- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave /
Bind V: Cikorie—Demersale
(1915-1930)
Titel og indhold | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

SALMONSENS
KONVERSATIONS
LEKSIKON

Anden Udgave
redigeret
af
Chr. Blangstrup

Bind V: Cikorie - Demersale

København
A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel
Trykt hos J. H. Schultz A/S
MCMXVI

Förord till den digitala utgåvan

Det här är femte bandet av tjugosex i andra utgåvan. Se vårt förord till Salmonsens konverssationsleksikon och andra utgåvan.

The above contents can be inspected in scanned images: smudstitel, titelside
Korrstapel / Proof bar for this volume

Indhold / Table of Contents


Titel og indhold - smudstitel, titelside
Accentbetegnelse og Lydskrift - iii, iv
Medarbejdere - v, vi
Fortegnelse over Illustrationer - 949, 950
Rettelser og Trykfejl - 951, 952
    

C


Cikorie (Cichorium L.) - 1, 2
Cilento - 2
Ciliater, se Infusionsdyr - 2
Cilicien, se Kilikien - 2
cilicium, se Haarskjorte - 2
Cilier - 2
ciliær Injektion - 2
Cilli, slovenisk Celje, By i Østerrig - 2
Cilnier (Cilnii), rom. Slægtnavn - 2
Cima, Giovanni Battista da Gonegliano, ital. Maler af den venetianske Skole, f. c. 1459, d. 1517 ell. 1518 - 2
Cimabue, Giovanni, ital. Maler, f. i Firenze c. 1240, d. kort efter 1302 - 2
Cimaise - 2
Cimarosa, Dominico, ital. Operakomponist (1749-1801) - 2, 3
Cimbal, d. s. s. Cymbal - 3
Cimbex, se Bladhvepse - 3
Cimbrer - 3
Cimbrishamn, se Simrishamn - 3
Cimbriske Halvø - 3
Ciminius, Lacus C., Oldtidens Navn paa den nuv. Lago di Vieo - 3
Cimino, Monte - 3
Cimolit - 3
Cimone, Monte - 3
Cinaloa, se Sinaloa - 3
Cinca, Flod i det nordlige Spanien - 3
Cinchona L. (Kinatræ) - 3, 4
Cinchonidin, Cinchonin, se Kinabaser - 4
Cinchoninsyre, se Kinolinkarbonsyre - 4
Cincinnati. By i U. S. A., Stat Ohio - 4, 5
Cincinnatigruppe - 5
Cincinnatus, Lucius Quinctius, rom. Sagnhelt - 5
Cincinnatusordenen - 5
Cincius, L. Alimentus, en af de ældste rom. Annalister - 5
Cincius, Lucius, Forf. af jur. og antikvariske Skr. - 5
Cinclus, se Vandstær - 5
cinctorium (lat., af cingo, omgjorder) - 5
cinctus (lat., af cingo, omgjorder) - 5
cinctus Gabinus - 5
Cinders, se Koks - 5
Cineas, se Kineas - 5
Cineller - 5
Cineol (Eucalyptol) - 5
Cineraria (ell. Cacalid) - 5, 6
cinerarium - 6
Ciney, Flække i det sydlige Belgien - 6
Cinghalesisk, se Singhalesisk - 6
Cingoli, By i Mellemitalien - 6
cingulum - 6
Cingulum - 6
Cinisi, By paa Sicilien - 6
Cinna, C. Helvius, se Helvius Cinna - 6
Cinna, 1) Lucius Cornelius, en Romer af patricisk Familie - 6
Cinna, 2) Lucius Cornelius, Søn af ovenn. L. C. C. - 6
Cinna, 3) Gaius Cornelius, Søn af sidstn. L. C. C. - 6
Cinnabarit, se Cinnober - 6
Cinnamein eller Perubalsamolie - 6
Cinnamomum - 6, 7
Cinnamus, J., se Kinnamos - 7
Cinnamylcocain, se Cocain - 7
Cinnober (Cinnabarit) - 7
Cino da Pistoia, ital. Digter (c. 1270-c. 1337) - 7
Citiosternum, se Sumpskildpadder - 7
Cinq-Mars, Henri Coiffier de Ruzé, Marquis de, Ludvig XIII af Frankrigs Yndling (1620-1642) - 7, 8
Cinquecentister, se Cinquecento - 8
Cinquecento - 8
Cinquefronde, By i Syditalien - 8
Cinque Ports - 8
Cinti-Damoreau, se Damoreau - 8
Cintra, By i Portugal - 8
Ciona, se Søpunge - 8
Cione, A., se Orcagna - 8
Ciotat, La, provencalsk Cioutat d.v. s. Byen, By i det sydøstlige Frankrig - 8
Cipaquira, se Zipaquira - 8
Cipariu, Timoteiu, rum. Sprogmand (1805-87) - 8
Cipipamel, se Kassava - 8
Cipolla, Carlo, Greve, ital. Historiker, f. 1854 - 8
Cipollin, ital. cipolino - 8, 9
cippus - 9
Cipriani, Giovanni Ballista, ital. Maler fra Firenze (1727-85) - 9
cirage - 9
circa - 9
Circars - 9
Circasiennes - 9
Circe, se Kirke - 9
circenses - 9
Circeo, Promontorio C., Monte Circello, Forbjerg paa Italiens Vestkyst - 9
circinatus - 9
Circle City, Guldgraverby i det til U. S. A. hørende Territorium Alaska - 9
Circleville, By i U. S. A., Stat Ohio - 9
circondario - 9
circuit - 9
Circulator - 9
Circumcellioner - 9
Circus - 9, 10, 11
Circus, se Kærhøge - 11
Circæa, se Steffensurt - 11
Circætus, se Slangeørn - 11
Cirencester, populært Cicester, Ciceter, By i Mellemengland, Gloucestershire - 11
cire perdu - 11
Ciriaco de Pizzicolli (Cyriacus fra Ancona), ital. Humanist (1391-1450) - 11, 12
Ciris - 12
Cirkassien, Tscherkessien, Tscherkessernes Land - 12
Cirkel (lat. circulus) - 12, 13
Cirkel i Kronologien, se Cyklus - 13
Cirkel (Prisme-C. ell. Pistors C.) - 13
Cirkelbevis ell. Diallel - 13
Cirkelpunkterne (mat.), se projektiv Metrik - 13
Cirkelsav, se Rundsav - 13
Cirklens Kvadratur, se Cirkel - 13
Cirkulation, Opvarmning ved C., se Opvarmningsanlæg - 13
cirkulere - 13
cirkulær, d. s. s. cirkelformet - 13
cirkulær, Betegnelse for Sygdomme, hvis Symptomer viser en periodisk Tilbagevenden - 13
Cirkulærakkreditiv - 13
Cirkulære (af fr. circulaire) - 13
cirkulære Funktioner - 13
Cirkulærkreditbrev, d. s. s. Cirkulærakkreditiv - 13
Cirkulærnote - 13
Cirkulær polarisation, se Polarisation, Lysets - 13
Cirkumcisio - 13
Cirkumfleks - 13
Cirkummeridianhøjder - 13
cirkumpolar - 13
Cirkumpolarstjerner - 13, 14
cirkumskript - 14
Cirkumskriptionsbuller - 14
Cirkumvallationslinie - 14
Cirkumzenitalbuen - 14
Cirkus, se Circus - 14
Cirkusdal - 14
Cirò, Flække i Syditalien, Provins Catanzaro - 14
Cirpan, By i Bulgarien - 14
Cirre, se Børsteorme - 14
Cirrhose - 14
Cirripedia, se Rankefødder - 14
Cirrus, Cirro-cumulus, Cirro-stratus - 14
Cirrus (bot.), d. s. s. Ranke, Klatretraad - 14
Cirsiutn, se Agertidsel og Bladhoved - 14
Cirsocele, d. s. s. Varicocele, Blodaarebrok - 14
cirsoideus - 14
Cirsomphalus - 14
Cirta, se Constantine - 14
cis (lat.) - 14
Cis (mus.) - 14
Cisa, la, Pas i den italienske Prov. Massa e Carrara - 14
Cisalier - 14
cisalpinsk - 14
Cisalpinske Republik - 14, 15
Cis-dur - 15
Ciselering - 15
Cisiojanus - 15
cisium - 15
Ciskaukasien - 15
Cisleithanien - 15
Cis-mol - 15
Cispadanske Gallien, se Gallien - 15
Cispadanske Republik - 15
Cissampelos L., Slægt af Menispermaceer - 15
Cis-Satledsh-Stater - 16
Cissey, Ernst Louis Octave Courtot, fr. General og Politiker (1810-1882) - 16
Cissus L., Slægt af Vinrankefam - 16
Cis-Sutlej-Stater, d. s. s. Cis-Satledsh-Stater - 16
Cista - 16, 17
Cistaceæ, se Soløjefamilien - 17
Cista mystica (lat.) - 17
Cister - 17
Cisterciensere - 17
Cisterna di Roma, By i Mellemitalien, Prov. Roma - 17
Cisterne - 17, 18
Cisternino, By i Syditalien, Prov. Bari delle Puglie - 18
Cisticola, se Græssmutte - 18
Cistophorus - 18
Cistudo, se Sumpskildpadder - 18
Cistus L., Slægt af Soløjefam - 18
Citadel - 18
Citadelskib - 18
Citant - 18
Citarin - 18
Citat (lat.) - 18
Citation, d. s. s. Stævning - 18
Citationstegn, se Anførselstegn - 18
citato loco - 18
cité - 18
Citeaux(lat. Cistercium), Landsby i det østlige Frankrig, Dept Côte-d'Or - 18
citere (lat.) - 19
citerior (lat.) - 19
Cither (tysk Zither) - 19
Citigradæ, se Jagtedderkopper - 19
citissime, se cito - 19
Citium, By paa Cypern, se Kition - 19
Citlaltepetl, se Orizaba - 19
cito - 19
Citokromi - 19
citoyen - 19
Citraconsyre (Metylmaleinsyre) - 19
Citraga - 19
Citral, Geranial - 19
Citrat, d. s. s. citronsurt Salt - 20
Citren, d. s. s. Limerien - 20
Citrin, se Kvarts - 20
Citrinsalve, pommade citrine - 20
Citrofen - 20
Citron, se Citrus - 20
Citronat, se Cedrat - 20
Citronel, en Slags Buksbomtrae - 20
Citronelleolie - 20
Citronfinke (Chrysomitris citrinella), se Sisken - 20
Citrongræsolie, se Lemongræsolie - 20
Citronolie, Cedroolie, oleum citri - 20
Citronplaster - 20
Citronsaft - 20
Citronsukker, se Citronolie - 20
Citronsyre - 20, 21
Citrontræ - 21
Citrullus Neck. (Colocynthis Tourn.), Slægt af Græskarfam. - 21
Citrum - 21
Citrus L. (Orangetræ, Agrumi), Slægt af Rutaceer (Orange-Gruppen) - 21, 22, 23
Città (ital.) - 23
Cittadella, By i Norditalien - 23
Città della Pieve, By i Mellemitalien - 23
Città di Castello, By i Mellemitalien - 23
Città ducale, By i Mellemitalien - 23
Cittanova, By i Syditalien - 23
Città nova (slav. Novigrad), By i det østerr. Markgrevskab Istrien - 23, 24
Città Sant' Angelo, By i Mellemitalien - 24
Citta Vecchia Notbile, By paa Øen Malta - 24
Cittavecchia, se Starigrad - 24
City, By i Alm. - 24
City Point, Havn i U. S. A., Stat Virginia - 24
Ciudad (sp.) - 24
Ciudad Bolivar, se Angostura - 24
Ciudad de Cura, se Cura - 24
Ciudad de la Asunción, Hovedstad paa Øen Margarita ved Venezuelas Kyst - 24
Ciudad de la Plata, se Sucre - 24
Ciudad de las Casas, se San Christobal - 24
Ciudad de los Ángeles, se Angeles - 24
Ciudad de los Reyes, dvs. Kongernes By, det ældste Navn paa Lima - 24
Ciudad del Principe, se Puerto Principe - 24
Ciudad de Oropesa, ældste Navn paa Cochabamba - 24
Ciudad de Victoria, se Durango - 24
Ciudadela (Oldtidens Jamno), By og Bispesæde paa Vestkysten af den sp. Ø Menorca - 24
Ciudad Juarez, se Paso - 24
Ciudad Morelos, se Morelos - 24
Ciudad Real, Prov. i det mellemste Spanien - 24
Ciudad Rodrigo, By i det vestlige Spanien - 24
Ciudad Vieja - 24
Ciullo d'Alcamo ell. Cielo dal Camo, ital. Digter i 13. Aarh. - 24, 25
Civa (»gunstig«), en af de vigtigste Guder i Hinduismen - 25, 26
Civetta, Bjerg i de sydtyrolske Dolomitalper - 26
Civetta, se Bles, H. - 26
Civette, se Desmerdyr - 26
Civiale, Jean, fr. Kirurg (1792-1867) - 26
Cividale del Friuli, By i det nordøstlige Italien - 26
civil kan gengives ved »borgerlig« - 26, 27
Civildepartementet, se Sverige (»Statsforfatning og -forvaltning«) - 27
Civil-Deputeret i Admiralitetet - 27
civile Sager - 27
Civiletat, se civil og Etat - 27
Civiletaternes Centralorganisation - 27
Civilingeniør - 27
Civilis, Julius ell. Claudius, Leder af Batavernes Opstand imod Romerne 69-70 e. Kr. - 27
Civilis actio (lat.) - 27
Civilisation (af lat. civis, Borger) - 27
Civilist, se civil - 27
Civilkammer - 27
Civilkommissær - 27
Civilliste - 27, 28, 29
Civil Lord - 29
Civillovbog, se Civilret - 29
Civilmilitære - 29
Civilproces - 29, 30, 31, 32, 33
Civilret, borgerlig Ret - 33, 34
civil service (eng.) - 34
Civilstand - 34
Civiltá Cattolica, La, - 34
civis (lat.), Borger. Smlg. civitas - 34
Cività, se Citta - 34
Cività Castellana, By i Mellemitalien - 34
Civitali (Civitale), Matteo, ital. Billedhugger og Bygmester fra Lucca (1436-1501) - 34
Civitanova Marche, By i Mellemitalien - 34
Civitas (lat.), Borgerret - 35
Civitavecchia, By i Mellemitalien - 35
Civitella del Tronto, By i Mellemitalien - 35
Civitet, se civitas - 35
Civray ell. Civrai, By i Mellemfrankrig - 35
c. l., d. s. s. citato loco (s. d.) - 35
Clackheaton, se Cleckheaton - 35
Clackmannan, Shire i det sydøstlige Skotland - 35
Clacton, By i England - 35
Cladel, Léon, fr. Romanforf. (1835-1892) - 35, 36
Cladium, se Avneknippe - 36
Cladobates, se Egernspidsmus - 36
Cladocera, se Dafnier - 36
Cladonia Hill. (Bægerlav) - 36, 37
Cladosporium Link - 37
Cladothrix, Grenhaar, Slægt af Traadbakterier - 37
Claessens, Lambert Anton, flamsk Kobberstikker i Punkter- og Gravstikmanér (1763-1834) - 37
Claesz (Claasz), Pieter van Haarlem, holl. Maler fra 17. Aarh. - 37
Clain, en 140 km lang Flod i det fr. Dept. Vienne - 37
Clair, Saint, se Saint Clair - 37
Clairac, By i det sydvestlige Frankrig - 37
Clairault, Alexis Claude, fr.. Matematiker og Astronom (1713-65) - 37
Claires, se Østers - 37
Clairin, Georges Jules Victor, fr. Maler, f. 1843 - 37
Clair-obscur - 37
clairon (fr.), se Clarino - 37
Clairon, Claire Josephe Hippolyte Legris de la Tude, kaldet Mile C., fr. Skuespillerinde (1723-1803) - 37, 38
Clairvaux, berømt fr. Cistercienserkloster - 38
Clairville, Louis Francois, egl. Nicolaie, fr. dram. Forf. (1811-79) - 38
Clairvoyance (second-sight, Hellsehen, Synskhed) - 38, 39
Clamart, Flække i det nordvestlige Frankrig - 39
Clamatores - 39
Clamecy, By i Mellemfrankrig - 39
Clam-Gallas, Eduard, østerr. General (1805-91) - 39, 40
Clam-Martinitz, 1) Karl Josef Nepomuk, Greve, østerr. General (1792-1840) - 40
Clam-Martinitz, 2) Heinrich Jaroslav, Greve, østerr. Politiker (1826-87) - 40
Clam-Martinitz, 3) Richard, Greve, østerr. Politiker (1832-91) - 40
clam, vi aut precario (lat.) - 40
Clangula (Hvinand), se Ænder - 40
Clan-na-gael, »Gaelernes Sønner« - 40
Clanwilliam, By i den vestlige Del af Kaplandet - 40
Claparède, Édouard-René, schweizisk Naturforsker (1832-71) - 40
Clapeyron, Benoit Paul Emile, fr. Ingeniør (1799-1864) - 40
Clapham North og C. South, to Staddele (Wards) i London - 40
Clapisson, Antoine Louis, fr. Musiker (1808-66) - 40, 41
Clapperton, Hugh, britisk Afrikarejsende (1788-1827) - 41
Claque, fr. Teaterudtryk - 41
Clara, den hellige, Stifter af Clarisserindernes Nonneorden (1194-1253) - 41
Clara Raphael, se Fibiger, M. - 41
clara voce (lat.), med lys, klar Stemme - 41
Clare, Grevskab i den vestlige Del af Irland - 41
Clare, John, eng. Digter (1793-1864) - 42
Claremont, 1) Forstad til Kapstaden i Sydafrika; 2) Se Esher - 42
Claremont. By U. S. A., Stat New Hampshire - 42
Clarence, Ø ved Sydamerikas Sydspids - 42
Clarence, 1) Flod i det nordøstlige New South Wales; 2) Flod paa Østsiden af Ny Zeelands Sydø - 42
Clarence, Albert Victor - 42
Christian Edward, Hertug af. C. og Avondale, Greve af Athlone (1864-92) - 42
Clarence, George og Thomas, se Plantagenet - 42
Clarence-Strædet - 42
Clarence Town og Clarence Peak, se Fernando Po - 42
Clarendon, i Bogtrykkeriet en Antikvaskrift - 42
Clarendon, 1) Anna Hyde (1637-71) - 42
Clarendon, 2) Edward Hyde, Greve af C., eng. Statsmand (1609-74) - 42
Clarendon, George William Fred, Villiers, Jarl, eng. Statsmand (1800-70) - 42, 43
Clarendon-Castle, forhen kgl. eng. Slot, nu i Ruiner, i Wiltshire - 43
Clarendon Press, berømt eng. Trykkeri og Forlagsanstalt - 43
Clareni fratres, en Gren af Franciskanerordenen - 43
Clarens, se Montreux - 43
claret, eng. Retegnelse for Rødvine, særlig Rordeauxvine - 43
Claretie, Jules, egl. Arsène Arnaud, fr. Forf. (1840-1913) - 43
Claretta, Gaudenzio, Raron, italiensk Historiker (1835-1900) - 43
Clari, Giovanni Carlo Maria, ital. Komponist (1669-1745) - 43
Clarias, se Maller - 43
clarigatio (lat.) - 43, 44
Clarin, se Alasy Ureña, L. - 44
Clarinda, By i U. S. A., Stat lowa - 44
Clarino (ital.; fr. clairon, eng. clarion) - 44
Clarisserinder, Nonneorden, stiftet af den hellige Clara 1212 - 44
Clarit - 44
Clark, Alvan, amer. Optiker (1804-87) - 44
Clark, Andrew, Sir, eng. Læge (1826-96) - 44
Clark, Charles Heber, amer. humoristisk Forf. og Journalist, f. 1841 - 44
Clark, John Bates, amer. Socialøkonom, f. 1847 - 44
Clarke, Edward Daniel, eng. Mineralog og Oldgransker (1769-1822) - 44, 45
Clarke, Frank Wigglesworth, amer. Kemiker, f. 1847 - 45
Clarke, Henri Jacques Guillaume, Hertug af Feltre, Marskal af Frankrig (1765-1818) - 45
Clarke, Jacob Augustus Lockhart, eng. Læge (1817-80) - 45
Clarke, James Freemann, amer. unitarisk Teolog (1810-88) - 45
Clarke, Jeremiah, eng. Komponist (1668-1707) - 45
Clarke, Mary Cowden, eng. Forfatterinde (1809-98) - 45
Clarke, Samuel, eng. Teolog og Filosof (1675-1729) - 45
Clarkes Fork, Clarkes River, Flod i U. S. A. - 45
Clarke's Maskine - 45
Clarkes River, se Clarkes Fork - 45
Clarke's Søjle, se Rygmarv - 45
Clarkia, Slægt af Natlysfam. - 45, 46
Clark's ell. Latimer C.'s Normalelement, se galvaniske Elementer - 46
Clarksburg, By i U. S. A., Stat West Virginia - 46
Clarkson, Thomas, engelsk Filantrop (1761-1846) - 46
Clarksville, By i U. S. A., Stat Tennessee - 46
Clarone, andet Navn for Bassethorn - 46
Clason, Edvard Claes Herman, sv. Læge (1829-1912) - 46
Clason, Isak Gustav, sv. Arkitekt, f. 1856 - 46
Clason, Samuel (Sam), sv. Historiker og Politiker, f. 1867 - 46
Classen, Alexander, tysk Kemiker, f. 1843 - 46
Classen, Johan Frederik, dansk Industridrivende, Godsejer og Legatstifter (1725-92) - 46, 47
Classens Have - 47
Classenske Fideikommis - 47
Classis (lat.), »Flaaden«, Havneby 3 km. SØ. f. Ravenna - 47
Clathropteris, en uddød Slægt af Bregner - 47
Claude, Jean, fr. reformert Teolog (1619-87) - 47
Claude-Lorrain, se Gellée - 47
Claudetit, se Arsenolit - 47
Claudia (Claude de France), fransk Dronning (1499-1524) - 47
Claudianus, Claudius, rom. Digter - 47, 48
Claudianus Mamertus, Præst i Vienne, d. c 474 - 48
Claudiopolis, opr. Bithynion, en By i det østlige Bithynien i Lilleasien - 48
Claudius (Claudia gens). Der fandtes i Rom to Claudiske Slægter, den ene patricisk, den anden plebejisk - 48
1) Appius Claudius - 48
2) Appius Claudius Cæcus (den Blinde) - 48
3) Publius Claudius. Pulcher - 48
Claudius (romerske Kejsere) - 48, 49
1) Tiberius Claudius Nero, se Tiberius - 48
2) Tiberius Claudius Drusus Nero Germanicus, rom. Kejser 41-54 e. Kr. - 48, 49
3) se Nero - 49
4) Claudius II, Marcus Aurelius Claudius Gothicus, rom. Kejser 268-70 e. Kr. - 49
Claudius, Carl August, Generalkonsul, dansk Samler, f. 1855 - 49
Claudius, Matthias, tysk Forf. (1740-1815) - 49
Claudius Clavus ell. Nicolaus Niger, dansk middelalderlig Geograf, f. 1388 - 49
Clauren, H., se Heun, K. G. S. - 49
Claus, Adolf, tysk Kemiker (1840-1900) - 49
Claus, Carl, tysk Zoolog (1835-99) - 50
Claus, Emile, belgisk Maler, f. 1849 - 50
Clausel ell. Clauzel, Bertrand, fr. General (1772-1842) - 50
Clausen, Christian Valdemar, dansk Maler (1862-1911) - 50
Clausen, George, eng. Maler og Raderer, f. 1852 - 50
Clausen, Henrik Georg, dansk Præst (1759-1840) - 50, 51
Clausen, Henrik Nicolaj, dansk Teolog og Politiker (1793-1877) - 51, 52
Clausen, Johannes, dansk Biskop (1830-1905) - 52
Clausen, Johannes Carl Emil, dansk Præst (1832-1908) - 52
Clausen, Julius Emil Ferdinand, dansk Forf., f. 1868 - 52
Clausen, Ludvig Martin Philip, dansk Arkitekt (1851-1904) - 52
Clausewitz, Carl, preussisk Generalmajor og Militærforfatter (1780-1831) - 52, 53
Claushavn, Handelssted paa Grønlands Vestkyst - 53
Clausholm (Klaxholm), Hovedgaard i Galten Herred SØ. f. Randers - 53
Clausllia-Slægten (Foldsnegle) - 53
Clausius, Rudolph Julius Emanuel tysk Fysiker (1822-88) - 53, 54
Clauson-Kaas, Jens Adolph Friedrich, dansk Husflidslærer (1826-1906) - 54
Claussen, Rasmus, dansk Politiker (1835-1905) - 54
Claussen, Sophus Niels Christen, dansk Forf., f. 1865 - 54
Claussen, Peder, norsk Provst (1545-1614) - 54, 55
Clausthal, se Klausthal - 55
Claustrofobi - 55
claustrum (lat.) - 55
clausula cassatoria - 55
clausula compromissaria - 55
clausula rebus sic stantibus eller rebus sic se habentibus (lat.) - 55, 56
Clausura, se Klausur - 56
Clava, se Gopler - 56
Clavaria, Clavariaceæ, se Køllesvampe - 56
Claveau, Anatole, fr. Journalist og Forf., f. 1835 - 56
clavecin (fr.; Hal.: clavicembalo), se Klaver - 56
Clavellina, se Søpunge - 56
Clavering, Douglas Charles, eng. Kaptajn - 56, 57
Claves St Petri (lat) - 57
Clavicembalo - 57
Claviceps, se Meldrøjesvamp - 57
Clavichord - 57
Clavicortlia, se Køllehornede - 57
Clavjcula, d. s. s. Nøgleben - 57
Clavière, Étienne, fr. Finansmand og Revolutionspolitiker (1735-93) - 57
Claviger, se Køllebille - 57
Clavijo, Ruy González de, se González de Clavijo, Ruy - 57
Clavijo y Fajardo, José, sp. Forf. (1730-1806) - 57
Clavis - 57
Clavius, Christopher (1537-1612), Jesuit og Lærer i Matematik - 57
clavus - 57
Clavus hystericus - 58
Clay, Cassius Marcellus, nordamer. Politiker (1810-1903) - 58
Clay, Henry, nordamer. Statsmand (1777-1852) - 58
Clay Centre, Glaycenter, By i U. S. A., Stat Kansas - 58
Clay Cross, By i Derbyshire (England) - 58
Clay Iron-stone, d. s. s. Lerjernsten, se Jernmalme - 58
Clays, Paul Jean, belg. Marinemaler (1819-1900) - 58, 59
Clayton, John Middleton, nordamerikansk Statsmand (1796-1856) - 59
Clayton-Bulwer-Traktaten - 59
Claytonia L., Slægt af Portulakfamilien - 59
Clayton le Moors, se Accrington - 59
Clear (Clare), lille Ø ved Irlands sydvestlige Kyst - 59
Clearfield, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - 59
Clearinghouse (eng.) - 59, 60
Cleasby, Richard, eng. Filolog (1797-1847) - 60
Cleator Moor, By i det nordvestlige England, Cumberland - 60
Clebsch, Rudolf Friedrich Alfred, tysk Matematiker (1833-72) - 60
Cleburne, By i U. S. A., Stat Texas - 60
Cleckheaton (Clackheaton), Fabrikby i Yorkshire (England) - 60, 61
Clédat, Léon, fr. Sprogforsker, f. 1851 - 61
Clee-Hills, Højdedrag i Vestengland, Shropshire - 61
Cleethorpes, Badested i Østengland (Lincolnshire) - 61
Clegg, Samuel, eng. Opfinder og Tekniker (1781-1861) - 61
Clémanges, Matthæus Nicolaus de, fr. Teolog (1360-1434?) - 61
Clematis L. (Skovranke) - 61, 62
Clemenceau, George Benjamin, fr. Politiker, f. 1841 - 62, 63
Clemens, 17 Paver af dette Navn - 63, 64, 65
Clemens, Alexandrinus, fremragende Kirkelærer ved Aar 200 - 65
Clemens, Gustaf Adolf, dansk Maler og Raderer, f. 1870 - 65, 66
Clemens, Johan Frederik, dansk Kobberstikker (1749-1831) - 66
Clemens, Samuel Langhorne, amer. humoristisk Forf. (1835-1910) - 67
Clemens Bonifacius, se Asbjørnsen, P. C. - 67
Clemens non papa, Jacques, nederlandsk Kontrapunktiker, d. før 1558 - 67
Clemens Romanus, se Clemens (Paver) 1) - 67
Clement, Skipper, d. 1536 - 67
Clement, Ambroise, fr. Socialøkonom (1805-86) - 67
Clement, Charles, fr. Kunstforf. (1821-87) - 67
Clement, Daniel Louis, dansk Bogbinder (1820-77) - 67, 68
Clément, Felix, fr. Musiker og Musikforfatter (1822-85) - 68
Clément, Frédéric Jean Edmond, fr. Operasanger, Tenor, f. 1867 - 68
Clément, Gad Frederik, dansk Maler, f. 1867 - 68
Clément, Jacques, den franske Konge Henrik III's Morder - 68
Clément, Julius Morgan, fr. Kemiker (1779-1842) - 68
Clément, Pierre, fr. Historiker og Økonom (1809-70) - 68
Clémentel, Étienne, fransk Politiker, f. 1864 - 68
Clementi, Murio, ital. Klaverspiller og Komponist (1752-1832) - 69
Clementi, Prospero, italiensk Billedhugger, se Spani - 69
Clementia (lat.), »Mildhed« - 69
Clementin, Niels Hjersing, dansk Skuespiller (1721-76) - 69
Clementinerne (latinsk Clementinæ, græsk Klementia) - 69, 70
Clément's og Désormes' Forsøg - 70
Clemmensen, Andreas Laurits, dansk Arkitekt, f. 1852 - 70
Clepsinidæ, se Igler - 70
Clerc (fr.) (af lat. clericus) - 70
Clerc, le, se Le Clerc, L. A. og S. - 70
Clerfait, Franz Sebastian de Croix, Greve, østerr. Feltmarskal (1733-98) - 70, 71
clergé (fr.), Klerus, Præsteskab, Gejstlighed - 71
clerica (lat.), Tonsur - 71
clericus, se Clerc og Klerk - 71
clericus clericum non decimat (lat.), »Den ene Gejstlige tager ikke Tiende af den anden« - 71
Clerk (eng.). Ang. Ordets Oprindelse se Clerc. I England bruges C. som Betegnelse for Kontorpersonale af højere og lavere Art - 71
Clerke, Agnes Mary, eng. astron. Forfatterinde, (1842-1907) - 71
Clerkenwell, Bydel i det nordlige London (Finsbury metropolitan borough) - 71
Clermont de Lodève ell. C.-l'Hérault, By i det sydlige Frankrig, Dept Hérault - 71
Clermont-en-Argonne, Flække i det nordøstlige Frankrig, Dept Meuse - 71
Clermont-en-Beauvaisis ell. C.-del'Oise, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Oise, - 71
Clermont-Ferrand, By i Mellemfrankrig, Hovedstad i Landskabet Auvergne og Dept Puy-de-Dôme - 71, 72
Clermont-Ganneau, V., se Ganneau, C. C.-. - 72
Clermont-Tonnerre, Aimé Marie Gaspard, Markis, og siden 1842 Hertug af (1779-1865) - 72
Clermont-Tonnerre, Stanislas, Greve af, fr. Politiker (1757-92) - 72
Clerus, se Blødbiller - 72
Clésinger, Jean Baptiste Auguste, fr. Billedhugger, (1814-1883) - 72
Clesse, Antoine, belg. Folkedigter (1816-89) - 72
Clethra L., Planteslægt, der oftest henføres til Lyng-Fam. ell. opstilles som en egen - 72, 73
Cleve, se Kleve - 73
Cleve, Halfdan, norsk Komponist og Pianist, (1879- ) - 73
Cleve, Joos van (Joost van), ogsaa kaldet »sotte Cleef«, nederlandsk Maler fra 16. Aarh. - 73
Cleve, Per Theodor, sv. Kemiker og Biolog, (1840-1905) - 73
Cleve, Zakarias Joakim, finsk Pædagog, (1820-1900) - 73
Clevedon, Søbadested paa Sydkysten af Bristol-Kanalen i det eng. Somersetshire 20 km V. f. Bristol - 73
Cleveit er et paa sjældne Grundstoffer rigt Mineral, som i sine Egenskaber meget ligner Brøggerit - 73
Cleveland, Cliff Land, »Klippeland«, et temmelig ufrugtbart, bakket Landskab i det eng. Grevskab York S. f. Tees - 73
Cleveland, - 73
1) By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 225 km NNØ. f. Columbus ved Cuyahoga Rivers Udløb - 73, 74
2) By i U. S. A., Stat Tennessee, ligger 48 km NØ. f. Chattanooga - 74
Cleveland, Grover, nordamer. Præsident 1885-89 og paa ny 1893-97, (1837-1908) - 74
Clew-Bai, Bugt paa Vestkysten af Irland, Prov. Connaught, er 24 km lang og 13 km bred - 74
Cleyn, Frants, (1590-1658) - 74, 75
Clichy, - 75
1) (C. la Garenne), By i det nordvestl. Frankrig, Dept Seine - 75
2) (C.-en-Launois eller -sous-Bois), Landsby i det nordvestlige Frankrig, Dept. Seine-et-Oise - 75
3) Navn paa det gamle Paris-Gældsfængsel i Rue de C., ophævet 1867 - 75
cliens, se Klient - 75
Cliffe Leslie, se Leslie, T. E. Cliffe - 75
Cliff-houses, Cliff-dwellings, Cavate lodges, forhistoriske Klippeboliger fra Pueblo-Indianerne i Nordamerika - 75
Clifford, engelsk Adelsslægt - 75
Clifford, John, engelsk baptistisk Forkynder og Socialpolitiker, (1836- ) - 75
Clifford, William Kingdon, eng. Matematiker og Filosof, (1845-1879) - 75
Cliftonit, et Mineral, som er fundet i Meteorjern, har i det væsentlige Grafittens Egenskaber - 75
Clinchant, Justin, fr. General, (1820-1881) - 75
Clinch River, Flod i U. S. A., Staterne Virginia og Tennessee, udspringer i Virginia - 75
