- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave /
Bind V: Cikorie—Demersale

(1915-1930)
Titel og indhold | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

SALMONSENS
KONVERSATIONS
LEKSIKON

Anden Udgave
redigeret
af
Chr. Blangstrup

Bind V: Cikorie - Demersale

København
A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel
Trykt hos J. H. Schultz A/S
MCMXVI


Förord till den digitala utgåvan

Det här är femte bandet av tjugosex i andra utgåvan. Se vårt förord till Salmonsens konverssationsleksikon och andra utgåvan.


The above contents can be inspected in scanned images: smudstitel, titelside

Korrstapel / Proof bar for this volume

Indhold / Table of Contents


Titel og indhold - smudstitel, titelside
Accentbetegnelse og Lydskrift - iii, iv
Medarbejdere - v, vi
Fortegnelse over Illustrationer - 949, 950
Rettelser og Trykfejl - 951, 952
    

C


Cikorie (Cichorium L.) - 1, 2
Cilento - 2
Ciliater, se Infusionsdyr - 2
Cilicien, se Kilikien - 2
cilicium, se Haarskjorte - 2
Cilier - 2
ciliær Injektion - 2
Cilli, slovenisk Celje, By i Østerrig - 2
Cilnier (Cilnii), rom. Slægtnavn - 2
Cima, Giovanni Battista da Gonegliano, ital. Maler af den venetianske Skole, f. c. 1459, d. 1517 ell. 1518 - 2
Cimabue, Giovanni, ital. Maler, f. i Firenze c. 1240, d. kort efter 1302 - 2
Cimaise - 2
Cimarosa, Dominico, ital. Operakomponist (1749-1801) - 2, 3
Cimbal, d. s. s. Cymbal - 3
Cimbex, se Bladhvepse - 3
Cimbrer - 3
Cimbrishamn, se Simrishamn - 3
Cimbriske Halvø - 3
Ciminius, Lacus C., Oldtidens Navn paa den nuv. Lago di Vieo - 3
Cimino, Monte - 3
Cimolit - 3
Cimone, Monte - 3
Cinaloa, se Sinaloa - 3
Cinca, Flod i det nordlige Spanien - 3
Cinchona L. (Kinatræ) - 3, 4
Cinchonidin, Cinchonin, se Kinabaser - 4
Cinchoninsyre, se Kinolinkarbonsyre - 4
Cincinnati. By i U. S. A., Stat Ohio - 4, 5
Cincinnatigruppe - 5
Cincinnatus, Lucius Quinctius, rom. Sagnhelt - 5
Cincinnatusordenen - 5
Cincius, L. Alimentus, en af de ældste rom. Annalister - 5
Cincius, Lucius, Forf. af jur. og antikvariske Skr. - 5
Cinclus, se Vandstær - 5
cinctorium (lat., af cingo, omgjorder) - 5
cinctus (lat., af cingo, omgjorder) - 5
cinctus Gabinus - 5
Cinders, se Koks - 5
Cineas, se Kineas - 5
Cineller - 5
Cineol (Eucalyptol) - 5
Cineraria (ell. Cacalid) - 5, 6
cinerarium - 6
Ciney, Flække i det sydlige Belgien - 6
Cinghalesisk, se Singhalesisk - 6
Cingoli, By i Mellemitalien - 6
cingulum - 6
Cingulum - 6
Cinisi, By paa Sicilien - 6
Cinna, C. Helvius, se Helvius Cinna - 6
Cinna, 1) Lucius Cornelius, en Romer af patricisk Familie - 6
Cinna, 2) Lucius Cornelius, Søn af ovenn. L. C. C. - 6
Cinna, 3) Gaius Cornelius, Søn af sidstn. L. C. C. - 6
Cinnabarit, se Cinnober - 6
Cinnamein eller Perubalsamolie - 6
Cinnamomum - 6, 7
Cinnamus, J., se Kinnamos - 7
Cinnamylcocain, se Cocain - 7
Cinnober (Cinnabarit) - 7
Cino da Pistoia, ital. Digter (c. 1270-c. 1337) - 7
Citiosternum, se Sumpskildpadder - 7
Cinq-Mars, Henri Coiffier de Ruzé, Marquis de, Ludvig XIII af Frankrigs Yndling (1620-1642) - 7, 8
Cinquecentister, se Cinquecento - 8
Cinquecento - 8
Cinquefronde, By i Syditalien - 8
Cinque Ports - 8
Cinti-Damoreau, se Damoreau - 8
Cintra, By i Portugal - 8
Ciona, se Søpunge - 8
Cione, A., se Orcagna - 8
Ciotat, La, provencalsk Cioutat d.v. s. Byen, By i det sydøstlige Frankrig - 8
Cipaquira, se Zipaquira - 8
Cipariu, Timoteiu, rum. Sprogmand (1805-87) - 8
Cipipamel, se Kassava - 8
Cipolla, Carlo, Greve, ital. Historiker, f. 1854 - 8
Cipollin, ital. cipolino - 8, 9
cippus - 9
Cipriani, Giovanni Ballista, ital. Maler fra Firenze (1727-85) - 9
cirage - 9
circa - 9
Circars - 9
Circasiennes - 9
Circe, se Kirke - 9
circenses - 9
Circeo, Promontorio C., Monte Circello, Forbjerg paa Italiens Vestkyst - 9
circinatus - 9
Circle City, Guldgraverby i det til U. S. A. hørende Territorium Alaska - 9
Circleville, By i U. S. A., Stat Ohio - 9
circondario - 9
circuit - 9
Circulator - 9
Circumcellioner - 9
Circus - 9, 10, 11
Circus, se Kærhøge - 11
Circæa, se Steffensurt - 11
Circætus, se Slangeørn - 11
Cirencester, populært Cicester, Ciceter, By i Mellemengland, Gloucestershire - 11
cire perdu - 11
Ciriaco de Pizzicolli (Cyriacus fra Ancona), ital. Humanist (1391-1450) - 11, 12
Ciris - 12
Cirkassien, Tscherkessien, Tscherkessernes Land - 12
Cirkel (lat. circulus) - 12, 13
Cirkel i Kronologien, se Cyklus - 13
Cirkel (Prisme-C. ell. Pistors C.) - 13
Cirkelbevis ell. Diallel - 13
Cirkelpunkterne (mat.), se projektiv Metrik - 13
Cirkelsav, se Rundsav - 13
Cirklens Kvadratur, se Cirkel - 13
Cirkulation, Opvarmning ved C., se Opvarmningsanlæg - 13
cirkulere - 13
cirkulær, d. s. s. cirkelformet - 13
cirkulær, Betegnelse for Sygdomme, hvis Symptomer viser en periodisk Tilbagevenden - 13
Cirkulærakkreditiv - 13
Cirkulære (af fr. circulaire) - 13
cirkulære Funktioner - 13
Cirkulærkreditbrev, d. s. s. Cirkulærakkreditiv - 13
Cirkulærnote - 13
Cirkulær polarisation, se Polarisation, Lysets - 13
Cirkumcisio - 13
Cirkumfleks - 13
Cirkummeridianhøjder - 13
cirkumpolar - 13
Cirkumpolarstjerner - 13, 14
cirkumskript - 14
Cirkumskriptionsbuller - 14
Cirkumvallationslinie - 14
Cirkumzenitalbuen - 14
Cirkus, se Circus - 14
Cirkusdal - 14
Cirò, Flække i Syditalien, Provins Catanzaro - 14
Cirpan, By i Bulgarien - 14
Cirre, se Børsteorme - 14
Cirrhose - 14
Cirripedia, se Rankefødder - 14
Cirrus, Cirro-cumulus, Cirro-stratus - 14
Cirrus (bot.), d. s. s. Ranke, Klatretraad - 14
Cirsiutn, se Agertidsel og Bladhoved - 14
Cirsocele, d. s. s. Varicocele, Blodaarebrok - 14
cirsoideus - 14
Cirsomphalus - 14
Cirta, se Constantine - 14
cis (lat.) - 14
Cis (mus.) - 14
Cisa, la, Pas i den italienske Prov. Massa e Carrara - 14
Cisalier - 14
cisalpinsk - 14
Cisalpinske Republik - 14, 15
Cis-dur - 15
Ciselering - 15
Cisiojanus - 15
cisium - 15
Ciskaukasien - 15
Cisleithanien - 15
Cis-mol - 15
Cispadanske Gallien, se Gallien - 15
Cispadanske Republik - 15
Cissampelos L., Slægt af Menispermaceer - 15
Cis-Satledsh-Stater - 16
Cissey, Ernst Louis Octave Courtot, fr. General og Politiker (1810-1882) - 16
Cissus L., Slægt af Vinrankefam - 16
Cis-Sutlej-Stater, d. s. s. Cis-Satledsh-Stater - 16
Cista - 16, 17
Cistaceæ, se Soløjefamilien - 17
Cista mystica (lat.) - 17
Cister - 17
Cisterciensere - 17
Cisterna di Roma, By i Mellemitalien, Prov. Roma - 17
Cisterne - 17, 18
Cisternino, By i Syditalien, Prov. Bari delle Puglie - 18
Cisticola, se Græssmutte - 18
Cistophorus - 18
Cistudo, se Sumpskildpadder - 18
Cistus L., Slægt af Soløjefam - 18
Citadel - 18
Citadelskib - 18
Citant - 18
Citarin - 18
Citat (lat.) - 18
Citation, d. s. s. Stævning - 18
Citationstegn, se Anførselstegn - 18
citato loco - 18
cité - 18
Citeaux(lat. Cistercium), Landsby i det østlige Frankrig, Dept Côte-d'Or - 18
citere (lat.) - 19
citerior (lat.) - 19
Cither (tysk Zither) - 19
Citigradæ, se Jagtedderkopper - 19
citissime, se cito - 19
Citium, By paa Cypern, se Kition - 19
Citlaltepetl, se Orizaba - 19
cito - 19
Citokromi - 19
citoyen - 19
Citraconsyre (Metylmaleinsyre) - 19
Citraga - 19
Citral, Geranial - 19
Citrat, d. s. s. citronsurt Salt - 20
Citren, d. s. s. Limerien - 20
Citrin, se Kvarts - 20
Citrinsalve, pommade citrine - 20
Citrofen - 20
Citron, se Citrus - 20
Citronat, se Cedrat - 20
Citronel, en Slags Buksbomtrae - 20
Citronelleolie - 20
Citronfinke (Chrysomitris citrinella), se Sisken - 20
Citrongræsolie, se Lemongræsolie - 20
Citronolie, Cedroolie, oleum citri - 20
Citronplaster - 20
Citronsaft - 20
Citronsukker, se Citronolie - 20
Citronsyre - 20, 21
Citrontræ - 21
Citrullus Neck. (Colocynthis Tourn.), Slægt af Græskarfam. - 21
Citrum - 21
Citrus L. (Orangetræ, Agrumi), Slægt af Rutaceer (Orange-Gruppen) - 21, 22, 23
Città (ital.) - 23
Cittadella, By i Norditalien - 23
Città della Pieve, By i Mellemitalien - 23
Città di Castello, By i Mellemitalien - 23
Città ducale, By i Mellemitalien - 23
Cittanova, By i Syditalien - 23
Città nova (slav. Novigrad), By i det østerr. Markgrevskab Istrien - 23, 24
Città Sant' Angelo, By i Mellemitalien - 24
Citta Vecchia Notbile, By paa Øen Malta - 24
Cittavecchia, se Starigrad - 24
City, By i Alm. - 24
City Point, Havn i U. S. A., Stat Virginia - 24
Ciudad (sp.) - 24
Ciudad Bolivar, se Angostura - 24
Ciudad de Cura, se Cura - 24
Ciudad de la Asunción, Hovedstad paa Øen Margarita ved Venezuelas Kyst - 24
Ciudad de la Plata, se Sucre - 24
Ciudad de las Casas, se San Christobal - 24
Ciudad de los Ángeles, se Angeles - 24
Ciudad de los Reyes, dvs. Kongernes By, det ældste Navn paa Lima - 24
Ciudad del Principe, se Puerto Principe - 24
Ciudad de Oropesa, ældste Navn paa Cochabamba - 24
Ciudad de Victoria, se Durango - 24
Ciudadela (Oldtidens Jamno), By og Bispesæde paa Vestkysten af den sp. Ø Menorca - 24
Ciudad Juarez, se Paso - 24
Ciudad Morelos, se Morelos - 24
Ciudad Real, Prov. i det mellemste Spanien - 24
Ciudad Rodrigo, By i det vestlige Spanien - 24
Ciudad Vieja - 24
Ciullo d'Alcamo ell. Cielo dal Camo, ital. Digter i 13. Aarh. - 24, 25
Civa (»gunstig«), en af de vigtigste Guder i Hinduismen - 25, 26
Civetta, Bjerg i de sydtyrolske Dolomitalper - 26
Civetta, se Bles, H. - 26
Civette, se Desmerdyr - 26
Civiale, Jean, fr. Kirurg (1792-1867) - 26
Cividale del Friuli, By i det nordøstlige Italien - 26
civil kan gengives ved »borgerlig« - 26, 27
Civildepartementet, se Sverige (»Statsforfatning og -forvaltning«) - 27
Civil-Deputeret i Admiralitetet - 27
civile Sager - 27
Civiletat, se civil og Etat - 27
Civiletaternes Centralorganisation - 27
Civilingeniør - 27
Civilis, Julius ell. Claudius, Leder af Batavernes Opstand imod Romerne 69-70 e. Kr. - 27
Civilis actio (lat.) - 27
Civilisation (af lat. civis, Borger) - 27
Civilist, se civil - 27
Civilkammer - 27
Civilkommissær - 27
Civilliste - 27, 28, 29
Civil Lord - 29
Civillovbog, se Civilret - 29
Civilmilitære - 29
Civilproces - 29, 30, 31, 32, 33
Civilret, borgerlig Ret - 33, 34
civil service (eng.) - 34
Civilstand - 34
Civiltá Cattolica, La, - 34
civis (lat.), Borger. Smlg. civitas - 34
Cività, se Citta - 34
Cività Castellana, By i Mellemitalien - 34
Civitali (Civitale), Matteo, ital. Billedhugger og Bygmester fra Lucca (1436-1501) - 34
Civitanova Marche, By i Mellemitalien - 34
Civitas (lat.), Borgerret - 35
Civitavecchia, By i Mellemitalien - 35
Civitella del Tronto, By i Mellemitalien - 35
Civitet, se civitas - 35
Civray ell. Civrai, By i Mellemfrankrig - 35
c. l., d. s. s. citato loco (s. d.) - 35
Clackheaton, se Cleckheaton - 35
