hvad Pris Varen vil staa ham i ved
Ankomsten.
(C. V. S.). Th. O.
Cifra [↱t∫ifra], Antonio, ital. Kirkekomponist
(1575—1638). Som Elev af Palestrina og Nanini
hører C. til de mest fremragende Komponister
af den rom. Skole (5 Bd Messer, 7 Bd Motetter
og andre, ogsaa verdslige, Musikværker,
udkomne 1600—38).
A. H.
Cifre (mat.) = Taltegn ɔ: skriftlige
Betegnelser for nogle af Talrækkens hele Tal, hvilke
kan sammensættes til Betegnelser for de øvrige.
Navnet kommer af det arab. Ord as-sifr, det
tomme, hvilket brugtes som Betegnelse for
Nul, det sidst indførte C., der spillede en
særlig Rolle. Saadanne Taltegn maa paa et tidligt
Kulturtrin have været en Nødvendighed, og vi
kan ogsaa forfølge dem meget langt tilbage hos
Ægypterne, Babylonierne og Kineserne.
Grækerne brugte omtr. 600—300 f. Kr. som Tegn for
1 en Streg, som Tegn for 5, 10, 100, 1000, 10000
de tilsvarende Talords Begyndelsesbogstav og
endvidere nogle deraf afledede Tegn for 50, 500,
5000, 50000. Senere brugte Grækerne Bogstaver
som Betegnelser for Tallene 1, 2 . . . 9, 10, 20 . .
90, 100, 200 . . . 900. Romerne brugte Tegnene I
= 1, IV = 4, V = 5, IX = 9, X = 10, L = 50,
XC = 90, C = 100, D = 500, M = 1000.
Betegnelserne for de andre Tal dannedes ved, at
man skrev C. i Rk., stadigt de større Enheder
foran de mindre; skulde en Enhed forekomme
fl. Gange, gentoges det paagældende C.
(Romerne), ell. man skrev foran Betegnelsen for
Enheden det C., der angav, hvor mange Gange
Enheden skulde forekomme. Inderne havde C.,
først for 1, 2 . . . 9, senere (dog før 400 e. Kr.)
ogsaa for 0; ved dette sidste C.’s Indførelse
muliggjordes Positionssystemet (se
Talsystemer). Araberne optog de ind. C., og det
antages, at disse, efter af Araberne at være
bragte til Europa, har udviklet sig til de nu
brugelige, der jo alm. kaldes de arabiske. Deres
Udvikling kan med Sikkerhed forfølges tilbage
til 11. og 12. Aarh., f. Eks. til Gerbert (Sylvester
II); men de har naturligvis siden den Tid
undergaaet ikke ringe Forandringer. Alm. brugte
er de vist først blevne i 15. Aarh.
Chr. C.
Cigarer. Brugen af C. er ført til Europa af
Spanierne der ved Opdagelsen af Amerika
forefandt den hos de Indfødte der; men først 1788
oprettedes der en Cigarfabrik i Tyskland, og
ikke førend ind i 19. Aarh. kan Tobakkens
Benyttelse til C. siges at være blevet alm. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