Clingmannit, d. s. s. Margarit, se Sprødglimmer - 75
Clinici (lat., af gr.) kaldtes i Oldkirken de, der (ved Bestænkning) var døbte paa Sygelejet - 75, 76
Clinopodium, se Kransbørste - 76
Clinton, Navn paa flere Byer i U. S. A., hvoraf nævnes: - 76
1) C. i Staten Illinois, ligger 80 km ØNØ. f. Springfield - 76
2) C. i Staten Iowa, ligger ved Mississippi 67 km ovenfor Davenport - 76
3) C. i Massachusetts, ligger 53 km V. f. Boston ved Nashua River - 76
4) C. i Missouri, ligger 142 km VSV. f. Jefferson ved Grand River - 76
Clintongruppen kaldes i Nord-Amerika den nederste (ældste) Del af den gothlandiske Formation - 76
Clintonia Raf., Slægt af Konvalfam., fleraarige Urter med underjordisk Rodstok og 2-3 Løvblade ved Grunden af Stængelen - 76
Clintonit, se Sprødglimmer - 76
Clio, den lat. Form for Kleio (s. d.) - 76
Clio, Clione, se Vingesnegle - 76
clipeus ell. clipeum (lat.), rundt, hvælvet Bronzeskjold; baaret i den rom. Hær i den tidligere Del af Oldtiden - 76
Clipperton, fr. Ø i det stille Ocean 1050 km V. f. Meksikos Kyst - 76
clique (fr.), se Klike - 76
Cliquot, en Slags Champagne, der fabrikeres af Firmaet Veuve C. i Reims - 76
Clisson, By i det vestlige Frankrig, Dept Loire-Inférieure - 76
Clisson, Olivier de, fr. Ridder, (1336-1407) - 76
Clitellum, se Regnorme - 76
Clitheroe, By i det nordvestlige England, Lancashire, ligger i Ribbles Dal, 55 km N. f. Manchester - 76
Clitocybe Fr. (Tragtsvamp), Slægt af Agaricaceernes Fam., kødede Svampe med regelmæssig kredsformet Hat og midtstillet Fod - 76
Clitoria L., Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen), Urter ell. Buske - 76
Clitoris, se Kønsorganer - 76
Clitumnus (lat.), nu Clitunno, en lille Flod, der udspr. som en meget kraftig Kilde (nu Maroggia) ved Spoleto - 76
Clive, Robert, Baron af Plassey, Grundlæggeren af Englands Herredømme i Ostindien, (1725-1774) - 76, 77
Clivia, selmantophyllum - 77
Cloaca congenita (lat.), medfødt Misdannelse, hvorved Urinrøret og Endetarmen aabner sig i en fælles Udmunding (Kloak) - 77
Cloaca maxima (lat.), »den største Kloak« , en underjordisk Afvandingskanal i Rom - 77
Clodia, se Clodius, P. C. P. - 77
Clodion, egl. Claude Michel, fr. Billedhugger, (1738-1814) - 77
Clodius, - 77
1) Publius C. Pulcher, Partifører i den rom. Republiks sidste Tid, tilhørte den patriciske Claudierslægt - 77, 78
2) Decimus C. Albinus, af Commodus udnævnt til Statholder i Britannien, ( -197 e. Kr.) - 78
Clod-Svensson, Sofus Maximilian, dansk Maler og Raderer, (1867- ) - 78
Clodt-Jürgensburg, Peter Karlovitsch, Baron, russ. Billedhugger, (1805-1867) - 78
cloisonné, se Emailmaler - 78
Cloka (Skrt *c: »Lovprisning«, Vers, Versemaal) en i den gl. ind. Litt. hyppig anvendt Versform (»Taleverset«) - 78
Clonakilty, Havneby i det sydlige Irland, Grevskab Cork, ved den sandede og farlige C.-Bugt - 78
Clonmel, By i det sydlige Irland, Hovedstad i Grevskabet Tipperary, ligger i en smuk Dal ved den sejlbare Suir - 78
Clontarf, nordøstlig Forstad til Dublin - 78
Clootz, Jean Baptiste, bedre kendt under Navnet Anacharsis C., preuss. Baron og Sværmer, (1755-1794) - 78, 79
Cloquet, Jules Germain, fr. Læge, (1790-1883) - 79
clos, fr., en af Mure indhegnet Vinhave og særlig fra Saadanne Vinhaver kommende Vine, navnlig Bourgognevine - 79
Closterium, se Alger (Grønalger), S. 493 - 79
Clostridium butyricum, se Smørsyrebakterie - 79
Clos-Vougeot, Burgund's mest udstrakte (c. 50 ha) og værdifulde Vinbjerg i Dept Cote-d'Or, mellem Dijon og Nuits - 79
Clot, Antoine Barthélemy, fr.-ægypt. Læge, (1793-1868) - 79
Clothilde, ital. og fr. Prinsesse, (1843-1911) - 79, 80
Clotho, se Moirer - 80
clôture, i det fr. Retssprog Betegnelse for Afslutning af Kamrenes Møder - 80
clou (fr.), Søm. Effektnumret i et Skuespil, paa en Udstilling etc., »Trækplaster« - 80
Clouet, François, fr. Maler, (f. 1522-1572) - 80
Clough, Arthur Hugh, eng. Digter,(1819-1861) - 80
Cloustonit, en Varietet af Jordbeg (Asfalt), som forekommer i en blaa Kalksten ved Ingariess paa Orkney-Øerne - 80
Clovio, Giulio, kaldet Macedo, ital. Miniaturmaler, (1498-1578) - 80, 81
Clown (eng.), se Klovn - 81
Clugny, se Cluny, - 81
Clumber Spaniol, en eng. Hunderace, se Hunde - 81
Clunes, By i Australien, Staten Victoria, 200 km NV. f. Melbourne ved Creswick-Creek - 81
Clunia, se Aranda de Duero - 81
Cluniacensere, en Gren af Benediktinerordenen, der har faaet Navn efter Hovedklostret - 81
Cluny - 81
Cluny (Clugny) (lat. Cluniacum), By i det østlige Frankrig, Dept Sâone-et-Loire - 81
Clupein, en Protamin (s. d.), der fremstilles af Silderogn - 81
Cluse-et-Mijoux, la, Landsby i det østlige Frankrig, Dept Doubs - 81
Cluseret, Gustave Paul, fr. Revolutionsmand (1823-1900) - 81, 82
Cluses, Ry i det østlige Frankrig, Dept Haute-Savoie - 82
Clusia L., Slægt af Guttifererne, Træer ell. oftest epifytiske Buske, der er forsynede med talrige Luftrødder - 82
Clusiaceæ, se Guttiferæ - 82
Clusius, se Lecluse, Ch. de - 82
Clusone, tysk Klausen, Ry i Norditalien, Prov. Bergamo, ligger 38 km NØ. f. Bergamo - 82
Cluysenaar, Jean André Alfred, belg. Historiemaler, (1837-1902) - 82
Clwyd, Flod i Nordwales, Denbigshire, udspringer 13 km SV. f. Ruthin - 82
Clyde, Flod i det sydvestlige Skotland, udspringer paa Gana Hill - 82
Clydesdale, se Clyde - 82
Clydesdale Terrier, en eng. Hunderace, se Hunde - 82
Clymenia, spiralsnoet, flad, skiveformet Ammonit med vinkelbøjede Skillevægge og Sifo paa Indersiden - 82
Clypeastridæ, se Søpindsvin - 82
Clüver (Cluverius), Philipp, tysk Geograf (1580-1623) - 82
Cloelia (lat.) var efter et af Livius o. a. rom. Forf. i forsk. Form overleveret Sagn en rom. Jomfru af fornem Byrd - 82
c/m, d. s. s. conto mio, i Bogholderi = min Konto - 82
cm, forkortet Betegnelse for Centimeter. Kvadratcentkneter betegnes ved cm2, Kubikcentimeter ved cm3. Se Meter - 83
C-mol, den Mol-Tonart, der har C til Grundtone, den har tre *b, for h, e og a. - 83
c/n, d. s. s. conto nostro, i Bogholderi = vor Konto - 83
C. N., Betegnelse for Cyan (Cyanradikalet) - 83
Cn., Forkortelse af det rom. Navn Cnaius, Cniæus, Gnæus - 83
Cnemiornis, se Gæs. - 83
Cnicus L., Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen) med en enkelt Art, C. Benedictus L. (Benediktinertidsel, Korbendikteurt) - 83
Cnidium Cuss., Slægt af Skærmplanterne (Fennikel-Gruppen), oftest fleraarige Urter med mangestraalet Skærm uden Svøb - 83
C-Nøgle, se C og Nodenøgle. - 83
Co., Forkortelse af Compagnie, d. s. s. Handelsselskab. Bruges kun ved Firmanavne for at betegne et Selskabsforhold - 83
Côa, Flod i det nordlige Portugal, Prov. Beira, udspringer nær ved den spanske Grænse, paa Sierra de las Mesas - 83
Coahuila ell. Cohahuila, Stat i den nordligste Del af Meksiko, grænser mod N. og NØ. til de Forenede Fristater - 83
Coalbrookdale, se Madeley. - 83
Coalgate, By i U. S. A., ligger i Staten Oklahoma - 83
coal-measures, en i Nordengland anvendt Betegnelse for visse Aflejringer af Skiferler og Sandstene med mellemliggende Kullag - 83
Coalville, By i England, Leicestershire, ligger 8 km SØ. f. Ashby de la Zoueh - 83
Coanza , se Cuanza. - 83
Coast Range, »Kystkæden«, en Længdekæde langs Kysten af det stille Ocean i Nordamerika - 83, 84
Coast Survey, Statsinstitut i de forenede Stater, der Gradmaaling som Formaal, men opr kun foretog Kystmaalinger. - 84
Coatbridge, By i det sydvestlige Skotland, Lanarkshire, 15 km Ø. f. Glasgow - 84
Coatepec, By i Meksiko, Stat Vera Cruz, ligger 8 km S. f. Jalapa - 84
Coatesville, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 50 km V. f. Filadelfia - 84
Coatt, se Næsebjørn. - 84
Coati, Isla-, Ø i Titicaca-Søen, med Ruiner fra Inca-Tiden, da Øen var helliget Maanen, Solens Hustru - 84
Coaticcook, By i Dominion of Canada, Prov. Quebec, ligger 196 km SSØ. f. Montreal ved C. River - 84
coating, glatte ell. kiprede, klædeagtige Uldstoffer, sværere end alm. Klæde og temmelig fast valkede - 84
Coatzacoalcos, meksikansk Havnestad ved Gampêche-Bugten, ved Mundingen af Floden C. - 84
Coban, By i den centralamerikanske Stat Guatemala, Dept Alta Verapaz - 84
Cobar, By i Australien, Staten New-South-Wales, 150 km S. f. Fort Bourke ved Darling - 84
Cobbett, William, eng. politisk Forf., (1766-1835) - 84, 85
Cobbler (eng.), en Drik, der tilberedes af Vin, stødt Is, Sukker og undertiden Krydderier og drikkes gennem et Halmstraa e. l. - 85
Cobden, Richard, eng. Politiker og praktisk Socialøkonom, »Frihandelens Apostel« og geniale Agitator, (1804-1865) - 85, 86
Cobenzl, Ludvig, Greve, østerrigsk Diplomat (1753-1809) - 86
Cobequid Hills, et Højdedrag i Dominion of Canada, Prov. Nova-Scotia - 86, 87
Cobet, Carl Gabriel, holl. Filolog,(1813-1889) - 87
Cobham, Landsby i det eng. Grevskab Kent, 5 km fra Gravesend - 87
Cobido, se Covado. - 87
Cobija (Puerto la Mar), Havneby i den sydamerikanske Republik Chile, Dept. Antofagasta Cobitis, se Smerling. - 87
Cobourg, By i Dominion of Canada, Prov. Ontario, ligger 111 km NØ. f. Torento ved Nordsiden af Ontario-Søen - 87
Cobra de Capêllo, se Giftsnoge. - 87
Cobragift, den i Giftkirtlen af Brilleslangen Naja tripudians (cobra de capello) indeholdte Gift - 87
Cobras-Øerne, Fællesnavn for Øerne Pemba, Sansibar, Mafia og Lamu ved Afrikas Østkyst. - 87
Coburg (Koburg), Hovedstad i Hertugdømmet C. og, afvekslende med Gotha, Residensen for Hertugen af Sachsen C.-Gotha - 87, 88
Coburg, - 88
1) Halvø ved Australiens Nordkyst, ved Indløbet til Van Diemens-Bugten og ved Melville-Øen skilt fra Dundias-Strædet. - 88
2) By i Australien, Staten Victoria, ikke langt fra Melbourne - 88
Cobæa Gav., Slægt af Polemoniaceer, klatrende Urter med tynde Stængler og ligefinnede Blade - 88
Cocagna ell. rettere Cuccagna (ital.) betyder et Fantasiland, »Slaraffenland« - 88
Cocain-Methyl-Benzoylecgonin, C17H21N04, er et Alkaloid, som forekommer i Cocablade - 88, 89
Cocainisme, se Cocain. - 89
Cocanada, se Kakinada. - 89
Cocaplanten, se Erythroxylon. - 89
Cocceji, Samuel von, preuss. Statsmand (1679-1755) - 89
Coccejus, Johannes, holl. Teolog (1603-69) - 89
Coccidiose, Sygdom fremkaldt af Coccidier (en Gruppe af Sporozoer) - 89
Coccidium, se Sporozoer. - 89
Coccidæ, se Skoldlus. - 89
Coccinellidæ, se Mariehøns. - 89
Coccius, Ernst Adolf, tysk Læge (1825-90) - 89, 90
Coccolithophoridæ, se Flagellater. - 90
Coccoloba L., Slægt af Skedeknæfamilien, Træer ell. Buske med oftest store Blade og smaa Blomster i lange Aks ell. Klaser - 90
Coccosteuis, se Skjoldfisk. - 90
Coccothraustes, se Kærnebider. - 90
Coccus, se Skjoldlus. - 90
Coccus (bot.), i Bakteriologien Fællesbetegnelse for kugleformede Bakterier - 90
Coccygodyni, Smerter og Ømhed i Egnen af Halebenet (Coccyx) - 90
Coccygologi (af coccyx = Gøg), Læren om Gøge - 90
Coccygomorphæ, en Benævnelse brugt af Huxley 1867 for en Gruppe af Skrigefugle - 90
Cocentaina, Goncentaina, By i det østlige Spanien, Prov. Alicante, ligger 57 km N. f. Alicante - 90
Cochabamba, - 90
1) Departement i Republikken Bolivia, ligger mellem Floderne Mamorés, Benis og Rio Grandes øvre Løb - 90
2) Hovedstad i Dep. C. - 90
Cochenille, den paa Kaktusplanten Opuntia coccinellifera levende Skjoldlus, som leverer det velbekendte røde Farvestof - 90, 91
Cochery, - 91
1) Adolphe, fr. Statsmand (1819-1900) - 91
2) George, (1855-1914) - 91
Cochin, se Kotschin. - 91
Cochin, - 91
1) Charles Nicolas, fr. Kobberstikker fra Paris (1688-1754) - 91
2) Charles Nicolas, fr. Tegner og Raderer, (1715-1790) - 91
Cochin, Denis, fr. Politiker, (1851- ) - 91
Cochinchina (Kotshinkina, kin. Kotshintshing), i videste Bet. lig Anam, i snævrere Forstand dettes sydlige Del - 91, 92
Cochins, se Høns. - 92
Cochlea, Sneglen, se Øre. - 92
Cochlearia, se Kokleare. - 92
Cochleæ, af Konkyliesamlere og Konkologer benyttet, nu forældet Navn for enskallede Konkylier, Snegleskaller. - 92
Cochlæus, Johann, rom.-kat. Teolog (1479-1552) - 92
Cochrane, Alexander Dundas Baillie, eng. Politiker og Forf. (1814-90) - 92
Cochrane, Elizabeth, amer. kvindelig Journalist (Pseudonym Nellie Bly), (1867- ) - 92
Cochrane, John Dundas, eng. Rejsende (1780-1825) - 92
Cochrane, Thomas, 10. Jarl af Dundonald, eng., chilenisk, brasiliansk og gr. Admiral, (1775-1860) - 92, 93
Cochut, Pierre André, fr. økonom. Forf. (1807-90) - 93, 94
Cock, Hieronymus, nederlandsk Kunsthandler og Kobberstikker (1510-70) - 94
Cock, - 94
1) Xavier de, belgisk Maler, (1818-1896) - 94
2) Cesar de, Maler og Raderer, (1823-1904) - 94
Cockburn, Ø i den nordlige Del af Huron-Søen - 94
Cockburn, Alexander, eng. Dommer (1802-80) - 94
Cockburn, Sir George, eng. Admiral, (1772-1853) - 94
Cocker, Flod i det nordvestlige England, Cumberland, er Afløb for Crummock Water o. a. Søer i »Lake District« - 94
Cockerell, Charles Robert, eng. Arkitekt og Arkæolog (1788-1863) - 94
Cockerill. John, Industridrivende, (1790-1840) - 94, 95
Cockermouth, se Cocker. - 95
Cocker Spaniel, en eng. Hunderace, se Hunde. - 95
Cockle Sand, farlig Banke c. 15 km N. f. Yarmouth - 95
Cockney, Øgenavn for Londoneren, især den simple, udannede - 95
Cock-pit (engelsk) benævnes paa Dansk det agterste i Alm. aabne Rum i en Lystkutter - 95
cocktail, en fra Amerika stammende Drik, der tilberedes af Cognak, forsk. Likører og Krydderier og drikkes baade kold og varm. - 95
Coclicus, Adrien Petit, nederlandsk Kontrapunktiker, (c. 1500-c. 1563) - 95
Cocolitplader støbes af Gips med indlagte Kokostrevler, er 1,5-7 cm tykke og bruges til lette Vægge og Forskalling af Lofter. - 95
Cocon, Puppehylster, som mangfoldige Insektlarver danner sig, umiddelbart før de gaar over i Puppestadiet - 95
Cocos L., Slægt af Palmerne (Kokos-Gruppen), Træer med høj, slank ell. middelhøj, søjleformet Stamme - 96, 97
Cocos-Øer, se Keeling-Øer. - 97
Cocques, se Coques. - 97
Cocxie, M., se Coxie. - 97
C. O. D. , i Handelssproget Forkortelse af det eng. Udtryk cash on delivery, paa Dansk: kontant Betaling ved Varens Levering. - 97
Coda (ital.), egl. Hale, Slæb, er i Metrikken Slutn. af Canzone-Strofen fra 7. Linie at regne - 97
Codans Bugt (Sinus codanus) er en hos rom. Forf. forekommende Betegnelse for Østersøen - 97
Codde, Pieter, holl. Maler (1599-1678) - 98
Code, er i moderne fr. Retssprog en Lovbog, der i revideret Form indeholder en fuldstændig og systematisk ordnet Samling - 98
Code civil, se Code Napoleon. - 98
Codein, se Opiumsalkaloider. - 98
Codemo, Luigia, ital. Forfatterinde (1828-98) - 98
Code Napoleon - 98, 99
Codex (lat., Flertal codices) betyder opr. Træklods; dernæst brugtes det af Romerne om en Bog af sammenklappede Trætavler - 99
Codex, Alexandrinus, se alexandrinske Kodeks. - 99
Codex regius, det Haandskrift, der uden Sammenligning er det vigtigste af oldislandske Haandskrifter i det kgl. Bibliotek - 99
codicillus, se Kodicil. - 99
Codigoro, By i Norditalien, Prov. Ferrara, ligger 24 km NNV. f. Comacchio - 99
Codiæum variegatum, se Croton. - 99
cod. ms., Forkortelse for codex manuscriptus (lat.), et Haandskrift. - 99
Codogno, By i Norditalien, Prov. Milano, ligger 23 km SØ. f. Lodi - 99
Codringtoft, Sir Edward, eng. Admiral, (1770-1851) - 99, 100
Codrington, William John, eng. General, (1804-1884) - 100
Codrus, se Kodros. - 100
Cody, William Frederik, amer. Bøffeljæger, kendt under Navnet Buffalo Bill (1845-1906) - 100
Coe... (Artikler, der savnes her, maa søges under Cø... - 100
Coehoorn, Menno van, holl. Ingeniørofficer (1641-1704) - 100
Coelho, Francisco Adolpho, portug. Filolog, (1847- ) - 100
Coello, - 100
1) Alonso Sanchez, sp. Maler, (1515/25-1590) - 100
2) Claudio, sp. Maler fra Madrid (c. 1630-93) - 100
coemptio, i rom. Ret den borgerlige Form for Stiftelse al et fuldgyldigt Ægteskab - 100, 101
Coen, Johann Peterssohn (1587-1629), Grundlægger af den nederlandske Koloni i Ostindien - 101
Coenen, Franz, holl. Musiker (1826-1904) - 101
cæur (fr.), Hjerte; i Kortspil »Hjerter« efter det røde Hjerte paa Kortet. - 101
Coeur, moderne Skrivemaade for Cuer, Cueur), Jacques, fr. Storkøbmand og Finansmand, (c. 1395-1456) - 101
Coffea L., Slægt af Krapfam. (Coffea-Gruppen), stedsegrønne ell. sjældnere løvfældende Buske ell. smaa Træer - 101, 102, 103
Coffeyville, By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 222 km S. f. Topeka - 103
Coffin-Øerne, se Bonin-Øerne. - 103
Coffre, Benoit, fr. Maler, (?-1772) - 103
Cofre de Perote, udslukt, 4089 m høj Vulkan i det østlige Meksiko, Staten Veracniz. - 103
Cogalniceano, Michael, rum. Statsmand og,Historiker, (1806-1891) - 103
Coggia, Jerome Eugéne, fr. Astronom, (1849- ) - 103
Coghetti, Francesco, ital. Maler, (1804-1875) - 103
cogito, ergo sum, se Descartes. - 103
Cognac, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Charente - 103, 104
cognatio, cognati, se agnatio og Kognater. - 104
Cognetti de Martiis, Salvatore, ital. Socialøkonom og Historiker (1844-1901) - 104
Cogniard, Brødrene Hippolyte (1807-82) og Théodore (1806-72), fr. Dramatikere - 104
Cogniet, Léon, fr. Maler, (1794-1880) - 104
Cognitio, i det senere rom. Retssprog enhver Undersøgelse, som en Magistrat (Prætoren, Kejseren) foretog i Retssag - 104
cognitio, se causæ c. - 104
cognitor, i den rom. Civilproces den, der af en Part i en Retssag udnævntes til at repræsentere ham under denne Sag - 104
cognomen (lat.), Tilnavn; se nomen. - 104
Cogoleto, Flække i Norditalien, Prov. Genua, ligger 20 km ØNØ. f. Savona ved Genua-Bugten - 104, 105
Cohen, Emil Wilhelm, tysk Mineralog og Geolog, (1842-1905) - 105
Cohenit, se Meteoritter. - 105
Cohn, Clara, tysk Forfatterinde, kendt under sit Pigenavn Clara Viebig, (1860- ) - 105
Cohn, Ferdinand Julius, tysk Botaniker, (1828- ) - 105
Cohn, Fritz, tysk Astronom, (1866- ) - 105
Cohn, Gustav, tysk Socialøkonom, (1840- ) - 105
Cohn, Hermann, tysk Øjenlæge, (1838-1906) - 105
Cohnheim, Julius Friedrich, tysk Læge, (1839-1884) - 105, 106
Cohoes, By i U. S. A., Stat New York, ligger 13 km N. f. Albany ved Mohawk Rivers Udløb - 106
Cohrastryk, se Farveri. - 106
Coiba (Quibo), Ø ved Sydkysten af den mellemamerikanske Stat Panama - 106
Coiffeur (fr.), Haarskærer, Frisør - 106
Coillard, François, fr. protestantisk Missionær (1834-1904) - 106
Coimbatur, Distrikt i den Indobritiske Prov. Madras, S. f. Nilgiri-Bjergene - 106
Coimbra, By i det mellemste Portugal, ligger 217 km N. f. Lissabon - 106
Coin, By i Sydspanien, Prov. Malaga, ligger 32 km VSV. f. Malaga ved Foden af Sierra de Mijas - 106
coincidentia (lat.) betegner i Filosofien overensstemmende, sammenfaldende Fænomener i Tid og Rum - 106
Coira, ital. Navn for Chur. - 106
Coit, Stanton, eng. Socialetiker, (1857- ) - 106
Coiter, Volcher, holl.-tysk Læge og Anatom, (1534-1590) - 106
coitus (lat.), Samleje, Parring, c. anticipatus, Samleje før Ægteskabet; c. damnatus, illicitus, Blodskam. - 107
Coity-Castle, Borgruin nær Bridgend (s. d.). - 107
Coix L., Slægt af Græsfam. med ret forgrenet Straa - 107
Cojutepeque, By i den centralamerikanske Stat Salvador, 35 km NØ. f. San Salvador - 107
Coke, Edvard, Sir (jævnlig kaldt Lord), eng. Retslærd, (1552-1634) - 107
Coke, Thomas William, eng. Godsejer (1752-1842) - 107
cokes (eng.), se Koks. - 107
Col (fr.) (ital. colle, tysk Joch), smal, ikke videre dyb Indsænkning, som fører over en Bjergryg og gerne danner et Pas - 107
Cola Schott., Slægt af Sterculiaceer, Træer med hele, lappede ell. undertiden fingrede Blade og topformet Blomsterstand - 107, 108
Colambaktræ, se Aloëtræ. - 108
Colani, Thimothée, fr. reformert Teolog, (1824-1888) - 108
Colaptes, se Spætter. - 108
col arco, se arco. - 108
Colascione ell. Calascione, et Strengeinstrument, der ligner Mandolinen og spilles med et Plektron - 108
Colban, Adolfine Marie, f. Schmidt, norsk Forfatterinde, (1814-1884) - 108
Colbert, Jean Baptiste, en af Frankrigs mægtigste og betydeligste Statsmænd, (1619-1683) - 108, 109, 110
Colbertisme, se Merkantilisme. - 110
Colbjørnsdatter, Anna, norsk Præstekone, (1665-1736) - 110
Colbjørnsen, Christian, jur. Embedsmand, (1749-1814) - 110, 111
Colbjørnsen, Hans, norsk Handelsmand, (c. 1680-1754) - 111
Colbjørnsen, Jacob Edvard, dansk Retskyndig, (1744-1802) - 111, 112
Colbjørnsen, Peder, norsk Handelsmand og Patriot, (1683-1738) - 112
Colchagua, Prov. i Chile S. f. Santiago - 112
Colchester, By i det sydøstlige England, Essex, 82 km NØ. f. London - 112
Colchester, Charles Abbot, Lord, eng. Politiker (1757-1829) - 112
Colchicaceæ, se Giftlillierne. - 112
Colchiciim L. (Tidløs), Slægt af Giftlillierne, Knoldvækster - 112, 113
Cokhotar, se Jernilte. - 113
Coldcream er en gullighvid salveagtig Blanding - 113
Colding, Ludvig August, dansk Fysiker og Ingeniør, (1815-1888) - 113
Colding, P. J., se Kolding. - 113
Coldinu-Ordenen, et meget gl., hemmeligt Ordensselskab. Nu findes det kun i Sverige - 113, 114
Cold-Spring, By i U. S. A., Stat New York, ligger 22 km V. f. Carmel ved Hudson - 114
Coldwater, By i U. S. A., Stat Michigan, ligger 100 km SSV. f. Lansing ved Coldwater River - 114
Cold-wave betyder Kuldebølge og benyttes som Betegnelse for en Strømning af kold Luft hen over Jorden - 114
Cole, Vicat, eng. Landskabsmaler, (1833-1893) - 114
Colebrooke, Henry Thomas, eng. Sanskritist,. (1765-1837) - 114
Colemanit, et farveløst Mineral bestaar af vandholdig borsur Kalk (2CaO.3B2O3.5H2O) - 114
Colenbrander, Herman, holl. hist. Fort, (1871- ) - 114
Colenso, i den eng. Koloni Natal, kendt p. Gr. a. den der stedfindende Kamp mellem Englænderne og Boererne 15. Decbr 1899 - 114, 115
Colenso, John William, Biskop i Natal, (1814-1883) - 115
Coleoni, se Colleoni. - 115
Coleophora laricinélla, Lærkens Minermøl, lægger sine Æg paa Lærketræer - 115
Coleoptera, se Biller. - 115
Coleosporium Lev., Slægt af værtskiftende Rustsvampe med orangefarvede, i Kæde stillede Sommer- ell. Uredosporer - 115
Coleraine , By i Nordirland,, Grevskab Londonderry, paa begge Sider af Bann, der danner en Havn for smaa Skibe - 115
Coleridge, John Duke, eng. Dommer (1821-94) - 115
Coleridge, - 115
1) Samuel Taylor, eng. Digter og filos. Forf., (1772-1834) - 115, 116
2) Hartley, eng. Forf., (1796- 1849) - 116
3) Sara, eng. Forfatterinde, (1802-52) - 116
Coleridge-Taylor, Samuel, eng. Komponist (1875-1912) - 116
Coleroon, se Kaweri. - 116
Colesberg, By i et Distrikt af s. N. i Kapkolonien - 116
Coles'ske Taarne , se Drejetaarne. - 116
Colet, Louise, f. Révoil, fr. Forfatterinde (1810-76) - 116
coletur, paa Recepter, »sies«. - 116
Colëus Lour., Slægt af Læbeblomstrede (Ocimium.-Gruppen), Urter ell. Halvbuske med store Blade og smaa Blomster - 117
Golfax, Schuyler, nordamer. Politiker (1823-85) - 117
Colguapi (Colhué), Sø i det argentinske Guv. Chubut, - 117
Colhué, se Colguapi. - 117
Colica, se Kolik. - 117
Colico, Flække i Norditalien, Prov. Como, ligger 71 km NNØ. f. Como - 117
Coligny. Flække i det østlige Frankrig, Dept Ain - 117
Coligny, - 117
1) Gasard de Châtilion, Greve af, Admiral af Frankrig, (1519-1572) - 117, 118
2) Odet de, kaldet Kardinalen af Châåtillon, (1517-1571) - 118
3) François de C., Sieur d' Andelot, (1521-1569) - 118
Colima, en af de mindste Stater i Meksiko, ligger ved Stillehavet - 118
Colin (Colins), Alexander, nederlandsk Billedhugger, (c. 1527-1612) - 118, 119
Colins, Jean Guillaume (de), belg.-fr.-Socialteoretiker (1783-1859) - 119
Coliseo, se Colosseum. - 119
Colitis, se Tarmkatarr. - 119
Colius, se Musefugle. - 119
Coll, en af de sydligste Hebrider, hørende til det skotske Grevskab Argyll, 9 km NV. f. Mull - 119
colla (ital.), Sammentrækning af con la - 119
Colladon, Jean Daniel, schweizisk Ingeniør og Fysiker (1802-93) - 119
Collan, Fabian, finsk Forf. og Videnskabsmand., (1817-1851) - 119
Collan, Karl, finsk Forf. og Komponist, (1828-1871) - 119
colla parte (ital.): »med Hovedstemmen«, i Musikstykker: at ledsagende Stemmer skal følge og rette sig efter Hovedstemmen - 119
Colla piscium (lat.), Fiskelim, Husblas. - 119
Collaps, pludselig Sammensynken som Følge af en Indtrædende Svækkelse. ell. Lammelse af Hjertet - 119
coll'arco, d. s. s. col arco, se arco. - 119
Collares, By i Portugal, NØ. f. Cabo da Roca paa en Høj ikke langt fra Atlanterhavet - 119
Collas Maner (Relief-Maner), en ad mekanisk Vej frembragt Raderingsmaade, opfundet 1825 - 119, 120
collatio bonorum, rom. Retsudtryk, se Arveforskud. - 120
collé (fr.), »tillimet«, tæt ved, benyttes navnlig om en Billardbal, der ligger pres; deraf G.-Stød, et Stød bort fra Banden - 120
Collé, Charles, fr. Digter (1709-83) - 120
Collé, Raffaele del, kaldet Raffaelino, ital. Maler fra Borgo San Sepolcro (c. 1490-1566) - 120
collectandi jus (lat.), Retten til at sætte en Kollekt (Indsamling i veldædigt Øjemed) i Gang, se Kollekt. - 120
Collectanea (lat.), »Læsefrugter«, Samlinger af Uddrag af Forfatteres Skrifter, - 120
Collé di Val d'Elsa, By i Mellemitalien, Prov. Siena, ligger 35 km NV. f. Siena ved Elsa - 120
College benyttes i Englands videnskabelige Liv og Undervisningsvæsen i 3 forsk. Betydninger: - 120
1) som Navn paa de Undervisningsanstalter af akademisk Karakter - 120
2) som Benævnelse for videnskabelige Selskaber, som The Royal C. of Physicians og The Royal C. of Surgeons - 120, 121
3) som Navn paa visse Gymnasier, der af hist. Grunde fører Titlen C. i St f. School - 121
Collège, i Frankrig og Belgien: højere Skoler, der forbereder enten til Univ. ell. til andre højere Læreanstalter - 121