Clackmannan, Shire i det sydøstlige Skotland - 35
Clacton, By i England - 35
Cladel, Léon, fr. Romanforf. (1835-1892) - 35, 36
Cladium, se Avneknippe - 36
Cladobates, se Egernspidsmus - 36
Cladocera, se Dafnier - 36
Cladonia Hill. (Bægerlav) - 36, 37
Cladosporium Link - 37
Cladothrix, Grenhaar, Slægt af Traadbakterier - 37
Claessens, Lambert Anton, flamsk Kobberstikker i Punkter- og Gravstikmanér (1763-1834) - 37
Claesz (Claasz), Pieter van Haarlem, holl. Maler fra 17. Aarh. - 37
Clain, en 140 km lang Flod i det fr. Dept. Vienne - 37
Clair, Saint, se Saint Clair - 37
Clairac, By i det sydvestlige Frankrig - 37
Clairault, Alexis Claude, fr.. Matematiker og Astronom (1713-65) - 37
Claires, se Østers - 37
Clairin, Georges Jules Victor, fr. Maler, f. 1843 - 37
Clair-obscur - 37
clairon (fr.), se Clarino - 37
Clairon, Claire Josephe Hippolyte Legris de la Tude, kaldet Mile C., fr. Skuespillerinde (1723-1803) - 37, 38
Clairvaux, berømt fr. Cistercienserkloster - 38
Clairville, Louis Francois, egl. Nicolaie, fr. dram. Forf. (1811-79) - 38
Clairvoyance (second-sight, Hellsehen, Synskhed) - 38, 39
Clamart, Flække i det nordvestlige Frankrig - 39
Clamatores - 39
Clamecy, By i Mellemfrankrig - 39
Clam-Gallas, Eduard, østerr. General (1805-91) - 39, 40
Clam-Martinitz, 1) Karl Josef Nepomuk, Greve, østerr. General (1792-1840) - 40
Clam-Martinitz, 2) Heinrich Jaroslav, Greve, østerr. Politiker (1826-87) - 40
Clam-Martinitz, 3) Richard, Greve, østerr. Politiker (1832-91) - 40
clam, vi aut precario (lat.) - 40
Clangula (Hvinand), se Ænder - 40
Clan-na-gael, »Gaelernes Sønner« - 40
Clanwilliam, By i den vestlige Del af Kaplandet - 40
Claparède, Édouard-René, schweizisk Naturforsker (1832-71) - 40
Clapeyron, Benoit Paul Emile, fr. Ingeniør (1799-1864) - 40
Clapham North og C. South, to Staddele (Wards) i London - 40
Clapisson, Antoine Louis, fr. Musiker (1808-66) - 40, 41
Clapperton, Hugh, britisk Afrikarejsende (1788-1827) - 41
Claque, fr. Teaterudtryk - 41
Clara, den hellige, Stifter af Clarisserindernes Nonneorden (1194-1253) - 41
Clara Raphael, se Fibiger, M. - 41
clara voce (lat.), med lys, klar Stemme - 41
Clare, Grevskab i den vestlige Del af Irland - 41
Clare, John, eng. Digter (1793-1864) - 42
Claremont, 1) Forstad til Kapstaden i Sydafrika; 2) Se Esher - 42
Claremont. By U. S. A., Stat New Hampshire - 42
Clarence, Ø ved Sydamerikas Sydspids - 42
Clarence, 1) Flod i det nordøstlige New South Wales; 2) Flod paa Østsiden af Ny Zeelands Sydø - 42
Clarence, Albert Victor - 42
Christian Edward, Hertug af. C. og Avondale, Greve af Athlone (1864-92) - 42
Clarence, George og Thomas, se Plantagenet - 42
Clarence-Strædet - 42
Clarence Town og Clarence Peak, se Fernando Po - 42
Clarendon, i Bogtrykkeriet en Antikvaskrift - 42
Clarendon, 1) Anna Hyde (1637-71) - 42
Clarendon, 2) Edward Hyde, Greve af C., eng. Statsmand (1609-74) - 42
Clarendon, George William Fred, Villiers, Jarl, eng. Statsmand (1800-70) - 42, 43
Clarendon-Castle, forhen kgl. eng. Slot, nu i Ruiner, i Wiltshire - 43
Clarendon Press, berømt eng. Trykkeri og Forlagsanstalt - 43
Clareni fratres, en Gren af Franciskanerordenen - 43
Clarens, se Montreux - 43
claret, eng. Retegnelse for Rødvine, særlig Rordeauxvine - 43
Claretie, Jules, egl. Arsène Arnaud, fr. Forf. (1840-1913) - 43
Claretta, Gaudenzio, Raron, italiensk Historiker (1835-1900) - 43
Clari, Giovanni Carlo Maria, ital. Komponist (1669-1745) - 43
Clarias, se Maller - 43
clarigatio (lat.) - 43, 44
Clarin, se Alasy Ureña, L. - 44
Clarinda, By i U. S. A., Stat lowa - 44
Clarino (ital.; fr. clairon, eng. clarion) - 44
Clarisserinder, Nonneorden, stiftet af den hellige Clara 1212 - 44
Clarit - 44
Clark, Alvan, amer. Optiker (1804-87) - 44
Clark, Andrew, Sir, eng. Læge (1826-96) - 44
Clark, Charles Heber, amer. humoristisk Forf. og Journalist, f. 1841 - 44
Clark, John Bates, amer. Socialøkonom, f. 1847 - 44
Clarke, Edward Daniel, eng. Mineralog og Oldgransker (1769-1822) - 44, 45
Clarke, Frank Wigglesworth, amer. Kemiker, f. 1847 - 45
Clarke, Henri Jacques Guillaume, Hertug af Feltre, Marskal af Frankrig (1765-1818) - 45
Clarke, Jacob Augustus Lockhart, eng. Læge (1817-80) - 45
Clarke, James Freemann, amer. unitarisk Teolog (1810-88) - 45
Clarke, Jeremiah, eng. Komponist (1668-1707) - 45
Clarke, Mary Cowden, eng. Forfatterinde (1809-98) - 45
Clarke, Samuel, eng. Teolog og Filosof (1675-1729) - 45
Clarkes Fork, Clarkes River, Flod i U. S. A. - 45
Clarke's Maskine - 45
Clarkes River, se Clarkes Fork - 45
Clarke's Søjle, se Rygmarv - 45
Clarkia, Slægt af Natlysfam. - 45, 46
Clark's ell. Latimer C.'s Normalelement, se galvaniske Elementer - 46
Clarksburg, By i U. S. A., Stat West Virginia - 46
Clarkson, Thomas, engelsk Filantrop (1761-1846) - 46
Clarksville, By i U. S. A., Stat Tennessee - 46
Clarone, andet Navn for Bassethorn - 46
Clason, Edvard Claes Herman, sv. Læge (1829-1912) - 46
Clason, Isak Gustav, sv. Arkitekt, f. 1856 - 46
Clason, Samuel (Sam), sv. Historiker og Politiker, f. 1867 - 46
Classen, Alexander, tysk Kemiker, f. 1843 - 46
Classen, Johan Frederik, dansk Industridrivende, Godsejer og Legatstifter (1725-92) - 46, 47
Classens Have - 47
Classenske Fideikommis - 47
Classis (lat.), »Flaaden«, Havneby 3 km. SØ. f. Ravenna - 47
Clathropteris, en uddød Slægt af Bregner - 47
Claude, Jean, fr. reformert Teolog (1619-87) - 47
Claude-Lorrain, se Gellée - 47
Claudetit, se Arsenolit - 47
Claudia (Claude de France), fransk Dronning (1499-1524) - 47
Claudianus, Claudius, rom. Digter - 47, 48
Claudianus Mamertus, Præst i Vienne, d. c 474 - 48
Claudiopolis, opr. Bithynion, en By i det østlige Bithynien i Lilleasien - 48
Claudius (Claudia gens). Der fandtes i Rom to Claudiske Slægter, den ene patricisk, den anden plebejisk - 48
1) Appius Claudius - 48
2) Appius Claudius Cæcus (den Blinde) - 48
3) Publius Claudius. Pulcher - 48
Claudius (romerske Kejsere) - 48, 49
1) Tiberius Claudius Nero, se Tiberius - 48
2) Tiberius Claudius Drusus Nero Germanicus, rom. Kejser 41-54 e. Kr. - 48, 49
3) se Nero - 49
4) Claudius II, Marcus Aurelius Claudius Gothicus, rom. Kejser 268-70 e. Kr. - 49
Claudius, Carl August, Generalkonsul, dansk Samler, f. 1855 - 49
Claudius, Matthias, tysk Forf. (1740-1815) - 49
Claudius Clavus ell. Nicolaus Niger, dansk middelalderlig Geograf, f. 1388 - 49
Clauren, H., se Heun, K. G. S. - 49
Claus, Adolf, tysk Kemiker (1840-1900) - 49
Claus, Carl, tysk Zoolog (1835-99) - 50
Claus, Emile, belgisk Maler, f. 1849 - 50
Clausel ell. Clauzel, Bertrand, fr. General (1772-1842) - 50
Clausen, Christian Valdemar, dansk Maler (1862-1911) - 50
Clausen, George, eng. Maler og Raderer, f. 1852 - 50
Clausen, Henrik Georg, dansk Præst (1759-1840) - 50, 51
Clausen, Henrik Nicolaj, dansk Teolog og Politiker (1793-1877) - 51, 52
Clausen, Johannes, dansk Biskop (1830-1905) - 52
Clausen, Johannes Carl Emil, dansk Præst (1832-1908) - 52
Clausen, Julius Emil Ferdinand, dansk Forf., f. 1868 - 52
Clausen, Ludvig Martin Philip, dansk Arkitekt (1851-1904) - 52
Clausewitz, Carl, preussisk Generalmajor og Militærforfatter (1780-1831) - 52, 53
Claushavn, Handelssted paa Grønlands Vestkyst - 53
Clausholm (Klaxholm), Hovedgaard i Galten Herred SØ. f. Randers - 53
Clausllia-Slægten (Foldsnegle) - 53
Clausius, Rudolph Julius Emanuel tysk Fysiker (1822-88) - 53, 54
Clauson-Kaas, Jens Adolph Friedrich, dansk Husflidslærer (1826-1906) - 54
Claussen, Rasmus, dansk Politiker (1835-1905) - 54
Claussen, Sophus Niels Christen, dansk Forf., f. 1865 - 54
Claussen, Peder, norsk Provst (1545-1614) - 54, 55
Clausthal, se Klausthal - 55
Claustrofobi - 55
claustrum (lat.) - 55
clausula cassatoria - 55
clausula compromissaria - 55
clausula rebus sic stantibus eller rebus sic se habentibus (lat.) - 55, 56
Clausura, se Klausur - 56
Clava, se Gopler - 56
Clavaria, Clavariaceæ, se Køllesvampe - 56
Claveau, Anatole, fr. Journalist og Forf., f. 1835 - 56
clavecin (fr.; Hal.: clavicembalo), se Klaver - 56
Clavellina, se Søpunge - 56
Clavering, Douglas Charles, eng. Kaptajn - 56, 57
Claves St Petri (lat) - 57
Clavicembalo - 57
Claviceps, se Meldrøjesvamp - 57
Clavichord - 57
Clavicortlia, se Køllehornede - 57
Clavjcula, d. s. s. Nøgleben - 57
Clavière, Étienne, fr. Finansmand og Revolutionspolitiker (1735-93) - 57
Claviger, se Køllebille - 57
Clavijo, Ruy González de, se González de Clavijo, Ruy - 57
Clavijo y Fajardo, José, sp. Forf. (1730-1806) - 57
Clavis - 57
Clavius, Christopher (1537-1612), Jesuit og Lærer i Matematik - 57
clavus - 57
Clavus hystericus - 58
Clay, Cassius Marcellus, nordamer. Politiker (1810-1903) - 58
Clay, Henry, nordamer. Statsmand (1777-1852) - 58
Clay Centre, Glaycenter, By i U. S. A., Stat Kansas - 58
Clay Cross, By i Derbyshire (England) - 58
Clay Iron-stone, d. s. s. Lerjernsten, se Jernmalme - 58
Clays, Paul Jean, belg. Marinemaler (1819-1900) - 58, 59
Clayton, John Middleton, nordamerikansk Statsmand (1796-1856) - 59
Clayton-Bulwer-Traktaten - 59
Claytonia L., Slægt af Portulakfamilien - 59
Clayton le Moors, se Accrington - 59
Clear (Clare), lille Ø ved Irlands sydvestlige Kyst - 59
Clearfield, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - 59
Clearinghouse (eng.) - 59, 60
Cleasby, Richard, eng. Filolog (1797-1847) - 60
Cleator Moor, By i det nordvestlige England, Cumberland - 60
Clebsch, Rudolf Friedrich Alfred, tysk Matematiker (1833-72) - 60
Cleburne, By i U. S. A., Stat Texas - 60
Cleckheaton (Clackheaton), Fabrikby i Yorkshire (England) - 60, 61
Clédat, Léon, fr. Sprogforsker, f. 1851 - 61
Clee-Hills, Højdedrag i Vestengland, Shropshire - 61
Cleethorpes, Badested i Østengland (Lincolnshire) - 61
Clegg, Samuel, eng. Opfinder og Tekniker (1781-1861) - 61
Clémanges, Matthæus Nicolaus de, fr. Teolog (1360-1434?) - 61
Clematis L. (Skovranke) - 61, 62
Clemenceau, George Benjamin, fr. Politiker, f. 1841 - 62, 63
Clemens, 17 Paver af dette Navn - 63, 64, 65
Clemens, Alexandrinus, fremragende Kirkelærer ved Aar 200 - 65
Clemens, Gustaf Adolf, dansk Maler og Raderer, f. 1870 - 65, 66
Clemens, Johan Frederik, dansk Kobberstikker (1749-1831) - 66
Clemens, Samuel Langhorne, amer. humoristisk Forf. (1835-1910) - 67
Clemens Bonifacius, se Asbjørnsen, P. C. - 67
Clemens non papa, Jacques, nederlandsk Kontrapunktiker, d. før 1558 - 67
Clemens Romanus, se Clemens (Paver) 1) - 67
Clement, Skipper, d. 1536 - 67
Clement, Ambroise, fr. Socialøkonom (1805-86) - 67
Clement, Charles, fr. Kunstforf. (1821-87) - 67
Clement, Daniel Louis, dansk Bogbinder (1820-77) - 67, 68
Clément, Felix, fr. Musiker og Musikforfatter (1822-85) - 68
Clément, Frédéric Jean Edmond, fr. Operasanger, Tenor, f. 1867 - 68
Clément, Gad Frederik, dansk Maler, f. 1867 - 68
Clément, Jacques, den franske Konge Henrik III's Morder - 68
Clément, Julius Morgan, fr. Kemiker (1779-1842) - 68
Clément, Pierre, fr. Historiker og Økonom (1809-70) - 68
Clémentel, Étienne, fransk Politiker, f. 1864 - 68
Clementi, Murio, ital. Klaverspiller og Komponist (1752-1832) - 69
Clementi, Prospero, italiensk Billedhugger, se Spani - 69
Clementia (lat.), »Mildhed« - 69
Clementin, Niels Hjersing, dansk Skuespiller (1721-76) - 69
Clementinerne (latinsk Clementinæ, græsk Klementia) - 69, 70
Clément's og Désormes' Forsøg - 70
Clemmensen, Andreas Laurits, dansk Arkitekt, f. 1852 - 70
Clepsinidæ, se Igler - 70
Clerc (fr.) (af lat. clericus) - 70
Clerc, le, se Le Clerc, L. A. og S. - 70
Clerfait, Franz Sebastian de Croix, Greve, østerr. Feltmarskal (1733-98) - 70, 71
clergé (fr.), Klerus, Præsteskab, Gejstlighed - 71
clerica (lat.), Tonsur - 71
clericus, se Clerc og Klerk - 71
clericus clericum non decimat (lat.), »Den ene Gejstlige tager ikke Tiende af den anden« - 71
Clerk (eng.). Ang. Ordets Oprindelse se Clerc. I England bruges C. som Betegnelse for Kontorpersonale af højere og lavere Art - 71
Clerke, Agnes Mary, eng. astron. Forfatterinde, (1842-1907) - 71
Clerkenwell, Bydel i det nordlige London (Finsbury metropolitan borough) - 71
Clermont de Lodève ell. C.-l'Hérault, By i det sydlige Frankrig, Dept Hérault - 71
Clermont-en-Argonne, Flække i det nordøstlige Frankrig, Dept Meuse - 71
Clermont-en-Beauvaisis ell. C.-del'Oise, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Oise, - 71
Clermont-Ferrand, By i Mellemfrankrig, Hovedstad i Landskabet Auvergne og Dept Puy-de-Dôme - 71, 72
Clermont-Ganneau, V., se Ganneau, C. C.-. - 72
Clermont-Tonnerre, Aimé Marie Gaspard, Markis, og siden 1842 Hertug af (1779-1865) - 72
Clermont-Tonnerre, Stanislas, Greve af, fr. Politiker (1757-92) - 72
Clerus, se Blødbiller - 72
Clésinger, Jean Baptiste Auguste, fr. Billedhugger, (1814-1883) - 72
Clesse, Antoine, belg. Folkedigter (1816-89) - 72
Clethra L., Planteslægt, der oftest henføres til Lyng-Fam. ell. opstilles som en egen - 72, 73
Cleve, se Kleve - 73
Cleve, Halfdan, norsk Komponist og Pianist, (1879- ) - 73
Cleve, Joos van (Joost van), ogsaa kaldet »sotte Cleef«, nederlandsk Maler fra 16. Aarh. - 73
Cleve, Per Theodor, sv. Kemiker og Biolog, (1840-1905) - 73
Cleve, Zakarias Joakim, finsk Pædagog, (1820-1900) - 73
Clevedon, Søbadested paa Sydkysten af Bristol-Kanalen i det eng. Somersetshire 20 km V. f. Bristol - 73
Cleveit er et paa sjældne Grundstoffer rigt Mineral, som i sine Egenskaber meget ligner Brøggerit - 73
Cleveland, Cliff Land, »Klippeland«, et temmelig ufrugtbart, bakket Landskab i det eng. Grevskab York S. f. Tees - 73
Cleveland, - 73
1) By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 225 km NNØ. f. Columbus ved Cuyahoga Rivers Udløb - 73, 74
2) By i U. S. A., Stat Tennessee, ligger 48 km NØ. f. Chattanooga - 74
Cleveland, Grover, nordamer. Præsident 1885-89 og paa ny 1893-97, (1837-1908) - 74
Clew-Bai, Bugt paa Vestkysten af Irland, Prov. Connaught, er 24 km lang og 13 km bred - 74
Cleyn, Frants, (1590-1658) - 74, 75
Clichy, - 75
1) (C. la Garenne), By i det nordvestl. Frankrig, Dept Seine - 75
2) (C.-en-Launois eller -sous-Bois), Landsby i det nordvestlige Frankrig, Dept. Seine-et-Oise - 75
3) Navn paa det gamle Paris-Gældsfængsel i Rue de C., ophævet 1867 - 75
cliens, se Klient - 75
Cliffe Leslie, se Leslie, T. E. Cliffe - 75
Cliff-houses, Cliff-dwellings, Cavate lodges, forhistoriske Klippeboliger fra Pueblo-Indianerne i Nordamerika - 75
Clifford, engelsk Adelsslægt - 75
Clifford, John, engelsk baptistisk Forkynder og Socialpolitiker, (1836- ) - 75
Clifford, William Kingdon, eng. Matematiker og Filosof, (1845-1879) - 75
Cliftonit, et Mineral, som er fundet i Meteorjern, har i det væsentlige Grafittens Egenskaber - 75
Clinchant, Justin, fr. General, (1820-1881) - 75
Clinch River, Flod i U. S. A., Staterne Virginia og Tennessee, udspringer i Virginia - 75
Clingmannit, d. s. s. Margarit, se Sprødglimmer - 75
Clinici (lat., af gr.) kaldtes i Oldkirken de, der (ved Bestænkning) var døbte paa Sygelejet - 75, 76
Clinopodium, se Kransbørste - 76
Clinton, Navn paa flere Byer i U. S. A., hvoraf nævnes: - 76
1) C. i Staten Illinois, ligger 80 km ØNØ. f. Springfield - 76
2) C. i Staten Iowa, ligger ved Mississippi 67 km ovenfor Davenport - 76
3) C. i Massachusetts, ligger 53 km V. f. Boston ved Nashua River - 76
4) C. i Missouri, ligger 142 km VSV. f. Jefferson ved Grand River - 76
Clintongruppen kaldes i Nord-Amerika den nederste (ældste) Del af den gothlandiske Formation - 76
Clintonia Raf., Slægt af Konvalfam., fleraarige Urter med underjordisk Rodstok og 2-3 Løvblade ved Grunden af Stængelen - 76
Clintonit, se Sprødglimmer - 76
Clio, den lat. Form for Kleio (s. d.) - 76
Clio, Clione, se Vingesnegle - 76
clipeus ell. clipeum (lat.), rundt, hvælvet Bronzeskjold; baaret i den rom. Hær i den tidligere Del af Oldtiden - 76
Clipperton, fr. Ø i det stille Ocean 1050 km V. f. Meksikos Kyst - 76
clique (fr.), se Klike - 76
Cliquot, en Slags Champagne, der fabrikeres af Firmaet Veuve C. i Reims - 76
Clisson, By i det vestlige Frankrig, Dept Loire-Inférieure - 76
Clisson, Olivier de, fr. Ridder, (1336-1407) - 76
Clitellum, se Regnorme - 76
Clitheroe, By i det nordvestlige England, Lancashire, ligger i Ribbles Dal, 55 km N. f. Manchester - 76
Clitocybe Fr. (Tragtsvamp), Slægt af Agaricaceernes Fam., kødede Svampe med regelmæssig kredsformet Hat og midtstillet Fod - 76
Clitoria L., Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen), Urter ell. Buske - 76
Clitoris, se Kønsorganer - 76
Clitumnus (lat.), nu Clitunno, en lille Flod, der udspr. som en meget kraftig Kilde (nu Maroggia) ved Spoleto - 76
Clive, Robert, Baron af Plassey, Grundlæggeren af Englands Herredømme i Ostindien, (1725-1774) - 76, 77
Clivia, selmantophyllum - 77
Cloaca congenita (lat.), medfødt Misdannelse, hvorved Urinrøret og Endetarmen aabner sig i en fælles Udmunding (Kloak) - 77
Cloaca maxima (lat.), »den største Kloak« , en underjordisk Afvandingskanal i Rom - 77
Clodia, se Clodius, P. C. P. - 77
Clodion, egl. Claude Michel, fr. Billedhugger, (1738-1814) - 77
Clodius, - 77
1) Publius C. Pulcher, Partifører i den rom. Republiks sidste Tid, tilhørte den patriciske Claudierslægt - 77, 78
2) Decimus C. Albinus, af Commodus udnævnt til Statholder i Britannien, ( -197 e. Kr.) - 78
Clod-Svensson, Sofus Maximilian, dansk Maler og Raderer, (1867- ) - 78
Clodt-Jürgensburg, Peter Karlovitsch, Baron, russ. Billedhugger, (1805-1867) - 78
cloisonné, se Emailmaler - 78
Cloka (Skrt *c: »Lovprisning«, Vers, Versemaal) en i den gl. ind. Litt. hyppig anvendt Versform (»Taleverset«) - 78
Clonakilty, Havneby i det sydlige Irland, Grevskab Cork, ved den sandede og farlige C.-Bugt - 78
Clonmel, By i det sydlige Irland, Hovedstad i Grevskabet Tipperary, ligger i en smuk Dal ved den sejlbare Suir - 78
Clontarf, nordøstlig Forstad til Dublin - 78
Clootz, Jean Baptiste, bedre kendt under Navnet Anacharsis C., preuss. Baron og Sværmer, (1755-1794) - 78, 79
Cloquet, Jules Germain, fr. Læge, (1790-1883) - 79
clos, fr., en af Mure indhegnet Vinhave og særlig fra Saadanne Vinhaver kommende Vine, navnlig Bourgognevine - 79
Closterium, se Alger (Grønalger), S. 493 - 79
Clostridium butyricum, se Smørsyrebakterie - 79
Clos-Vougeot, Burgund's mest udstrakte (c. 50 ha) og værdifulde Vinbjerg i Dept Cote-d'Or, mellem Dijon og Nuits - 79
Clot, Antoine Barthélemy, fr.-ægypt. Læge, (1793-1868) - 79
Clothilde, ital. og fr. Prinsesse, (1843-1911) - 79, 80
Clotho, se Moirer - 80
clôture, i det fr. Retssprog Betegnelse for Afslutning af Kamrenes Møder - 80
clou (fr.), Søm. Effektnumret i et Skuespil, paa en Udstilling etc., »Trækplaster« - 80
Clouet, François, fr. Maler, (f. 1522-1572) - 80
Clough, Arthur Hugh, eng. Digter,(1819-1861) - 80
Cloustonit, en Varietet af Jordbeg (Asfalt), som forekommer i en blaa Kalksten ved Ingariess paa Orkney-Øerne - 80
Clovio, Giulio, kaldet Macedo, ital. Miniaturmaler, (1498-1578) - 80, 81
Clown (eng.), se Klovn - 81
Clugny, se Cluny, - 81
Clumber Spaniol, en eng. Hunderace, se Hunde - 81
Clunes, By i Australien, Staten Victoria, 200 km NV. f. Melbourne ved Creswick-Creek - 81
Clunia, se Aranda de Duero - 81
Cluniacensere, en Gren af Benediktinerordenen, der har faaet Navn efter Hovedklostret - 81
Cluny - 81
Cluny (Clugny) (lat. Cluniacum), By i det østlige Frankrig, Dept Sâone-et-Loire - 81
Clupein, en Protamin (s. d.), der fremstilles af Silderogn - 81
Cluse-et-Mijoux, la, Landsby i det østlige Frankrig, Dept Doubs - 81
Cluseret, Gustave Paul, fr. Revolutionsmand (1823-1900) - 81, 82
Cluses, Ry i det østlige Frankrig, Dept Haute-Savoie - 82
Clusia L., Slægt af Guttifererne, Træer ell. oftest epifytiske Buske, der er forsynede med talrige Luftrødder - 82
Clusiaceæ, se Guttiferæ - 82
Clusius, se Lecluse, Ch. de - 82
Clusone, tysk Klausen, Ry i Norditalien, Prov. Bergamo, ligger 38 km NØ. f. Bergamo - 82
Cluysenaar, Jean André Alfred, belg. Historiemaler, (1837-1902) - 82
Clwyd, Flod i Nordwales, Denbigshire, udspringer 13 km SV. f. Ruthin - 82
Clyde, Flod i det sydvestlige Skotland, udspringer paa Gana Hill - 82
Clydesdale, se Clyde - 82
Clydesdale Terrier, en eng. Hunderace, se Hunde - 82
Clymenia, spiralsnoet, flad, skiveformet Ammonit med vinkelbøjede Skillevægge og Sifo paa Indersiden - 82
Clypeastridæ, se Søpindsvin - 82
Clüver (Cluverius), Philipp, tysk Geograf (1580-1623) - 82
Cloelia (lat.) var efter et af Livius o. a. rom. Forf. i forsk. Form overleveret Sagn en rom. Jomfru af fornem Byrd - 82
c/m, d. s. s. conto mio, i Bogholderi = min Konto - 82
cm, forkortet Betegnelse for Centimeter. Kvadratcentkneter betegnes ved cm2, Kubikcentimeter ved cm3. Se Meter - 83
C-mol, den Mol-Tonart, der har C til Grundtone, den har tre *b, for h, e og a. - 83
c/n, d. s. s. conto nostro, i Bogholderi = vor Konto - 83
C. N., Betegnelse for Cyan (Cyanradikalet) - 83
Cn., Forkortelse af det rom. Navn Cnaius, Cniæus, Gnæus - 83
Cnemiornis, se Gæs. - 83
Cnicus L., Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen) med en enkelt Art, C. Benedictus L. (Benediktinertidsel, Korbendikteurt) - 83
Cnidium Cuss., Slægt af Skærmplanterne (Fennikel-Gruppen), oftest fleraarige Urter med mangestraalet Skærm uden Svøb - 83