Collège de France, Statsanstalt for akademisk Undervisning, særlig i de Discipliner, der vedrører Sprog- og Litteraturstudiet - 121
College Point, Fabrikby i U. S. A., Stat New York, ligger 15 km Ø. f. New York ved Lorag Island Sound - 121
Collegia pietatis (lat. »Fromhedsforsamlinger«), særlige opbyggelige Sammenkomster, som Spener (s. d.) blev Ophavsmand til - 121
ollegia pontifica, katolske Præstekollegier, hvor de vordende Præster uddannes, særlig til Virksomhed i protestantiske Lande. - 121
Collegium, se Kollegium. - C. de propaganda flde, se Propaganda. - 121
collegium (lat.) betegner i den rom. Ret i al Alm. en Samling Personer, der er forenede ved et vist fælles Formaal - 121
col legno (ital., egl. »med Træet«), med Buestokken - 121
Collemaceæ. en til Laverne hørende Fam. med ensartet, bladformet ell. skorpeformet, geléagtigt Løv - 121
Collembola, se Springhaler. - 121
Colleoni (Coleoni), Bartolommeo, ital. Gondottiere, (1400-1475) - 121
Colles, Abraham, skotsk Læge (1773-1843) - 121
Collesano, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 21 km SV. f. Cefalu ved Foden af Pizzo-Antenna - 121
Collet (fr.), Halskrave, Uniformsfrakke med korte Skøder, Køllert. - 121
Collett, en fra London til Kristiania 1683 indvandret Slægt - 121, 122
Collett, Alf, norsk Embedsmand og Specialhistoriker, (1844- ) - 122
Collett, Frederik Jonas Lucian Botfield, norsk Landskabsmaler, (1839-1914) - 122
Collett, Jacobine Camilla, f. Wergeland, norsk Forfatterinde, (1813-1895) - 122, 123
Collett, Jonas, norsk Statsraad, (1772-1851) - 123, 124
Collett, Peter Jonas, norsk Jurist og Litterat, (1813-1851) - 124
Collett, Robert, norsk Zoolog, (1842-1913) - 124
Colletta, Pietro, ital. Historieskriver, (1775-1831) - 124, 125
Colley, skotsk Hyrdehund. Der finden en langhaaret og en korthaaret Varietet. Se Hunde. - 125
Colli, se Collo. - 125
Colliculus seminalis, se Blærehalskirtel. - 125
Collier (fr.), Halsbaand, Halssmykke. - 125
Collier, Jeremy, lærd eng. Gejstlig (1650-1726) - 125
Collier, John Payne, engelsk Litterærhistoriker og Shakespeare-Kritiker (1789-1883) - 125
Collier-Bugten skærer sig fra det ind. Ocean ind i den nordlige Del af Vestaustralien - 125
Collignon, Léon Maxime, fr. Arkæolog og Kunsthistoriker, (1849- ) - 125
Collin, gammel Slægt, hvis Stamfader Niels Baltzersen (d. 1659) var Præst i Aastrup og Starup i Ribe Stift - 125, 126
Collin, Christen Christian Dreyer, norsk Litteraturhistoriker, (1857- ) - 126
Collin, Edgar, dansk Journalist og Teaterhistoriker, (1836-1906) - 126, 127
Collin, Jonas Sigismund, dansk Zoolog, (1840-1905) - 127
Collin, Louis Joseph Raphaêl, fr. Maler, (1850- ) - 127, 128
Collin d'Harleville, Jean François, fr. Digter (1755-1806) - 128
Collings, Jesse, eng. Politiker, (1831- ) - 128
Collingwood, By i Dominion of Canada, Prov. Ontario, ligger 157 kim NNV. f. Toronto ved Georgian Bay af Huron-Søen - 128
Collingwood, Cuthbert, Lord, eng. Admiral, (1750-1810) - 128
Collins, Anthony (1676-1729), eng. Filosof - 128
Collins, Mortimer, eng. Digter og Romanforfatter (1827-76) - 128
Collins, William, eng. Digter (1720-56) - 128
Collins, William, eng. Maler (1788-1847) - 128, 129
Collins, William Wilkie, eng. Romanforfatter, (1824-89) - 129
Collinsia Nutt. Slægt af Maskeblomstrede, enaarige Sommervækster, der bliver 20-30 cm høje - 129
Collinson, Richard, eng. Søofficer og Polarfarer, (1811-1883) - 129
Collinsville, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 20 km, VNV. f. Hartford ved Farmington River - 129
Collioure, By i det sydlige Frankrig, Dept Pyrénées-Orientales - 129
Collipulli, By i den chilenske Prov. Malleco, Dept C. - 129
Cello (ital.), Ft. Colli) ved Transporten af Varer den enkelte Indpakning af hvilken som helst Art, Form ell. Størrelse - 129
Collocalia, se Mursvaler. - 129
Collodium, se Kollodium. - 129
Collomia Nutt., Slægt af Polemoniaceer, en-ell. fleraarige Urter - 129, 130
colloquium (lat.), Samtale. opr. Disciplenes Disputereøvelser i Skolerne - 130
Collot d'Herbois, Jean Marie, fr. Revolutionsmand, (1750-1796) - 130
Col'ottava (ital.), »med Oktaven«, betegner, at man foruden de foreskrevne Noder skal spille Oktaven med - 130
Collum (lat.), Hals. i Anatomien ikke blot om selve Halsen, men ogsaa om halsformede ell. halslignende Dele af forsk. Organer - 130
Collybia Fr., Slægt af Agaricaceernes Fam., kødede Svampe med regelmæssig kredsformet Hat og midtstillet Fod (Stok) - 130
Colman, George (den Ældre), eng. dram. Forf. og Teaterdirektør, (1733-1794) - 130
Colman, George (den Yngre), eng. dram. Forf. og Teaterdirektør (1762-1836) - 130
Colman, Samuel, amer. Landskabsmaler, (1833- ) - 130
Colmance, Louis Charles, fr. Folkedigter (1805-70) - 130, 131
Colmann-Styring, se Dampmaskine. - 131
Colmar, By i Elsass, Hovedstad i Oberelsass - 131
colmatage, se Kolmation. - 131
Colmenar, By i det sydlige Spanien, Prov. Malaga, ligger 30 km N. f. Malaga - 131
Colne, gl By i Nordengland, Lancashire - 131
Colney Hatch, Landsby i Sydengland, Grevskabet Middlesex, 11 km NNV. f. Londonbroen - 131
Colobus, se Marekatte. - 131
Colocasia Schott., Slægt af Arumfam., nær Caladium, Stauder med Knold ell. opret Stamme - 131
Colocynthin, C56H34O23, et Glukosid - 131
Colocynthis, se Citrullus. - 131
Cologna Veneta, By i Norditalien, Prov. Verona, ligger 35 km SØ. f. Verona ved - 131
Cologne, det fr. Navn paa Köln (s. d.). - 131
Cologne, By i Norditalien, Prov. Brescia, ligger 9 km NNØ. f. Chiari nær ved Oglio - 131
Coloma, Pater Luis, sp. Forf., (1851-1915) - 131, 132
Colombat de l'Isére, Marc, fr. Læge, (1798-1851) - 132
Colombe (Colomb, Columb), Michel, fr. Billedhugger, (c. 1430-e. 1512) - 132
Colombes, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine 11 km N. f. Paris - 132
Colombey-Nouilly. Slaget ved C.-N., (1870) - 132, 133
Colombi, Marchesa, se Torriani, Maria. - 133
Colombia (Columbia), Republik i det nordvestlige Sydamerika - 133, 134, 135
Colombiano eller Peso colombiano, Sølvmønt i Republikken Colombia - 135
colombier, se Papir. - 135
Colombina, en af de muntre Soubrettetyper i den ital. commedia dell'arte, Harlekin's ell. Pulcinella's Elskede - 135, 136
Colombo, se Columbus. - 136
Colombo, Giuseppe, ital. Ingeniør og Politiker, (1845- ) - 136
Colombo, Matteo Realdo fra Cremona, ital. Anatomi, ( -1559) - 136
Colon, d. s. s. Tyktarm. - 136
Colon, se Columbus. - 136
Colon, tidligere kaldt Aspinwall, By i den centralamerikanske Republik Panama - 136
Colon, By og Jernbaneknudepunkt paa Cuba, 175 km ØSØ. f. Havana - 136
colonel (fr., af lat. columna, Søjle), Oberst. Lieutenant-c., Oberstløjtnant. - 136
colonia (lat.), Forpagtningsforhold - 136
colonia (lat., af colo, dyrker), Koloni, et Bysamfund, dannet ved samlet Bosættelse af et Antal Borgere fra en Moderstad - 136
Colonia, - 136
1) Dept i den sydamer. Republik Uruguay, ved Rio de la Plata, Ø. f. Floden Uruguays Munding - 136
2) C. del Sacramento, Hovedstad i Departementet af samme Navn, ligger ved Rio de la Plata, 145 km NNV. f. Montevideo - 136
Colonial Office, det eng. Koloniministerium - 136, 137
Colon, Mont eller Collon, Navnet paa et Bjergmassiv i de penninske Alper eller Walliseralperne - 137
Colonna, ital. Slægt, som især er knyttet til Byen Roms Historie - 137
1) Egidio C. (1247-1316), en berømt Teolog, som i Reglen kaldes Ægidius Romanus - 137
2) Sciarra C., en af Bonifacius VIII's ivrigste Modstandere, - 137
3) Stefano C., der styrede Rom som Senator 1328-47 - 137
4) Prospero C. (1452-1523), Feltherre - 137
5) Marcantonio C., ( -1584), sp. Statholder paa Sicilien, - 137
6) Prospero C., (1858- ), Borgemester i Rom. - 137
Colonna, Angelo Michle, ital. Maler (1600-87) - 137
Colonna, Giovanni Paolo, ital. Musiker (ca. 1640-95) - 137
Colonna, Vittoria, ital. Digterinde (1492-1547) - 137
Colonna de Castiglione, se Castiglione, Colonna de. - 137
Colonna, Palazzo, i Rom ved Kvirinalets Fod, paabegyndt ca. 1417 - 137, 138
Colonnato (ell. Colomne), en gl Sølvmønt (Piaster) fra det sp. Sydamerika - 138
Colonne, Édouard, fr. Musiker, (1838-1910) - 138
Colonsay og Oronsay, to Øer bl. de indre Hebrider V. f. Skotland - 138
colonus (lat.) iflg. rom. Retsterminologi overhovedet en Forpagter af en Ejendom paa Landet - 138
Colorado, Stat i U. S. A. - 138
Colorado, Navn paa tre større Floder i Amerika. - 138
1) Rio C., Vestens C., - 138, 139
2) Texas' C. - 139
3) Rio C. ell. Kobu Leufu, Gobu Leobu, den »store Flod«, i Republikken Argentina - 139
colorado, se Cigarer. - 139
Coloradobille, se Kartoffelbille. - 139
Colorado City, By i U. S. A., Stat Colorado, ligger 5 km VNV. f. Colorado Springs - 139
Coloradoit (Tellurkvægsølv), et sort, metallisk Mineral fra Colorado, sammensat: HgTe. - 139
Colorado Springs, By i U. S. A., Stat Colorado, ligger 120 km S. f. Denver - 139
Colorado-Ørken, C. Desert, en ørkenagtig Depression, der forekommer V. f. nedre Colorado River - 139
Colorno, By i Norditalien, Prov. Parma, ligger ved den lille Flod Parma, 5 km S. f. Po-Floden - 139
Colosseum (lat.) »det kolossale«, italiensk Coliseo, det alm. Navn for det Flaviske Amfiteater - 139, 140
Colossæ, se Kolossai. - 140
Colostrum, Raamælk, den Vædske, der af sondres, før den egl. Mælkeafsondring kommer i Gang - 140
Colquhoun, Archibald Ross, eng. Ingeniør og Embedsmand, (1848- ) - 140
Colt, Samuel, nord amerikansk Industridrivende og Opfinder (1814-62) - 140
Coluber, Colubridæ, se Snoge. - 140
Colubrintræ, se Slangetræ. - 140
Columba, se Duer. - 140
Columba (astron.), se Duen. - 140
Columba, den Hellige, irsk Munk, (521-597) - 140, 141
Columbacsermyg, se Kvægmyg. - 141
Columbanus, irsk Munk, (543-615) - 141
Columbarium (lat.), Rum i et Dueslag, ogsaa = Dueslag. i Oldtiden en Niche i ejendommelige Fællesgravanlæg (Ossuarium) - 141
Columbia, se Colombia. - 141
Columbia, District of C., forkortet D. C., Forbundsdistrikt i U. S. A. med Forbundshovedstaden Washington (s. d.) - 141
Columbia er Navn paa fl. Byer i U. S. A., af hvilke nævnes: - 141
1) C. i South Carolina, ligger 208 km NV. f. Charleston ved Congaree River - 141
2) C. i Pennsylvania, ligger 45 km SØ. f. Harrisbury ved Susquehannah - 141
3) C. i Missouri, ligger 55 km NNV. f. Jefferson - 141
4) C. i Tennessee, ligger 41 km SSV. f. Nashville paa venstre Bred af Duck River - 141
Columbia ell. Oregon, Flod i det vestlige Nordamerika - 142
Columbiapresse, en i sin Tid meget benyttet Bogtryk-Haandpresse - 142
Columbit (Baierin, Niobit, Grønlandit) er et Mineral, der væsentlig bestaar af Jernniobat, FeNb206 - 142
Columbium, d. s. s. Tantal. - 142
Columbretes (Slange-Øerne), en til den sp. Prov. Castellon de la Plana hørende ubeboet Øgruppe i Middelhavet - 142
Columbus, Navn paa fl. Byer i U. S. A., hvoraf nævnes: - 142
1) Hovedstaden C. i Staten Ohio, ligger paa venstre Bred af Scioto River - 142
2) C. i Georgia, ligger 160 km SV. f. Atlanta paa venstre Bred af Chattahovehee River - 142
3) C. i Mississippi, ligger 225 km NØ. f. Jackson ved Tombigbee River - 142
4) C. i Indiana, ligger 66 km SØ. f. Indianapolis ved White River - 142
5) C. i Nebraska, ligger 85 km NNV. f. Lincoln - 142
Columbus, Christoffer (ital. Christoforo Colombo, sp. Christobal Colon), Amerikas Opdager, (1446(?)-1506) - 142, 143, 144, 145, 146, 147
Columbus, Samuel, sv. Digter og Sprogmand (1642-79) - 147
Columbus' Æg, Billede paa hvorledes Løsningen af et vanskeligt Problem er forbeholdt Geniet - 147
Columella, Lucius Junius Moderatus, landøkonomisk Forf. - 147
columna (lat.), Søjle, især fritstaaende Æressøjle - 147
Columna vertebralis, d. s. s. Hvirvelsøjle. - 147
Columniferæ, se Søjleblomstrede. - 147
Colutea T. (Blæretræ, Blærebusk, Blærebælg), Slægt af Ærteblomstrede (Astragel-Gruppen), Buske - 147
Colwyn Bay, opblomstrende Søbadested i Nordwales, Denbighshire, 65 km V. f. Chester - 147
Colymbus, se Lom. - 147
Colæus (Allike), se Ravnefugle. - 147
Coma, se Kometer. - 147
Coma (gr.), dyb Søvn, kaldes den dvale- ell. dødlignende Tilstand - 147, 148
Coma Berenices, se Berenikes Hovedhaar. - 148
Comacchio, By i det nordøstlige Italien, Prov. Ferrara, ligger 90 km SSV. f. Venedig - 148
Comanchean, en især af amer. Geologer anvendt Betegnelse for den nedre Kridtformation. - 148
Comancher, se Komantscher. - 148
Comarum, se Potentila. - 148
Comatulidæ, se Sølillier. - 148
Comayagua, Hovedstad for Dept C. i den centralamerikanske Republik Honduras - 148
Comba, Emilio, valdensisk Teolog, (1839-1904) - 148
Combarieu, Jules Léon Jean, fr. Musikforfatter, (1859- ) - 148
Combe, Andrew, skotsk Fysiolog, (1797-1847) - 148
2) George, skotsk Frenolog, (1788-1858) - 148
Combes, Emile, fr. Statsmand, (1835- ) - 148, 149
Combes, François, fr. Historiker, (1816-1890) - 149
Combin, et Bjergmassiv i Walliseralperne, i det schweiziske Kanton Wallis - 149
Combourg, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Ille-et-Vilaine - 149
Combretaceæ, lille Fam. af tokimbladede og frikronede Planter af Myrteordenen, Buske ell. Træer - 149
come (ital.) Sammenligningskonjunktionen som - 149
Come, Frère, se Baseilhac. - 149
Comedia (sp.), er hos Spanierne ikke det samme som den dram. Digtart, man ellers kalder Komedie - 149
Comédie-Française, se Théâtre-Français. - 149
Comedo kaldes smaa, hvidlige Knuder, i Reglen med et mørkt Punkt i Midten, som har deres Sæde i Huden - 149
Comenius, Johan Amos (egl. Komensky efter Faderens Fødeby Komna), Grundlæggeren af den nyere Pædagogik, (1592-1670) - 149, 150, 151
Comeniusselskabet, se Comenius. - 151
Comeniusstiftelse, se Comenius. - 151
Comerre, Léon-François, fr. Maler, (1850- ) - 151
comes (lat., egl. Ledsager; Flertal comites) kaldtes hos Romerne opr. Medlemmer af Statholderens Følge (cohors) - 151
Comes (lat.), Ledsageren, Svaret, er i en Fuga Gentagelsen af Hovedtemaet (Dux, Føreren) - 151
comes stabuli, se comes og Connétable. - 151
Comettant, Oscar, fr. Forf. og Komponist (1819-98) - 151
Comines (Commines), By paa Grænsen af Belgien og Frankrig, 20 km NNV. f. Lille - 151
Comino, en af de maltesiske Øer i Middelhavet, ligger mellem Gozzo og Malta - 151, 152
Comisa, Havnestad paa Øen Lissa. - 152
Comiso, By paa Sicilien, Prov. Siracusa, ligger 33 km NV. f. Modica, 25 km fra Havet - 152
Comissatio (lat.), Sviregilde, Drikkegilde - 152
Comitán ell. Comitlán (San Domingo C.), By i den meksikanske Stat Chiapas, ved Rio Grijalva og ved Grænsen af Guatemala - 152
comitas gentium ell. comitas nationum (lat., fr. courtoisie internationale), egl. den Høflighed, Folkene viser hinanden - 152
comitatus (lat.), egl. Ledsagelse, Følge - 152
Comité maritime international, en i Belgien 1896 dannet Komité, der udsendte Opfordring til Søretskyndige i forsk. Lande - 152
comitia (Flertal; i Enkélttal comitium, s. d.) rom. Folkeforsamling, for saa vidt den træder sammen for at tage Beslutning - 152
1) c. curiata, den ældste rom. Folkeforsamling - 152
2) c. centuriata - 152
3) c. tributa var ikke nogen Forsamling af det hele Folk, men kun af Plebejerne - 152, 153
Comitialis morbus kaldtes Epilepsi (Ligfald) hos Romerne - 153
Comitium kaldtes i det gl Rom en næsten kvadratisk Plads (omtr. 90 m paa hver Led) ved Nordsiden af Forum - 153
commandant, se Kommandant. - 153
Commanderivine, se Cypervine. - 153
comme chez nous (fr.), ligesom hos os. - 153
comme ci comme ça (fr.), nogenlunde, saa som saa. - 153
Commedia (ital.) bruges fra det 16. Aarh. i Italien som Betegnelse for et Lystspil paa Vers ell. Prosa - 153
Commedia dell' arte (ital.) er en Slags improviserede, folkelige Stykker - 153, 154
Commedia divina, se Dante. - 154
comme il faut (fr.), som det bør være, passende; med fine Manerer; paa Moden, o. l. - 154
Commelina L., Slægt af Commelinaceer, hvis Blomster har hudagtige Bægerblade og oftest blaa Kronblade - 154
Commelinaceæ, Familie af enkimbladede Planter af Ordenen Enantioblastæ, en- ell. fleraarige Urter - 154
commemoratio (lat.), Omtale; i den katolske Kirke: Mindefest - 154
commenda, se Kommende. - 154
Commenda, i Middelalderen Betegnelse for en Kontrakt, ved hvilken Nogen overdrog Værdigenstande ell. Penge til en Anden - 154
commendationes, se Kommendationer. - 154
Commentarii (lat.), Optegnelser for at huske en Ting, Noticer - 154
Commentry, By i Mellemfrankrig, Dept Allier - 154
Commer, Franz, tysk Musiker (1813-87) - 154
commercium (lat., af cum og merx, Vare), egl. Handelsomsætning ved Tuskhandel - 154
Commercy, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Meuse, ved venstre Bred af Meuse - 154
Cmmmilito (lat.), Krigskammerat; i fl. Forbindelser ogsaa for Kammerat i Alm. - 154
Commines, Philippe de la Clite de, Sieur d'Argenton, fr. Statsmand og Historieskriver, (c. 1445-1511) - 155
Comminges, gl fr. Prov. i Gascogne ved Pyrenæernes Nordside - 155
Commiphora, Jacq. (Balsamodendron Kunth), Slægt af Balsamfamilien, Træer, hvis Grene ofte er tornede - 155
commission (eng.). dels et særligt overdraget Hverv, dels de Personer, hvem et Hverv betros, - 155
commissioner (engelsk) den, hvem et Hverv er betroet, og bruges navnlig om offentlige Hverv - 155
commission internationale d'enquete, se Undersøgelseskommissioner. - 155
Commisoriale, d. s. s. Kommissorium, se Kommission. - 155
commissum (lat.), hvad der er paalagt, et paalagt Hverv; noget begaaet - 155, 156
commis voyageur (fr.), Handelsrejsende. - 156
committee (eng.). Benævnelse for Udvalg, nedsatte af Parlamentet ell. Regeringen - 156
commodatum (lat.), Betegnelse for den romerretlige Retshandel: Laan til Brug uden Vederlag - 156
Cmmodianus fra Gaza, kristelig Digter i 3. Aarh. - 156
Commodore (Søv.), en Kommandør i den eng. Flaade, der har Kommandoen over en Eskadre ell. Flotille - 156
commodum (lat.), Fordel. (i romanistisk Retsvidenskab) - 156
Commodus, Lucius Ælius Aurelius, rom. Kejser 180-192, (161-192) - 156, 157
Common, Andrew Ainslie, eng. Astronom, (1841-1903) - 157
Commoner, egl. Menigmand, er en Fællesbetegnelse for alle, der ikke som hørende til den eng. Højadel har Sæde i Overhuset - 157
common law (ordret: almindelig, fælles Ret) bruges i eng. Retsterminologi i forsk. Bet. - 157
common sense maa nærmest oversættes ved »sund Sans« ell. »sund Fornuft« - 157
Commons, House of,Underhuset, det folkevalgte Kammer inden for det eng. Parlament - 157, 158
Commonwealth (eng.) (egl. Almenvel, omtr. svarende til lat. res publica) - 158
commotio cerebri, lat. Navn for Hjernerystelse. - 158
commune naufragium (lat.), fælles Skibbrud; c. n. dulce, »fælles Skibbrud er en Trøst« - 158
communio incidens (lat.), rom. tekn. Udtryk for det saakaldte tilfældige Sameje. - 158
Communiqué (fr.), Meddelelse, snart underrettende, snart berigtigende, udgaaende fra en Regering - 158
Como, Prov. i Norditalien - 158
comodo (comodamente) (ital.), bekvem; a suo c., mus. Foredragsbetegnelse, efter Behag. - 158
Comonfort, Ignacio, Præsident i Meksiko 1855-58 (1812-63) - 158
Comorerne, Ilhas de Cornaro, en af 4 Øer bestaaende fr. Øgruppe i den nordlige Del af Mosambikkanalen - 158
Comorin, Kap, Forbjerg, som danner Sydspidsen af Forindien. - 158
Como-Søen, Lago di Como ell. Lario, Romernes Lacus larius, Sø i Norditalien, Lombardiet - 158, 159
Compagni, Dino, ital. Forf., ( -1324) - 159
Compagnie des Indes, et fr. Aktieselskab, stiftet af John Law - 159
Compagnie générale transatlantique , fr. Dampskibsselskab, stiftet i le Havre af de to Brødre Pereire - 159
compagnonnages (af compagnon, »Arbejder«) er Navnet paa visse faglige Organisationer af fr. Haandværkssvende - 159, 160
Companies Acts er Benævnelsen paa en Række eng. Love fra 1862 og senere Aar - 160
company (eng.), Handelsselskab, Companies Acts (s. d.). - 160
comparaison (fré.), Sammenligning; sans c. , udelukkende enhver Sammenligning. - 160
Comparetti, Domenico, ital. Filolog, (1835- ) - 160
comparse (ital.), d. s. s. Statist. - 160
compartimento (Hal.), afdelt Rum; Jernbanekupé; Distrikt - 160
compascuum (lat.), fælles Græsgang; jus compascui ell. compascendi, Ret til at lade sit Kvæg græsse paa en andens Grund - 160
Compayré, Jules Gabriel, fr. Skolemand og Forf., (1843- ) - 160
Compenius, bekendt tysk Orgelbyggerfamilie i 16.-17. Aarh. - 160
compensatio, Udjævning, Modregning (s. d.), Kompensation - 160, 161
Compère, Loyset, berømt nederlandsk Kontrapunktiker, ( -1518) - 161
compiacevole (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: behagelig, med elskværdigt Udtryk. - 161
Compiègne, By i det nordlige Frankrig, Dept Oise - 161
compilatio (lat.), se kompilere. - Quinque compilationes kaldes fem Samlinger af Pavebreve - 161
Compitalia (lat.), i Oldtiden en Folkefest af landlig Karakter, fejret ved de Altre og Smaahelligdome - 161
Compitum (lat.), i Oldtiden Betegnelse for Korsvejen, Stedet, hvor fl. Veje mødes - 161
Compluvium (lat.), en kvadratisk Aabning i Taget, midt over Atrium - 161
compo-board er tynde Plader, sammenlimede af tyndt Træ og Papir - 161
compositum (lat.), noget sammensat; sammensat Ord; composita, sammensatte Lægemidler - 161
Compositæ, se Kurvblomstrede. - 161
compos mentis, at være ved sin Fornufts Brug, er et Retsudtryk for, at en Person har den sædvanlige Handleevne - 161
compossessio (lat.), Sambesiddelse, naar flere i Fællesskab besidder en Ting - 161
Compostella, se Santiago de C. - 161
Compounddynamo er en Dynamo, hvis Feltmagneter har to Beviklinger - 161, 162
Compoundmaskine, se Dampmaskine. - 162
Compoundplader, se Panserplader. - 162
Comprador, egl. Køber, kaldes i Østasien den uundværlige, indfødte Mellemmand - 162
compromissum, Voldgiftsaftale, se Voldgift. - 162
compte(fr.), Beregning, Regnskab, Konto - 162
Compteseletøj, se Kumtesele. - 162
Compton, Edward, eng. Maler, (1849- ) - 162
Compton, Henry, eng. Biskop, (1632-1713) - 162
Comptonia Banks, Slægt af Porsfam. med en enkelt Art, C. asplenifolia Banks, en lav Busk - 162
Comptonit, se Zeolitter. - 162
Comptroller- and Auditor-General, i England en Embedsmand, der svarer til de af Rigsdagen for valgte Statsrevisorer - 162, 163
Compulsoire. Fremgangsmaade til blive bekendt med et Dokument hos en Notar - 163
computatio (lat.), jur. Beregning af Tiden - 163
Computus ecclasiasticus, den kirkelige Beregning, ifølge hvilken Paasken og de andre bevægelige kirkelige Festdage bestemmes - 163
Comstock, George Cary, amer. Astronom, (1855- ) - 163
comte (fr., af lat.), Greve. - 163
Comte, François Charles, fr. politisk Forf. (1783-1837) - 163
Comte, Isidore Marie Auguste François Xavier, fr. Filosof, (1798-1857) - 163, 164, 165
Comte, Pierre Charles, fransk Historiemaler, (1823-1895) - 165
Comtesse (af middelalderlig lat. comitissa), Grevinde, Greves Hustru ell. Enke - 165
Comthurvine, se Cypervine. - 165
Comum, se Como. - 165
Comuneros, Navn paa de kastilianske Borgere, som gjorde Oprør mod Karl V (I) - 165
Comuni (Sette og Tredici), »de 7 og 13 Sogne«, to Bjerglandskaber i Norditalien - 165
Comus, se Komos. - 165
con, ital. Forholdsord: »med« - 165
con abbandono, se abbandonamente. - 165
con affetto, se affettuoso. - 165
con afflizione, se afflitto. - 166
conamen (lat.) i Lægevidenskaben i Sammensætningen c. suicldii, Selvmordsforsøg (ensbetydende med tentamen suicidii). - 166
con amore (ital.), med Kærlighed, af Hjertens Lyst. - 166
conarium, se Corpus pineale. - 166
con bocca chiusa (ital.), »med lukket Mund«, en Betegnelse for Sang uden Tekst og med lukket Mund - 166
conc., Forkortelse stf concentratus, koncentreret, ell. concisus (s. d.). - 166
conca (italiensk), Musling; c. d'oro (den gyldne Muslingeskal), Bugten ved Palermo. - 166
Concarneau, By i det vestlige Frankrig, Dept Finistére, 22 km Ø. f. Quimper - 166
concedo (lat.), »jeg indrømmer det«, »indrømmet«. - 166
Concentus (lat.), egl. Sammensang, dernæst Overensstemmelsen mellem fl. Stemmer, altsaa hvad vi kalder Harmoni ell. Akkord - 166
Concepción (Conception), hyppig forekommende Lokalnavn i det gl. sp. Amerika, betyder »Undfangelse«. - 166
1) By i Chile ved den nordlige Bred af Floden Biobio - 166
2) Den omgivende Provins - 166
3) C. del Uruguay ell. C., By i Argentina (Prov. Entre-Rios) - 166
4) C. del Arauco, d. s. s. Arauco. - 166
5) C., Hovedstad i den colombiske Prov. Garcia Rovira. - 166
6) C., By i den meksikanske Stat Chihuahua - 166
concepi (lat.), jeg har forfattet det - 166
conceptio (lat.), Undfangelse; c. immaculata, (Marias) ubesmittede Undfangelse - 166
Conception, Lille Windwardø, Ø i Bahama-Archipelaget, 60 km SV. f. San Salvador - 166
Conceptionbay, Indskæring paa Nordkysten af Halvøen Avalon i det østlige Newfoundland - 166
concertando ell. concertato (ital.; fr. concertant), koncerterende - 166
concertino (ital.), Koncertstykke, en mindre Koncert (se Koncert). - 166
concerto, se Koncert. - 166
concerts spirituels (fr.), »gejstlige Koncerter«, de store Koncerter, som afholdtes i Paris paa de kirkelige Festdage - 166, 167
concetti (ital.). en stilistisk sententiøs Ordleg - 167
Concha, - 167
1) José Gutierrez, sp. General og Statsmand, (1800-1895) - 167
2) Manuel Gutierrez, sp. General, (1808-1874) - 167
Concha auris, se Øre. - 167
Conchagua, 1236 m høj Vulkan i Republikken Salvador - 167
Conches (C.-en-Ouche), By i det nordvestl. Frankrig, Dept Eure - 167
Conchifera, se Muslinger. - 167