C-Nøgle, se C og Nodenøgle. - 83
Co., Forkortelse af Compagnie, d. s. s. Handelsselskab. Bruges kun ved Firmanavne for at betegne et Selskabsforhold - 83
Côa, Flod i det nordlige Portugal, Prov. Beira, udspringer nær ved den spanske Grænse, paa Sierra de las Mesas - 83
Coahuila ell. Cohahuila, Stat i den nordligste Del af Meksiko, grænser mod N. og NØ. til de Forenede Fristater - 83
Coalbrookdale, se Madeley. - 83
Coalgate, By i U. S. A., ligger i Staten Oklahoma - 83
coal-measures, en i Nordengland anvendt Betegnelse for visse Aflejringer af Skiferler og Sandstene med mellemliggende Kullag - 83
Coalville, By i England, Leicestershire, ligger 8 km SØ. f. Ashby de la Zoueh - 83
Coanza , se Cuanza. - 83
Coast Range, »Kystkæden«, en Længdekæde langs Kysten af det stille Ocean i Nordamerika - 83, 84
Coast Survey, Statsinstitut i de forenede Stater, der Gradmaaling som Formaal, men opr kun foretog Kystmaalinger. - 84
Coatbridge, By i det sydvestlige Skotland, Lanarkshire, 15 km Ø. f. Glasgow - 84
Coatepec, By i Meksiko, Stat Vera Cruz, ligger 8 km S. f. Jalapa - 84
Coatesville, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 50 km V. f. Filadelfia - 84
Coatt, se Næsebjørn. - 84
Coati, Isla-, Ø i Titicaca-Søen, med Ruiner fra Inca-Tiden, da Øen var helliget Maanen, Solens Hustru - 84
Coaticcook, By i Dominion of Canada, Prov. Quebec, ligger 196 km SSØ. f. Montreal ved C. River - 84
coating, glatte ell. kiprede, klædeagtige Uldstoffer, sværere end alm. Klæde og temmelig fast valkede - 84
Coatzacoalcos, meksikansk Havnestad ved Gampêche-Bugten, ved Mundingen af Floden C. - 84
Coban, By i den centralamerikanske Stat Guatemala, Dept Alta Verapaz - 84
Cobar, By i Australien, Staten New-South-Wales, 150 km S. f. Fort Bourke ved Darling - 84
Cobbett, William, eng. politisk Forf., (1766-1835) - 84, 85
Cobbler (eng.), en Drik, der tilberedes af Vin, stødt Is, Sukker og undertiden Krydderier og drikkes gennem et Halmstraa e. l. - 85
Cobden, Richard, eng. Politiker og praktisk Socialøkonom, »Frihandelens Apostel« og geniale Agitator, (1804-1865) - 85, 86
Cobenzl, Ludvig, Greve, østerrigsk Diplomat (1753-1809) - 86
Cobequid Hills, et Højdedrag i Dominion of Canada, Prov. Nova-Scotia - 86, 87
Cobet, Carl Gabriel, holl. Filolog,(1813-1889) - 87
Cobham, Landsby i det eng. Grevskab Kent, 5 km fra Gravesend - 87
Cobido, se Covado. - 87
Cobija (Puerto la Mar), Havneby i den sydamerikanske Republik Chile, Dept. Antofagasta Cobitis, se Smerling. - 87
Cobourg, By i Dominion of Canada, Prov. Ontario, ligger 111 km NØ. f. Torento ved Nordsiden af Ontario-Søen - 87
Cobra de Capêllo, se Giftsnoge. - 87
Cobragift, den i Giftkirtlen af Brilleslangen Naja tripudians (cobra de capello) indeholdte Gift - 87
Cobras-Øerne, Fællesnavn for Øerne Pemba, Sansibar, Mafia og Lamu ved Afrikas Østkyst. - 87
Coburg (Koburg), Hovedstad i Hertugdømmet C. og, afvekslende med Gotha, Residensen for Hertugen af Sachsen C.-Gotha - 87, 88
Coburg, - 88
1) Halvø ved Australiens Nordkyst, ved Indløbet til Van Diemens-Bugten og ved Melville-Øen skilt fra Dundias-Strædet. - 88
2) By i Australien, Staten Victoria, ikke langt fra Melbourne - 88
Cobæa Gav., Slægt af Polemoniaceer, klatrende Urter med tynde Stængler og ligefinnede Blade - 88
Cocagna ell. rettere Cuccagna (ital.) betyder et Fantasiland, »Slaraffenland« - 88
Cocain-Methyl-Benzoylecgonin, C17H21N04, er et Alkaloid, som forekommer i Cocablade - 88, 89
Cocainisme, se Cocain. - 89
Cocanada, se Kakinada. - 89
Cocaplanten, se Erythroxylon. - 89
Cocceji, Samuel von, preuss. Statsmand (1679-1755) - 89
Coccejus, Johannes, holl. Teolog (1603-69) - 89
Coccidiose, Sygdom fremkaldt af Coccidier (en Gruppe af Sporozoer) - 89
Coccidium, se Sporozoer. - 89
Coccidæ, se Skoldlus. - 89
Coccinellidæ, se Mariehøns. - 89
Coccius, Ernst Adolf, tysk Læge (1825-90) - 89, 90
Coccolithophoridæ, se Flagellater. - 90
Coccoloba L., Slægt af Skedeknæfamilien, Træer ell. Buske med oftest store Blade og smaa Blomster i lange Aks ell. Klaser - 90
Coccosteuis, se Skjoldfisk. - 90
Coccothraustes, se Kærnebider. - 90
Coccus, se Skjoldlus. - 90
Coccus (bot.), i Bakteriologien Fællesbetegnelse for kugleformede Bakterier - 90
Coccygodyni, Smerter og Ømhed i Egnen af Halebenet (Coccyx) - 90
Coccygologi (af coccyx = Gøg), Læren om Gøge - 90
Coccygomorphæ, en Benævnelse brugt af Huxley 1867 for en Gruppe af Skrigefugle - 90
Cocentaina, Goncentaina, By i det østlige Spanien, Prov. Alicante, ligger 57 km N. f. Alicante - 90
Cochabamba, - 90
1) Departement i Republikken Bolivia, ligger mellem Floderne Mamorés, Benis og Rio Grandes øvre Løb - 90
2) Hovedstad i Dep. C. - 90
Cochenille, den paa Kaktusplanten Opuntia coccinellifera levende Skjoldlus, som leverer det velbekendte røde Farvestof - 90, 91
Cochery, - 91
1) Adolphe, fr. Statsmand (1819-1900) - 91
2) George, (1855-1914) - 91
Cochin, se Kotschin. - 91
Cochin, - 91
1) Charles Nicolas, fr. Kobberstikker fra Paris (1688-1754) - 91
2) Charles Nicolas, fr. Tegner og Raderer, (1715-1790) - 91
Cochin, Denis, fr. Politiker, (1851- ) - 91
Cochinchina (Kotshinkina, kin. Kotshintshing), i videste Bet. lig Anam, i snævrere Forstand dettes sydlige Del - 91, 92
Cochins, se Høns. - 92
Cochlea, Sneglen, se Øre. - 92
Cochlearia, se Kokleare. - 92
Cochleæ, af Konkyliesamlere og Konkologer benyttet, nu forældet Navn for enskallede Konkylier, Snegleskaller. - 92
Cochlæus, Johann, rom.-kat. Teolog (1479-1552) - 92
Cochrane, Alexander Dundas Baillie, eng. Politiker og Forf. (1814-90) - 92
Cochrane, Elizabeth, amer. kvindelig Journalist (Pseudonym Nellie Bly), (1867- ) - 92
Cochrane, John Dundas, eng. Rejsende (1780-1825) - 92
Cochrane, Thomas, 10. Jarl af Dundonald, eng., chilenisk, brasiliansk og gr. Admiral, (1775-1860) - 92, 93
Cochut, Pierre André, fr. økonom. Forf. (1807-90) - 93, 94
Cock, Hieronymus, nederlandsk Kunsthandler og Kobberstikker (1510-70) - 94
Cock, - 94
1) Xavier de, belgisk Maler, (1818-1896) - 94
2) Cesar de, Maler og Raderer, (1823-1904) - 94
Cockburn, Ø i den nordlige Del af Huron-Søen - 94
Cockburn, Alexander, eng. Dommer (1802-80) - 94
Cockburn, Sir George, eng. Admiral, (1772-1853) - 94
Cocker, Flod i det nordvestlige England, Cumberland, er Afløb for Crummock Water o. a. Søer i »Lake District« - 94
Cockerell, Charles Robert, eng. Arkitekt og Arkæolog (1788-1863) - 94
Cockerill. John, Industridrivende, (1790-1840) - 94, 95
Cockermouth, se Cocker. - 95
Cocker Spaniel, en eng. Hunderace, se Hunde. - 95
Cockle Sand, farlig Banke c. 15 km N. f. Yarmouth - 95
Cockney, Øgenavn for Londoneren, især den simple, udannede - 95
Cock-pit (engelsk) benævnes paa Dansk det agterste i Alm. aabne Rum i en Lystkutter - 95
cocktail, en fra Amerika stammende Drik, der tilberedes af Cognak, forsk. Likører og Krydderier og drikkes baade kold og varm. - 95
Coclicus, Adrien Petit, nederlandsk Kontrapunktiker, (c. 1500-c. 1563) - 95
Cocolitplader støbes af Gips med indlagte Kokostrevler, er 1,5-7 cm tykke og bruges til lette Vægge og Forskalling af Lofter. - 95
Cocon, Puppehylster, som mangfoldige Insektlarver danner sig, umiddelbart før de gaar over i Puppestadiet - 95
Cocos L., Slægt af Palmerne (Kokos-Gruppen), Træer med høj, slank ell. middelhøj, søjleformet Stamme - 96, 97
Cocos-Øer, se Keeling-Øer. - 97
Cocques, se Coques. - 97
Cocxie, M., se Coxie. - 97
C. O. D. , i Handelssproget Forkortelse af det eng. Udtryk cash on delivery, paa Dansk: kontant Betaling ved Varens Levering. - 97
Coda (ital.), egl. Hale, Slæb, er i Metrikken Slutn. af Canzone-Strofen fra 7. Linie at regne - 97
Codans Bugt (Sinus codanus) er en hos rom. Forf. forekommende Betegnelse for Østersøen - 97
Codde, Pieter, holl. Maler (1599-1678) - 98
Code, er i moderne fr. Retssprog en Lovbog, der i revideret Form indeholder en fuldstændig og systematisk ordnet Samling - 98
Code civil, se Code Napoleon. - 98
Codein, se Opiumsalkaloider. - 98
Codemo, Luigia, ital. Forfatterinde (1828-98) - 98
Code Napoleon - 98, 99
Codex (lat., Flertal codices) betyder opr. Træklods; dernæst brugtes det af Romerne om en Bog af sammenklappede Trætavler - 99
Codex, Alexandrinus, se alexandrinske Kodeks. - 99
Codex regius, det Haandskrift, der uden Sammenligning er det vigtigste af oldislandske Haandskrifter i det kgl. Bibliotek - 99
codicillus, se Kodicil. - 99
Codigoro, By i Norditalien, Prov. Ferrara, ligger 24 km NNV. f. Comacchio - 99
Codiæum variegatum, se Croton. - 99
cod. ms., Forkortelse for codex manuscriptus (lat.), et Haandskrift. - 99
Codogno, By i Norditalien, Prov. Milano, ligger 23 km SØ. f. Lodi - 99
Codringtoft, Sir Edward, eng. Admiral, (1770-1851) - 99, 100
Codrington, William John, eng. General, (1804-1884) - 100
Codrus, se Kodros. - 100
Cody, William Frederik, amer. Bøffeljæger, kendt under Navnet Buffalo Bill (1845-1906) - 100
Coe... (Artikler, der savnes her, maa søges under Cø... - 100
Coehoorn, Menno van, holl. Ingeniørofficer (1641-1704) - 100
Coelho, Francisco Adolpho, portug. Filolog, (1847- ) - 100
Coello, - 100
1) Alonso Sanchez, sp. Maler, (1515/25-1590) - 100
2) Claudio, sp. Maler fra Madrid (c. 1630-93) - 100
coemptio, i rom. Ret den borgerlige Form for Stiftelse al et fuldgyldigt Ægteskab - 100, 101
Coen, Johann Peterssohn (1587-1629), Grundlægger af den nederlandske Koloni i Ostindien - 101
Coenen, Franz, holl. Musiker (1826-1904) - 101
cæur (fr.), Hjerte; i Kortspil »Hjerter« efter det røde Hjerte paa Kortet. - 101
Coeur, moderne Skrivemaade for Cuer, Cueur), Jacques, fr. Storkøbmand og Finansmand, (c. 1395-1456) - 101
Coffea L., Slægt af Krapfam. (Coffea-Gruppen), stedsegrønne ell. sjældnere løvfældende Buske ell. smaa Træer - 101, 102, 103
Coffeyville, By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 222 km S. f. Topeka - 103
Coffin-Øerne, se Bonin-Øerne. - 103
Coffre, Benoit, fr. Maler, (?-1772) - 103
Cofre de Perote, udslukt, 4089 m høj Vulkan i det østlige Meksiko, Staten Veracniz. - 103
Cogalniceano, Michael, rum. Statsmand og,Historiker, (1806-1891) - 103
Coggia, Jerome Eugéne, fr. Astronom, (1849- ) - 103
Coghetti, Francesco, ital. Maler, (1804-1875) - 103
cogito, ergo sum, se Descartes. - 103
Cognac, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Charente - 103, 104
cognatio, cognati, se agnatio og Kognater. - 104
Cognetti de Martiis, Salvatore, ital. Socialøkonom og Historiker (1844-1901) - 104
Cogniard, Brødrene Hippolyte (1807-82) og Théodore (1806-72), fr. Dramatikere - 104
Cogniet, Léon, fr. Maler, (1794-1880) - 104
Cognitio, i det senere rom. Retssprog enhver Undersøgelse, som en Magistrat (Prætoren, Kejseren) foretog i Retssag - 104
cognitio, se causæ c. - 104
cognitor, i den rom. Civilproces den, der af en Part i en Retssag udnævntes til at repræsentere ham under denne Sag - 104
cognomen (lat.), Tilnavn; se nomen. - 104
Cogoleto, Flække i Norditalien, Prov. Genua, ligger 20 km ØNØ. f. Savona ved Genua-Bugten - 104, 105
Cohen, Emil Wilhelm, tysk Mineralog og Geolog, (1842-1905) - 105
Cohenit, se Meteoritter. - 105
Cohn, Clara, tysk Forfatterinde, kendt under sit Pigenavn Clara Viebig, (1860- ) - 105
Cohn, Ferdinand Julius, tysk Botaniker, (1828- ) - 105
Cohn, Fritz, tysk Astronom, (1866- ) - 105
Cohn, Gustav, tysk Socialøkonom, (1840- ) - 105
Cohn, Hermann, tysk Øjenlæge, (1838-1906) - 105
Cohnheim, Julius Friedrich, tysk Læge, (1839-1884) - 105, 106
Cohoes, By i U. S. A., Stat New York, ligger 13 km N. f. Albany ved Mohawk Rivers Udløb - 106
Cohrastryk, se Farveri. - 106
Coiba (Quibo), Ø ved Sydkysten af den mellemamerikanske Stat Panama - 106
Coiffeur (fr.), Haarskærer, Frisør - 106
Coillard, François, fr. protestantisk Missionær (1834-1904) - 106
Coimbatur, Distrikt i den Indobritiske Prov. Madras, S. f. Nilgiri-Bjergene - 106
Coimbra, By i det mellemste Portugal, ligger 217 km N. f. Lissabon - 106
Coin, By i Sydspanien, Prov. Malaga, ligger 32 km VSV. f. Malaga ved Foden af Sierra de Mijas - 106
coincidentia (lat.) betegner i Filosofien overensstemmende, sammenfaldende Fænomener i Tid og Rum - 106
Coira, ital. Navn for Chur. - 106
Coit, Stanton, eng. Socialetiker, (1857- ) - 106
Coiter, Volcher, holl.-tysk Læge og Anatom, (1534-1590) - 106
coitus (lat.), Samleje, Parring, c. anticipatus, Samleje før Ægteskabet; c. damnatus, illicitus, Blodskam. - 107
Coity-Castle, Borgruin nær Bridgend (s. d.). - 107
Coix L., Slægt af Græsfam. med ret forgrenet Straa - 107
Cojutepeque, By i den centralamerikanske Stat Salvador, 35 km NØ. f. San Salvador - 107
Coke, Edvard, Sir (jævnlig kaldt Lord), eng. Retslærd, (1552-1634) - 107
Coke, Thomas William, eng. Godsejer (1752-1842) - 107
cokes (eng.), se Koks. - 107
Col (fr.) (ital. colle, tysk Joch), smal, ikke videre dyb Indsænkning, som fører over en Bjergryg og gerne danner et Pas - 107
Cola Schott., Slægt af Sterculiaceer, Træer med hele, lappede ell. undertiden fingrede Blade og topformet Blomsterstand - 107, 108
Colambaktræ, se Aloëtræ. - 108
Colani, Thimothée, fr. reformert Teolog, (1824-1888) - 108
Colaptes, se Spætter. - 108
col arco, se arco. - 108
Colascione ell. Calascione, et Strengeinstrument, der ligner Mandolinen og spilles med et Plektron - 108
Colban, Adolfine Marie, f. Schmidt, norsk Forfatterinde, (1814-1884) - 108
Colbert, Jean Baptiste, en af Frankrigs mægtigste og betydeligste Statsmænd, (1619-1683) - 108, 109, 110
Colbertisme, se Merkantilisme. - 110
Colbjørnsdatter, Anna, norsk Præstekone, (1665-1736) - 110
Colbjørnsen, Christian, jur. Embedsmand, (1749-1814) - 110, 111
Colbjørnsen, Hans, norsk Handelsmand, (c. 1680-1754) - 111
Colbjørnsen, Jacob Edvard, dansk Retskyndig, (1744-1802) - 111, 112
Colbjørnsen, Peder, norsk Handelsmand og Patriot, (1683-1738) - 112
Colchagua, Prov. i Chile S. f. Santiago - 112
Colchester, By i det sydøstlige England, Essex, 82 km NØ. f. London - 112
Colchester, Charles Abbot, Lord, eng. Politiker (1757-1829) - 112
Colchicaceæ, se Giftlillierne. - 112
Colchiciim L. (Tidløs), Slægt af Giftlillierne, Knoldvækster - 112, 113
Cokhotar, se Jernilte. - 113
Coldcream er en gullighvid salveagtig Blanding - 113
Colding, Ludvig August, dansk Fysiker og Ingeniør, (1815-1888) - 113
Colding, P. J., se Kolding. - 113
Coldinu-Ordenen, et meget gl., hemmeligt Ordensselskab. Nu findes det kun i Sverige - 113, 114
Cold-Spring, By i U. S. A., Stat New York, ligger 22 km V. f. Carmel ved Hudson - 114
Coldwater, By i U. S. A., Stat Michigan, ligger 100 km SSV. f. Lansing ved Coldwater River - 114
Cold-wave betyder Kuldebølge og benyttes som Betegnelse for en Strømning af kold Luft hen over Jorden - 114
Cole, Vicat, eng. Landskabsmaler, (1833-1893) - 114
Colebrooke, Henry Thomas, eng. Sanskritist,. (1765-1837) - 114
Colemanit, et farveløst Mineral bestaar af vandholdig borsur Kalk (2CaO.3B2O3.5H2O) - 114
Colenbrander, Herman, holl. hist. Fort, (1871- ) - 114
Colenso, i den eng. Koloni Natal, kendt p. Gr. a. den der stedfindende Kamp mellem Englænderne og Boererne 15. Decbr 1899 - 114, 115
Colenso, John William, Biskop i Natal, (1814-1883) - 115
Coleoni, se Colleoni. - 115
Coleophora laricinélla, Lærkens Minermøl, lægger sine Æg paa Lærketræer - 115
Coleoptera, se Biller. - 115
Coleosporium Lev., Slægt af værtskiftende Rustsvampe med orangefarvede, i Kæde stillede Sommer- ell. Uredosporer - 115
Coleraine , By i Nordirland,, Grevskab Londonderry, paa begge Sider af Bann, der danner en Havn for smaa Skibe - 115
Coleridge, John Duke, eng. Dommer (1821-94) - 115
Coleridge, - 115
1) Samuel Taylor, eng. Digter og filos. Forf., (1772-1834) - 115, 116
2) Hartley, eng. Forf., (1796- 1849) - 116
3) Sara, eng. Forfatterinde, (1802-52) - 116
Coleridge-Taylor, Samuel, eng. Komponist (1875-1912) - 116
Coleroon, se Kaweri. - 116
Colesberg, By i et Distrikt af s. N. i Kapkolonien - 116
Coles'ske Taarne , se Drejetaarne. - 116
Colet, Louise, f. Révoil, fr. Forfatterinde (1810-76) - 116
coletur, paa Recepter, »sies«. - 116
Colëus Lour., Slægt af Læbeblomstrede (Ocimium.-Gruppen), Urter ell. Halvbuske med store Blade og smaa Blomster - 117
Golfax, Schuyler, nordamer. Politiker (1823-85) - 117
Colguapi (Colhué), Sø i det argentinske Guv. Chubut, - 117
Colhué, se Colguapi. - 117
Colica, se Kolik. - 117
Colico, Flække i Norditalien, Prov. Como, ligger 71 km NNØ. f. Como - 117
Coligny. Flække i det østlige Frankrig, Dept Ain - 117
Coligny, - 117
1) Gasard de Châtilion, Greve af, Admiral af Frankrig, (1519-1572) - 117, 118
2) Odet de, kaldet Kardinalen af Châåtillon, (1517-1571) - 118
3) François de C., Sieur d' Andelot, (1521-1569) - 118
Colima, en af de mindste Stater i Meksiko, ligger ved Stillehavet - 118
Colin (Colins), Alexander, nederlandsk Billedhugger, (c. 1527-1612) - 118, 119
Colins, Jean Guillaume (de), belg.-fr.-Socialteoretiker (1783-1859) - 119
Coliseo, se Colosseum. - 119
Colitis, se Tarmkatarr. - 119
Colius, se Musefugle. - 119
Coll, en af de sydligste Hebrider, hørende til det skotske Grevskab Argyll, 9 km NV. f. Mull - 119
colla (ital.), Sammentrækning af con la - 119
Colladon, Jean Daniel, schweizisk Ingeniør og Fysiker (1802-93) - 119
Collan, Fabian, finsk Forf. og Videnskabsmand., (1817-1851) - 119
Collan, Karl, finsk Forf. og Komponist, (1828-1871) - 119
colla parte (ital.): »med Hovedstemmen«, i Musikstykker: at ledsagende Stemmer skal følge og rette sig efter Hovedstemmen - 119
Colla piscium (lat.), Fiskelim, Husblas. - 119
Collaps, pludselig Sammensynken som Følge af en Indtrædende Svækkelse. ell. Lammelse af Hjertet - 119
coll'arco, d. s. s. col arco, se arco. - 119
Collares, By i Portugal, NØ. f. Cabo da Roca paa en Høj ikke langt fra Atlanterhavet - 119
Collas Maner (Relief-Maner), en ad mekanisk Vej frembragt Raderingsmaade, opfundet 1825 - 119, 120
collatio bonorum, rom. Retsudtryk, se Arveforskud. - 120
collé (fr.), »tillimet«, tæt ved, benyttes navnlig om en Billardbal, der ligger pres; deraf G.-Stød, et Stød bort fra Banden - 120
Collé, Charles, fr. Digter (1709-83) - 120
Collé, Raffaele del, kaldet Raffaelino, ital. Maler fra Borgo San Sepolcro (c. 1490-1566) - 120
collectandi jus (lat.), Retten til at sætte en Kollekt (Indsamling i veldædigt Øjemed) i Gang, se Kollekt. - 120
Collectanea (lat.), »Læsefrugter«, Samlinger af Uddrag af Forfatteres Skrifter, - 120
Collé di Val d'Elsa, By i Mellemitalien, Prov. Siena, ligger 35 km NV. f. Siena ved Elsa - 120
College benyttes i Englands videnskabelige Liv og Undervisningsvæsen i 3 forsk. Betydninger: - 120
1) som Navn paa de Undervisningsanstalter af akademisk Karakter - 120
2) som Benævnelse for videnskabelige Selskaber, som The Royal C. of Physicians og The Royal C. of Surgeons - 120, 121
3) som Navn paa visse Gymnasier, der af hist. Grunde fører Titlen C. i St f. School - 121
Collège, i Frankrig og Belgien: højere Skoler, der forbereder enten til Univ. ell. til andre højere Læreanstalter - 121
Collège de France, Statsanstalt for akademisk Undervisning, særlig i de Discipliner, der vedrører Sprog- og Litteraturstudiet - 121
College Point, Fabrikby i U. S. A., Stat New York, ligger 15 km Ø. f. New York ved Lorag Island Sound - 121
Collegia pietatis (lat. »Fromhedsforsamlinger«), særlige opbyggelige Sammenkomster, som Spener (s. d.) blev Ophavsmand til - 121
ollegia pontifica, katolske Præstekollegier, hvor de vordende Præster uddannes, særlig til Virksomhed i protestantiske Lande. - 121
Collegium, se Kollegium. - C. de propaganda flde, se Propaganda. - 121
collegium (lat.) betegner i den rom. Ret i al Alm. en Samling Personer, der er forenede ved et vist fælles Formaal - 121
col legno (ital., egl. »med Træet«), med Buestokken - 121
Collemaceæ. en til Laverne hørende Fam. med ensartet, bladformet ell. skorpeformet, geléagtigt Løv - 121
Collembola, se Springhaler. - 121
Colleoni (Coleoni), Bartolommeo, ital. Gondottiere, (1400-1475) - 121
Colles, Abraham, skotsk Læge (1773-1843) - 121
Collesano, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 21 km SV. f. Cefalu ved Foden af Pizzo-Antenna - 121
Collet (fr.), Halskrave, Uniformsfrakke med korte Skøder, Køllert. - 121
Collett, en fra London til Kristiania 1683 indvandret Slægt - 121, 122
Collett, Alf, norsk Embedsmand og Specialhistoriker, (1844- ) - 122
Collett, Frederik Jonas Lucian Botfield, norsk Landskabsmaler, (1839-1914) - 122
Collett, Jacobine Camilla, f. Wergeland, norsk Forfatterinde, (1813-1895) - 122, 123
Collett, Jonas, norsk Statsraad, (1772-1851) - 123, 124
Collett, Peter Jonas, norsk Jurist og Litterat, (1813-1851) - 124
Collett, Robert, norsk Zoolog, (1842-1913) - 124
Colletta, Pietro, ital. Historieskriver, (1775-1831) - 124, 125
Colley, skotsk Hyrdehund. Der finden en langhaaret og en korthaaret Varietet. Se Hunde. - 125
Colli, se Collo. - 125
Colliculus seminalis, se Blærehalskirtel. - 125
Collier (fr.), Halsbaand, Halssmykke. - 125
Collier, Jeremy, lærd eng. Gejstlig (1650-1726) - 125
Collier, John Payne, engelsk Litterærhistoriker og Shakespeare-Kritiker (1789-1883) - 125