Conchos (Rio de los C.), Flod i det nordlige Meksiko, udspringer paa Sierra Madre - 167
Conchæ præparatæ, se Østersskaller. - 167
Cocierge (fr.), Portner (Portier), Slotsfoged, Fangevogter. - 167
Conciergeriet (fr. la Conciergerie), Fængsel paa den store Seine-Ø i Paris - 167, 168
Concilium bibliographicum, bibliografisk Anstalt, oprettet 1895 af Amerikaneren H. H. Field i Zûrich - 168
Concini, se Ancre. - 168
concisus (lat.) (paa Recepter), skaaren (Rødder, Urter etc.); sædvanlig anvendes Forkortelsen conc. - 168
concitato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: ophidset, i rask og heftig Bevægelse. - 168
conclamatum est (lat.), Talemaade, ordret: »Klageraabet er raabt« *c: der er ikke mere ved den Ting at gøre, alt er tabt - 168
conclusio (lat.), se Konklusion. - 168
Concone, Giuseppe, italiensk Sanglærer og Komponist, (1810-1861) - 168
Concord, - 168
1) By i U. S. A., Hovedstad i Staten New Hampshire, ligger 100 km NNV. f. Boston - 168
2) By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger 33 km V. f. Boston - 168
3) By i U. S. A., Stat North Carolina, ligger 185 km VSV. f. Raleigh - 168
Concordia (lat.), »Enighed«, hos Romerne dyrket som Gudinde - 168
Concordia, By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 185 km VNV. f. Topeka - 168
Concordia, By i den argentinske Prov. Entre Rios, paa højre Bred af Uruguay - 168
concordia res parvæ crescunt, discordia maximæ dilabuntur (lat.), »Ved Enighed vokser en lille Stat, ved Uenighed - 168
Concordia Sagittaria, Landsby i Nordøstitalien, Prov. Venezia, ligger c. 5 km S. f. Portogruaro ved Lemene - 168
concrete, se Beton. - 168
concurrence déloyale (fr.), se illoyal Konkurrence. - 168
concursus, Sammenløben, Sammentræffen, Sammenstød f. Eks. af fl. lige gode Rettigheder til samme Formuegenstand - 168, 169
concursus necessarius, i Strafferetten, at et Forbrydelsesbegreb med Nødvendighed kræver en Samvirken af fl. Personer - 169
concussio, romerretligt Forbrydelsesbegreb, der falder ind under Begrebet Afpresning - 169
Condamine, Charles Marie de la, fr. Geodæt, (1701-1774) - 169
Condé, Navn paa fl. Byer i Frankrig deriblandt - 169
1) C.-sur-Escaut, By og Grænsefæstning i det nordlige Frankrig, Dept Nord, ligger 3 km fra den belg. Grænse - 169
2) C.-sur-Noireau, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Calvados, 50 km SSV. f. Caen - 169
Condé, fr. Fyrsteslægt, Sidelinie til Huset Bourbon - 169
1) Henri I af C., Søn af Louis I af C. (1552-88) - 169
2) Henri II af C., (1588-1646) - 169, 170
3) Henri III Jules af C., (1643-1709) - 170
4) Louis I af C., (1530-1569) - 170
5) Louis II af C., »den store C.«, (1621-1686) - 170, 171
6) Louis III af C., Hertug af Bourbon og Enghien, (1668-1710) - 171
7) Louis Henri af Condé-Bourbon, (1692-1740) - 171
8) Louis Joseph af Bourbon, Prins af C., (1736-1818) - 171
9) Louis Henri Joseph, Prins af C., Hertug al Bourbon, (1756-1830) - 171
condemnatio semper pecuniaria (lat.). d. v. s. »Dommen skal lyde paa Betaling af Penge«. - 171
Conder, Claude Reignier, eng. Palæstina-Gransker, (1848- ) - 171, 172
condictio (lat.) Betegnelse for obligatoriske Klager, og særligt om kvasikontraktmæssige Tilbagesøgningskrav - 172
Condillac, Étienne Bonnot de, fr Filosof, (1715-1780) - 172, 173
con discrezione, se con. - 173
conditio (rigtigere condicio), Betingelse, Tilstand, Beskaffenhed - 173
con dolcezza, se con. - 173
con dolore, se con. - 173
Condom, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Gers - 173
condominium (lat.), Sameje. Smlg. Kondominat. - 173
Cóndor, Guldmønt i Chile = 20 Pesos - 173
Condorcet, Marie Jean Nicolas Caritat, Marquis de, fr. Revolutionsmand, Matematiker og filos. Skribent, (1743-1794). - 173, 174
Condoritræ, se Koraltræ. - 174
Condottiere (ital., af det latinske conducere) Betegnelse for en Fører af Soldtropper i Italien - 174
Condrieu (Condrieux), By i det østlige Frankrig, Dept Rhone - 174
Condroz, det paa Cæsars Tid af de germanske Condrusi beboede Landskab i Belgien mellem 174 Meuse, Ourthe og Lesse - 174
con duolo, se con. - 174
Condurangobark (Cortex Condurango}. i Sydamerika Middel mod Slangebid, Syfilis og Kræft - 174, 175
Condyloma kaldes en vorteagtig, blød og fugtig Form af smaa Hudsvulster - 175
Condylura (Stjernemuldvarp), se Muldvarp. - 175
condylus, se Led. - 175
Condys liquid er en Opløsning af Natriumpermanganat (manganoversurt Natron). - 175
Conegliano, By i det nordøstlige Italien, Prov. Treviso, ligger 27 km N. f. Treviso - 175
Conegliano, italiensk Maler, se Cima. - 175
Conejera, ubeboet Ø mellem de sp. Balearer Mallorca og Gabrera - 175
con espressione, se con. - 175
Coney Island, »Kaninøen«, en lille Sandø, der ligger nær Kysten S. f. New York og danner den vestligste Del af den Sandbanke - 175
confarreatio (lat.) kaldtes i Rom den højtideligste Form for Indgaaelsen af et Ægteskab - 175
confer (lat., afkortet cf. ell. c/r.), conferatur, jævnfør, sammenlign. - 175
confessio (lat.), Bekendelse; c. fidei, Trosbekendelse; c. augustana, Augsburgske Konfession. - 175
confessio in jure (lat.). I den rom. den af Indstævnte for Prætor afgivne Anerkendelse af Søgsmaalets Rigtighed - 175
Confessionarius (lat.), Skriftefader - 175
Confessio tetrapolitana (d. v. s. Firstads-bekendelsen), der den 11. Juli 1530 paa Rigsdagen i Augsburg overraktes Kejseren - 175
confessores, se Bekendere - 175
confessoria actio, romerretlig Betegnelse for den Klage, ved hvilken en Servitut-Ret gjordes gældende - 175
confetti (ital.). Sukkerkugler, Konfekt, smaa farvede Papirslapper - 175
confinium (lat.), Grænseomraade, Grænse - 176
confiteor (lat., jeg bekender), Betegnelsen for den Syndsbekendelse, som den rom.-kat. Præst aflægger ved Messens Begyndelse - 176
confiture(s) (fr.), kandiserede Frugter, Konfekt, Sukkergodt, Konfiturer, Syltetøj. - 176
Conflans, se Albertville. - 176
Conflans-Sainte-Honorine, Flække i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 22 km NV. f. Paris - 176
Confolens (lat. Confluentes), By i det vestlige Frankrig, Dept Charente, ved Viennes og Goires Forening - 176
Confolensit, en blegrød Varietet af Mineralet Montmorillionit fra Confolens i Dept Charente, Frankrig. - 176
Conforti, Rafaello, ital. Statsmand (1808-80) - 176
confrater (lat., fr. confrére), »Medbroder«, Kollega, Embedsbroder - 176
Confrérie de la Passion, Passionsbrødrelavet, er rimeligvis dannet i 14. Aarh - 176
con fretta, se con. - 176
Confucius, se Kung-futse. - 176
con fuoco, se con. - 176
Congaree, Flod i U. S. A., Stat South Carolina - 176
congé (fransk), Orlov, Afsked - 176
Gonger, Havaal, se Aa1. - 176
Congeria-Lag ell. pontiske Lag kaldes nogle i Wien-Bækkenet m.v. forekommende Brakvandsaflejringer - 176
congiarium (lat.), en Gave af en Congius; i den rom. Kejsertid de Gaver af Levnedsmidler, som Kejseren uddelte til Almuen - 176
congius, lat., hos Romerne i Oldtiden et Maal for flydende Varer, 1/8 af en Amfora = 3,275 l - 176
Congleton, By i det nordvestlige England, Cheshire - 176
Congo, se Kongo. - 176
con grandezza, se con. - 176
con gravità, se con. - 176
con grazia, se con. - 176
Congress, den amer. lovgivende Forsamling, se Nordamerikanske Fristatter. - 176
Congreve, William, eng. dram. Forf. (1670-1729) - 176, 177
Congreveske Raketter, se Raket. - 177
Congreveske Tændstikker, se Tændstikker. - 177
Congrevetryk, en af den eng. Ingeniørgeneral William Gongreve opfunden Metode til Fremstilling af Flerfarvetryk - 177
con gusto, se con. - 177
Connydrin, C5H10N.CHOH. CH2CH3, er et Alkaloid - 177
Coni, se Cuneo. - 177
Conidia, se Konidier. - 177
Coniferin, C16H22O8.2H2O, er et Glykosid - 177
Coniferæ, se Naaletræer. - 177
Coniin, G5H9(C3H7)NH, er et Alkaloid - 177, 178
Conil, By i det sydlige Spanien, Prov. Cadiz, ligger ved Kysten af Atlanterhavet, 15 km V. f. Cap Trafalgar - 178
con impeto, se con. - 178
Coninck, Malere, se Koninck. - 178
Coninck, de, en ældgammel, fra Brabant stammende Adelsslægt - 178
Coninck, Adolphe Louis Charles de, dansk Embedsmand og Politiker, (1814-1872) - 178
Coninck, Frédéric de, dansk Handelsmand, (1740-1811) - 178
Coninck, Louis de, dansk Søofficer, (1788-1840) - 178
Coninck, William Frédéric de, dansk Oversætter, (1822-1906) - 178
Coninxloo, Gillis (Aegidius) van, flamsk Landskabsmaler, (1544-1607) - 179
Conirostres, Fugle med kegledannet Næb, den fjerde Familie af Spurvefugle (Passeres) - 179
Conisborough Castle, se Doncaster. - 179
Conium, se Skarntyde. - 179
conjugata, se Bækken. - 179
Conjugatæ, se Alger (Grønalger). - 179
conjugium (lat), Ægteskab. - 179
Conjunctiva, Øjets Bindehinde, se Øjenlaag. - 179
Conjunctivitis, se Øjenbetændelse. - 179
conjuratio (lat.), Sammensværgelse, Sammenslutning af Personer, der har bundet sig overfor hinanden ved et edeligt Løfte. - 179
conjux (lat.), Ægtefælle. - 179
Conkling, Roscoe, nordamer. Politiker (1829-88) - 179
con leggerezza], se con. - 179
con moto, se con. - 179
Conn. (sjældnere Ct.), officiel Forkortelse af Navnet paa den nordamerikanske Stat Connecticut. - 179
Connaissance des temps, se Efemeride. - 179
connaissement, se Konnossement. - 179
Connarit, et Mineral af Sammensætning H4Ni2Si3O10 - 179
Connaught, den nordvestlige og mindste af Irlands fire Prov. - 179
Connaught, Arthur, Hertug af, (1850- ) - 179
Conneau, Henri, fr. Læge (1803-77) - 179
Conneaut, By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 3 km fra Erie-Søen - 179
Connecticut, Flod i U. S. A., Hovedfloden i Ny-Englandsstaterne - 179, 180
Connecticut, Stat i U. S. A., udgør den sydlige Del af Ny-England og er en af de 13 opr. Stater - 180
Connecticut Sund, se Long Island. - 180
Connell, se O'Connell. - 180
Connellit, Mineral af heksagonal Krystalform og klar blaa Farve - 180
Connellsville, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger ved Youghhigony River - 180
Connemara, se Galway. - 180
Connersville, By i U. S. A., Stat Indiana, ligger 90 km ØSØ. f. Indianapolis - 180
Connétable var i Slutn. af den rom. Kejsertid en højere Embedsmand, der havde Opsynet over de kejserlige Stalde - 180
connex, se Konneksitet. - 180
Conno, se O'Connor. - 180
connubio (ital.), Ægteskab, kaldtes den Sammenslutning, som 1852 fandt Sted i det sardinske Deputeretkammer - 180
connubium (lat.), Ægteskab; især Ret til at indgaa et Ægteskab, der anerkendes af Staten - 180, 181
Conocardium, en i palæozoiske og ældre mesozoiske Dannelser fundet Musling med trekantede Skaller, der gaber bagtil. - 181
Conodonter, meget smaa, spidse ell. kamformede Kæber af Ledorme, fundne i kambriske Aflejringer i de russ. Østersøprovinser - 181
Conolly, John, eng. Sindssygelæge (1796-1866) - 181
con passione, se con. - 181
Conques, Flække i det sydvestlige Frankrig, Dept Aveyron - 181
Conquistador, sp. *c: Erobrer, Betegnelsen for de første Erobrere af det fhv. sp. Amerika - 181
Conrad, Johannes, tysk Statistiker og Socialøkonom (1839-1915) - 181
Conrad, Joseph, eng. Forf., (1857- ) - 181
Conrad, Michael Georg, tysk Forf. (1846- ) - 181
Conrad, Timothy Abbot, amer. Konkyliolog og Palæontolog (1803-77) - 181
Conradi, Andreas Christian, norsk Læge, (1809-1868) - 181
Conradi, August, tysk Komponist (1821-73) - 181, 182
Conradi, Georg Johannes, tysk Præst, (1679-1747) - 182
Conradi, Hermann, tysk Forf., (1862-1890) - 182
Conradi, Johan Gottfried, norsk Musiker, (1820-1896) - 182
Conradsen, Harald, dansk Medaillør og Billedhugger, (1817-1905) - 182
Conrad von Hötzendorf, Franz, østerr.-ungarsk General, (1852- ) - 182, 183
Conrart, Valentin, fr. Forfatter (1603-75) - 183
Conrat, Max Joseph Adolph, tysk Retslærd, f. Cohn, (1848-1911) - 183
Conring, Herman, tysk Videnskabsmand, (1606-1681) - 183, 184
Consalvi, Ercole, ital. Kardinal, (1757-1824) - 184
Conscience, Hendrik, flamsk Romanforfatter og Novellist, en af den flamske Bevægelses Forkæmpere, (1812-1883) - 184, 185
conscience money (eng.), »Samvittighedspenge«, anonymt indsendte Pengesummer, for hvilke man har bedraget Statskassen. - 185
consecutio (lat.), Følge, Slutning - 185
conseil (fr., af lat. consllium), Raad, Raadsforsamling. i Frankrig - 185, 186
conseil d'état (fr.), Statsraad, er Navnet paa en ejendommelig offentlig Institution i Frankrig - 186, 187
conseil international des Sapeurs-Pom-piers, en international Sammenslutning af Brandvæsensorganisationer - 187
conseiller (fr.), Raadgiver, Medlem« af et conseil - 187
conseils prud'hommes, se Arbejdsstridigheders Bilæggelse. - 187
consensus gentium (lat.), en overensstemmende Opfattelse mellem Folkene - 187
consentes dii (lat., de »samværende Guder«) kaldtes hos Romerne den øverste Gudekreds - 187
Conservatoire national des arts et métiers i Paris er en storartet, væsentlig polyteknisk Institution til Industriens Fremme - 187
Consett, By i det nordlige England, Durhamshire - 187
Conshohocken, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 21 km NV. f. Philadelphia ved Schuylhill River - 187
Considerant, Victor Prosper, fr. Socialist (1808-93) - 187
consideration, eng. Retsudtryk for, at et Løftes Gyldighed er afhængig af en vis Modydelse, se causa. - 187
consiglio di stato (ital.), Statsraad, en ital. Institution, der nærmest svarer til det fr. conseil d'état (s. d.). - 187
Consilia evangelica (lat.), se Evangeliske Raad. - 187
consiliarius (lat.), Raadgiver, Medlem af et Raad, Bisidder - 187
consilium (lat.), Dom, Raad, Raadslagning, Raadsforsamling - 187
consilium abeundi (lat.), det Raad at gaa bort, en Form for en Students Bortvisning - 187, 188
Consolato del Mare, et meget omfangsrigt og for nyere Søret grundlæggende Arbejde - 188
consolidatio (lat.), se Konsolidation. - 188
Consols (eng.) er en kort Betegnelse for konsolideret ell. funderet Statsgæld - 188
Consommé er en meget stærk Kødsuppe, hvortil der ikke blot er anvendt Oksekød, men tillige Kalvekød og Høns. - 188
con sordino, se con. - 188
consorteria (ital.) (d. s. s. Kammeraderi) var i Aarene omkr. 1870 et Spottenavn for det gammelliberale Parti i Italien - 188
consortes litis (lat.), Procesfæller, se Procesfællesskab. - 188
consp. (lat.) paa Recepter, Forkortelse af consperge, bestrø (f. Eks. Piller). - 188
con spirito, se con. - 188
constable (eng.). I England: fast ansatte Politibetjente - 188
Constable , Archibald (1774-1827), skotsk Forlægger - 188
Constable, John, eng. Landskabsmaler, (1776-1837) - 188, 189
constabulus, se Connétable. - 189
Constans, rom. Kejser 337-350 - 189
Constans II, byzantinsk Kejser 641-668 - 189
Constans, Jean Ant. Ernest, fr. Statsmand, (1833-1913) - 189
Constant, Benjamin, fr. Maler, (1845-1902) - 189
Constant de Rebecque, Henri Benjamin, altid kaldt Benjamin Constant, fr. Politiker og Forf., (1767-1830) - 189, 190
constantia (lat.), »Karakterfasthed«. C. Augusti *c: »Kejserens Karakterfasthed«, personificerede kejserlig Dyd - 190
Constantia, et Distrikt i Kaplandet, bekendt for sine udmærkede Vine. - 190
Groot Constantia, 11 km S. f. Kapstaden - 190
Constantina, By i det sydvestlige Spanien, Prov. Sevilla (Andalusien) - 190
Constantine, det østligste Dept i Algier mellem Tunis og Dept Algier - 190, 191
Constantinsborg, opr. Stadsgaard, Hovedgaard i Ning Herred, SV. f. Aarhus - 191
Constantinus med Tilnavnet Afer eller Africanus, Læge, (c. 1018-?) - 191
Constantinus, se Konstantin. - 191
Constantius I, Flavius Valerius (med Tilnavnet Chlorus, den Blege), rom. Kejser ( -306) - 191
Constantius II, Flavius Julius, rom. Kejser 337-361 - 191
Constanza (rum. Constanta, tyrk. Kystendsche). By i Rumænien, Landskabet Dobrudsha ved det sorte Hav - 191
Constipantia, d. s. s. Obstipantia, Stoppemidler. - 191
Constitución (tidligere Nueva Bilbao), Havnestad i Prov. Maule i Chile, ved Rio Maules Munding - 191
Constituens kaldes indifferente Stoffer, bringer Lægemidlernes virksomme Stof i en ønsket Form - 191
Constituiçâo, By i det sydlige Brasilien, Prov. Sao Paulo, beliggende ved Piracicabas Fald - 192
Constitutio (lat.), er Navnet paa de af de rom. Kejsere udstedte Forordninger og trufne Retsafgørelser - 192
Constitutio criminalis Carolina eller »die peinliche Gerichtsordnung Keiser Karls V« (ofte i al Korthed kaldet »Carolina« - 192
Constitution (eng.), Statsforfatning, Forfatningslov, Constitutional law, Statsforfatningsret - 192
Constitutiones apostolicæ, se apostoliske Konstitutioner. - 192
Constitutio Valdemariana ell. Valdemari: »Item skal Hertugdømmet Sønderjylland aldrig forenes med Danmarks Rige ...« - 192
constitutum, romerretligt Udtryk for et formløst, men dog forbindende Løfte om at betale sin egen ell. en andens Gæld - 192
constitutum possessorium, Betegnelse for det Forhold, at en Person gaar over til at besidde en Ting paa en andens Vegne - 192
Constrictor, en Muskel, anbragt i Væggene af et kanalformet Hulrum, så at den ved sin Sammentrækning kan forsnævre dette. - 192
Constringentia, Lægemidler, der kan faa Vævene til at trække sig sammen, altsaa ganske tilsvarende til Adstringentia (s. d.). - 192
Consualia (lat.), Fest for Consus. - 192
Consuegra (Romernes Consaburum), By i Spanien, Prov. Toledo ved Amarguillo - 192
consuetudo (lat.), Sædvane, særlig ogsaa Retssædvane - 192, 193
consularis (lat.), en forhenværende Konsul - 193
consulta (ital., sp.), Raad, Raadgivning, raadgivende Forsamling - 193
Consus (lat.), rom. Gud. C. synes opr. at have været en landlig Høstguddom og Husdyrenes Værnegud - 193
cont., Forkortelse af contusus. - 193
Contades, Louis Georges Erasme, fr. Marskal (1704-93) - 193
Contagium, se smitsomme Sygdomme. - 193
contango, se Report. - 193
contarii, se contus. - 193
Contarini, venetiansk Adelsfamilie. - 193
1) Domenico I G., Doge 1043-71 - 193
2) Giacomo C., Doge 1275-80 - 193
3) Andrea C., Doge 1367-82 - 193
4) Francesco C., Doge 1623-24. - 193
5) Nicola C., Doge 1630-31 - 193
6) Carlo C., Doge 1655-56 - 193
7) Domenico II G., Doge 1659-74 - 193
8) Ludovico G., Doge 1676-84. - 193
Ludovico G. (d. 1653) - 193
Contarini, Gasparo, Venetianer af fornem Byrd (1483-1542) - 193
Contarini, Giovanni, venetiansk Maler, (1549-f. 1604) - 193, 194
Contat, Louise, fr. Skuespillerinde (1760-1813) - 194
Contatvine dyrkes i Omegnen af Avignon og Carpentras i forsk. Kvaliteter. De røde er de bedste. - 194
Conte, et fr. Ord, der betegner en kortere Fortælling i Poesi ell. Prosa - 194
Conté, Nicolas Jacques, fr. Mekaniker og Maler (1755-1805) - 194
contempt of court (eng.), d. v. s. »Foragt for Retten« - 194
con tenefezza, se con. - 194
content, tilfreds; i det engelske Overhus' Forretningssprog ved Afstemninger, d. s. s. bifaldet (i Modsætning til: non c.). - 194
Contenta (af lat. contentum), Indhold (af et Brev, en Bog o. desl.), Hovedpunkter (i et Skr. etc.) - 194
Contessa-Bugten, ældre Navn for Rendina-Bugten Ø. f. den chalkidiske Halvø i Grækenland - 194
contestatio litis (lat.), se litis contestatio. - 195
Conthey, tysk Gundis, By i Schweiz, Kanton Wallis, ligger 5 km V. f. Sion - 195
Conti, rom. Adelsslægt, som omtales i 11. Aarh. - 195
Conti (Gonty) var opr. Navnet paa en Gren af Slægten Mailly, som ejede dem lille By C. ved Amiens - 195
1) Armand af Bourbon, Prins af C., (1629-1666) - 195
2) Louis Armand af Bourbon, Prins af C., (1661-1685) - 195
3) François Louis af Bourbon, Prins af C., (1664-1709) - 195
4) Louis François I af Bourbon, Prins af C. (1717-1776) - 195
5) Louis François II Joseph af Bourbon, Prins af C., (1734-1814) - 195
6) Amélie Gabriele Stéphanié Louise, Prinsesse af C., (1756-1825) - 195
Conti, Bernardino de (ogsaa Bernardinus de Comitibus ell. Comes), ital. Maler - 195, 196
Conti, Carlo, ital. Komponist (1797 - 1868) - 196
Conti, Charles Étienne, fransk Politiker (1812-72) - 196
Conti, Nicolo de, ital. Rejsende fra 15. Aarh. - 196
Contich (Contigh), Flække i den belg. Prov. cg Arrond. Antwerpen - 196
continuo, se basso continuo. - 196
continuous voyage, continuité du voyage, se Rejseteorien. - 196
Continustol, se Spinding. - 196
contio (lat.), Forsamling, især af Folket, men ogsaa af Hæren, sammenkaldt for at paahøre noget - 196
conto (ital.), se Konto og Bogholderi. - 196
Conto, Monte C., Bjerg i Norditalien, Prov. Sondrio - 196
conto a meta, se a meta. - 196
Contocorrent, se Kontokurant. - 196
Conto de reis er i Portugal og Brasilien, Betegnelsen for en Sum af 1000 Milréis ell. en Mill. Reis - 196
conto finto. Ved Forretning med nye Artikler ell. ny Plads anmoder Forretningsmanden om en fingeret Regning (c. f.) - 196
Contorniati (Kontorniater), rom., møntlignende Bronzestykker fra 4.-5. Aarh. e. Kr. - 196, 197
Contortæ, se Snokronede. - 197
contra bonos mores (lat.), stridende mod gode Sæder. - 197
Contractio venæ (lat.), Straalens (»Aarens«) Sammentrækning tæt uden for Udstrømningsaabningen. Se Hydrodynamik. - 197
contractus, se Kontrakt. - 197
contradictio in adjecto, Modsigelse i Tillægsordet - 197
contra legem (lat.), stridende mod Loven. - 197
contr'alto, se Alt. - 197
contra principia negantem disputari non potest(lat), »Med den, som nægter Grundsætningerne, kan der ikke disputeres« - 197
contraria actio. (om Kontraktsforhold) - 197
contra sextum (lat.) (underforstaaet præceptum *c: Bud), mod det 6. Bud. - 197
Contrasto (ital.). lyrisk Digt ell. Vekselsang i Dialogform - 197
contrat à la grosse (ell. prêt à la grosse ell. prét à la grosse aventure}, Bodmeri (s. d.). - 197
contra vim non valet jus (lat.), »Over for Magten gælder Retten ikke«; »Magt gaar for Ret«. - 197
contre (fr.), »imod«, bliver ofte anvendt i Sammensætninger; smlg. Kontre... - 197
contrectatio (lat.), i Romerretten Fravendelse af en Ting - 197
contre-escarpe, se Kontreskarpe. - 197
contrefort (fr.), Stræbepille, særlig i gotisk Arkitektur. - 197
contre-garde, se Kontregarde. - 197
contre-pente, se Glacis. - 197
Contreras, Juan, sp. Marskal, (1807-?) - 197
Contreras, Juan Senen, sp. General, (1760-1826) - 197
Contreras y Munoz, Rafael, sp. Arkitekt og Kunsthistoriker, (1824- - 197, 198
Contrexéville, fr. Badested i Dept Vosges, 30 km fra Bourbonne - 198
contritio (lat.), se Bod. - 198
Contrôleur general des finances, se Generalkontrol. - 198
contubernium (lat.), egl. Teltkammeratskab i Krigen; deraf contubernales, Folk, der deler Værelse med hinanden - 198
Contucci, A., se Sansovino. - 198
contumacia, Trods, Genstridighed, Ulydighed mod en Lov ell. retslig Akt - 198
contus (lat., af gr.), lang Stang, hvormed t. Eks, en Baad stages frem - 198
Contusio (lat., ligefremt oversat: Stød) i Lægevidenskaben: systematisk Navn paa alle Lidelser fremkomne ved Stød uden Saar - 198
contusus (lat.), paa Recepter: knust. - 198
Conularia, en uddød Dyreslægt, hvis Krop var omgivet af et som en firsidet Pyramide formet Kalkrør - 198
Conurinæ, Conurus (Kilehaler), se Papegøjer. - 198
Conus, se Keglesnegl. - 198
Conus arteriosus, se Fisk (Hjertet). - 198
Convallamarin, C23H44O12, er et Glykosid, der findes i Liljekonvaller - 198
Convallaria L., Slægt af Konvalfam. med en enkelt Art C. majalis L. (Liljekonval), en fleraarig Urt med krybende Rodstok - 198, 199
Konval-familien. - 199
conventio in manum (lat.), i den ældre Romerret en Stiftelse af Ægteskab - 199
convention kaldes i Nordamerika en Forsamling af et politisk Partis udvalgte Mænd - 199
Convention nationale er Betegnelsen for den fr. Revolutions tredie lovgivende Forsamling - 199
conventus, se Konvent. - 199
Conversano, By i Syditalien, Prov. Bari, paa en Høj 8 km fra Adriaterhavet - 199
Converse, Frederick Shepherd, amer. Komponist,(1871- ) - 199
conversi (lat.: »omvendte«),; se Konvertitter og Lægbrødre. - 199
conveyance (eng.), betyder Befordring, Overførelse o. l. og bruges i det jur. Sprog - 199
convivium (lat.), Gæstebud, Gilde (s. d.). - 199
Convocation, Navnet paa hver af de to Synoder inden for Englands to Ærkestifter, Canterbury og York - 199, 200
Convolvulaceæ, se Snerlefamilien. - 200
Convolvulin, C54H96O27, er et Glykosid, der Vindes af Jalapeknolde - 200
Convolvolus L. (Snerle, norsk Vindel), Slægt af Snerlefamilien, slyngende, nedliggende ell. oprette Urter ell. Halvbuske - 200
Conway, gl By i Carnarvonshire i det nordlige Wales, 2 km oven for Floden C.'s Munding - 200
Conway, Sir William Martin, eng. Kunstforfatter og Opdagelsesrejsende, (1856- ) - 200
Conwentz, Hugo Wilhelm, tysk Naturforsker, (1855- ) - 200, 201
Conze, Alexander Christian Leopold, tysk Arkæolog, (1831-1914) - 201
Cook, Mount, Ahoarangi, det højeste Bjerg paa Ny Zeeland, ligger omtr. midt i de sydlige Alper og naar 3768 m - 201
Cook, Eliza, eng. Digterinde (1818-89) - 201
Cook, Frederick Albert, amer. Doktor og Polarrejsende, (1865- ) - 201
Cook, James, eng. Opdagelsesrejsende, (1728-1779) - 201, 202
Cook, Thomas, Stifter af det verdensberømte C.'ske Rejsebureau i London (1808-92) - 202
Cooke, Benjamin, eng. Musiker (1734-93) - 202, 203
Cooke, John Esten, amer. Forf (1830-86) - 203
Cooke, Thomas, eng. Optiker (1807-68) - 203
Cooke, William Fothergill, Sir, eng. Elektriker (1806-79) - 203
Cookeit, se Glimmer. - 203
Cook Inlet (Cook Sound), Bugt af det stille Ocean, mellem Alaskakæden og Kenai-Halvøen - 203
Cooks Nordkap, se Irkaipij. - 203
Cooks-Stræde adskiller Ny Zeelands Nord- og Sydø - 203
Cookstown, By paa Irland, Grevskabet Tyrone, ligger 80 km V. f. Belfast - 203