Collier-Bugten skærer sig fra det ind. Ocean ind i den nordlige Del af Vestaustralien - 125
Collignon, Léon Maxime, fr. Arkæolog og Kunsthistoriker, (1849- ) - 125
Collin, gammel Slægt, hvis Stamfader Niels Baltzersen (d. 1659) var Præst i Aastrup og Starup i Ribe Stift - 125, 126
Collin, Christen Christian Dreyer, norsk Litteraturhistoriker, (1857- ) - 126
Collin, Edgar, dansk Journalist og Teaterhistoriker, (1836-1906) - 126
Collin, Edvard, dansk Embedsmand, (1808-1886) - 126
Collin, Johan Gabriel, sv. Læge, (1794-1879) - 126
Collin, Jonas, dansk Finansmand, (1776-1861) - 126, 127
Collin, Jonas Sigismund, dansk Zoolog, (1840-1905) - 127
Collin, Louis Joseph Raphaêl, fr. Maler, (1850- ) - 127, 128
Collin d'Harleville, Jean François, fr. Digter (1755-1806) - 128
Collings, Jesse, eng. Politiker, (1831- ) - 128
Collingwood, By i Dominion of Canada, Prov. Ontario, ligger 157 kim NNV. f. Toronto ved Georgian Bay af Huron-Søen - 128
Collingwood, Cuthbert, Lord, eng. Admiral, (1750-1810) - 128
Collins, Anthony (1676-1729), eng. Filosof - 128
Collins, Mortimer, eng. Digter og Romanforfatter (1827-76) - 128
Collins, William, eng. Digter (1720-56) - 128
Collins, William, eng. Maler (1788-1847) - 128, 129
Collins, William Wilkie, eng. Romanforfatter, (1824-89) - 129
Collinsia Nutt. Slægt af Maskeblomstrede, enaarige Sommervækster, der bliver 20-30 cm høje - 129
Collinson, Richard, eng. Søofficer og Polarfarer, (1811-1883) - 129
Collinsville, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 20 km, VNV. f. Hartford ved Farmington River - 129
Collioure, By i det sydlige Frankrig, Dept Pyrénées-Orientales - 129
Collipulli, By i den chilenske Prov. Malleco, Dept C. - 129
Cello (ital.), Ft. Colli) ved Transporten af Varer den enkelte Indpakning af hvilken som helst Art, Form ell. Størrelse - 129
Collocalia, se Mursvaler. - 129
Collodium, se Kollodium. - 129
Collomia Nutt., Slægt af Polemoniaceer, en-ell. fleraarige Urter - 129, 130
colloquium (lat.), Samtale. opr. Disciplenes Disputereøvelser i Skolerne - 130
Collot d'Herbois, Jean Marie, fr. Revolutionsmand, (1750-1796) - 130
Col'ottava (ital.), »med Oktaven«, betegner, at man foruden de foreskrevne Noder skal spille Oktaven med - 130
Collum (lat.), Hals. i Anatomien ikke blot om selve Halsen, men ogsaa om halsformede ell. halslignende Dele af forsk. Organer - 130
Collybia Fr., Slægt af Agaricaceernes Fam., kødede Svampe med regelmæssig kredsformet Hat og midtstillet Fod (Stok) - 130
Colman, George (den Ældre), eng. dram. Forf. og Teaterdirektør, (1733-1794) - 130
Colman, George (den Yngre), eng. dram. Forf. og Teaterdirektør (1762-1836) - 130
Colman, Samuel, amer. Landskabsmaler, (1833- ) - 130
Colmance, Louis Charles, fr. Folkedigter (1805-70) - 130, 131
Colmann-Styring, se Dampmaskine. - 131
Colmar, By i Elsass, Hovedstad i Oberelsass - 131
colmatage, se Kolmation. - 131
Colmenar, By i det sydlige Spanien, Prov. Malaga, ligger 30 km N. f. Malaga - 131
Colne, gl By i Nordengland, Lancashire - 131
Colney Hatch, Landsby i Sydengland, Grevskabet Middlesex, 11 km NNV. f. Londonbroen - 131
Colobus, se Marekatte. - 131
Colocasia Schott., Slægt af Arumfam., nær Caladium, Stauder med Knold ell. opret Stamme - 131
Colocynthin, C56H34O23, et Glukosid - 131
Colocynthis, se Citrullus. - 131
Cologna Veneta, By i Norditalien, Prov. Verona, ligger 35 km SØ. f. Verona ved - 131
Cologne, det fr. Navn paa Köln (s. d.). - 131
Cologne, By i Norditalien, Prov. Brescia, ligger 9 km NNØ. f. Chiari nær ved Oglio - 131
Coloma, Pater Luis, sp. Forf., (1851-1915) - 131, 132
Colombat de l'Isére, Marc, fr. Læge, (1798-1851) - 132
Colombe (Colomb, Columb), Michel, fr. Billedhugger, (c. 1430-e. 1512) - 132
Colombes, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine 11 km N. f. Paris - 132
Colombey-Nouilly. Slaget ved C.-N., (1870) - 132, 133
Colombi, Marchesa, se Torriani, Maria. - 133
Colombia (Columbia), Republik i det nordvestlige Sydamerika - 133, 134, 135
Colombiano eller Peso colombiano, Sølvmønt i Republikken Colombia - 135
colombier, se Papir. - 135
Colombina, en af de muntre Soubrettetyper i den ital. commedia dell'arte, Harlekin's ell. Pulcinella's Elskede - 135, 136
Colombo, se Columbus. - 136
Colombo, Giuseppe, ital. Ingeniør og Politiker, (1845- ) - 136
Colombo, Matteo Realdo fra Cremona, ital. Anatomi, ( -1559) - 136
Colon, d. s. s. Tyktarm. - 136
Colon, se Columbus. - 136
Colon, tidligere kaldt Aspinwall, By i den centralamerikanske Republik Panama - 136
Colon, By og Jernbaneknudepunkt paa Cuba, 175 km ØSØ. f. Havana - 136
colonel (fr., af lat. columna, Søjle), Oberst. Lieutenant-c., Oberstløjtnant. - 136
colonia (lat.), Forpagtningsforhold - 136
colonia (lat., af colo, dyrker), Koloni, et Bysamfund, dannet ved samlet Bosættelse af et Antal Borgere fra en Moderstad - 136
Colonia, - 136
1) Dept i den sydamer. Republik Uruguay, ved Rio de la Plata, Ø. f. Floden Uruguays Munding - 136
2) C. del Sacramento, Hovedstad i Departementet af samme Navn, ligger ved Rio de la Plata, 145 km NNV. f. Montevideo - 136
Colonial Office, det eng. Koloniministerium - 136, 137
Colon, Mont eller Collon, Navnet paa et Bjergmassiv i de penninske Alper eller Walliseralperne - 137
Colonna, ital. Slægt, som især er knyttet til Byen Roms Historie - 137
1) Egidio C. (1247-1316), en berømt Teolog, som i Reglen kaldes Ægidius Romanus - 137
2) Sciarra C., en af Bonifacius VIII's ivrigste Modstandere, - 137
3) Stefano C., der styrede Rom som Senator 1328-47 - 137
4) Prospero C. (1452-1523), Feltherre - 137
5) Marcantonio C., ( -1584), sp. Statholder paa Sicilien, - 137
6) Prospero C., (1858- ), Borgemester i Rom. - 137
Colonna, Angelo Michle, ital. Maler (1600-87) - 137
Colonna, Giovanni Paolo, ital. Musiker (ca. 1640-95) - 137
Colonna, Vittoria, ital. Digterinde (1492-1547) - 137
Colonna de Castiglione, se Castiglione, Colonna de. - 137
Colonna, Palazzo, i Rom ved Kvirinalets Fod, paabegyndt ca. 1417 - 137, 138
Colonnato (ell. Colomne), en gl Sølvmønt (Piaster) fra det sp. Sydamerika - 138
Colonne, Édouard, fr. Musiker, (1838-1910) - 138
Colonsay og Oronsay, to Øer bl. de indre Hebrider V. f. Skotland - 138
colonus (lat.) iflg. rom. Retsterminologi overhovedet en Forpagter af en Ejendom paa Landet - 138
Colorado, Stat i U. S. A. - 138
Colorado, Navn paa tre større Floder i Amerika. - 138
1) Rio C., Vestens C., - 138, 139
2) Texas' C. - 139
3) Rio C. ell. Kobu Leufu, Gobu Leobu, den »store Flod«, i Republikken Argentina - 139
colorado, se Cigarer. - 139
Coloradobille, se Kartoffelbille. - 139
Colorado City, By i U. S. A., Stat Colorado, ligger 5 km VNV. f. Colorado Springs - 139
Coloradoit (Tellurkvægsølv), et sort, metallisk Mineral fra Colorado, sammensat: HgTe. - 139
Colorado Springs, By i U. S. A., Stat Colorado, ligger 120 km S. f. Denver - 139
Colorado-Ørken, C. Desert, en ørkenagtig Depression, der forekommer V. f. nedre Colorado River - 139
Colorno, By i Norditalien, Prov. Parma, ligger ved den lille Flod Parma, 5 km S. f. Po-Floden - 139
Colosseum (lat.) »det kolossale«, italiensk Coliseo, det alm. Navn for det Flaviske Amfiteater - 139, 140
Colossæ, se Kolossai. - 140
Colostrum, Raamælk, den Vædske, der af sondres, før den egl. Mælkeafsondring kommer i Gang - 140
Colquhoun, Archibald Ross, eng. Ingeniør og Embedsmand, (1848- ) - 140
Colt, Samuel, nord amerikansk Industridrivende og Opfinder (1814-62) - 140
Coluber, Colubridæ, se Snoge. - 140
Colubrintræ, se Slangetræ. - 140
Columba, se Duer. - 140
Columba (astron.), se Duen. - 140
Columba, den Hellige, irsk Munk, (521-597) - 140, 141
Columbacsermyg, se Kvægmyg. - 141
Columbanus, irsk Munk, (543-615) - 141
Columbarium (lat.), Rum i et Dueslag, ogsaa = Dueslag. i Oldtiden en Niche i ejendommelige Fællesgravanlæg (Ossuarium) - 141
Columbia, se Colombia. - 141
Columbia, District of C., forkortet D. C., Forbundsdistrikt i U. S. A. med Forbundshovedstaden Washington (s. d.) - 141
Columbia er Navn paa fl. Byer i U. S. A., af hvilke nævnes: - 141
1) C. i South Carolina, ligger 208 km NV. f. Charleston ved Congaree River - 141
2) C. i Pennsylvania, ligger 45 km SØ. f. Harrisbury ved Susquehannah - 141
3) C. i Missouri, ligger 55 km NNV. f. Jefferson - 141
4) C. i Tennessee, ligger 41 km SSV. f. Nashville paa venstre Bred af Duck River - 141
Columbia ell. Oregon, Flod i det vestlige Nordamerika - 142
Columbiapresse, en i sin Tid meget benyttet Bogtryk-Haandpresse - 142
Columbit (Baierin, Niobit, Grønlandit) er et Mineral, der væsentlig bestaar af Jernniobat, FeNb206 - 142
Columbium, d. s. s. Tantal. - 142
Columbretes (Slange-Øerne), en til den sp. Prov. Castellon de la Plana hørende ubeboet Øgruppe i Middelhavet - 142
Columbus, Navn paa fl. Byer i U. S. A., hvoraf nævnes: - 142
1) Hovedstaden C. i Staten Ohio, ligger paa venstre Bred af Scioto River - 142
2) C. i Georgia, ligger 160 km SV. f. Atlanta paa venstre Bred af Chattahovehee River - 142
3) C. i Mississippi, ligger 225 km NØ. f. Jackson ved Tombigbee River - 142
4) C. i Indiana, ligger 66 km SØ. f. Indianapolis ved White River - 142
5) C. i Nebraska, ligger 85 km NNV. f. Lincoln - 142
Columbus, Christoffer (ital. Christoforo Colombo, sp. Christobal Colon), Amerikas Opdager, (1446(?)-1506) - 142, 143, 144, 145, 146, 147
Columbus, Samuel, sv. Digter og Sprogmand (1642-79) - 147
Columbus' Æg, Billede paa hvorledes Løsningen af et vanskeligt Problem er forbeholdt Geniet - 147
Columella, Lucius Junius Moderatus, landøkonomisk Forf. - 147
columna (lat.), Søjle, især fritstaaende Æressøjle - 147
Columna vertebralis, d. s. s. Hvirvelsøjle. - 147
Columniferæ, se Søjleblomstrede. - 147
Colutea T. (Blæretræ, Blærebusk, Blærebælg), Slægt af Ærteblomstrede (Astragel-Gruppen), Buske - 147
Colwyn Bay, opblomstrende Søbadested i Nordwales, Denbighshire, 65 km V. f. Chester - 147
Colymbus, se Lom. - 147
Colæus (Allike), se Ravnefugle. - 147
Coma, se Kometer. - 147
Coma (gr.), dyb Søvn, kaldes den dvale- ell. dødlignende Tilstand - 147, 148
Coma Berenices, se Berenikes Hovedhaar. - 148
Comacchio, By i det nordøstlige Italien, Prov. Ferrara, ligger 90 km SSV. f. Venedig - 148
Comanchean, en især af amer. Geologer anvendt Betegnelse for den nedre Kridtformation. - 148
Comancher, se Komantscher. - 148
Comarum, se Potentila. - 148
Comatulidæ, se Sølillier. - 148
Comayagua, Hovedstad for Dept C. i den centralamerikanske Republik Honduras - 148
Comba, Emilio, valdensisk Teolog, (1839-1904) - 148
Combarieu, Jules Léon Jean, fr. Musikforfatter, (1859- ) - 148
Combe, Andrew, skotsk Fysiolog, (1797-1847) - 148
2) George, skotsk Frenolog, (1788-1858) - 148
Combes, Emile, fr. Statsmand, (1835- ) - 148, 149
Combes, François, fr. Historiker, (1816-1890) - 149
Combin, et Bjergmassiv i Walliseralperne, i det schweiziske Kanton Wallis - 149
Combourg, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Ille-et-Vilaine - 149
Combretaceæ, lille Fam. af tokimbladede og frikronede Planter af Myrteordenen, Buske ell. Træer - 149
come (ital.) Sammenligningskonjunktionen som - 149
Come, Frère, se Baseilhac. - 149
Comedia (sp.), er hos Spanierne ikke det samme som den dram. Digtart, man ellers kalder Komedie - 149
Comédie-Française, se Théâtre-Français. - 149
Comedo kaldes smaa, hvidlige Knuder, i Reglen med et mørkt Punkt i Midten, som har deres Sæde i Huden - 149
Comenius, Johan Amos (egl. Komensky efter Faderens Fødeby Komna), Grundlæggeren af den nyere Pædagogik, (1592-1670) - 149, 150, 151
Comeniusselskabet, se Comenius. - 151
Comeniusstiftelse, se Comenius. - 151
Comerre, Léon-François, fr. Maler, (1850- ) - 151
comes (lat., egl. Ledsager; Flertal comites) kaldtes hos Romerne opr. Medlemmer af Statholderens Følge (cohors) - 151
Comes (lat.), Ledsageren, Svaret, er i en Fuga Gentagelsen af Hovedtemaet (Dux, Føreren) - 151
comes stabuli, se comes og Connétable. - 151
Comettant, Oscar, fr. Forf. og Komponist (1819-98) - 151
Comines (Commines), By paa Grænsen af Belgien og Frankrig, 20 km NNV. f. Lille - 151
Comino, en af de maltesiske Øer i Middelhavet, ligger mellem Gozzo og Malta - 151, 152
Comisa, Havnestad paa Øen Lissa. - 152
Comiso, By paa Sicilien, Prov. Siracusa, ligger 33 km NV. f. Modica, 25 km fra Havet - 152
Comissatio (lat.), Sviregilde, Drikkegilde - 152
Comitán ell. Comitlán (San Domingo C.), By i den meksikanske Stat Chiapas, ved Rio Grijalva og ved Grænsen af Guatemala - 152
comitas gentium ell. comitas nationum (lat., fr. courtoisie internationale), egl. den Høflighed, Folkene viser hinanden - 152
comitatus (lat.), egl. Ledsagelse, Følge - 152
Comité maritime international, en i Belgien 1896 dannet Komité, der udsendte Opfordring til Søretskyndige i forsk. Lande - 152
comitia (Flertal; i Enkélttal comitium, s. d.) rom. Folkeforsamling, for saa vidt den træder sammen for at tage Beslutning - 152
1) c. curiata, den ældste rom. Folkeforsamling - 152
2) c. centuriata - 152
3) c. tributa var ikke nogen Forsamling af det hele Folk, men kun af Plebejerne - 152, 153
Comitialis morbus kaldtes Epilepsi (Ligfald) hos Romerne - 153
Comitium kaldtes i det gl Rom en næsten kvadratisk Plads (omtr. 90 m paa hver Led) ved Nordsiden af Forum - 153
commandant, se Kommandant. - 153
Commanderivine, se Cypervine. - 153
comme chez nous (fr.), ligesom hos os. - 153
comme ci comme ça (fr.), nogenlunde, saa som saa. - 153
Commedia (ital.) bruges fra det 16. Aarh. i Italien som Betegnelse for et Lystspil paa Vers ell. Prosa - 153
Commedia dell' arte (ital.) er en Slags improviserede, folkelige Stykker - 153, 154
Commedia divina, se Dante. - 154
comme il faut (fr.), som det bør være, passende; med fine Manerer; paa Moden, o. l. - 154
Commelina L., Slægt af Commelinaceer, hvis Blomster har hudagtige Bægerblade og oftest blaa Kronblade - 154
Commelinaceæ, Familie af enkimbladede Planter af Ordenen Enantioblastæ, en- ell. fleraarige Urter - 154
commemoratio (lat.), Omtale; i den katolske Kirke: Mindefest - 154
commenda, se Kommende. - 154
Commenda, i Middelalderen Betegnelse for en Kontrakt, ved hvilken Nogen overdrog Værdigenstande ell. Penge til en Anden - 154
commendationes, se Kommendationer. - 154
Commentarii (lat.), Optegnelser for at huske en Ting, Noticer - 154
Commentry, By i Mellemfrankrig, Dept Allier - 154
Commer, Franz, tysk Musiker (1813-87) - 154
commercium (lat., af cum og merx, Vare), egl. Handelsomsætning ved Tuskhandel - 154
Commercy, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Meuse, ved venstre Bred af Meuse - 154
Cmmmilito (lat.), Krigskammerat; i fl. Forbindelser ogsaa for Kammerat i Alm. - 154
Commines, Philippe de la Clite de, Sieur d'Argenton, fr. Statsmand og Historieskriver, (c. 1445-1511) - 155
Comminges, gl fr. Prov. i Gascogne ved Pyrenæernes Nordside - 155
Commiphora, Jacq. (Balsamodendron Kunth), Slægt af Balsamfamilien, Træer, hvis Grene ofte er tornede - 155
commission (eng.). dels et særligt overdraget Hverv, dels de Personer, hvem et Hverv betros, - 155
commissioner (engelsk) den, hvem et Hverv er betroet, og bruges navnlig om offentlige Hverv - 155
commission internationale d'enquete, se Undersøgelseskommissioner. - 155
Commisoriale, d. s. s. Kommissorium, se Kommission. - 155
commissum (lat.), hvad der er paalagt, et paalagt Hverv; noget begaaet - 155, 156
commis voyageur (fr.), Handelsrejsende. - 156
committee (eng.). Benævnelse for Udvalg, nedsatte af Parlamentet ell. Regeringen - 156
commodatum (lat.), Betegnelse for den romerretlige Retshandel: Laan til Brug uden Vederlag - 156
Cmmodianus fra Gaza, kristelig Digter i 3. Aarh. - 156
Commodore (Søv.), en Kommandør i den eng. Flaade, der har Kommandoen over en Eskadre ell. Flotille - 156
commodum (lat.), Fordel. (i romanistisk Retsvidenskab) - 156
Commodus, Lucius Ælius Aurelius, rom. Kejser 180-192, (161-192) - 156, 157
Common, Andrew Ainslie, eng. Astronom, (1841-1903) - 157
Commoner, egl. Menigmand, er en Fællesbetegnelse for alle, der ikke som hørende til den eng. Højadel har Sæde i Overhuset - 157
common law (ordret: almindelig, fælles Ret) bruges i eng. Retsterminologi i forsk. Bet. - 157
common sense maa nærmest oversættes ved »sund Sans« ell. »sund Fornuft« - 157
Commons, House of,Underhuset, det folkevalgte Kammer inden for det eng. Parlament - 157, 158
Commonwealth (eng.) (egl. Almenvel, omtr. svarende til lat. res publica) - 158
commotio cerebri, lat. Navn for Hjernerystelse. - 158
commune naufragium (lat.), fælles Skibbrud; c. n. dulce, »fælles Skibbrud er en Trøst« - 158
communio incidens (lat.), rom. tekn. Udtryk for det saakaldte tilfældige Sameje. - 158
Communiqué (fr.), Meddelelse, snart underrettende, snart berigtigende, udgaaende fra en Regering - 158
Como, Prov. i Norditalien - 158
comodo (comodamente) (ital.), bekvem; a suo c., mus. Foredragsbetegnelse, efter Behag. - 158
Comonfort, Ignacio, Præsident i Meksiko 1855-58 (1812-63) - 158
Comorerne, Ilhas de Cornaro, en af 4 Øer bestaaende fr. Øgruppe i den nordlige Del af Mosambikkanalen - 158
Comorin, Kap, Forbjerg, som danner Sydspidsen af Forindien. - 158
Como-Søen, Lago di Como ell. Lario, Romernes Lacus larius, Sø i Norditalien, Lombardiet - 158, 159
Compagni, Dino, ital. Forf., ( -1324) - 159
Compagnie des Indes, et fr. Aktieselskab, stiftet af John Law - 159
Compagnie générale transatlantique , fr. Dampskibsselskab, stiftet i le Havre af de to Brødre Pereire - 159
compagnonnages (af compagnon, »Arbejder«) er Navnet paa visse faglige Organisationer af fr. Haandværkssvende - 159, 160
Companies Acts er Benævnelsen paa en Række eng. Love fra 1862 og senere Aar - 160
company (eng.), Handelsselskab, Companies Acts (s. d.). - 160
comparaison (fré.), Sammenligning; sans c. , udelukkende enhver Sammenligning. - 160
Comparetti, Domenico, ital. Filolog, (1835- ) - 160
comparse (ital.), d. s. s. Statist. - 160
compartimento (Hal.), afdelt Rum; Jernbanekupé; Distrikt - 160
compascuum (lat.), fælles Græsgang; jus compascui ell. compascendi, Ret til at lade sit Kvæg græsse paa en andens Grund - 160
Compayré, Jules Gabriel, fr. Skolemand og Forf., (1843- ) - 160
Compenius, bekendt tysk Orgelbyggerfamilie i 16.-17. Aarh. - 160
compensatio, Udjævning, Modregning (s. d.), Kompensation - 160, 161
Compère, Loyset, berømt nederlandsk Kontrapunktiker, ( -1518) - 161
compiacevole (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: behagelig, med elskværdigt Udtryk. - 161
Compiègne, By i det nordlige Frankrig, Dept Oise - 161
compilatio (lat.), se kompilere. - Quinque compilationes kaldes fem Samlinger af Pavebreve - 161
Compitalia (lat.), i Oldtiden en Folkefest af landlig Karakter, fejret ved de Altre og Smaahelligdome - 161
Compitum (lat.), i Oldtiden Betegnelse for Korsvejen, Stedet, hvor fl. Veje mødes - 161
Compluvium (lat.), en kvadratisk Aabning i Taget, midt over Atrium - 161
compo-board er tynde Plader, sammenlimede af tyndt Træ og Papir - 161
compositum (lat.), noget sammensat; sammensat Ord; composita, sammensatte Lægemidler - 161
Compositæ, se Kurvblomstrede. - 161
compos mentis, at være ved sin Fornufts Brug, er et Retsudtryk for, at en Person har den sædvanlige Handleevne - 161
compossessio (lat.), Sambesiddelse, naar flere i Fællesskab besidder en Ting - 161
Compostella, se Santiago de C. - 161
Compounddynamo er en Dynamo, hvis Feltmagneter har to Beviklinger - 161, 162
Compoundmaskine, se Dampmaskine. - 162
Compoundplader, se Panserplader. - 162
Comprador, egl. Køber, kaldes i Østasien den uundværlige, indfødte Mellemmand - 162
compromissum, Voldgiftsaftale, se Voldgift. - 162
compte(fr.), Beregning, Regnskab, Konto - 162
Compteseletøj, se Kumtesele. - 162
Compton, Edward, eng. Maler, (1849- ) - 162
Compton, Henry, eng. Biskop, (1632-1713) - 162
Comptonia Banks, Slægt af Porsfam. med en enkelt Art, C. asplenifolia Banks, en lav Busk - 162
Comptonit, se Zeolitter. - 162
Comptroller- and Auditor-General, i England en Embedsmand, der svarer til de af Rigsdagen for valgte Statsrevisorer - 162, 163
Compulsoire. Fremgangsmaade til blive bekendt med et Dokument hos en Notar - 163
computatio (lat.), jur. Beregning af Tiden - 163
Computus ecclasiasticus, den kirkelige Beregning, ifølge hvilken Paasken og de andre bevægelige kirkelige Festdage bestemmes - 163
Comstock, George Cary, amer. Astronom, (1855- ) - 163
comte (fr., af lat.), Greve. - 163
Comte, François Charles, fr. politisk Forf. (1783-1837) - 163
Comte, Isidore Marie Auguste François Xavier, fr. Filosof, (1798-1857) - 163, 164, 165
Comte, Pierre Charles, fransk Historiemaler, (1823-1895) - 165
Comtesse (af middelalderlig lat. comitissa), Grevinde, Greves Hustru ell. Enke - 165
Comthurvine, se Cypervine. - 165
Comum, se Como. - 165
Comuneros, Navn paa de kastilianske Borgere, som gjorde Oprør mod Karl V (I) - 165
Comuni (Sette og Tredici), »de 7 og 13 Sogne«, to Bjerglandskaber i Norditalien - 165
Comus, se Komos. - 165
con, ital. Forholdsord: »med« - 165
con abbandono, se abbandonamente. - 165
con affetto, se affettuoso. - 165