Cooks-Øerne, Hervey-Øerne, Mangaiaarchipelaget, en polynesisk øgruppe i det stille Ocean, SV. f. Tahiti - 203
Cooktown, Havneby i det nordlige Queensland, ved Endeavour-Floden - 203
Coolgardie, Centrum for Gulddistriktet C. i Vestaustralien, ligger ØNØ. f. Perth - 203
Coolus, Max René Weill, kaldet Romain, fr. Dramatiker, (1868- ) - 203
Coomans, Pierre Olivier Joseph, belg. Historie- og Genremaler, (1816-1889) - 203
Coomassie, se Kumassi. - 203, 204
Cooper, den største Indlandsflod i Australien - 204
Cooper, se Shaftesbury. - 204
Cooper, Abraham, eng. Slagmaler, (1787-1868) - 204
Cooper, eng. Miniaturmaler-Familie. - 204
1) Alexander, (c. 1605-1660) - 204
2) Samuel, (1609-1672) - 204
Cooper, Astley Paston, Sir, eng. Kirurg, (1768-1841) - 204
Cooper, James Fenimore, amer. Romanforfatter (1785-1851) - 204, 205
Cooper, Peter, amer. Industridrivende og Filantrop,(1791-1883) - 205
Cooper , Thomas Sidney, eng. Dyrmaler, (1803-1902) - 205
Cooper-Bjergene, en sandsynligvis vulkansk Bjergkæde i Kejser Vilhelm's Land i det nordøstlige Ny-Guinea. - 205
Coorg (Kurg, indisk Kodagu), britisk Prov. i det sydvestlige Forindien paa Skraaningerne af de vestlige Ghats - 205
Coornhert, Dirck Volchertsen, holl. Forf. og Frihedsmand, (1522-1590) - 205
Coorongit, en Slags mineralsk Kautsjuk fra Coorong Distrikt i Sydaustralien. - 205
Copaiba Mill. (Copaifera L.), Slægt af Cæsalpiniaceerne, Træer med ligefinnede Blade - 205
Copaifera, se Copaiba. - 205
Copán, Indianerlandsby i Republikken Honduras i Mellemamerika, ligger 38 km SV. f. Santa Rosa - 205, 206
Cope, Charles West, eng. Maler, Raderer og Illustrator, (1811-1890) - 206
Cope, Edward Drinker, amer. Palæontolog og Zoolog (1840-97) - 206
Copeland, Ralph, eng. Astronom, (1837-1905) - 206
Copenhagen Fields, Navn paa en Plads ell. en Fælled i den nordlige Del af London - 206
Copepoda danner en Orden af Smaakrebsenes store Afdeling (Entomostraca) - 206, 207, 208
Copernicia Mart., Slægt af Palmerne (Corypha-Gruppen), høje Træer med store og viftedannede Blade - 208
Copia (lat.), »Overflødighed«, forekommer tidlig (fra c. 200 f. Kr.) i den, rom. Litt. personificeret som Gudinde - 208
Copiapit er et gulligt Mineral, nærmest sammensat 2Fe2O3.5SO3.18H2O - 208
Copiapé, - 208
1) 6000 m høj Vulkan i Chiles Cordillerer. - 208
2) Hovedstaden i Nordchiles Prov. Atacama. Officielle Navn: Francisco de la Selva de C. - 208
Copley, J. S., se Lyndhurst, Lord. - 208
Copley, John Singleton, nordamerikansk Maler, (1737-1815) - 208, 209
Coppée, François, fr. Digter, (1842-1908) - 209
Copperheads, i Nordamerika Haansnavn for Indbyggere i Nordstaterne, som i deres Hjerte holdt med Sydstaternes Opstand - 209
Coppermine River, Kobberminefloden, Flod, til Ishavet i den nordlige Del af Dominion of Canada - 209
Coppernicus, se Kopernikus. - 209
Coppet, Flække i det schweiziske Kanton Vaud, ligger meget smukt 13 km N. f. Genève - 209
Coppino, Michele, ital. Statsmand (1822-1901) - 209
Copra, Kopra, Copperah, de tørrede Kerner af Kokosnødden, der importeres til Europa for at benyttes til Olieindvinding - 210
Coprinus, se Blækhat. - 210
Coprinæ, se Skarabæer. - 210
Cops, se Spinding. - 210
Copula, d. s. s. Amboceptor. - 210
copula carnalis (lat.), Samleje. - 210
Copyholders (eng.) lader sig nærmest betegne som Lejere ell. Fæstere under et Gods (manor) - 210
copyright (eng.), Forlagsret. - 210
Coquard, Arthur, fr. Komponist, (1846-1910) - 210
coquelicot (fr.), hanekamrød, højrød, valmuerød. - 210
Coquelin, - 210
1) Benoît Constant, kaldet G. aîné, fr. Skuespiller, (1841-1909) - 210
2) Ernst Alexandre Honoré, kaldet C. cadet, fr. Skuespiller, (1848-1909) - 210, 211
Coquelin, Charles, fr. økonomisk Forf. (1803-53) - 211
Coquerel, Athanase Laurent Charles, fr. reformert Teolog, (1795-1868) - 211
Coques (Cocx, Cocques), Gonzales, flamsk Maler, (1614-1684) - 211
Coquet, Ø, ligger 40 km N. f. New-castle, c. l km fra Land - 211
coquillas, de til Drejerarbejder benyttede haarde Frugter af fl. Arter Attalea. - 211
coquille (fr.), Musling, Muslingskal, i Muslingskaller anrettet fin Ragout; Støbejernsformen for haardstøbte Sager. - 211
Coquillegods [korkilja-], d. s. s. haardstøbt Jern. - 211
Coquimbit, Mineral, sammensat: Fe2S3O12.9H2O - 211
Coquimbo, - 211
1) Prov. i Nordchile - 211
2) Byen C., Havnestaden for Prov. C.'s nærliggende Hovedstad La Serena - 211
Cor, (lat), Hjerte, Indskriften Cor cordium, »Hjerternes Hjerte«, blev sat over Shelley's Grav i Rom. - 211
cor (fr., ogsaa Forkortelse af ital. corno), Musikinstrumentet Horn. - 211
Coracias, se Ællekrage. - 211
Coracit, Mineral fra Lake Superior, er en noget omdannet Varietet af Uranbegmalm. - 211
Coracoideum, d. s. s. Ravnenæbsben. - 211
Coral Harbour, Cruxbai, Hovedbyen paa den dansk-vestindiske Ø Skt Jan - 211
Corallien (Coral Rag, Koraloolit), en af de ældre Underafdelinger inden for Juraformationens yngste Etage (Malm). - 211
Corallina, Corallinaceæ, se Alger (Rødalger). - 211
Coralline Crag, se Crag. - 211
Corallium, se Ædelkoral. - 211
Corallorhiza, se Koralrod. - 211
Coral Rag, se Corallien. - 211
coram (lat.), i Nærværelse af; mundtlig, personlig - 211
Corato, By i Syditalien, Prov. Bari, ligger 40 km VNV. f. Bari - 211, 212
Corax, en i Kridtperioden levendf Hajslægt - 212
Corbeil, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 40 km SØ. f. Versailles ved Essonnes Udløb i Seine - 212
Corbet, Charles Louis, fr. Billedhugger, (1758-1808) - 212
Corbicula-Lag kaldes i al Alm. Aflejringer, hvori findes forstenede Arter af Brak- ell. Ferskvandsmuslingen Corbicula - 212
Corbie, By i det nordvestlige Frankrig, Dept. Somme (Picardie), 140 km N. f. Paris - 212
Corbiére, Jacq. Jos. Guillaume François Pierre, fr. Statsmand (1766-1853) - 212
Corbiéres, Bjergstrøg i de fr. Departementer Aude og Pyrénées-Orientales - 212
Corbigny, - 212
1) By i det mellemste Frankrig, Dept Niévre, ligger 30 km SSØ. f. Clamecy - 212
2) C., se Philippeville. - 212
Corbinianus, frankisk Missionær fra Egnen om Melun, ( -730) - 212
Corbou, Claude Anthéme, fr. Politiker (1808-91) - 212
Corbould, 1) Edward Henry, eng. Maler, (1815-1905) - 212
2) Henry, eng. Maler, (1787-1844) - 213
Cor bovinum, se Hjertesygdomme. - 213
Corbulo, Gnæus Domitius, rom. Feltherre. ( -67) - 213
Cor Caroli [kår-] (astron.), se Jagthundene. - 213
Corchorus L., Slægt af Lindefam., Urter ell. Halvbuske med hele, savtakkede og stjernehaarede Blade - 213
Corcoran, William Wilson, nordamerikansk Pengemand (1798-1888) - 213
Corcovado, Volcano del, 2289 m høj Vulkan paa Vestkysten af Patagonien - 213
Corcyra, se Korfu. - 213
corda (ital., fr.: corde, lat.: chorda), en Streng - 213
Corda, August Joseph, tysk Botaniker, (1809-1849) - 213
Corday, Marie Anne Charlotte de C. d'Armont, (1768-1793) - 213, 214
Corday, Michel, fr. Romanforf., (1869- ) - 214
Cordeiro, Joâo Ricardo, portuig. Dramatiker, (1836-1882) - 214
Cordeiro, Luciano, portug. Forf., (1844-1900) - 214
Cordeliers (fr.), *c: Strikkebærere, kaldtes i Frankrig Observanterne af Franciskanerordenen - 214
Cordella (Cordelleaghi), A., se Previtali. - 214
Cordes, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Tara - 214, 215
Cordeévole, Flod i Norditalien, Prov. Belluno, udspringer i de tyrolske Dolomitalper N. f. Marmolata - 215
Cordia L., Slægt af Rubladfam., Buske ell. Træer med hele, stilkede, læderagtige og spredte Blade - 215
Cordicolæ (lat. »Hjertedyrkere«), et Spottenavn, man gav dem, der ivrede for Dyrkelsen af Jesu Hjerte. - 215
Cordier, Charles Henri Joseph, fr. Billedhugger, (1827-1905) - 215
Cordier, Henri, fr. Sinolog, (1849- ) - 215
Cordierit (Dikroit, Iolit), Mineral af rombisk Krystalform, bestaar væsentlig af kiselsur Magnesia - 215
Cordilleras, C. de los Andes, Andesbjergene - 215, 216, 217, 218
Cordillere, af spansk Cordillera, Bjergkæde, bruges i videst Bet. som synonymt med Foldekæde - 218
Cordite (eng.) er et nitroglycerin-holdigt røgfrit Krudt - 218, 219
Córdoba, - 219
1) Prov. i Andalusien i det sydlige Spanien - 219
2) By i Prov. C. i Spanien ved højre Bred af Guadalquivir og ved Foden af Sierra Morena - 219
Córdoba, Provins i Argentina - 219, 220
Cordoba (Cordova), By i Meksiko - 220
Cordoba, Gonzalo Hernandez de Aguilar y de G., el gran Capitan *c: den store Hærfører, (1443-1515) - 220
Cordoba, Don Luis Fernandez de, sp. General og Diplomat, (1799-1840) - 220
cordonnet, den forholdsvis tykke Traad, der i adskillige Kniplinger følger Kanten af Mønstret. - 220
Cordonnier, Alphonse Amédée, fr. Billedhugger, (1848- ) - 220
Cordouan, la Tour de, berømt Fyrtaarn i det sydvestlige Frankrig paa en Klippe ved Girondes Munding i det fr. Dept Gironde - 220
Cordova, se Gordoba. - 220
Cordurié-Schnabels Metode er en Fremgangsmaade til Fraskilning af Zink - 220
corduroy, se Korderoy. - 220
Cordus, C., se Cremutius Cordus. - 220
Cordyceps Fr., en meget ejendommelig Svampeslægt af Kernesvampenes Orden - 220, 221
Cordyline Comm., Slægt af Konvalfam., Træer ell. Halvbuske med sværddannede ell. lancetdannede Blade - 221
Coregonus, se Laksefisk. - 221
Corella , By i det nordlige Spanien, Prov. Navarra, ligger 16 km NV. f. Tudela ved Ebros Biflod Alhama - 221
Corelli, Arcangelo, ital. Violinmester, (1653-1713) - 221
Corelli, Augosto, ital. Genremaler, (1855- ) - 221
Corelli, Marie, eng. Romanforfatterinde (1864- ) - 221, 222
Coremans, Edvard, belgisk Politiker, (1835- ) - 222
Corentyne ell. Corentijn, 725 km lang Grænseflod mellem eng. og holl. Guyana - 222
Corenzio, Belisario, gr.-ital. Maler, (1560-e. 1640) - 222
Coreopsis (Calliopsis Rchb.), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter ell. Halvbuske - 222
Coresi en rum. Munk, der i sidste Halvdel af 16. Aarh. levede i Kronstadt i Siebenbürgen - 222
Corfe Castle, By i Sydengland, Dorsetshire, midt paa Halvøen Purbeck - 222
Corfinium, i Oldtiden Pelignernes Hovedstad i Samnium ved Floden Aternus - 222
Cori, By i Mellemitalien, Prov. Roma, ligger smukt paa en Udløber af Lepiner-Bjergene - 222, 223
Coria, By og Bispesæde i det vestlige Spanien, Prov. Caceres (Estremadura), 100 km N. f. Caceres ved Tajos Biflod Alagon - 223
Coria del Rio, By i det sydlige Spanien, Prov. Sevilla, ligger 16 km SSV. f. Sevilla ved højre Bred af Guadalquivir - 223
Coriandrum, se Koriander. - 223
Coriaria L., Slægt af Rutaceer, Buske med kantede, undertiden slyngende Grene og modsatte samt hele Blade - 223
Corigliano, Calabro, By i Syditalien, Prov. Cosenza, ligger 5 km fra det ioniske Hav - 223
Coringa, Corangi, Oldtidens Kalinga, - 223
1) Hovedarmen i Godavaris Delta, - 223
2) By i den indobritiske Prov. Madras, Distriktet Godavari, ved C.-Armen - 223
Corinth, By i U. S. A., Stat Mississippi, ligger 320 km NNØ. f. Jackson - 223
Corinth, Louis, tysk Maler, (1858- ) - 223
Corinto, Havneby i den mellemamerikanske Republik Nicaragua, ligger paa en lille Ø, 100 km NV. f. Managua - 223
Coriolanus, Cajus Marcius, romersk Patricier, der skal have levet i 5. Aarh, f. Kr. - 223
Corioli, Oldtidsby i Volskernes Land i Latium, erobret af C. Marcius Coriolanus (s. d.) - 223
Coriolis, Gaspard Gustave, fr. Matematiker (1792-1843) - 223
Corisco, sp. Ø i Guinea-Bugten ud for Corisco-Bugten - 223
Corisco-Bugt, se Corisco. - 223
Corium, se Hud. - 223
Cork, Grevskab i den irske Prov. Munster - 223, 224
Cork Harbour, se Cork. - 224
Corkit, d. s. s. Beudantit. - 224
Corleone, By paa Sicilien, Prov. Palermo - 224
Cor leonis (astron.), se Løven. - 224
Corliss-Maskine, se Dampmaskine. - 224
Corliss-Styring, se Dampmaskine. - 224
Corlu, se Tschorlu. - 224
Cormeilles, C.-en-Parisis, By i det nordlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 6 km NV. f. Argenteuil - 224
Cormenin, Louis Marie de la Haye, Vicomte af, fr. politisk Forf., (1788-1868) - 224, 225
Cormon, Fernand, egl. Fernand Piestre, fr. Historie- og Portrætmaler, (1845- ) - 225
Cormons, Stad i det østerrigske Kystland, 12 km V. f. Görz, 2 km fra den ital. Grænse - 225
Cormontaigne, Louis de, fr Ingeniørofficer (1695-1752) - 225
Cormoran, se Skarv. - 225
Cormorne (fr., ogsaa cromorne, ital. cornamuto, »stille Horn«), en Art Krumhorn - 225
corn, i Amerika d. s. s. Majs. - 225
Cornacese, se Kornelfamilien. - 225
cornamusa (ital.; fr. cornemuse), den ital. Benævnelse for Sækkepiben - 225
Cornaro, venetiansk Adelsslægt - 225
Cornbrash, nogle til Juraformationens mellemste Etage (Dogger) hørende, forsteningsrige Kalk- og Mergelaflejringer. - 225
Cornea, d. s. s. Hornhinde (se Øje). - 225
corned beef, se Konservering. - 225
Corneille, - 225
1) Pierre, fr. dram. Digter, (1606-1684) - 225, 226, 227
2) Thomas, fr. Dramatiker, (1625-1709) - 227
Cornelia, en af de ædleste Romerinder, var en Datter af Scipio Africanus den Ældre - 227
Cornelii, de 10000 af Sulla frigivne Slaver, se Cornelius. - 227
Corneliszen, Cornelis, van Haarlem, holl. Maler, (1562-1638) - 227
Corneliszen, Jan van Oostsanen (urigtig kaldet van Assen), holl. Maler og Tegner for Træsnit, (f. 1470-1533) - 227
Cornelius, Slægtnavn for fl. gammelromerske Familier - 227
Cornelius, Karl Adolf, tysk Historiegransker (1819-1903) - 227
Cornelius, Karl Alfred, sv. Biskop og Kirkehistoriker, (1828-1893) - 227
Cornelius, Lauritz Peter, dansk Operasanger, (1865- ) - 228
Cornelius, Peter von, tysk Historiemaler, (1783-1867) - 228, 229
Cornelius, Peter, tysk Komponist, (1824-1874) - 229
Cornelius Nepos, rom. Historieskriver, (c. 100-32 f. Kr.) - 229
Cornell University, se Ithaca. - 229
Corner (eng., egl. et Hjørne, en Krog), et Børsudtryk, ved Terminsforretninger - 230
Corneto Tarquinia, By i Mellemitalien, Prov. Roma, ligger ved Marta 6 km fra dens Udløb i det toskanske Hav - 230
Corniani, Giovanni Battista, Greve, ital. Litteraturhistoriker, (1742-1813) - 230
Cornice, se Corniche, La. - 230
Cornicelius, Georg, tysk Maler, (1825-1898) - 230
corniche (fr., af gr. Krone), Karnis, Kransgesims; i Schweizeralperne betegner man ved c. en overhængende Snemasse. - 230
Corniche, La (fr.; ital. Cornice), den Vej, der fører langs med Rivieraen (s. d.) - 230
Cornificius, rom. Retor, nævnes oftere hos Quintilian som Forf. af retoriske Skr paa Latin - 230
Cornigliano Ligure, By i Norditalien, Prov. Genova, ligger 5 km V. f. Genova - 230
Cornil, André Victor, fr. Læge, (1837-1908) - 230
Cornill, Carl Heinrich, tysk reformert Teolog, (1854- ) - 230
Cornimont, By i det fr. Dept Vosges, 54 km ØSØ. f. Épinal - 230
Corning, By i U. S. A., Stat New York, ligger 121 km NV. f. Elmira ved Chemung River - 230
Cornish heights, Bjergkæde af Granit paa den eng. Halvø Cornwall - 230
Cornisk Kedel, se Dampkedel. - 230
corno, den ital. Benævnelse paa Messinginstrumentet Horn - 231
Cornouailles, fransk Landskab i Bretagne, i den sydlige Del af Dept Finistére - 231
Cornu (lat.), Horn; C. cutaneum, Hudhorn, hornagtige Udvækster af kronisk Natur, dannede af indtørrede Overhuds celler. - 231
Cornu, Marie Alfred, fr. Fysiker (1841-1902) - 231
Cornu, Maxime, fr. Botaniker, (1843-1901) - 231
Cornubianit, en kontaktmetamorfoseret, mer ell. mindre tydelig skifret, af Glimmer, - 231
Cornus L. (Kornel), Slægt af Kornelfam., Træer ell. Buske, sjældnere Urter - 231, 232
Cornut, Samuel, fr.-schweizisk Forf., (1861- ) - 232
Cornwall, det sydvestligste Grevskab i England og den yderste Del af den lange, corniske Halvø - 232, 233
Cornwall. By i Dominion of Canada, Prov. Ontario, ligger 108 km SV. f. Montreal - 233
Cornwall, B., se Procter. - 233
Cornwallis, Charles Mann, Lord Brome, engelsk Feltmarskal, (1738-1805) - 233
Cornwallis, William Mann, eng. Admiral, (1744-1819) - 233
Cornwallis-Ø , - 233
1) en af de arktiske Øer N. f. Barrow Stræde - 233
2) (Johnston Island), britisk Atol SV. f. Hawaii - 233
3) En af Syd Shetland-Øerne. - 233
Cornwallit, et smaragdgrønt ell, mørkegrønt Mineral, sammensat: 5CuO.As205.3H2O - 233
Coro (Sta. Ana de C.), By paa Nordsiden af Venezuela - 233
Coroa, portug. Guldmønt = 10000 Reis (10 Milréis) - 233
Coroados (af det portug. Ord corda: Krone, Krans, Tonsur) fl.., vidt fra hinanden boende bras. Indianerstammer - 233
Corocoro, By i Dept La Paz af den sydamerikanske Stat Bolivia, Ø. f. Desaguadero - 233
Corollarium (lat.) betyder egl. en lille Krans (se Corona) - 233
Coromandel -Kysten (Koromandel), Navn paa Østkysten af Dekan. - 233
Corona (astron.), se - 233
1) Solen, - 233
2) Kronen. - 233
corona (lat.), Krans, Krone - 233, 234
Coronado, Carolina, spansk Digterinde (1823-1911) - 234
Corona radiata, de fra de lavere liggende Dele af Hjernen kommende Nervetraades vifte-formige Udstraaling til Hjernebarken. - 234
Coronaria, Underslægt af Lychnis (s. d.). - 234
Coronatlagene, en Underafdeling af Juraformationens mellemste Etage (Dogger), af Ler og Mergel med talrige Forsteninger - 234
Corona Veneris, et syfilitisk Hududslæt paa Panden, stærkest langs Haargrænsen. - 234
Coronel, Havnestad i Provinsen Concepcion (Chile), ved Arauco-Bugten - 234
Coronella, se Snoge. - 234
Coronelli, Vincentio Marco, ital. Historiker og Kosmograf (1650-1718) - 234
Coroner samt Coroners jury er i England en Institution, der anstiller Undersøgelse, naar en Person bliver ihjelslaaet e. l. - 234
Corongit, et pulverformet, udvendig graagult, indvendig sortladent Mineral fra Corongo Distrikt, Peru - 234
Coronini Cronberg, Grev, - 234
1) Johan Baptist Aloysius, østerr. General (1794-1880) - 234
2) Frants, østerr. Politiker (1833-1901) - 234
Coronoptis, se Ravnefod. - 234
Corososnødder, Corusconødder, se Elfenbensnødder. - 234
Corossol, se Anona. - 234
Corot, Camille, fr. Landskabsmaler, (1796-1875) - 234, 235
coroza, spansk; portug. carocha, en høj og spids, ofte gul Papirshue, bemalet med Djævlefigurer - 235
Corozal, - 235
1) By i Staten Bolivar af Republikken Colombia, 240 km S. f. Cartagena - 235
2) By i British Honduras - 235
corpora (lat., Flertal af corpus), Legemer - 235
Corpora amylacea (ell. Corpuscula amylacea) er ejendommelige, smaa Legemer, der er fundne fl. Steder i Hjernen - 235
Corpora arenacea, »Sandlegemer«, smaa Korn af fosforsur og kulsur Kalk, der normalt findes i Hjernehinderne og Koglekirtlen - 235
Corporale kaldes i den romersk-katolske Kirke Alterdugen, hvorpaa Hostien og Kalken stilles - 235
corps de bataille (fr.), se Arriéregarde. - 235
corps de logis (fr.), Hovedbygning i et større Bygningsanlæg, et Slot, et Palads e. l. - 235
corps diplomatique (fr.) betegner samtlige de ved et Hof akkrediterede Gesandter som Korporation betragtet - 235, 236
corps legislatif (fr.), lovgivende Korps, har i visse Perioder været Betegnelsen for den fr. lovgivende Forsamling - 236
corpus (lat.), Legeme, Krop; ogsaa Indbegrebet af en Flerhed, Forsamling e. l. - 236
Corpus, »Legemet«, betegner i Anatomien ofte den mest fremtrædende ell. hovedsageligste Del af et Organ - 236
Corpus er i den tyske og de nordiske Landes Typografi en Skriftstørrelse, der ligger mellem Petit og Cicero - 236
Corpus Christi, Havnestad i U. S. A., Stat Tejas, paa den høje Kyst ved Bugten af s. N., i Nærheden af Nueces Rivers Munding - 236
Corpus Christi, se Kristi Legemsfest. - 236
Corpus delicti betegner i Alm. dels de Redskaber, hvormed en Forbrydelse er udført, dels de ydre Spor - 236
Corpus evangelicorum. Den evangelisk sindede Del af den tyske Rigsdag - 236
Corpus Juris (civilis) omfattende Lovsamling, som af Kejser Justinian tilvejebragtes i Løbet af 528-34 e. Kr. - 236, 237, 238
Corpus Juris canonici, se Kanonisk Ret. - 238
Corpus pineale, ogsaa kaldet conarium, epiphysis cerebri ell. glandula pinealis, paa Dansk Koglekirtlen ell. Kongelen - 238
Corradino, Corrado, ital. Forf., (1852- ) - 238, 239
Corral, se Valdivia. - 239
Corrales (sp.), egl. Gaarde, var i 16. og 17. Aarh. den gængse Benævnelse paa de sp. Skuespilhuse - 239
Correggio, By i Norditalien, Prov. Reggio nell' Emilia, ligger 15 km NØ. f. Reggio ved en gennem Secchia til Po førende Kanal - 239
Correggio, Antonio Allegri (lat. Laetus, den glade), kaldet C., (c. 1494-1534) - 239, 240, 241
Correia Botêlho, Visconde de, se Castello-Branco, C. - 241
Correlata (lat.) betegner i Psykologien en psykisk Tilstands forsk. Sider - 241
Correnti, Cesare, ital. Statsmand (1815-88) - 241
Correr, Museo, en omfattende Samling af Malerier og antikke kunstindustrielle Sager - 241
Corrèze, en 88 km lang Flod i det sydvestlige Frankrig - 241
Corrib, Lough, en af Irlands største Indsøer, mellem Grevskaberne Galway og Mayo - 241
Corrientes, - 241
1) Cap, Forbjerg paa Argentinas Østkyst, Prov. Buenos Aires, Endepunkt for Sierra Tandil. - 241
2) Provins i det nordøstlige Argentina - 241
3) Hovedstad i den argentinske Prov. C., ligger ved venstre Bred af Parana - 241
Corrigenda (af lat. corrigere, rette, forbedre), Fortegnelse over Tryk- og Skrivefejl. - 242
corriger la fortune (fr.), hjælpe paa Lykken *c: spille falsk. - 242
Corriglola, se Skorem. - 242
Corroborantia, styrkende Lægemidler. - 242
Corrodéntia, Underafdeling af Hjelmkæbernes Orden, indbefattende Boglus, Embiidæ og Termitter (se Boglus og Termitter). - 242
corrodere (lat.), gnave, ætse, ødelægge ved gradvis Tilintetgørelse fra Randen indefter - 242
Corrodi, - 242
1) Salomon, schweizisk-italiensk Maler, (1810-1892) - 242
2) Sønnen Hermann, (1844-1905) - 242
3) H. C.'s Broder, Arnold (1846-74) - 242
Corrodi, August, schweizisk-tysk Forf. (1826-85) - 242
Corry, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 296 km VNV. f. Harrisburg - 242
Corsaren, det første danske Vittighedsblad af Bet., startedes af M. A. Goldschmidt Efteraaret 1840 - 242
Corsham, C. Regis, Landsby i England, Wiltshire, ligger 62 km NV. f. Salisbury - 242
Corsica (fr. Corse), fr. Ø i Middelhavet, N. f. Sardinien, hvorfra den skilles ved Bonifacio-Strædet - 242, 243, 244
Corsicana, By i U. S. A., Stat Tejas, ligger 225 km NNØ. f. Austin - 244
Corsini, gl florentinsk Slægt, af hvis Medlemmer fl. har indtaget høje Stillinger i Toscana, Rom og Neapel. Særlig mærkes: - 244
1) Andrea C., Biskop af Fiesole (1302-73) - 244
2) Lorenzo C., som 1730 i en Alder af 78 Aar blev Pave under Navnet Clemens XII ( -1740). - 244
3) Neri C., Diplomat, ( -1770) - 244
4) Bartolomeo C., som, blev Grande af Spanien, 1737 Vicekonge >af Sicilien, ( -1752) - 244
5) Tommaso C. (1767-1856) - 244
6) Neri C., ( -1845) - 244
7) Andrea C. (1804-68) - 244
8) Neri C., Marchese af Lajatico (1805-59) - 245
9) Toromaso C., Fyrste af Sismano, Hertug af Casigliano, - 245
Corsit har man kaldt en paa Anortit rig Varietet af Bjergarten Diorit, som bl. a. forekommer paa Korsika. - 245
Corso (ital. *c: Løb, fr. cours) betyder - 245
1) en Løbe- ell. Væddeløbsbane overhovedet, - 245
2) Væddeløb, særlig af Heste, med ell. uden Ryttere, - 245
3) Lystkørsel af alle Folkeklasser paa Søn- og Festdage - 245
4) de højere Stænders Eftermiddagskørsel, mellem omtr. Kl. 5 og 7 gennem Storbyernes Hovedaare - 245
5) Navnet paa selve disse sidste, som C. Massimo m. fl. - 245
Cort., Forkortelse af Cortex. - 245
Cort, Cornelius, nederlandsk Kobberstikker, (c. 1533-1578) - 245
Cort, Frans de, flamsk Lyriker, (1834-1878) - 245
Cortasle, By i Syditalien, Kalabrien, 20 km SV. f. Catanzaro - 245
Corte, By i det indre af Korsika - 245
Cortège (fr.), Følge, Æfesfølge. - 245
Cortemaggiore, Flække i Norditalien, Prov. Piacenza, ligger 20 km ØSØ. f. Piacenza ved Arda - 245
Corterea, Gaspar, portug. Søfarer, drog Maj 1500 ud med et Skib fra Lissabon - 245
Cortes, Benævnelsen for de repræsentative Forsamlinger i Spanien, Portugal og i fl. sydamerikanske Stater. - 245
Cortés, se Donoso C., J. F. - 245
Cortese, Giacomo, Maler, se Courtois. - 245
Cortex (lat.), Bark, benyttes baade om Barken af Træer og Rødder - 245, 246
Cortex, »Bark«, Navnet for det yderste Lag af visse Organer (se f. Eks. Hjerne, Nyre). - 246
Cortéz, Fernando eller Hernando, Meksikos Erobrer, (1485-1547) - 246, 247
Corti, Alfonso, ital. Læge - 247
Corti, Luigi, Greve, ital. Diplomat (1823-88) - 247
Corticalsubstans (Barksubstans), se Ben, Hjerne og Nyre. - 247
Corticelli, Maler, se Pordenone. - 247
Corticium Fr., Svampeslægt af Barksvampenes Familie, danner fladt udbredte, kødede-hudagtige, tynde Frugtlegemer - 247
Cortina d'Ampezzo, se Ampezzo. - 247
Cortinarius Fr., Svampeslægt af Hatsvampenes Familie med regelmæssig, kredsformet Hat og midtstillet Fod (Stok) - 247
Cortiske Organ, se Øre. - 247
Cortland, By i U. S. A., Stat New York, ligger 50 km S. f. Syracuse - 247
Cortona, By i Mellemitalien, Prov. Arezzo, ligger 650 m o. H. paa Skraaningen af et Bjerg over Val di Chiana - 247
Cortona, L., Maler, se Signorelli. - 247
Cortona, Pietro da (egl. Berrettini [Berettini]), ital. Maler, (1596-1669) - 247, 248
Cortot, Jean Pierre, fr. Billedhugger, (1787-1843) - 248
Cortsen, Carl Emil Thomas, dansk Haandværker (1848-1909) - 248
Cortsen, Johan, dansk Haandværker, (1814-1888) - 248
Cortusa L., Slægt af Kodriverfamilien med en enkelt Art, C. Matthioli L., Staude - 248
Coruna, La, Prov. i det nordvestlige Spanien - 248, 249
Corundellit, se Sprodglimmer. - 249
corvée, det fr. Navn for Hoveri - 249
Corvidæ, se Ravnefugle. - 249
Corvina, det berømte Bibliotek, som den ung. Konge Matthias Corvinus anlagde i Buda (Ofen) omtr. 1465 - 249
Corviniello, Metalarbejder, som er prydede med indlagt Perlemor, Skildpadde, Stene eller Metaller - 249
Corvinus, Jakob, se Raabe, W. - 249
Corvinus, J. M., se Ravn, H. M. - 249
Corvinus, M., - 249
1) se Matthias C., - 249
2) se Messala. - 249
Corvin-Wiersbitzki, Otto Julius Bernhard von, tysk Forf. (1812-86) - 249
Corvisart, Francois Rémy Lucien, fr. Fysiolog, (1824-1882) - 249
Corvisart des Marets, Jean Nicolas, fr. Læge, (1755-1821) - 249, 250
Corvus (lat.), en Ravn;, astronomisk, se Ravnen. - 250
Corydalin, se Corydalisalkaloider. - 250
Corydalis, se Lærkespore. - 250
Corydalisalkaloider er et Fællesnavn paa en Række Alkaloider, der findes i Rødderne af Lærkespore (Corydalis caca) - 250
Corylaceæ, se Hasselfamilien. - 250
Corylus, se Hassel. - 250
Coryne, se Gopler. - 250
Corynephorus, se Sandskæg. - 250
Corypha L., Slægt af Palmerne (Corypha-Gruppen), høje Træer med ringformede Bladar - 250
Coryphæna, se Makrelfisk. - 250
Corythaix, se Turako'er. - 250
Coryza, se Snue. - 250
Cosa, i Oldtiden By i Etrurien, laa tæt ved Havet og havde en god Havn - 250
Cosack, Karl Albert Konrad, tysk Retslærd, (1855- ) - 250
Cosala, Bjergværksby i Meksiko, Stat Sinaloa, ligger 74 km ØSØ. f. Culiacan - 250
Cosalit, et blygraat, metallisk Mineral af rombisk Krystalform - 250
Cosbuc, George, rum. Digter, (1866- ) - 250, 251
Coscile, Oldtidens Sybaris, Flod i Syditalien, Prov. Cosenza - 251
Cos-d'Estournel, se Bordeauxvine. - 251
Cosecans, se Trigonometri. - 251
Coseguina, Vulkan i Mellemamerika, Nicaragua, hæver sig til en Højde af 863 m ved Fonseca-Bugten - 251
Cosel (Cossel), Anna Constanze, Grevinde af, August II's Elskerinde, (1680-1765) - 251
Coseley, By i Mellemengland, Staffordshire, nær ved Wolverhampton - 251
Cosenz, Enrico, ital. General (1820-98) - 251
Cosenza. 1) Provins i Syditalien, hed indtil 1871 Calabria citeriore - 251
Cosenza. -- Prov.'s Hovedstad C. ligger 18 km fra det toskanske Hav - 251
Coshocton, By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 100 km ØNØ. f. Columbus - 251
cosi fan tutte (ital.), »saaledes gør alle (Kvinder)«, Titel paa en Opera af Mozart - 251
Cosimo, ital. Maler, se Piero di C. - 251
Cosimo di Medici, se Medici. - 251
Cosini, Silvio, da Fiesole, ital. Billedhugger, se Fiesole, S. - 251
Cosinus, se Trigonometri. - 251
Cosmarium, se Alger (Grønalger). - 251
Cosmaterne, en rom. Kunstner- og Stenhuggerslægt, Marmorarius Cosmas - 251, 252
Cosmetica, d. s. s. kosmetiske Midler. - 252
Cosmidium Nutt., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), glatte Buske ell. Halvbuske - 252
Cosmonetta (Strømand), se Ænder. - 252
Cosmos Cav., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), med purpur- ell. rosafarvede, golde Randblomster - 252
Cosne, Condate, By i Mellemfrankrig, Dept Niévre, ved Loires højre Bred - 252
Cossa, Francesco del, italiensk Maler, (c. 1435-1477) - 252
Cossa, Luigi, ital. Socialøkonom (1831-96) - 252
Cossa, Pietro, ital. dram. Digter, (1830-1881) - 252, 253
Cossait er en tæt Varietet af Natronglimmer (se Glimmer). - 253
Cossé, se Brissac. - 253
Cossus, Sommerfugleslægt af Spindernes Familie uden Biøjne og uden Snabel med korte, børstedannede Antenner - 253
Cossyrit, se Amfibolgruppen. - 253
costa (lat.), d. s. s. Ribben. - 253
Costa, Emilio, ital. Betslærd, (1866- ) - 253
Costa, Isaak da, holl. Digter, (1798-1860) - 253
Costa, Lorenzo, ital. Maler, (1460-1535) - 253, 254
Costa, Michele, ital. Orkesterdirigent (1808-84) - 254
Costa, Paolo, (1771-1836), Lærer - 254
Costa Alvarenga, Pedro Francisco, portug. Læge, (1826-1883) - 254
Costa Cabral, Antonio Bernardo da, portug. Statsmand, (1803-1889) - 254
Costa e Silva, José Mariada, portug. Forf., (1788-1854) - 254
Costanzo, Angelo di, ital. Forf., (1507-1591) - 254, 255
Costa Rica, den »rige Kyst«, mellemamerikansk Føderativrepublik - 255, 256
Coste, Jean Victor, fr. Naturforsker (1807-73) - 256, 257
Coster, Laurens Janszoon, Borger i Haarlem i 15. Aarh., af Hollænderne længe anset for at være Bogtrykkerkunstens Opfinder - 257
Coster, Samuel, holl. Dramatiker (1579-c. 1662) - 257
Costetti, Giuseppe, ital. dram. Digter, (1834- ) - 257
costi (ital.), der, derhenne, bruges ikke sjælden som Betegnelse for det Sted, hvor Modtageren befinder sig - 257
Costons Lys er Blinkfyr; de har forsk, farvet Ild, er pressede i et Hylster og anvendes til Signaler - 257
Cosway, Richard, eng. Maler (1742-1821) - 257, 258
Cota, Rodrigo, »de Maguaque«, sp. Digter i 15. Aarh. - 258
Cotangens, se Trigonometri. - 258
Cotarnin, se Kotarnin. - 258
Côte, la, den sydvestlige Del af det schweiziske Kanton Vaud - 258
Coteau des Prairies, Højdedrag i U. S. A. - 258
Coteau du Missouri, Højdedrag i Nordamerika, strækker sig fra South Dakota 1150 km i nordvestlig Retning - 258
Côte-aux-Fées, Landsby i det schweiziske Kanton Neuchâtel, 38 km VSV. f. Neuchâtel - 258
Côte d'or, Højdedrag i det østlige Frankrig - 258, 259
Cotelier (Cotelerius), Jean-Baptiste, fr. Sproglærd (1629-86) - 259
Cotentin eller Coutantin, en mod N. rettet Halvø i det nordvestlige Frankrig (Landskabet Normandiet) - 259
Cotes, Roger, eng. Matematiker (1682-1716) - 259
Côte-Saint-André, La, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Isére, 49 km NV. f. Grenoble - 259
Côte-Saint-Antoine, By i Dominion of Canada, Prov. Quebec - 259
Côtes-du-Nord (*c: Nordkysterne), Dept i det nordvestlige Frankrig - 259
cotidal lines, se Tidevand. - 259
Cotin, Charles, fr. Abbé (1604-82),optraadte som æstetiserende Skønaand - 259
Cotingidæ, se Kotinga'er. - 259
Cotinus, se Rhus. - 259
Cotman, John Sell, engelsk Maler og Raderer, (1782-1842) - 259
Cotobark, en fra Bolivia stammende Bark - 259, 260
Cotocachi, Vulkan i de vestlige Kystcordillerer i Ecuador, N. f. Quito, 4966 m høj. - 260
Cotoin, se Cotobark. - 260
Cotoneaster Medic. (Dværgmispel), Slægt af Kernefrugtfamilien, Buske, som til Dels er dværgiagtig udviklede - 260
Cotopaxi, 5943 m høj Vulkan i Ecuadors østlige Cordillere S. f. Quito - 260
Cotrone, i Oldtiden Kroton, By i Syditalien, Prov. Catanaaro, ligger 68 km NØ. f. - 260
Catanzaro ved Taranto-Bugten - 260
Cotswold Hills, Højdedrag i det eng. Grevskab Gloucester, danner Vandskellet mellem Severn og Øvre-Themsen - 260
Cotta, Bernhard von, tysk Geolog, (1808-1879) - 260
Cotta, Heinrich von, tysk Forstmand, (1763-1844) - 260, 261
Cotta, Johann Friedrich, Friherre von Cottendorf, en af Tysklands berømteste Boghandlere (1764-1832) - 261
cottage (eng.), Hytte; lille Hus, Landsted. - 261
Cottagesystem kaldes det Princip, at man i St f. store Beboelseshuse opfører mindre, en- og toetages, villaagtige Bygninger - 261
Cottasandsten, se Sandsten. - 261
Cotte, Robert de, fr. Arkitekt, (1656-1735) - 261
Cottereau, Jean, med Tilnavnet Chouan (1757-94), Skomager, dristig Smugler og den første Anfører for Chouanerne. - 261
Cottet, Charles, fr. Maler,(1863- ) - 261, 262
Cottin, Sophie, f. Ristaud, fr. Romanforfatterinde (1770-1807) - 262
Cottingham, nordlig Forstad til Hull i Yorkshire (England) - 262
Cottini, Underfamilie af Panserkinder (s. d.). - 262
Cottius (som rom. Borger Marcus Julius C.), Søn af Ligurerkongen Donnus, - 262
Cottonolie, d. s. s. Bomuldsfrøolie. - 262
Cottonwood, cottontree, Poppeltræ, kaldes Veddet af forsk. Aspe - 262
Cottus, se Ulk. - 262
Cotugno, Domenico, ital. Læge, (1736-1822) - 262
Cotula, se Firkløft. - 262
Cotunnit, mineralsk Klorbly (PbCl2), er fundet i rombiske, naaleformede Krystaller af hvidlig ell. gullig Farve - 262
Coturnix, se Vagtel. - 262
Cotyle (Digesvale), se Svale. - 262
Cotyledon (lat.), Kimblad. - 262
Cotyledon L., Slægt af Tykbladede, Urter ell. Halvbuske af meget forskelligt Ydre - 262
Coucheron-Aamot, William, norsk Forf., (1868- ) - 262
Couckelaere, Landsby i den belgiske Prov. Vestflandern, med Lærreds- og Kniplingsfabrikation - 262
Coucy, C. le Château, Flække i det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne - 262
Coucy, Gui, Châtelain de, old-fransk Digter, ( -c. 1203) - 262
coudée, Alenmaal i Pondichéry = 0,52 m. - 262
Coudekerque-Branche, By i det fr. Dept Nord, Forstad til Dunkerque - 262
Couder, Louis Charles Auguste, fr. Maler, (1789- ) - 262, 263
Coudreau, Henry, fr. Rejsende (1859-99) - 263
Couëron, By i det fr. Dept Loire-Inférieure, 14 km V. f. Nantes, ved Loires højre Bred - 263
Couillet, Landsby i den belgiske Prov. Hainaut, Arrond. Charleroi, i Sambre-Dalen - 263
coulage (fr.), Afgang, Svind af flydende Varer, foraarsaget ved Lækage paa den Beholder, hvori de opbevares. - 263
coulé, Glidning, et Udtryk fra Floret- og Kaardefægtning - 263
couleur au feu, fr. Benævnelse paa Farver til keramisk Brug - 263
Coulmiers, Landsby i det fr. Dept Loiret, 21 km VNV. f. Orléans - 263
Coulomb, Enhed for Elektricitetsmængde i det praktiske System af Maaleenheder. - 263
Coulomb, Charles Augustin de, fr. Ingeniør og Fysiker, (1736-1806) - 263
Coulombs Lov kaldes den Lov, hvorefter to hvilende Elektricitets- ell. Magnetismemængder frastøder hinanden - 263, 264
Coulommiers, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Seine-et-Marne, ved Marnes Biflod Grand-Morin, 72 km Ø. f. Paris - 264
Coulvier-Gravier, Rémi Armand (1802-68) - 264
Coumarouna (Coumarounatræ), se Dipteryx. - 264
Council (af lat. consilium, Raadsforsamling) forekommer i mangfoldige Sammensætninger - 264
Council-Bills (eng.), Veksler, som det indiske Regeringskontor i London trækker paa Regeringen i Kalkutta - 264
Council-Bluffs, By i U. S. A., Stat Iowa, ligger ved Missouri lige over for Omaha - 264, 265
councillor, Medlem af et council (s. d.). - 265
Counsel, se Barristers. - 265
count (eng.), i England Titlen for de ikke eng. Grever; den eng. Greve kaldes earl. - 265
countess (eng.), Femininum af count og samtidig ogsaa af earl. - 265
Count-out, eng. Parlamentsudtryk for den Fremgangsmaade, der anvendes i Underhuset ved formelig Afstemning Sted - 265
country-dance, se anglaise. - 265
County, Grevskab, kaldes i England den gl., administrative Hovedinddeling af Landet - 265
county-council, se council. - 265
county-court, Grevskabsret, smlg. court. - 265
coup, (fr.), Slag, Stød, Hug, Greb, rask udført Foretagende (Kup). - 265
coupage, Forskæring af Most og Vin, se Vin. - 265
coup de main (fr.: »Slag med Haanden«), Overrumpling. - 265
coup d'Etat, se Statskup. - 265
coup de théâtre (fr.), Teaterkup; Effektnummer, overraskende Indfajd paa Scenen. - 265
Couperin, fr. Organistfamilie, hvis Medlemmer i næsten 200 Aar (1630-1823) var Musikere - 265
Couperus, Louis, holl. Forf., (1863- ) - 265
Coupiers Blaat, se Induliner. - 265
Couplet, se Kuplet. - 265
Coupon, se Kupon. - 265
Cour (fr.), bet. i Retssproget: Domstol (uden for Retssproget bet. c. Gaard eller Hof) - 265, 266
Cour, la, en opr. fr. Slægt - 266
Cour, la, Janus Andreas Bartholin, dansk Landskabsmaler, (1837-1909) - 266
Cour, la , Jørgen Carl, dansk Landøkonom, (1838-1898) - 266, 267
Cour, la, Poul, dansk Fysiker, (1846-1908) - 267
Courajod, Louis Charles Leon, fr. Arkæolog og Kunstforfatter, (1841-1896) - 267
courant, se Kurant. - 267
Courantbanken, kjøbenhavnsk Assignations-, Veksel- og Laanebank, stiftet 1736 som privat Seddelbank - 267, 268
courante (fr., ital.: corrénte), en ældre Danseform i tredelt Takt (3/2 ell. 3/4) - 268
Courbet, Amélie Anatole Prosper, fr. Viceadmiral, berømt fra Tonkin-Krigen 1882-85, (1827-1885) - 268
Courbet, Gustave, fr. Maler, (1819-1877) - 268, 269
courbette, se Skoleridning. - 269
Courbevoie, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine, ved Seines venstre Bred, 9 km NV. f. Paris - 269
Courbiére, Guillaume René, preussisk Feltmarskal, (1733-1811) - 269
Courcel, Alphonse Chodron, Baron, fr. Diplomat, (1835- ) - 269
Courcelles a. d. Nied, Landsby i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen - 269
Courcelles, Flække i den belgiske Prov. Hainaut, 11 km NV. f. Charleroi - 269
Courcelle-Seneuil, Jean Gustave, fr. Socialøkonomi og Finansteoretiker (1813-92) - 269
Cour d'amour, se Elskovshof. - 269
Courier, Paul Louis, fr. Skribent, (1772-1825) - 269, 270
Courländer, Bernhard, dansk Klavervirtuos, (1815-1898) - 270
Courmayeur (lat. Curia major), Landsby i Norditalien, Prov. Turin, ligger ved Dora Baltea - 270
Cournot, Antoine Augustin, fr. Matematiker og økonomisk Forf. (1801-77) - 270
couronnement, se Glaciskroning. - 270
Couroupita Aubl., Slægt af Lecythida-ceerne, trop. Træer med kileformede Blade - 270
Cour permanente d'arbitrage er Navnet paa den staaende Voldgiftsdomstol i Haag - 270, 271, 272
Courpière, By i Mellemfrankrig, Dept Puy-de-Dôme, ved Alliers Biflod Dore - 272
Courrières, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Pas-de-Calais - 272
cours, se Kurs. - 272
Cours, By i det østlige Frankrig, Dept Rhone, ved Trambouze, Tilløb til Loires Biflod Rhin - 272
Coursan, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Aude, 8 km NØ. f. Narbonne, ved Aude - 272
Courseulles, C.-sur-Mer, Havnestad i det nordvestlige Frankrig, Dept Calvados, nær ved Seulles' Udløb, 25 km NV. f. Caen - 272
court (eng.) betyder Hof ell. i Retssproget: Domstol - 272
Court, Antoine, den fr. reformerte Kirkes Genopretter, (1696-1760) - 272, 273
Court, Joseph Désiré, fr. Historie-og Portrætmaler, (1797-1865) - 273
Court, de la (Delacourt), Pieter, holl. økonomisk Forf. (1618-85) - 273
courtage, se Kurtage. - 273
Courtelary, Flække i schweizisk Kanton Bern i Val St-Imier - 273
Courteline, Georges, egentlig Georges Moinaux, fr. Forf., (1861- ) - 273
Courtenay, gl fr. Adelsslægt, der fik sit Navn af den lille By Courtenay (Curtenacum) i Dept Loiret - 273
Courtens, François, belg. Maler, (1854- ) - 273
Courthézon, By i det sydlige Frankrig, Dept Vaucluse, ligger 6 km N. f. Bédarrides - 273
Courthope, William John, eng. Litteraturhistoriker, (1842- ) - 273
courtier, fr. Betegnelse for Varemægler - 273
Courtine (Kurtine), se bastionært Grundrids. - 274
Courtiras, G. A., se Dash. - 274
Courtmans, Joanna Desideria, f. Berchmans, flamsk Forfatterinde, (1811-1890) - 274
Courtney, Leonard Henry, eng. Politiker, (1832- ) - 274
Courtois, Alphonse Charles, fr. økonomisk Forf. (1825-99) - 274
Courtois, Gustave Claude Étienne, fr. Maler, (1852- ) - 274
Courtois, Jacques, kaldet le Bourguignon, i Italien Giacomo Cortese, il Borgognone, fr. Slagmaler, (1621-1675) - 274
courtoisie, (fr.), Ridderlighed, beleven Optræden, Galanteri. - 274
courtoisie internationale, se comitas gentium. - 274
Courtrai (flamsk: Kortrijk), By i den belg. Prov. Vestflandern, kun 4 km fra den fr. Grænse - 274
courts jours (fr.) er ved Noteringen af udenlandske Veksler paa fr. Børser Benævnelse for Veksler med kort Løbetid. - 274
Couseranit, en Form af Skapolit. - 274
Cousin, Charles Guillaume, fr. Billedhugger, (1707-83) - 274, 275
Cousin. Der nævnes to Malere og Billedhuggere Jean C. - 275
1) Jean den Æ., (c. 1490-1560) - 275
2) Jean den Y., (c. 1522-c. 1594) - 275
Cousin, Victor, fr. Filosof, (1792-1867) - 275
Cousinery, Marie, fr. Numismatiker (1747-1833) - 275, 276
Cousin-Montauban, Charles Guillaume Marie, Greve af Palikao, fr. General, (1796-1878) - 276
Cousins, Samuel, eng. Kobberstikker, (1801-1887) - 276
Coussemaker, Charles Edmond Henri de, fr. Musiker og Musikhistoriker (1805-76) - 276
Cousser (Kusser), Johann Sigismund, tysk Musiker, (c. 1657-1727) - 276
Coustou, fransk Billedhuggerfamilie, hvis Kunst er typisk for 18. Aarh.'s fr. »Parykstil« - 276
1) Nicolas, (1658-1733) - 276, 277
2) Guillaume, Maler og Billedhugger, (1677-1746) - 277
3) Guillaume, (1716-1777) - 277
Coutances, By i det nordvestlige Frankrig, Dept La Manche, 90 km S. f. Cherbourg, 10 km fra Havet - 277
Couthon, Georges, fr. Revolutionsmand, (1755-1794) - 277
Coutils, forskellige af Hamp, Hør, Bomuld ell. en Blanding af disse vævede, sildebensmønstrede Drejler - 277
Coutras, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Gironde, ved Dronne, nær ved dens Forening med Isle - 277
Coutts, se Burdett-C. - 277
coutumes (fr.) er i den fr. Retshistorie Betegnelsen for den gl. fr. Sædvaneret - 277, 278
Couture, Thomas, fr. Maler, (1815-1879) - 278
Couvade (af fr., couver, at ruge) kaldes den ejendommelige Skik, at Faderen ligger i Barselseng i St f. Moderen - 278
Couvin, Flække i den belgiske Prov. Namur, ved Enoir - 278
couvre-face, se Kontregarde. - 278
Couvreur, Jessie, australsk Forfatterinde - 278, 279
Couyba, Charles Maurice, fr. Digter, (1866- ) Pseudonym Maurice Boukay - 279
Covado (portug.), Underarm, dernæst gammelt Alenmaal i Portugal - 279
Covellin (Blaakobber, Kobberindigo), Mineral, som bestaar af Svovlkobber (CuS) - 279
Covenant er Navnet paa de Forbund, som de skotske Presbyterianere sluttede i 16. og 17. Aarh. - 279
Covent Garden, se London. - 279
Covent Garden Theatre, en af de ældste og største Teaterbygninger i London, aabnede 1732 - 279
Coventry, By i Mellemengland, Warwickshire, SØ. f. Birmingham ved Floden Sherbourne - 279
Coventry, By i U. S. A., Stat Rhode Island, ligger 26 km V. f. Providence - 279
Cove of Cork, se Queenstown. - 279
Coverdale, Miles, eng. Gejstlig og Bibeloversætter (1488-1567) - 279
Covid, i Nord- og Vestafrika det samme som Covado - 279
Covilhâo, By i den portug. Prov. Beira - 279
Covington, By i U. S, A., Stat Kentucky, ved Lickings Udløb i Ohio lige over for Cincinnati - 279
Covolo, Kofel, Pas i Norditalien, Prov. Belluno, fører langs Brenta ind i Val Sugara - 279
cowboy (eng.), »Kodreng«, Navn paa Kvæghyrderne i den vestlige Del af de forenede Stater - 280
cow-catcher, se Banerømmere. - 280
Cowell, Edward Byles, engelsk Sanskritist, (1826-1903) - 280
Cowell, Philip Herbert, eng. Astronom, (1870- ) - 280
Cowen, Frederick Hymen, eng. Komponist, (1852- ) - 280
Cowen, Josef, eng. Frihedsven (1831-1900) - 280
Cowes, en Dobbeltby paa begge Siderne af Medina-Floden paa Nordsiden af den eng. Ø Wight - 280
Cowley, Abraham, eng. Digter (1618-67) - 280, 281
Cowley, - 281
1) Henry Wellesley, Lord, eng. Diplomat (1773-1847) - 281
2) Henry Rich. Ch., Lord, eng. Diplomat (1804-84) - 281
Cowpen, By i Nordengland, Grevskab Northumberland - 281
Cowper, William, eng. Statsmand (1664-1723) - 281
Cowper, William, eng. Anatom og Kirurg (1666-1705) - 281
Cowper, William, eng. Digter (1731-1800) - 281, 282
Cowperske Kirtler er to under den bageste Del af Mandens Urinrør liggende rundagtige, ærtestore Kirtler - 282
cowrie, se Kopal. - 282
Cox, David, eng. Landskabsmaler, (1783-1859) - 282
Cox, John Edmund, eng. Gejstlig og filantropisk Forf. (1812-90) - 282
Coxa, d. s. s. Hofte. - 282
Coxalgi, Smerte i Hoften uden paaviselig organisk Aarsag. - 282
Coxe, Henry Octavius, eng. Bibliotekar (1811-81) - 282
Coxe, William, eng. Rejseforfatter og Historiker (1747-1828) - 282, 283
Coxie (Cocxie, Coxcien eller Coxcyen), Michiel van, flamsk Maler, (1499-1592) - 283
Coxitis, Hoftebetændelse. - 283
Coyet, sv. Slægt fra Brabant, adlet 1649. - 283
1) Peter Julius C., sv. Diplomat (1618-67) - 283
2) Gustaf Vilhelm C., sv. Militær, (1678-1730) - 283
Coypel, fr. Malerfamilie, der indtog en ledende Stilling i Frankrigs Kunst i Slutn. af 17. og Beg. af 18. Aarh. - 283
1) Antoine, (1661-1722) - 283, 284
2) Charles Antoine (1694-1752) - 284
3) Noêl (Natalis), (1628-1707) - 284
4) Noël Nicolas (1690-1734) - 284
Coypu (Myopotamus), se Bæver-rotte. - 284
Coysevox, Charles Antoine, fr. Billedhugger (1640-1720) - 284
Coze-Ovne. Ved Gasfabrikationen Ovne med skraatliggende Retorter - 284
Cozza, Francesco, ital. Maler og Raderer, (1605-1682) - 284
Cr., kemisk Tegn for Krom. - 284
cr., Forkortelse for curréntis (lat), løbende (Aar eller Maaned), tillige for circiter (lat.), omtrent. - 284
CR, telegrafisk Forkortelse for Ankomstbeviset for et Telegram - 284, 285
Crabbe, George, eng. Digter (1754-1832) - 285
Crabbeth, Dirk og Wouter, to holl. Glasmalere fra Gouda, fra Slutn. af 16. Aarh. - 285
Crabettje, Maler, se Asselijn. - 285
Crab-island (Isla de Vieques), den største af de Ø. f. Puerto Rico liggende, de Forenede Stater tilhørende Jomfruøer. - 285
Crabolie, se Carapaolie. - 285
Crace Calvert, se Calvert, F. C. - 285
Cracidæ, se Hokkofugle. - 285
Crackingproces er en Behandlingsmaade for Raapetroleum - 285
Cracovienne, se Krakowiak. - 285
Cradock, By i Kaplandet, Hovedstad i en Division af s. N., ligger i Great Fishrivers øvre Dal - 285
Craesbeeck, Joos (Joost eller Josse) van, flamsk Genremaler, (c.1606-f.1661) - 285
Craeyer, Maler, se Crayer. - 285, 286
Crag er en Betegnelse for nogle i Østengland forekommende, undertiden lerblandede Sandaflejringer - 286
Craik, Dinah Maria, eng. Romanforfatterinde (1826-87) - 286
Craiova, By i den rum. Kreds Doljiu, tidligere Hovedstad i det lille Vallaki, ikke langt fra Floden Jiu - 286
Cramana (Skrt = »Asket«, Pâli Samana;, Benævnelse for de omvandrende Filosoffer og Asketer i det gamle Indien - 286
Crambe, se Strandkaal. - 286
crambe repetita (lat.), »opvarmet Kaal«,; ordsproglig Talemaade om evig Gentagelse af det samme - 286
Cramer, Christian, dansk matematisk Lærebogsforfatter (1699-1764) - 286
Cramer, Gabriel, Matematiker, (1704-1752) - 286
Cramer, Johann Andreas, tysk Teolog (1723-88) - 286
Cramer, Johann Baptist, tysk Klaverspiller og Komponist (1771-1858) - 286, 287
Cramer, John Antony, eng Filolog, (1793-1848) - 287
Cramer, Karl Friedrich, tysk Forf., (1752-1807) - 287
Cramer, Peter, dansk Maler (1726-82) - 287
Cramlington, By i det eng. Grevskab Northumberland, 12 km N. f. Newcastle - 287
Crampton, Thomas Russell, eng. Ingeniør, (1816-1888) - 287
Cranach, Lucas, den Ældre, tysk Maler, Kobberstikker og Tegner for Træsnit, (1472-1553) - 287, 288
Cranborne, Lord, Titel for den ældste Søn af Markien (tidligere Jarlen) af Salisbury. - 288
Cranbrook, Gathorne Hardy, Lord, eng. Statsmand, (1814-1906) - 288
Cranchia, Slægt inden for de tiarmede Blæksprutter, omfattende nogle faa, smaa, pelagiske Arter - 288
Crane, Walter, eng. Genremaler og Illustrator, (1845-1915) - 289
Cranganur, lille By i den indo-kritiske Prov. Madras, Distriktet Malabar, ligger ved Kysten af den arab. Havbugt - 289
Crangon, se Rejer. - 289
Crania, se Armfødderne. - 289
Crania-Kalk, en Kalkstensaflejring, som danner det yngste Led af Kridtformationen i Danmark - 289
Craniota *c: Kraniedyr, en Betegnelse, som omfatter alle Hvirveldyr med Undtagelse af Trevlemunden ell. Lancetfisken - 289
Craniotabes kaldes den ved »Engelsk Syge« (Rachitis) jævnlig optrædende Blødhed af Baghovedets Knogler - 289
Cranmer, Thomas, Ærkebiskop af Canterbury, (1489-1556) - 289
crannog(e)s, se Pælebygninger. - 289
Cransac, Flække i det sydvestlige Frankrig, Dept Aveyron - 289
Cranston, By i U. S. A., Stat Rhode Island, ligger ved Narragansetbai - 289
Cranz, David, den herrnhutiske Missions Historieskriver - 289
Cranz, Landsby og Søbadested i Prov. Østpreussen, paa Sydenden af den smalle Landtunge V. f. det kuriske Hav - 289
Craon (lat Credonium), By i det vestlige Frankrig, Dept Mayenne, ved Mayennes Biflod Oudon - 289, 290
Craonne, Flække i det franske Dept Aisne - 290
crapaud (fr.), Padde, Skrubtudse, tillige brugt som Skældsord - 290
Craquelure (Craquelering) er en Glasur, særlig Porcelænsglasur, der brændt viser sig som gennemkrydset af fine Haarridser - 290
Crashaw, Richard, eng. Digter (1616-50) - 290
Craspedota, se Gopler. - 290
Crassilinguia, de Tyktungede, en forældet Betegnelse for Gekkoer og Leguaner. - 290
Crassula L., Slægt af Tykbladede, en- eller hyppigst fleraarige Urter, Halvbuske ell. Buske - 290
Crassulaceæ, se Tykbladede. - 290
Crassus (lat. *c: den fede, tykke), Familienavn inden for den rom. plebejiske Slægt Licinius: - 290
1) Lucius Licinius C., Taler og Politiker, (140-91 f. Kr.) - 290
2) Marcus Licinius C., (f.115-53 f. Kr.) - 290
Crater (astron.), se Bægeret. - 290
Craterellus Fr., Slægt af Barksvampe, med stilket, tragtformet ell. trompetformet, kødet ell. hudagtigt Frugtlegeme - 290
Crati, Flod paa Halvøen Kalabrien i Syditalien, udspringer paa Silabjerget - 290, 291
Cratægus L. (Tjørn, norsk Hagtorn), Slægt af Kernefrugtfamilien, smaa løvfældende Træer ell. Buske med Grentorne - 291
Crau, la , Romernes Campi lapidei, *c: stenede Marker, Slette idet sydøstlige Frankrig, Dept Bouches-du-Rhone - 291
Craufurd, Robert, eng. General, (1764-1812) - 291
Crauk, Gustave Adolphe Désire, fr. Billedhugger, (1827-1905) - 291, 292
cravate. Halstørklæde, Halsklud ell. Daskeklud - 292
Craven, Elizabeth Berkeley, Lady, eng. Forfatterinde (1750-1828) - 292
Crawford, Francis Marion, amer. Romanforfatter (1854-1909) - 292
Crawford, James Ludovic Lindsay, Lord of C. and Balcarres, (1847-1913) - 292
Crawford, Thomas, amerikansk Billedhugger, (1813-1857) - 292
Crawfordsville, By i U. S. A., Stat Indiana, ligger ved Sugar Greek, 70 km VNV. f. Indianapolis - 292
Crawford, John, skotsk Orientalist, (1783-1868) - 292, 293
Crax, se Hokkofugle. - 293
Crayer (Craeyer), Gaspar (ogsaa Jasper) de, flamsk Maler, (1584-1669) - 293
Crayonmaner (af fransk crayon, Blyant), - 293
1) en Ætsemanér, der i Kobbertryk gengiver Tegninger med Kridt ell. Blyant - 293
2) Den af Senefelder opfundne Fremgangsmaade at tegne med litografisk Kridt paa Sten og derefter tage Aftryk - 293
Cream (creme), en tynd salveagtig Blanding af Olie og Fedtstoffer med Tilsætning af vellugtende ell. andre Stoffer - 293
Creanga, Joan, rumænsk Forf. (1837-89) - 293
Creaslærred, se Dowlas. - 293
Crébillon, - 293
1) Claude Prosper Jolyat, den Yngre, fr. Forf., (1707-77) - 293
2) Prosper Jolyat de, fr. dram. Forf. (1674-1762) - 293
Crécy-en-Ponthieu, Flække i det nordvestlige Frankrig, Dept Somme, 50 km NV. f. Amiens, ved Kystfloden Maye - 293
credat Judæus Apella, se Apella. - 293
Credé, Kari Sigismund Franz, tysk Fødselshjælper, (1819-1892) - 293, 294
Credi, Lorenzo di, ital. Maler af den florentinske Skole, (1459-1537) - 294
credit, se, Kredit og Bogholderi. - 294
crédit foncier, fr. Benævnelse for Kredit, der ydes i faste Ejendomme - 294
Crédit Lyonnais, Frankrigs største private Bank, oprettedes 1863 - 294
Crédit mobilier er Navnet paa en Bank, der stiftedes i Slutn. af 1852 i Paris - 294, 295
Crediton, By i Devonshire (England), NV. f. Exeter, ved Creedy (Biflod til Ex) - 295
Credner, Carl August, protestantisk Teolog (1797-1857) - 295
Credner, Hermann, tysk Geolog, (1841-1913) - 295
Credneria, et maaske med Platanen beslægtet Løvtræ, hvis Blade er fundne i Europas og Grønlands yngre Kridtaflejringer. - 295
Crednerit (Mangankobbermalm), et sort metallisk Mineral, bestaaende af Kobber-og Mangantveilte - 295
Credo (lat.: »jeg tror«) kaldes det apostolske Symbol, som i lat. Oversættelse begynder med dette Ord - 295
credo quia absurdum (lat.: »jeg tror, fordi det er taabeligt«) - 295
Cree, se Kri. - 295
Creede, By i U. S. A., Stat Colorado, ligger 266 km SV. f. Denver 2935 m o. H. ved øvre Bio Grande - 295
creek (eng.), i Nordamerika og Australien Navn paa mindre Vandløb, Aaer ell. Bække - 295
Creeks, se Krik. - 295
Creighton, Mandel, eng. Biskop og Kirkehistoriker (1843-1901) - 295
Creil, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Oise, ved Oise, 34 km ØSØ. f. Beauvais - 295
Crelinger, Augusta, f. During, tysk Skuespillerinde (1795-1865) - 295, 296
Crell, Nicolaus, sachsisk Statsmand, (1550-1601) - 296
Crelle, August Leopold, tysk Matematiker og Bygmester (1780-1855) - 296
Crema, By i Norditalien, Provins Cremona, ligger 16 km ØNØ. f. Lodi - 296
crémiaillère. I Befæstningskunsten: en savdannet Linie, den créinallierede Linie - 296
Crêmant, se Champagnevine. - 296
Crême (fr.), Fløde, Betegnelse for adskillige Stoffer af tyk, flødeagtig ell. salveagtig Konsistens - 296
Cremer, August Hermann, tysk protestantisk Teolog (1834-1903) - 296
Cremer, Camille, fr. General, (1840-1876) - 296
Cremer, Jacobus Jan, hollandsk Forf. (1827-80) - 296, 297
Cremer, William Randal, eng. Arbejderfører og Fredsven (1838-1908) - 297
Crémieu, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Isére, nær ved Rhones venstre Bred - 297
Crémieux, Hector, fr. dram. Forf. (1S28-92) - 297
Crémieux, Isaac Moïse, kaldet Adolphe, fr. Statsmand af jød. Byrd, (1796-1880) - 297
Cremona, - 297
1) Prov. i Norditalien, udgør en Del af den lombardiske Slette - 297, 298
2) Prov.'s Hovedstad C. ligger nær ved Po-Flodens venstre Bred - 298
Cremona, Luigi, ital. Matematiker, (1830-1903) - 298
Cremoneser, et Strengeinstrument - Violin, Violoncel o. l. - der stammer fra de berømte Instrumentbyggere i Cremona - 298
Cremor tartari (Bitartras kalicus), surt vinsurt Kali, tvevinsurt Kali, vindes ved Rensning af raa Vinsten - 298
Cremutius Cordus, rom. Historieskriver - 298
créneaux, smalle og høje Geværskydeskaar i Murværk - 298
Crenothrix, Bakterieslægt (kun omfattende een Art, C. polyspoia Cohn, Brøndtraad), der hører til Jernbakteriernes Gruppe - 298
Creodonta, en uddød eocæn og delvis miocæn Underorden af Rovdyrene - 298, 299
crépe, crépon, se Krep. - 299
Crepis, se Høgeskæg. - 299
Crépy-en-Laonnais, Landsby i det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne - 299
Crépy-en-Valois, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Oise, ved Oises Biflod Authonne - 299
Créqui-de-Blanchefort, François, Marquis de Marines, Chevalier de, Marskal af Frankrig (c. 1624-87) - 299
crescendo (ital.: »voksende«), mus. Foredragsbetegnelse: tiltagende i Tonestyrke - 299
Crescentia , Linn., Slægt af Rignoniaceer, glatte Træer med spredte, hele ell. trekoblede Blade - 299
Crescentin, se Silke. - 299
Crescentini, Girolamo, en af de sidste og mest berømte- ital. Kastratsangere og Sanglærere, (1766-1846) - 299
Crescentino, By i Norditalien, Prov. Novara, ligger 40 km NØ. f. Turin - 299
Crescentius, Johannes, Patricius i Rom o. 985 - 299, 300
Crescenzi, Peter (Petrus de Crescentiis), ital. Landøkonom, (1230-1310) - 300
Crescimbeni, Giovanni Maria, ital. Litteraturhistoriker, (1663-1728) - 300
Crescini, Vincenzo, ital. Filolog og Litteraturhistoriker, (1857- ) - 300
Crespi, Daniele, ital. Maler, (1592-1630) - 300
Crespi, Giovanni Battista, kaldet efter sin Fødeby il Cerano, ital. Maler, Billedhugger og Arkitekt, (1557-1633) - 300
Crespi, Giuseppe Maria, ital. Maler og Raderer, kaldet lo Spagnuolo, (1665-1747) - 300
Crêspo, Antonio Candido Gonçalves, portug. Digter, (1846-1883) - 300
Cressent, Charles, fr. Møbelkunstner og Billedhugger, (1685-1768) - 300, 301
Cresson Springs, Badested i den nordamerikanske Stat Pennsylvania, V. f. Altoona - 301
Crest, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Drome, ved Drome, 25 km S SØ. f. Valence - 301
Crestline, By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 96 km N. f. Columbus - 301
Crestola, Plads ved Carrara, i hvilken det bedste hvide karrariske Marmor brydes. - 301
Creston, By i U. S. A., Stat Iowa, paa Vandskellet mellem Missouri og Mississippi - 301
Creswick, By i den britisk-australske Koloni Victoria, Grevskab Talbot, ved Tullaroop Creek - 301
creta (lat.) Kridt. - 301
Cret de la Neige, den højeste Tinde i Hovedkæden af Jurabjergene - 301
crête (fr.) kaldes i Befæstningskunsten en opstaaende Kant, hvori to Skraaninger støder sammen - 301
Créteil, By i det fr. Dept Seine, nær ved venstre Bred af Marne, 10 km SØ. f. Paris - 301
Cretin, se Kretinisme. - 301
Crétineau-Joly, Jacques, fr. Historiker, (1803-1875) - 301
Cretio (lat.), Beslutning; derhos spe. tekn. Udtryk for den højtidelige Arvetiltrædelse efter ældre rom. Ret - 301
cretonne, opr. et tæt fr. Lærred med Hørgarnskæde og Hampegarnsislæt - 301
Creus, Creuz, Cabo de, Spaniens nordøstligste Forbjerg og den østligste Udløber fra Pyrenæerne - 301
Creuse (lat. Croso), Flod i det centrale Frankrig, et 255 km langt Tilløb til Loires Biflod Vienne - 301, 302
Creusot, le (Creuzot), By i det østlige FranKrig, Dept Saoné-et-Loire, 26 km SØ. f. Autun - 302
Creutz, Gustaf Filip, Greve, sv. Digter og Diplomat (1731-85) - 302
Creutz, Lorentz, sv. Admiral, (1615-1676) - 302
Creux de Champ, en kedelformet Dal i det schweiziske Kanton Waadt - 302, 303
Creux du Vent, en kedelformet Dal i Kanton Neuchâtel, ved Grænsen af Waadt - 303
Creuzer, Georg Friedrich, tysk Filolog og Arkæolog, (1771-1858) - 303
Crevaux, Jules Nicolas, fr. Opdagelsesrejsende (1847-82) - 303
Crèvecoeur, et nedlagt Fort i den nederlandske Prov. Nordbrabant, ved Dieze og Maas - 303
Crèvecoeur de Perthes, se Boucher de G. de P. - 303
Crève-coeurs, se Høns. - 303
Crevillente [kræwrijæntæ], By i det østlige Spanien, Prov. Alicante - 303
Crevola d'Ossola, lille By i Norditalien, Prov. Novara, ligger nogle faa km N. f. Domodossola i Ossola-Dalen - 303
Crewe, By i det vestlige England, Cheshire, 32 km ØSØ. f. Chester - 303
Crewe, Robert Officy Ashburton Milnes, eng. Minister, (1858- ) - 303
Crewkerne, By i det sydvestlige England, Somersetshire, 11 km SV. f. Yeovil - 303
Crex, se Vagtelkonge. - 303
Cri ell. Lakshmi (»Herlighed, Lykke«), i Indien Personifikation af Lykken nærmest som Skønhed, Glans, Anseelse og Magt - 303, 304
Cribrilinidæ, se Mosdyr. - 304
Cricetus, se Hamster. - 304
Crichton, James, britisk Lærd, (1560-1585/91) - 304
Crichtonit, d. s. s. Titanjern. - 304
Cricket (eng.), se Kriket. - 304
Cricklade, gl By i det sydvestlige England, Wiltshire, ved Themsen - 304
Cricotomi, se Laryngotomi. - 304
Cridola, Monte, Bjerg i de venetianske Alper, hæver sig over Piave-Dalen Ø. f. Piave di Cadore til en Højde af 2582 m. - 304
Crieff, By i Skotland, Perthshire, malerisk liggende ved Earn og ved Foden af Grampians-Bjergene - 304
Crillon, Louis de Balbes de Berton d e, berømt fr. Hærfører (1543-1615) - 304
Crillon, - 304
1) Francois Felix Dorothée des Balbes, fr. General (1748-1820) - 304
2) Louis Antoine François de Paule, Hertug af Manon, sp. General, (1775-1832) - 304, 305
3) Louis Berton des Balbes de Quiers, Hertug af Mahon, fr. Generalløjtnant {1718-96) - 305
4) Marie Gérard Louis Felix Rodrigue de Berton des Balbes, Hertug af Mahon, fr. General, (1782-1870) - 305
crimen (lat.), Beskyldning, Forbrydelse. - 305
Criminil, François Valentin, Marquis le Merchier, Oberst i den fr. Hær og Staldmester hos Grevinden af Provence ( -1823) - 305
Crinankanalen, Kanal i Skotland, 15 km lang, adskiller Halvøen Kintyre fra Argyll's Fastland - 305
Crinoidea, se Sølillier. - 305
Crin végétal, se Krølhaar, vegetabilsk. - 305
Crioceras, en Slægt af Ammoniter, hvis Skal el er indrullet i Spiral - 305
Crioceris, se Bladbiller. - 305
Cripple Creek, By i U. S. A., Stat Colorado, ligger ved den østlige Fod af Pikes Peak ved den lille Flod C. - 305
Crisafulli, Henri, fr. dram. Forf. (1827-1900) - 305
Crisfield, By i U. S. A., Stat Maryland, ligger 126 km SØ. f. Annapolis i Nærheden af Chesapeake Bugten - 305
Crispalt, Bjerg i den vestlige Del af det schweiziske Kanton Graubünden, nær Kanton Uris Grænse - 305
Crispi, Francesco, ital. Statsmand, (1819-1901) - 305, 306
Crispin, fr. Teaterfigur, en lystig, undertiden dum Tjener i Komedien - 306
Crispinus, Helgen, ( -287) - 306
Crispus, Flavius Julius, Konstantin den Stores ældste Søn med Minervina, (300/7-326) - 306, 307
Crista (lat.: Kam) kaldes i Anatomien linieformede Ophøjninger paa forsk. Knogler (f. Eks. C. tibiæ, se Skinneben). - 307
Cristallo, Monte, Bjergtinde i Dolomit-alperne i Sydtyrol, 3199 m høj - 307
Cristatella, en Slægt af Ferskvandsmosdyr - 307
Cristinos (sp.), d. s. s. Christinere. - 307
Cristobalit er en Modifikation af Kiselsyre - 307
Cristofali, se Cristofori. - 307
Cristofori, Bartolommeo, ogsaa kaldet Cristofali, den egl. Opfinder af Pianofortet, (1653-1731) - 307
Cristus (Christus), Petrus, nederlandsk Maler fra 15. Aarh. - 307
Critchett, George, eng Øjenlæge, (1817-1882) - 307
Crittenden, John Jordan, nordamerikansk Politiker (1787-1863) - 307, 308
Crivelli, Carlo, efter egen Betegnelse Carolus Grivellus Venetus, ital. Maler, (c.1430/5-c.1495) - 308
Crnagora (*c: »det sorte Bjerg«), det serb. Navn paa Fyrstendømmet Montenegro. - 308
Crnogorze (serb. Crnogorac), en Montenegriner. - 308
Crni, Georg, egentlig Georg Petrovich (serbisk: Karadyordye) (c.1766-1817) - 308
Crnojevic, serb. Adelsslægt - 308, 309
Croce, Benedetto, ital. Litteraturhistoriker og Kritiker, (1866- ) - 309
Croce, Giovanni, ital. Kirkekomponist (c. 1560-1609) - 309
Croce, Giulio Cesare (della), ital. Forf. (1550-c. 1620) - 309
Crocein. Under dette Navn gaar forskellige Farvestoffer i Handelen - 309
croche (fr.), se croma. - 309
crochet, Hage, kort Løbegrav, der knyttes til Vinkelspidserne i de mod en Fæstning i Siksak førte Løbegrave - 309
Crocidura, se Spidsmus. - 309
Crocin (Polychroit), C44H7O028(?), er Farvestoflet i Safran - 309
Crocodilidæ, Crocodilus, se Krokodiller. - 309
Crocodilurus, se Ameiva'er. - 309
Crocosma, se Tritonia. - 309
Crocus L., Slægt af Sværdlilliefam., Urter rned en underjordisk Knold - 309, 310
Crocus Martis, se Jernpræpapater. - 310
Crocus metallorum var hos de ældre Kemikere Betegnelsen for bestemt farvede Metalforbindelser. - 310
Croft, William, eng. Kirkekomponist (1678-1727) - 310
Crofters kaldes i de skotske Højlande og de tilliggende Øgrupper en Klasse Fæstere - 310
Crofts, Ernest, eng. Slagmaler,(1847-1911) - 310
Croiset, - 310
1) Marie Joseph Alfred, fr. Hellenist, Litteraturhistoriker, (1845- ) - 310
2) Maurice C., (1846- ) - 310
Croisic, le, Havnestad i det vestlige Frankrig, Dept Loire-Inférieure, 86 km V. f. Nantes - 310
Croisset, Francis de, egentlig Franz Wiener, fr.-belg. Forf., (1877- ) - 310
Croisy, Onésime Aristide, f r. Billedhugger, (1840-1899) - 310
Croix, Skt, dansk Ø, se Sankt C. - 311
Croix. By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, 3 km SV. f. Roubaix - 311
Croizette, Sophie Alexandrine, fr. Skuespillerinde, (1847-1901) - 311
Croker, John Wilson, engelsk Forfatter og konservativ Politiker (1780-1857) - 311
Croker, Thomas Crofton, irsk Forf. (1798-1854) - 311
croma (ital., fr. croche), Ottende-delsnoden - 311
Cro-Magnon, en Klippehule i Vézère-Dalen tæt ved den lille By les Eyzies i det franske Dept Dordogne - 311
Cromarty, tidligere et Grevskab i Nordskotland - 311
Cromdale, Landsby i Skotland, Elginshire, ved Spey - 311
Crome, John, eng. Landskabsmaler og Raderer, (1768-1821) - 312
Cromer, Søbad og Fiskerby ved Nordkysten af Norfolk (England) - 312
Cromer, Ewelyn Baring, Lord, eng. Statsmand, (1841- ) - 312
Cromford, Landsby i Mellemengland, Derbyshire, 21 km N. f. Derby ved Derwent - 312
Cromfordit, d. s. s. Fosgenit. - 312
Cromlech (af gælisk crom, krummet, og leac, Sten), »Stenkreds«), arkæologisk eng. Nytidsord: en Kreds af rejste, større Sten - 312
Crommelin, Andrew Claude de la Cherois, eng. Astronom, (1865- - 312
Crompton, Fabrikby i det vestlige England, Lancashire, 4 km N. f. Oldham - 312
Crompton, Samuel, eng. Mekaniker, (1753-1827) Opfinder (1774-79) - 312
Cromwell, Oliver, eng. Protektor, (1599-1658) - 312, 313, 314, 315
Cromwell, Richard, Lord Protector, (1626-1712) - 315
Cromwell, Thomas, eng. Statsmand, (1485-1540) - 315, 316
Cronaca, Simone, egl. S. di Tommaso d'Antonio del Pallajuolo, ital. Bygmester (1457-1508) - 316
Cronartium (Filtrust), Slægt af Rustsvampe, hvis Teleutosporer er forenede i hornformede Legemer - 316
Crone, Hans Christian Rasmus, dansk Matematiker, (1851- ) - 316
Crone, Vilhelm Christopher, dansk Politidirektør, (1813-1887) - 316
Cronegk, Johann Friedrich, Friherre von, tysk Digter (1731-57) - 316
Cronhamn, Johan Peter, sv. Musiker, (1803-1875) - 316, 317
Cronhawen, Paul (opr. Navn Unbehagen), sv. Søofficer (1687-1746) - 317
Cronholm, - 317
1) Abraham Peter, sv. Historieskriver, (1809-1879) - 317
2) Bernhard August, sv. Publicist, (1813-71) - 317
Cronje, Piet Arnoldus, Boergeneral, (1835-1911) - 317
Cronstedt, sv. Slægt fra Rostock, hvis Navn, inden den 1693 blev adlet, var Olderman. - 317
1) Karl, berømt Artilleriofficer (1672-1750) - 317, 318
2) Karl Johan, Arkitekt og Embedsmand (1709-79) - 318
3) Axel Fredrik, Mineralog og Kemiker, (1722-65) - 318
4) Johan Adam, Militær og Embedsmand (1749-1836) - 318
5) Karl Olof, Admiral, Regeringsmedlem, Kommandant paa Sveaborg, (1756-1820) - 318
Cronstedtit, se Klorit. - 319
Cronstrand, Baltzar, sv. Ingeniørofficer, Ægyptolog, den første Forstander for Sthlm's »Tekniska skola«. (1794-1876) - 319
Cronstrand, Simon Andreas, sv. Astronom, (1784-1850) - 319, 320
Crook, By i England, Durhamshire, ligger 9 km NV. f. Bishop Auckland - 320
Crooked Island, Ø af Bahamaøerne i Vestindien - 320
Crooked Lake, Sø i U. S. A., Stat New York, ligger 148 m over Ontario-Søen - 320
Crookes, William, Sir, eng. Kemiker og Fysiker, (1832- ) - 320
Crookesit, et metallisk, blygraat Mineral af Sammensætning: (Cu,Tl,Ag)2Se. - 320
Crooks, William, eng. Arbejderfører, (1852- ) - 320
Crookston, C. G i t y, By i U. S. A., Stat Minnesota, ligger 405 km NV. f. St Paul - 320
crop (eng.), Høst, specielt den nordamerikanske Tobakshøst - 320
Croquembouche anvendes som Dessert. En C. bestaar af mange smaa Kager, der er sammenholdte og overhældte med Karamel - 320
Croquet, se Kroket. - 320, 321
croquis, se Kroki. - 321
Crore eller Crore Rupee, i Ostindien 100 Lac eller 10 Millioner Rupier. - 321
Crosby (Great C.), By, 7 km N. f. Liverpool (Lancashire) ved Mundingen af Mersey - 321
Cross, Henri Edmond, egl. Delacroix, fr. Maler, (1856-1910) - 321
Cross, Richard, Lord, eng. Statsmand (1823-1914) - 321
Crossfel, den højeste Tinde i den penninske Kæde i England, i Nærheden af Cumberlands Grænse - 321
Crossopterygii, en Orden af Fisk, for største Delen fossile (Devonformationen til yngre Kridt) - 321
Crossopus (Vandspidsmus), se Spidsmus. - 321
Cross River, se Galabar. - 321
Cross Sand, farlig Banke c. 11 km ØNØ f. Yarmouth - 321
Cross Timbers, Landstrøg i U. S A., ligger mellem Floderne Rio Brasos i Tejas og Red Fork i Arkansas - 321
Crotalaria L., Slægt af Ærteblomstrede (Visse-Gruppen), Urter, Halvbuske ell. Buske - 321
Crotalocrinus, se Sølillier. - 321
Crotalus, se Klapperslanger. - 321
Croton L., Slægt af Vortemælkfam., Urter, Buske ell. Træer - 321, 322
Croton-Akvædukten besørger Hovedtilførslen af Drikkevand til New York - 322
Crotonaldehyd, CH3.CH:CHCHO, opstaar af Acetaldehyd ved Kondensation - 322
Crotonkloral, opdaget 1870 af Krämer og Pinner ved Fremstilling af Kloral - 322
Crotonol, Crotonolsyre, se Crotonolie - 322
Crotonolie er en svagt tørrende, gul eller brunliggul, noget tykflydende, fed Olie - 322
Croton River, Flod i U. S. A., Stat New York, falder i Hudson River, 40 km N. f. New York - 322
Crotonsyre, C3H5.COOH, henhørende til de umættede fede Syrer - 322, 323
Crotophaga (Maddikeæder), se Gøge. - 323
Croup, Strubehoste. Navnet stammer fra Skotland, hvor Home 1765 gav den første Beskrivelse af C. - 323
croupade, se Skoleridning. - 323
Croupier (fr.), Bankørens Medhjælper i en Spillebank - 323
Crousillat, Antoine Blaise, provencalsk Digter fra Salon (1814-99) - 323, 324
Crowe, Cathérine, f. Stevens, eng. Forfatterinde og Forkæmperinde for Spiritismen i England, (c.1800-1876) - 324
Crowe, - 324
1) Eyre, eng. Historiemaler, (1824-1910) - 324
2) Joseph Archer, eng. Kunsthistoriker, (1825-1896) - 324
Crown (eng.), Sølvmønt = 5 Sh. - 324
Crownglas, se Glas. - 324
Crownlæder, se Læder. - 324
Crown office (eng.) er fra gl Tid Benævnelsen for en Del af den eng. Lordkanslers Embedsomraade - 324
1) C. o. of Kings Bench Division - 324
2) C. o. in - 324
Chancery, der er et Regeringsdepartement - 324
Crows, se Krageindianere. - 324
Crowther, Samuel Adjal, Missionsbiskop (c. 1809-91) - 324, 325
Croy, By i det nordøstlige Skotland, Grevskab Inverness, 15 km NØ. f. Inverness - 325
Croy, en gl Adelsslægt i Belgien og dets Nabolande - 325
Croydon, gl By i det sydøstlige England, Grevskab Surrey, 15 km S. f. Londonbroen - 325
Crozat, Antoine, Marquis du Châtel, fr. Finansmand (1655-1738) - 325
Crozat, Joseph Antoine, Baron de Thiers, Marquis de Tugny, fr. Kunstsamler (1696-1740) - 325
Crozatkanalen eller Canal de Picardie, Kanal i det nordlige Frankrig, Dept Aisne, 41 km lang - 325
Crozet-Øerne, britisk Gruppe af smaa, vulkanske, ubeboede Øer i det indiske Ocean, SØ. f. Kaplandet - 325
Crozier, Francis Rawdon Moira, eng. Søofficer og Polarfarer, (1796-c.1848) - 325
Crozon, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Finistére, paa Halvøen C., 1 1/2 km fra Douarnenez-Bugten - 325
cru (fr. = Vækst) benyttes som Betegnelse ved Klasseinddelingen af franske Vine (se Bordeauxvine). - 325
Crucianella Linn., Slægt af Krapfamilien (Kransblad-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter ell. Halvbuske - 325, 326
Crucibulum Tul., Slægt af Redesvampe, med valseformet-klokkeformet Frugtlegeme - 326
Cruciferæ, se Korsblomstrede. - 326
Cruciger (Creutziger), Caspar, sachsisk Reformator (1504-48) - 326
Crucis (Ejeform af crux, Kors) kaldes den tredie af Quatemberne, Onsdagen efter Korsmessen i Høsten - 326
Crucit (Crucilit) kaldes de korslignende, røde, til Jerntveiltehydrat omdannede Krystaller af Mineralet Arsenkis - 326
Cruikshank, George, eng. Karikaturtegner og Illustrator, (1792-1878) - 326
Crumpsall, tidligere selvstændig By, nu Forstad til Manchester - 326
Cruor er det gamle Navn paa den ved Blodets Koagulation dannede Blodkage - 326
Crus, se Ben. - 326
Crusca, se Akademi S. 354. - 326
Crusebjörn, Jesper Ingevald, sv. Officer og Embedsmand (1843-1904) - 326
Crusell, Bernhard Henrik, sv. Musiker, (1775-1838) - 326, 327
Crusenstolpe, Magnus Jakob, svensk Romanforfatter og politisk Skribent, (1795-1865) - 327
Crusius, Otto, klassisk Filolog, (1857- ) - 327
Crusoe, R., se Robinson C. - 327
Crusta (lat.), Skorpe, i Medicinen indtørrede Afsondringer ell. Aflejringer paa Huden. - 327
Crustaceæ, se Krebsdyr. - 327
Crusta phlogistica ell. C. inflamatoria (»Betændelseshinden«), det gl. Navn paa det øverste farveløse Lag af Blodkagen - 327, 328
Cruveilhier, Jean, fr. Læge, (1791-1874) - 328
Cruvelli (tysk Cruwell), Marie og Sofie, to som Sangerinder bekendte Søstre, - 328
Marie (1824-68) - 328
Sofie Charlotte (1826-82) - 328
crux (astron.), se Korset. - 328
crux (lat.: Kors) bruges billedlig for Pine og Plage - 328
Cruys (Cruijs), Cornelis, russ. Admiral, (1657-1727) - 328
Cruyshautem, Fabrikby i den belg. Prov. Østflandern - 328
Cruz, se Pantoja de la Cruz, J. - 328
Cruz, San Juan de la, egl. J. de Yepes y Alvarez, sp. Forf., (1542-1591) - 328, 329
Cruz, Juana Ines de la, egl. Juana de Asbaje, sp. Digterinde, (1651-1695) - 329
Cruz Cano y Olmedilla, Ramon de la, sp. dram. Digter, (1731-1794) - 329
Cruziana, ejendommelige, bugtede Figurer, der flere Steder er fundne paa Kløvningsfladerne i kambrisk Sandsten - 329
Crüger, Johannes, tysk Kirkekomponist (1598-1662) - 329
Crüger, Simon, dansk Kirurg, (1687-1760) - 329, 330
Cryptobranchus, se Fiskepadder. - 330
Cryptocephalus, Slægt af Bladbillernes Familie, Hovedet næsten ganske skjult i Thorax - 330
Cryptogamæ, se Kryptogamer. - 330
Cryptomeria Don., Naaletræslægt af Taxodiaceæ med en enkelt Art (Cupressus japonica L., Japansk Ceder) - 330
Cryptomonadinæ, se Flagellater. - 330
Cryptopentamera, Fællesbetegnelse for Barkbiller, Bladbiller, Træbukke og Snudebiller - 330
Cryptoprocta (Viverkat), se Desmerdyr. - 330
Crypturidæ, Crypturus, se Lønhaler. - 330
Crysomelidæ, se Bladbiller. - 330
Crystalla tartari, se Cremor tartari. - 330
c/s (conto suo), i Bogholderi: hans Konto. - 330
Cs, kemisk Tegn for Cæsium. - 330
Csaba, Békés-Csaba, Flække i det mellemste Ungarn, Komitat Békés - 330
Csáky, Albin, Grev, ungarsk Statsmand, (1841-1912) - 330
Csanád, Komitat i det mellemste Ungarn (Ø. f. Theiss) - 330, 331
Csángó-Magyar ell. Csango er en Befolkning, der lever i c. 50 Kommuner inden for det rum. Sprogomraade, navnlig i Moldau - 331
Csányi, Ladislaus, ung. Frihedskæmper (1790-1849) - 331
Csárdás (af csarda, »Kro« eller »Knejpe«) er Navnet paa en ung. Nationaldans - 331
Csengery, Anton, ung. Politiker (1822-80) - 331
Csepel, frugtbar Donauø neden for Budapest - 331
Csik, Komitat i det sydøstlige Ungarn, Landskab Transsilvanien - 331
Csiky, Gregor, magyarisk dram. Forf. (1842-91) - 331, 332
Csokonai, Vitez Michael, magy. Digter (1773-1805) - 332
Csoma, Alexander, ung. rejsende Orientalist, (1798-1842) - 332
Csongrád, Komitat i det mellemste Ungarn, paa begge Sider af Theiss - 332
Csurog, By i Ungarn, Komitatet Bács-Bodroy - 332
CTA, telegrafisk Forkortelse for conserver toutes adresses - 332
Ct. Ct., se Konto Kurant. - 332
Cteniza, se Minéredderkopper. - 332
Ctenobranchia (Peetinibranchia), se Forgællesnegle og Snegle. - 332
Ctenocampa, se Spindere. - 332
Ctenodipterini, se Lungefisk. - 332
ctenoide Fiskeskæl er langs den bageste Rand forsynede med een ell. fl. Rækker fine tandagtige Spidser - 332
Ctenolabrus, se Læbefisk. - 332
Ctenomys (Tucotuco), se Gravemus. - 332
Ctenophora, se Ribbegopler. - 332
Ctenostornata, se Mosdyr. - 332
CTP, telegrafisk Forkortelse for conserver taxe payée - 332
Ctr., Forkortelse af Centner. - 332
Cu, kemisk Tegn for Kobber. - 332
Cuaba, fint Gavntræ af forskellige Arter Amyris fra Kuba, kaldes undertiden Rosentræ. - 332
Cuándu (Sphingurus), se Gnaverpindsvin. - 332
Cuánza, Coanza, Flod i det sydvestlige Afrika - 332
Cuati, amer. Navn for Næsebjørne. - 332
Cuatro, Skillemønt i Bolivia (saakaldet Moneda feble, svag Mønt) = 1/2 Peso ell. 4 Realer - 332
Cub, eng. = Hvalp, bruges i Pelsvarehandelen som Betegnelse for Skind af unge Dyr - 332
Cuba, Republik i Vestindien - 333, 334
Cuban (Cubanit), et metallisk, bronzegult Mineral, bestaar af Kobber, Jern og Svovl (CuFe2S4) - 334
Cubebeolie findes i Frugterne af Piper Cubeba (14%), lugter svagt aromatisk og smager brændende kamferagtig - 334
Cubebesyre, C13H14O7(?)), er den virksomste Bestanddel af Kubeber - 334
cubiculárius (lat. »Kammertjener«) kaldtes hos Romerne den Slave, der havde Omsorgen for Herrens Soveværelse (cubiculum) - 334
cublculum (lat.) »Soveværelse« i det rom. Hus. - 335
Cubiéres, Amedée Louis Despans, fr. General, (1786-1853) - 335
Cubit (af lat. cbitus), Længdemaal i Storbritannien =18 eng. Tommer = 0,457 m - 335
Cubitus, d. s. s. Albue. - Tillige gl-rom. Længdemaal, som udgjorde 1 1/2 rom. Fod eller 0,444 m. - 335
Cuboides-Mergel, en til yngre Del af Devonformationen hørende af dolomitisk Mergel og skifret Kalksten bestaaende Aflejring - 335
Cuboideum, se Fod. - 335
Cubras kaldes i Sydamerika Efterkommere af Mulatter og Negre. - 335
Cucheval-Clarigny, Philippe Athanase, fr. Journalist (1822-95) - 335
Cuchilla, et spansk Ord (portug. Coxilha), der betyder Kniv, betegner i sp. Amerika Klipper og Bjerge med skarpe Kamme - 335
Cucujo (sp. Cucuyo) (Pyrophorus), Slægt af Smældernes Fam., bekendt for sin lysende Evne - 335
Cuculidæ, Cuculus, se Gøge. - 335
Cucullanus, se Kappeorm. - 335
Cucullaris, d. s. s. Kappemusklen. - 335
Cucullus (lat.), en Hætte til at trække op over Hovedet til Beskyttelse mod ondt Vejr. - 335
Cucumaria, se Søpølser. - 335
Cucumis, se Agurk. - 335
Cucurbita L. (Græskar), Slægt af Græskarfam., en- ell. fleraarige Urter med grenede Slyngtraade og lappede Blade - 335, 336
Cucurbitaceæ, se Græskarfamilien. - 336
Cucurbitæ, d. s. s. Blodkopper - 336
Cucuta (St. José de C.), By i det colombianske Dept Nord Santander, ved Floden Pamplonita - 336
Cudbear, se Orseille. - 336
Cuddalore, se Kudalur. - 336
Cuddapah, se Kadapah. - 336
Cudowa (Kudowa), Badested i den preuss. Prov. Schlesien paa Grænsen af Böhmen - 336
Cudra, den laveste af de 4 gamle »rene« Kaster i Indien - 336
Cudworth, Ralph, eng. Filosof (1617-88) - 336
Cuenca, Prov. i Mellemspanien (Ny-Kastilien) - 336, 337
Cuenca (Santa Ana de C.), Hovedstad i Prov. Azuay i den sydamerikanske Stat Ecuador - 337
Cuencamé, By i den meksikanske Stat Durango - 337
Cuernaváca, det indianske Quauhuahuac, Hovedstad i den meksikanske Stat Morelos - 337
Cuero, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 130 km SSØ. f. Austin - 337
Cuestnes, Landsby i den belg. Prov. Hainaut, 3 km SV. f. Mons - 337
Cueto, Leopoldo Augusto de, Marki af Valmar, sp. Forf., (1815-1901). Diplomat - 337
Cueva, Juan de la, sp. Digter,( -1609) - 337
Cuevas de San Marcos, By i det sydlige Spanien, Prov. Malaga (Granada), ligger 18 km NNV. f. Archidona ved Jenil - 337
Cuevas de Vera, By i det sydlige Spanien, Prov. Almeria (Granada), ligger 7 km NV. f. Vera ved højre Bred af Almanzora - 337
Cuggiono Maggiore, Flække i Norditalien, Prov. Milano, ligger 16 km NNV. f. Abbiategrasso - 337
Cugia, Effino, ital. General (1815-72) - 337
Cugnot, Louis Léon, fr. Billedhugger, (1835-1894) - 338
Cugnot, Nicholas Joseph, fr. Artilleriofficer (1725-1804) - 338
Cui, Cesar Antonovitch, russisk Komponist, (1835- ) - 338
Cuijp (Guyp), Aalbert, holl. Maler og Raderer, (1620-1691) - 338
cuir d'Alger kaldes det i Middelhavslandene og Frankrig med Barken af Aleppofyrren, Pinus halepensis, garvede Læder. - 338
cuivre blanc, hvidt Kobber *c: Nysølv i Modsætning til cuivre rouge, Kobber, og cuivre jaune, Messing. - 338
cuivre poli, Betegnelse for Messinggalanterivarer, som fremkom omtr. 1870 - 338
Cujas, Jacques (Jacobus Cujacius), fr. Retslærer, (1522-1590) - 338, 339
cujus regio éjus religio (lat., »Den, hvem Landet tilhører, hans Religion skal være den herskende«) - 339
Çukra (»klar«) ell. Ucanas, i den indiske Mytologi og Sagnhistorie en Brahman-Rishi - 339
cul (fr.), Bagdel, - 339
culbute, Kolbøtte. i Fosterlivet - 339
Culdees, se Kuldeer. - 339
Culebra, - 339
1) Bjergkæde paa Panamatangen, danner Vandskellet mellem de to Oceaner - 339
2) En lille Ø i Vestindien Ø. f. Puertorico, tilhører de forenede Stater. - 339
Culiacán, Hovedstad i den meksikanske Stat Sinaloa, ved Rio C. - 339
Culicidæ, se Myg. - 339
Cullen, By i Skotland, Banffshire, ligger 14 km NV. f. Banff ved en Afdeling af Moray-Bugten - 339
Cullen, Paul, irsk katolsk Ærkebiskop (1803-78) - 339
Cullen, William, skotsk Læge, (1712-1790) - 339
Cullen Bryant, se Bryant. - 339
Cullera, By i det østlige Spanien, Prov. Valencia, ligger 7 km SØ. f. Sueca ved Jucar - 339
Cullinan-Diamant], se Diamant. - 339
Culloch, se Mac Culloch. - 339
Culloden , Landsby i det skotske Grevskab Nairne, ved Inverness - 339, 340
Culmann, Karl, Prof. ved Polytechnicum i Zürich, (1821-1881) - 340
culotte (fr.) korte Benklæder (smlg. Sans-culottes). - 340
Culp, Julia, holl. Romancesangerinde, (1881- ) - 340
culpa (lat.), Skyld, se casus, Erstatning, Tilregnelighed og Uagtsomhed. - 340
Culros, gl By i Skotland ved den nordlige Bred af Firth of Forth - 340
Culsageit, Mineral, er et glimmerlignende Omdannelsesprodukt af Magnesiaglimmer - 340
Culteranister kaldes de sp. Digtere i 17. Aarh., der hyldede den saakaldte estilo culto - 340
Cultrijugatus-Lag, se Calceola-Skifer. - 340
Çulva-sutra, se indisk Matematik. - 340
Cumacea er en lille Krebsdyrgruppe, hvis systematiske Stilling i lange Tider har været tvivlsom - 340
Cumaná (Santa Ines de C.), By i Venezuela, c. 9000 Indb., ligger ved Mundingen af den lille Flod Manzanares - 341
cum approbatione (lat.), med Bifald, med Billigelse af. - 341
Cumarin, C9H6C2, er et Anhydrid af Ortocumarsyren - 341
Cumarsyre, C6H4(OH).CH:CH.CO2H, Ortocumarsyre, findes i Planteriget, f. Eks. i Stenkløver - 341
Cumbal, Vulkan i Colombia, i Nærheden af Sydgrænsen - 341
Cumberland, det nordvestligste Grevskab i England, grænser mod V. til det irske Hav - 341
Cumberland, - 341
1) By i U. S. A., Stat Maryland, ligger 285 km V. f. Baltimore paa venstre Bred af Potomac - 341
2) By i U. S. A., Stat Rhode Island, ligger 16 km N. f. Providence - 341
Cumberland, Flod i U. S. A., Stat Kentucky - 341
Cumberland, eng. Prinsetitel. - 341
1) William Augustus, Hertug af C. (1721-65), S øn af Kong Georg II - 341
2) Ernst August, Søn af Kong Georg III, hed 1799-1837 Hertug af C. og blev derefter Konge af Hannover. - 341
3) Ernst August, (1845- ), den foreg.'s Sønnesøn og Søn af Hannovers sidste Konge Georg V - 342
Cumberland, Richard, eng. Filosof (1632-1719) - 342
Cumberland, Richard, eng. Forf. (1732-1811) - 342, 343
Cumberland coal fields, se Whitehaven. ^ - 343
Cumberland Mountains, U. S. A., en Del af Alleghanybjergene - 343
Cumberland Sound, Cumberland-Bugten paa Østkysten af Baffin Land mellem Halvøerne Cumberland Peninsula og Penny Land - 343
Cumberland Sovs. en mørk som en lys C., der begge spises kolde, har stærk Smag af Pomerans- ell. Appelsinskal. - 343
Cumberland Valley, en frugtbar Dal i Staten Pennsylvania i U. S. A. - 343
Cumbre, spansk Ord, der anvendes som Betegnelse for Bjerges Top eller Tinde - 343
Cumbrepasset,Uspallatapasset, 3760 m højt Pas i den chilenske Cordillere S. f. Aconcagua - 343
Cumbrian Mountains, de kumbriske Bjerge, Fællesnavn for Bjerggrupper mellem Solway-Bugten og Morecambe-Bugten - 343
cum grano salis (lat.: »med et Korn Salt«) med visse Modifikationer, som Læseren ell. Tilhøreren selv maa sætte til - 343
cum infamia (lat.), med Vanære, med Skam og Skændsel. - 343
Cuminol,p-Cuminaldehyd,C3H7.C6H4.CHO, findes i rom. Kommenolie - 343
cum laude (lat.), med Ros, benyttes som Karakterbetegnelse véd visse Eksamina - 343
Cumming, Ronaleyn Gordon, skotsk Jæger og Rejsende i Sydafrika (1821-66) - 343, 344
Cummings, William Hayman, eng. Komponist, (1831- ) - 344
Cummingtonit, se Amfibol-gruppen. - 344
Cummins, Maria Susanna, amer. Romanforfatterinde (1827-66) - 344
Cumnock and Holmhead, By i Ayrshire, ved Lugar, 52 km S. f. Glasgow - 344
Cumol (Isopropylbenzol), C6H5.CH(CH3)2, er en Kulbrinte, der findes i Petroleum - 344
Cumont, Franz, belgisk Filolog og Religionshistoriker, (1868- ) - 344
cumulatio (lat.), se Kumulation. - 344
Cumulus (Cumulonimbus, Cumulostratus), international Betegnelse for en vis Art af Skyer (de saakaldte Klodeskyer) - 344
Cumæ, Oldtidsby i Campania i Italien, opr. en gr. Koloni, anlagt vistnok fra Kyme paa Euboia - 344
Çunahcepa (»Hundesvans«), i den indiske Sagnhistorie en Rishi af Bhrigu's Æt, Forf. af Rigveda I. 24-30 - 344
Cunard-Steam-ship-Company, eng. Dampskibsselskab, stiftet 1840 af Sir Samuel Gunard (1787-1865) - 344
Cunctator, se Fabius. - 344
Cundinamarca, Dept i den sydamerikanske Republik Columbia - 344, 345
Cunene, Flod i Sydafrika, udspringer paa Bihés Plateau ikke langt fra Cuanzas og Kubangos Udspring - 345
Cuneo (fr.), Coni, Prov. i det nordvestlige Italien, Landskabet Piemont - 345
cunette ell. Kynette, en mindre Grav, der ofte udgraves i Bunden af en vaad Fæstningsgrav - 345
cuneus (lat.: »Kile«), - 345
1) den kileformede Slagorden, som stundom anvendtes i Oldtidens Taktik. - 345
2) det rom. Navn paa de kileformede Afdelinger, hvori Trapperne delte Tilskuerpladsen i det antikke Teater og Amfiteater. - 345
Cunha, Euclydes da, bras. Forf., (1868-1909) - 345
Cunha, José Gerson da, indisk Læge og Orientalist, (1844- ) - 345
Cunha, Tristâo da, portug. Søfarer, ( -1550) - 345
Cunin-Gridaine, Laurent, fr. Statsmand (1778-1859) - 345
Cunningham, se Ayr. - 345
Cunningham, Alexander, eng. Arkæolog og Orientalist, (1814-1893) - 345, 346
Cunningham, - 346
1) Allan, skotsk Forf. (1784-1842) - 346
2) Peter G., (1816-69) - 346
Cunningham, John, skotsk Adelsmand, Øverstbefalende paa den af Kong Christian IV 1605 udsendte Ekspedition - 346
Cunningham, William, skotsk Socialøkonom og Gejstlig, (1849- ) - 346
Cuntis ell. Cáldas de C., lille By i den sp. Prov. Pontevedra, 12 km fra Byen af dette Navn - 346
Cuoco, Vincenzo, ital. Forfatter (1770-1823) - 346, 347
Cuorin, et Fosfatid fremstillet af A. Erlandsen - 347
Cupar Augus, Coupar Augus, By i Skotland, ligger 21 km NNØ. f. Perth ved Isla - 347
Cupar Fife, Hovedstad i det skotske Grevskab Fife, ved Eden, 10 km fra Mundingen - 347
Cuphea P. Browne, Slægt af Kattehalefamilien, Urter ell. Buske - 347
Cupido (»Attraa«), lat. Navn for Elskovsguden (se Eros). - 347
Cupra, Gudinde, der i Oldtiden dyrkedes i det nordøstlige Italien (Umbrien og Picenum) - 347
Cupra marittima, Marana, Flække i Mellemitalien, Prov. Ascoli Piceno, ligger 22 km SØ. f. Fermo - 347
Cupressaceæ, se Cypresfamilien. - 347
Cupressocrinus, se Sølillier. - 347
Cupressus L. (Cypres), Slægt af Cypresfamilien med lidet ell. slet ikke fladtrykte Grene - 347, 348
Cupri- og Cuproforbindelser, se Kobber, - 348
Cuprija, By i Serbien, Hovedstad i Kredsen Morava, ligger ved Moravas højre Bred - 348
Cuprit, d. s. s. Rød Kobbermalm. - 348
Cuprobismutit, et Mineral, som i Udseende ligner Vismutglans og bestaar af Kobber, Vismut og Svovl, ofte ogsaa lidt Sølv (Cu6Bi8S15) - 348
Cuprodescloizit, en kobber-holdig Varietet af Mineralet Descloizit fra Meksiko. - 348
Cupromagnesit, et Mineral, er fundet som blaalig grønne Skorper paa Vesuvlava efter Udbrud - 348
Cuproplumbit, d. s. s. Kobberblyglans. - 348
Cuprotungstit (Cuproscheelit), et tungt, grønt Mineral, som bestaar af Kobbertungspat - 348
Cuprouranit, se Uranit. - 348
Cuprum, d. s. s. Kobber. - 348
Cupula (bot.) (ell. Skaalen) hos Rakletræer den ejendommelige, skaalformede Aksedannelse, som omslutter Hunblomsterstanden - 348
Cupuliferæ, se Skaalfrugtfamilien. - 348
cura (lat.), Pleje, Forsorg, Formynderskab. - 348
c. animarum, Sjælesorg. - 348
Cura (lat.: »Bekymring«) forekommer stundom hos rom. Digtere personificeret som Gudinde. - 348
Cura, Villa ell. Ciudad de C., By i den sydamerikanske Republik Venezuela, Stat Aragua, ligger 6 km S. f. Valencia-Søen - 348
Curaçâo, Curasso, holl. Koloni i Vestindien: Øerne C., Aruba, Bonaire, St Eustacius, Saba og en Del af St Martin - 348
Curaçâo, Likør, indeholder foruden Sukker og Alkohol den æteriske Olie af C.-Skaller og oftest andre æteriske Olier - 348
Curare, Urari, Woorari, er sydamer. Pilegifte, som Indianerstammer fremstiller af forsk. Strychnos-Arter - 348, 349
Curasso, se Curaçâo. - 349
Curatella rtæl.a] L., Slægt af Dilleniaceer, smaa Træer med spredte og fjernervede Blade - 349
curator bonorum (lat.: Godsbestyrer), den, hvem Forvaltningen af en fremmed Formuemasse er betroet til Bestyrelse - 349
curatus, katolsk Hjælpepræst, der har med Sjælesorgen (cura animarum) at gøre - 349
Curcasolie, Cicinolie, Purgernødolie, Oleum infernale, er en gul, karakteristisk lugtende Olie - 349
Curci, Carlo Maria, ital. katolsk Teolog og kirkepolitisk Forf., (1809-1891) - 349
Curculionidæ, se Snudebiller. - 349
Curcuma L., Slægt af Krydderurterne, Urter med tykt og stærkt forgrenet Rodstok - 349
curé, se curatus. - 349
curée, i Jagtsproget Støvernes Part af det jagede Vildt. - 349
Curel, François de, fr. Forf., (1854- ) - 349
Cures, den ældgamle Hovedstad i Sabinernes Land - 349
Cureton, William, eng. Orientalist, (1808-1864) - 349, 350
Curette bruges om forsk. kirurgiske Instrumenter til Udrensning af Kanaler ell. Hulrum ved Skrabning - 350
curia (lat.), se Kurie. - 350
curia regis, egl. Kongens Hof - 350
Curiatier, en Adelsslægt fra Alba longa, se Horatier. - 350
Gurico, Provins i Chile, mellem Colchagua i Nord og Talca i Syd - 350
Curie, Pierre, fr. Fysiker, (1859-1906) - 350, 351
Curio, Gajus Scribonius, rom. Politiker - 351
Curitiba, Hovedstad i den bras. Stat Paraná, ligger ved den lille Flod Yoo, en af Iguassus Kildefloder - 351
Curius Dentatus, Manius, rom. Hærfører - 351
Curman, Carl Peter, sv. Læge, (1833-1913) - 351
Currachee, se Karatschi. - 351
Curraghmore, se Portlaw. - 351
Currency (eng.) betyder nærmest det samme som Omsætningsmiddel - 351
Currencydoktrlnen kaldes den Lære, hvis Hovedpunkter er, at kun Mønt og Sedler bør henregnes til currency - 351
currente calamo (lat.), »med løbende Pen« (om Ting, der skrives flydende og uden Betænkning) - 351
Currer Bell, se Brontë. - 351
curriculum vitæ (lat.), Levnedsløb, (kort) Levnedsbeskrivelse. - 351
currus (lat.:»Vogn«) bruges hos romerske For f. ofte særlig om Triumfvognen og Væddeløbsvognen - 351
Curry, Carry, vulg. »Karri«, en Krydderiblanding - 351
Curschmann, Carl Friedrich,, tysk »Lieder«-Komponist, (1805-1841) - 351, 352
Cursores (Løbefugle), Betegnelse for en Del forskellige Fuglegrupper - 352
Cursoria, se Retvingede. - 352
Cursorius (Ørkenløber), se Braksvaler. - 352
Curtatone, By i Norditalien, Prov. Mantova, ligger 5 km V. f. Mantua - 352
Curti, Theodor, tysk-schweizisk Politiker og Forf., (1848- ) - 352
Curtis, George Ticknor, nordamer. Retskyndig, (1812-1894) - 352
Curtis, George William, amer. Forf. (1824-92)8 - 352
Curtis, William, eng. Botaniker (1746-99) - 352
Curtius, - 352
1) Ernst, Arkæolog og Historiker, (1814- ) - 352, 353
2) Georg, Sprogforsker, (1820-1885) - 353
Curtius, Marcus, rom. Sagnhelt - 353
Curtius, Theodor, tysk Kemiker, (1857- ) - 353
Curtius Rufus, Quintus, rom. Historieskriver - 353
Curvatura, se Kurvatur. - 353
Curvembryæ, se Krumkimede. - 353
Curzola, Ø i det adriatiske Hav, hørende til det østerr. Kronland Dalmatien - 353
Curzon, Emanuel Henri Parent de, fr. Musikforfatter, (1861- ) - 353
Curzon, George Nathaniel, Lord, eng. Statsmand, (1859- ) - 353, 354
Curzon, Paul Alfred de, fr. Maler, (1820-1895) - 354
Cusa, Nicolaus fra, Kardinal, (1401-1464) - 354, 355
Cuscatlán, Navn paa en Sø og omgivende Slette i den mellemamerikanske Republik Salvador - 355
Cuscuta, se Silke. - 355
Cuscutaceæ, se Silkefamilien. - 355
Cuselit, en eruptiv Bjergart, er en Art Augitporfyrit. - 355
Cushing, Caleb, nordamerikansk Diplomat og Jurist (1800-79) - 355
Cushing, William Barker, nordamerikansk Søfficer, (1842-1874) - 355
cushion (engelsk »Pude«), Gummiring med Luftkanal, se Cykel. - 355
Cushman, Charlotte Saunders, amer. Skuespillerinde, (1814-1876) - 355
Cusio, Lago, se Orta. - 355
Cusir, fint spunden Raasilke; Cusirino, meget fint, dubleret Silkegarn, der især bruges til Kniplinger. - 355
Cusparia Humb., Slægt af Rutaceer, Træer ell. Buske - 355
Cuspidin, Mineral, er et fluorholdigt Kalciumsilikat af ufuldstændig kendt Sammensætning - 355
Cusset, By i Mellemfrankrig, Dept Allier, ved Alliers Biflod Sichon, c. 3 km NØ. f. Vichy - 355
Cust, Robert Needham, eng. Orientalist, (1821-1909) - 355
Custine, Adam Philippe, Greve, fr. General, (1740-1793) - 355, 356
Custédi, Pietro, ital. Statsmand og økonomisk Forf. (1771-1846) - 356
custodia (jur.) (lat.: »Bevogtning«), se Erstatning. - 356
Custos (lat.), egentlig Vogter, er ved tyske Biblioteker Benævnelse for de fast ansatte, videnskabelig uddannede Embedsmænd - 356
Custozza, Landsby i Norditalien, c. 18 km fra Byen Verona - 356
Cutch, se Katsch. - 356
cutch, se Katechu. - 356
Cuterebra, se Bremser. - 356
Cuthbert, den hellige, angelsachsisk Helgen, ( -687) - 356
Cuticula kaldes en tynd Hinde, der beklæder visse Cellers fri Overflade, f. Eks. i Tarmen. - 356
Cutis, se Hud. - 356
Cutleriaceæ, se Alger (Brunalger). - 356
Cutter, Charles Ammi, amer. Bibliotekar, (1837- ) - 356
cuttings, grove Paklærreder af Jute. - 356
Cuvée, fr., Indholdet af et Gær. - 356
Cuvelage (Kuvelering) kaldes den vandtætte Beklædning af Skakter, som maa afsynkes igennem løse vandrige Lag - 356, 357
Cuvette (fr.), Vaskefad, Kumme, Vandbeholder - 357
Cuvier, George Leopold Chrétien Frédéric Dagobert de, fr. Naturforsker, (1769-1832) - 357
Cuvillier-Fleury, Alfred Auguste, fr. Forf. (1802-87) - 357, 358
Cuvilliés, Francois de, fr. Arkitekt, (1695-1768) - 358
Cuxhaven, Kuxhaven, Hamburgs Udhavn, ligger 108 km NV. f. Hamburg ved den sydlige Bred af Elbens Munding - 358
Cuyabá, Hovedstad i den bras. Stat Mattogrosso, ved den sejlbare Rio C., en Biflod til Rio Paraguay - 358
Cuyahoga, Flod i U. S. A., Stat Ohio, falder efter et 130 km langt Løb ved Cleveland i Erie-Søen. - 358
Cuyahoga Falls, By i U. . S. A., Stat Ohio, ligger 205 km NØ. f. Columbus - 358
Cuyp, se Cuijp. - 358
Cuypers, Petrus Josephus Hubertus, holl. Arkitekt, (1837- ) - 358
Cuyuni (Guyuni, Guyuwini), Flod i Sydamerika udspringer i det østlige Venezuela paa Sierra de Rincote - 358
Cuza, se Alexander Johan (Rumænien). - 358
Cuzco, Dept i den sydamer. Republik Peru - 358
Cuzzoni, Francesca, ital. dram. Sangerinde (Sopran) (1700-70), Elev af Lanzi - 358, 359
Çvetambara, se Jaina. - 359
Cvijic, Jovan, serb. Geograf og Geolog, (1865- ) - 359
Cwt, den i Storbritannien alm. brugelige korte Betegnelse for Hundredweight. - 359
Cy, kemisk Tegn for Radikalet Cyan, - 359
Cyamelid, se Cyansyre. - 359
Cyamus, Hvallus, se Amfipoder. - 359
Cyan (CN)2 er en farveløs, meget giftig Luftart af en gennemtrængende Lugt - 359
Cyanamid, CN.NH2, opstaar bl. a., naar Ammoniak ledes i en æterisk Opløsning af - 359
Cyanklorid - 359, 360
Cyanammonium, se Ammoniumcyanid. - 360
Cyanater, d. s. s. cyansure Salte, se Cyansyre. - 360
Cyanbarium, se Baryumcyanid. - 360
Cyanbrinte (Blaasyre) (se ogsaa Cyan), CNH, er en farveløs Vædske - 360
Cyanea, se Gopler. - 360
Cyanecula, se Blaahals. - 360
Cyanider, Cyanmetaller, er Forbindelser af Cyan og Metal *c: cyanbrintesure Salte - 360, 361
Cyanin, se Kinolinfarvestoffer. - 361
Cyanit (Disthen), et Mineral, hvis kem. Sammensætning er den samme som Andalusits og Sillimannits - 361
Cyanjern, d. s. s. Ferrocyan. - 361
Cyanjernkalium, - 361
1) gult, d. s. s. Ferrocyankalium; - 361
2) rødt, d. s. s. Ferricyankalium. - 361
Cyankalium, se Kaliumcyanid. - 361
Cyanklorid, CNCl, farveløs og yderst giftig Vædske - 361
Cyankvægsølv, se Kvægsølvcyanid under Cyanider. - 361
Cyanmetaller, se Cyanider. - 361
Cyanochalcit, et Mineral fra Nizhni Tagilsk i Ural, er en fosforsyreholdig blaalig Varietet af Chrysokol. - 361
Cyanochroit, se Boussingaultit. - 361
Cyanocorax (Blaaravn), se Ravne-fugle. - 361
Cyanol, d. s. s. Anilin. - 361
Cyanophyceæ, se blaagrønne Alger. - 361
Cyanopolius (Blaaskade), se Ravnefugle. - 361
Cyanosin, se Fluorescein. - 361
Cyanosis, d. s. s. Blaasot. - 361
cyanotisk, blaalig, i Lægevidenskaben om den blaalige Farvning ved Hindring for det normale Blodomløb - 361
Cyanotrichit (Lettsomit, Kobberfløjl, Fløjlsmalm), et Mineral, som indeholder Kobber, Aluminium, Svovlsyre og Vand - 361
Cyanotypi (Blaatryk, Lystryk), en især til Tegninger meget benyttet fotografisk Kopieringsmetode - 361
Cyansulfosyre, se Rhodanbrinte. - 361
cyansure Salte, se Cyansyre. - 361
Cyansyre, CNOH, faas ved Ophedning af en polymer Forbindelse, Cyanursyre - 361
Cyansølv, se Sølvcyanid. - 362
Cyanursyre, se Cyansyre. - 362
Cyanvasker. Et Vaskeapparat, der tjener til at fjerne Cyanforbindelserne af Gassen. Se Kulgas. - 362
Cyathea Sm., Slægt af Cyatheaceer, palmelignende Bregner - 362
Cyatheaceæ, Bregnefamilie (Leptosporangiaternes Orden), de fleste træagtige med søjleformet Stamme - 362
Cyathidium, se Sølillier. - 362
Cyathium (bot.) eller Blomsterkop kaldes den for Slægterne Euphorbia (Vortemælk) og Pedilanthus ejendommelige Blomsterstand - 362
Cyathophyllum, en til Gruppen Tetracoralla hørende, navnlig i devoniske Aflejringer forekommende Koralslægt. - 362
Cyathus Hall., Slægt af Redesvampe, med bægerformede Frugtlegemer - 362
Cyatolitter kaldes nogle mikroskopisk smaa, dobbeltknapformede Smaalegemer af Kalk, som findes i Dybhavsslammet. - 362
Cyavana, i Bigveda Cyavâna, en Rishi, hvem Acvin'erne gjorde ung igen, Forfatter af Rigveda X 19 - 362
Cybulski, Wojciech *c: Adalbert, polsk Litterærhistoriker (1808-67) - 362
Cycadaceæ, Fam. af Koglepalmer med kun een Slægt Cycas (s. d.). - 362
Cycade-Bregner, se Pteridospermeæ. - 362
Cycadinæ, se Koglepalmer. - 362
Cycadofilices, se Pteridospermeæ. - 362
Cycas L., Slægt af Cycadacéer, Træer med søjleformet og uforgrenet Stamme - 362
Cyclamen L. (Alpeviol), Slægt af Kodriverfamilien, fleraarige Urter med Knolde - 362, 363
Cyclanthaceæ, lille Fam. af enkimbladede Planter, der staar Palmerne nær - 363
Cyclanthera Schrad., Slægt af Græskarfam., enaarige Urter med enkelte ell. tvedelte Ranker - 363
Cyclitis, se Øjenbetændelse. - 363
Cyclodipterini, se Ganoider. - 363
Cyclometopa, se Krabber. - 363
Cyclopidæ, Fam. af Copepodernes Orden, lettest kendelig paa, at Hunnerne bærer 2 store Æggesække - 363
Cyclopit, en Varietet af Mineralet Anortit (se Feldspatgruppen) fra de kyklopiske Øer ved Sicilien. - 363
Cyclops, se Cyclopidæ. - 363
Cyclopsittacidæ (Dværgpapegøjer), se Papegøjer. - 363
Cyclopterus, se Skivefisk. - 363
Cyclosporales, se Alger (Brunalger). - 363
Cyclostoma eller Ericia, laagbærende Landsnegle - 363
Cyclostomata, se Mosdyr. - 363
Cyclostomi, se Rundmundene. - 363
Cydamus, se Ghadames. - 363
Cydnus, se Kydnos. - 363
Cydonia Tourn., Slægt af Kernefrugtfam., Buske ell. smaa Træer med hele Blade - 363, 364
Cygnidæ, Cygnus, se Svaner. - 364
Cygnus (astron.), se Svanen. - 364
Cygnæus, Fredrik, finsk Digter og Historiker, (1807-1881) - 364
Cygnæus, Uno, Folkeskolens Grundlægger i Finland, (1810-1888) - 364
Cykel, et Køretøj, i Alm. bestaaende af to med Luftringe forsynede Hjul - 364, 365, 366, 367, 368, 369, 370, 371
cykliske Digtere (Kyklikerne), gr. Digtere, som i Tidsrummet c. 750 til c. 550 f. Kr. har forfattet episke Digte - 371, 372
cykliske Forbindelser Kulstofforbindelser, i hvis Molekyler indgaar en af fl., i Alm. mindst 5, Atomer dannet Ring - 372
cykliske Former: i Musikken: Instrumentalformer, i hvilke hver enkelt Sats staar i et indre Forhold til de øvrige Satser - 372
Cykloide (mat.) er den Kurve, som et med en Cirkel fast forbundet Punkt beskriver, naar Cirklen ruller hen ad en ret Linie - 372
cykloide Fiskeskæl, glatte uden Torne paa Bagranden - 372
Cykloidehjul, se Tandhjul. - 372
Cyklon (gr.) Vindsystem, der findes i Atmosfæren omkr. et Omraade, hvor Lufttrykket er lavere end over Omgivelserne - 372, 373
Cyklone, se Støvsamler. - 373
Cyklopflynder, se Flynderfisk. - 373
Cyklopi, medfødt Misdannelse, hvor de 2 Øjne er ell. synes sammensmeltede til eet omtr. i Midtlinien liggende - 373
Cyklop-Øerne, ital. Scogli de Ciclopi eller Faraglioni, 7 Basaltklipper, der ligger ved Siciliens Østkyst - 373
Cyklorama (gr.), se Panorama. - 373
Cyklus (lat. circulus, af gr.), - 373
l) i Kronologien det mindste Antal Aar, efter hvis Forløb visse et Kalenderaar tilhørende Egenheder gentager sig - 373
2) I Geologien: hele det Tidsrum, hvori en Landstrækning uafbrudt har været dækket af Hav - 373
Cylinder (mat.) et Legeme begrænset af to lige store Cirkler, hvis Planer er vinkelrette paa Centrernes Forbindelse - 373, 374
Cylinder, i Maskinteknikken: cylindrisk Hullegeme, i hvilket et mod Cylindervæggen tætsluttende Stempel kan bevæge sig - 374
Cylinderblæser benævnes de store Blæseværker ved Jern- og Staalværker - 374
Cylinderepitheliom, se Epitheliom. - 374
Cylindergang ell. Cylinderechappement er Mekanismen i de alm. Lommeure - 374
Cylinderhjul, se Tandhjul. - 374
Cylinderlinse, et gennemsigtigt Legeme, i Reglen af Glas, begrænset af 2 Cylinderflader med parallelle Frembringere - 374
Cylinderolier, Smøreolier, der er saa tykflydende, at de ogsaa i en Dampmaskines Cylinder beholder Smøreevnen - 374
Cylindersav, se Savemaskiner. - 374
Cylinderspejl, et Spejl formet som en Cylinderflade - 374
Cylindersvidning, Svidning (se Appretur), ved hvilken Tøjet svides over en cylinderformet Plade. - 374
Cylinderur benævnes et Ur med Cylindergang. - 374
Cylindrit, et Mineral af Sammensætning Pb6Sb2Sn6S21 - 374
Cylindrom, en ejendommelig Svulstart, der allerede for det blotte Øje er paafaldende ved en egen glasagtig Konsistens - 374
Cymatolit, Mineral, et glimmeragtigt Omdannelsesprodukt af Spodumen (se Pyroxengruppen). - 374
Cymbal, Hakkebræt, Forløber for Klaveret. - 374
Cymbalum (lat., af gr.), Cymbel, hos Grækerne og Romerne et Slaginstrument af Metal, en Art Bækkener - 374
Cymbulia, se Vingesnegle. - 374
Cymofan, se Chrysoberyl. - 374
Cymogen, se Ferment. - 374
Cymol, C10H14, er Para-metylisopropylbenzol, findes i Romersk Kommenolie og andre æteriske Olier - 374
Cymothoa, se Cymothoidæ. - 374
Cymothoidæ, Fam. af Isopodernes Orden, kendelig paa den brede, korte, leddede Bagkrop og skjoldformede Haleplade - 374, 375
cymøs (bot.), kvastformet (se Blomsterstand). - 375
Cynailurus, se Gepard. - 375
Cynara, se Artiskok og Cardon. - 375
Cynipidæ, se Galhvepse.