con afflizione, se afflitto. - 166
conamen (lat.) i Lægevidenskaben i Sammensætningen c. suicldii, Selvmordsforsøg (ensbetydende med tentamen suicidii). - 166
con amore (ital.), med Kærlighed, af Hjertens Lyst. - 166
conarium, se Corpus pineale. - 166
con bocca chiusa (ital.), »med lukket Mund«, en Betegnelse for Sang uden Tekst og med lukket Mund - 166
conc., Forkortelse stf concentratus, koncentreret, ell. concisus (s. d.). - 166
conca (italiensk), Musling; c. d'oro (den gyldne Muslingeskal), Bugten ved Palermo. - 166
Concarneau, By i det vestlige Frankrig, Dept Finistére, 22 km Ø. f. Quimper - 166
concedo (lat.), »jeg indrømmer det«, »indrømmet«. - 166
Concentus (lat.), egl. Sammensang, dernæst Overensstemmelsen mellem fl. Stemmer, altsaa hvad vi kalder Harmoni ell. Akkord - 166
Concepción (Conception), hyppig forekommende Lokalnavn i det gl. sp. Amerika, betyder »Undfangelse«. - 166
1) By i Chile ved den nordlige Bred af Floden Biobio - 166
2) Den omgivende Provins - 166
3) C. del Uruguay ell. C., By i Argentina (Prov. Entre-Rios) - 166
4) C. del Arauco, d. s. s. Arauco. - 166
5) C., Hovedstad i den colombiske Prov. Garcia Rovira. - 166
6) C., By i den meksikanske Stat Chihuahua - 166
concepi (lat.), jeg har forfattet det - 166
conceptio (lat.), Undfangelse; c. immaculata, (Marias) ubesmittede Undfangelse - 166
Conception, Lille Windwardø, Ø i Bahama-Archipelaget, 60 km SV. f. San Salvador - 166
Conceptionbay, Indskæring paa Nordkysten af Halvøen Avalon i det østlige Newfoundland - 166
concertando ell. concertato (ital.; fr. concertant), koncerterende - 166
concertino (ital.), Koncertstykke, en mindre Koncert (se Koncert). - 166
concerto, se Koncert. - 166
concerts spirituels (fr.), »gejstlige Koncerter«, de store Koncerter, som afholdtes i Paris paa de kirkelige Festdage - 166, 167
concetti (ital.). en stilistisk sententiøs Ordleg - 167
Concha, - 167
1) José Gutierrez, sp. General og Statsmand, (1800-1895) - 167
2) Manuel Gutierrez, sp. General, (1808-1874) - 167
Concha auris, se Øre. - 167
Conchagua, 1236 m høj Vulkan i Republikken Salvador - 167
Conches (C.-en-Ouche), By i det nordvestl. Frankrig, Dept Eure - 167
Conchifera, se Muslinger. - 167
Conchos (Rio de los C.), Flod i det nordlige Meksiko, udspringer paa Sierra Madre - 167
Conchæ præparatæ, se Østersskaller. - 167
Cocierge (fr.), Portner (Portier), Slotsfoged, Fangevogter. - 167
Conciergeriet (fr. la Conciergerie), Fængsel paa den store Seine-Ø i Paris - 167, 168
Concilium bibliographicum, bibliografisk Anstalt, oprettet 1895 af Amerikaneren H. H. Field i Zûrich - 168
Concini, se Ancre. - 168
concisus (lat.) (paa Recepter), skaaren (Rødder, Urter etc.); sædvanlig anvendes Forkortelsen conc. - 168
concitato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: ophidset, i rask og heftig Bevægelse. - 168
conclamatum est (lat.), Talemaade, ordret: »Klageraabet er raabt« *c: der er ikke mere ved den Ting at gøre, alt er tabt - 168
conclusio (lat.), se Konklusion. - 168
Concone, Giuseppe, italiensk Sanglærer og Komponist, (1810-1861) - 168
Concord, - 168
1) By i U. S. A., Hovedstad i Staten New Hampshire, ligger 100 km NNV. f. Boston - 168
2) By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger 33 km V. f. Boston - 168
3) By i U. S. A., Stat North Carolina, ligger 185 km VSV. f. Raleigh - 168
Concordia (lat.), »Enighed«, hos Romerne dyrket som Gudinde - 168
Concordia, By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 185 km VNV. f. Topeka - 168
Concordia, By i den argentinske Prov. Entre Rios, paa højre Bred af Uruguay - 168
concordia res parvæ crescunt, discordia maximæ dilabuntur (lat.), »Ved Enighed vokser en lille Stat, ved Uenighed - 168
Concordia Sagittaria, Landsby i Nordøstitalien, Prov. Venezia, ligger c. 5 km S. f. Portogruaro ved Lemene - 168
concrete, se Beton. - 168
concurrence déloyale (fr.), se illoyal Konkurrence. - 168
concursus, Sammenløben, Sammentræffen, Sammenstød f. Eks. af fl. lige gode Rettigheder til samme Formuegenstand - 168, 169
concursus necessarius, i Strafferetten, at et Forbrydelsesbegreb med Nødvendighed kræver en Samvirken af fl. Personer - 169
concussio, romerretligt Forbrydelsesbegreb, der falder ind under Begrebet Afpresning - 169
Condamine, Charles Marie de la, fr. Geodæt, (1701-1774) - 169
Condé, Navn paa fl. Byer i Frankrig deriblandt - 169
1) C.-sur-Escaut, By og Grænsefæstning i det nordlige Frankrig, Dept Nord, ligger 3 km fra den belg. Grænse - 169
2) C.-sur-Noireau, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Calvados, 50 km SSV. f. Caen - 169
Condé, fr. Fyrsteslægt, Sidelinie til Huset Bourbon - 169
1) Henri I af C., Søn af Louis I af C. (1552-88) - 169
2) Henri II af C., (1588-1646) - 169, 170
3) Henri III Jules af C., (1643-1709) - 170
4) Louis I af C., (1530-1569) - 170
5) Louis II af C., »den store C.«, (1621-1686) - 170, 171
6) Louis III af C., Hertug af Bourbon og Enghien, (1668-1710) - 171
7) Louis Henri af Condé-Bourbon, (1692-1740) - 171
8) Louis Joseph af Bourbon, Prins af C., (1736-1818) - 171
9) Louis Henri Joseph, Prins af C., Hertug al Bourbon, (1756-1830) - 171
condemnatio semper pecuniaria (lat.). d. v. s. »Dommen skal lyde paa Betaling af Penge«. - 171
Conder, Claude Reignier, eng. Palæstina-Gransker, (1848- ) - 171, 172
condictio (lat.) Betegnelse for obligatoriske Klager, og særligt om kvasikontraktmæssige Tilbagesøgningskrav - 172
Condillac, Étienne Bonnot de, fr Filosof, (1715-1780) - 172, 173
con discrezione, se con. - 173
conditio (rigtigere condicio), Betingelse, Tilstand, Beskaffenhed - 173
con dolcezza, se con. - 173
con dolore, se con. - 173
Condom, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Gers - 173
condominium (lat.), Sameje. Smlg. Kondominat. - 173
Cóndor, Guldmønt i Chile = 20 Pesos - 173
Condorcet, Marie Jean Nicolas Caritat, Marquis de, fr. Revolutionsmand, Matematiker og filos. Skribent, (1743-1794). - 173, 174
Condoritræ, se Koraltræ. - 174
Condottiere (ital., af det latinske conducere) Betegnelse for en Fører af Soldtropper i Italien - 174
Condrieu (Condrieux), By i det østlige Frankrig, Dept Rhone - 174
Condroz, det paa Cæsars Tid af de germanske Condrusi beboede Landskab i Belgien mellem 174 Meuse, Ourthe og Lesse - 174
con duolo, se con. - 174
Condurangobark (Cortex Condurango}. i Sydamerika Middel mod Slangebid, Syfilis og Kræft - 174, 175
Condyloma kaldes en vorteagtig, blød og fugtig Form af smaa Hudsvulster - 175
Condylura (Stjernemuldvarp), se Muldvarp. - 175
condylus, se Led. - 175
Condys liquid er en Opløsning af Natriumpermanganat (manganoversurt Natron). - 175
Conegliano, By i det nordøstlige Italien, Prov. Treviso, ligger 27 km N. f. Treviso - 175
Conegliano, italiensk Maler, se Cima. - 175
Conejera, ubeboet Ø mellem de sp. Balearer Mallorca og Gabrera - 175
con espressione, se con. - 175
Coney Island, »Kaninøen«, en lille Sandø, der ligger nær Kysten S. f. New York og danner den vestligste Del af den Sandbanke - 175
confarreatio (lat.) kaldtes i Rom den højtideligste Form for Indgaaelsen af et Ægteskab - 175
confer (lat., afkortet cf. ell. c/r.), conferatur, jævnfør, sammenlign. - 175
confessio (lat.), Bekendelse; c. fidei, Trosbekendelse; c. augustana, Augsburgske Konfession. - 175
confessio in jure (lat.). I den rom. den af Indstævnte for Prætor afgivne Anerkendelse af Søgsmaalets Rigtighed - 175
Confessionarius (lat.), Skriftefader - 175
Confessio tetrapolitana (d. v. s. Firstads-bekendelsen), der den 11. Juli 1530 paa Rigsdagen i Augsburg overraktes Kejseren - 175
confessores, se Bekendere - 175
confessoria actio, romerretlig Betegnelse for den Klage, ved hvilken en Servitut-Ret gjordes gældende - 175
confetti (ital.). Sukkerkugler, Konfekt, smaa farvede Papirslapper - 175
confinium (lat.), Grænseomraade, Grænse - 176
confiteor (lat., jeg bekender), Betegnelsen for den Syndsbekendelse, som den rom.-kat. Præst aflægger ved Messens Begyndelse - 176
confiture(s) (fr.), kandiserede Frugter, Konfekt, Sukkergodt, Konfiturer, Syltetøj. - 176
Conflans, se Albertville. - 176
Conflans-Sainte-Honorine, Flække i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 22 km NV. f. Paris - 176
Confolens (lat. Confluentes), By i det vestlige Frankrig, Dept Charente, ved Viennes og Goires Forening - 176
Confolensit, en blegrød Varietet af Mineralet Montmorillionit fra Confolens i Dept Charente, Frankrig. - 176
Conforti, Rafaello, ital. Statsmand (1808-80) - 176
confrater (lat., fr. confrére), »Medbroder«, Kollega, Embedsbroder - 176
Confrérie de la Passion, Passionsbrødrelavet, er rimeligvis dannet i 14. Aarh - 176
con fretta, se con. - 176
Confucius, se Kung-futse. - 176
con fuoco, se con. - 176
Congaree, Flod i U. S. A., Stat South Carolina - 176
congé (fransk), Orlov, Afsked - 176
Gonger, Havaal, se Aa1. - 176
Congeria-Lag ell. pontiske Lag kaldes nogle i Wien-Bækkenet m.v. forekommende Brakvandsaflejringer - 176
congiarium (lat.), en Gave af en Congius; i den rom. Kejsertid de Gaver af Levnedsmidler, som Kejseren uddelte til Almuen - 176
congius, lat., hos Romerne i Oldtiden et Maal for flydende Varer, 1/8 af en Amfora = 3,275 l - 176
Congleton, By i det nordvestlige England, Cheshire - 176
Congo, se Kongo. - 176
con grandezza, se con. - 176
con gravità, se con. - 176
con grazia, se con. - 176
Congress, den amer. lovgivende Forsamling, se Nordamerikanske Fristatter. - 176
Congreve, William, eng. dram. Forf. (1670-1729) - 176, 177
Congreveske Raketter, se Raket. - 177
Congreveske Tændstikker, se Tændstikker. - 177
Congrevetryk, en af den eng. Ingeniørgeneral William Gongreve opfunden Metode til Fremstilling af Flerfarvetryk - 177
con gusto, se con. - 177
Connydrin, C5H10N.CHOH. CH2CH3, er et Alkaloid - 177
Coni, se Cuneo. - 177
Conidia, se Konidier. - 177
Coniferin, C16H22O8.2H2O, er et Glykosid - 177
Coniferæ, se Naaletræer. - 177
Coniin, G5H9(C3H7)NH, er et Alkaloid - 177, 178
Conil, By i det sydlige Spanien, Prov. Cadiz, ligger ved Kysten af Atlanterhavet, 15 km V. f. Cap Trafalgar - 178
con impeto, se con. - 178
Coninck, Malere, se Koninck. - 178
Coninck, de, en ældgammel, fra Brabant stammende Adelsslægt - 178
Coninck, Adolphe Louis Charles de, dansk Embedsmand og Politiker, (1814-1872) - 178
Coninck, Frédéric de, dansk Handelsmand, (1740-1811) - 178
Coninck, Louis de, dansk Søofficer, (1788-1840) - 178
Coninck, William Frédéric de, dansk Oversætter, (1822-1906) - 178
Coninxloo, Gillis (Aegidius) van, flamsk Landskabsmaler, (1544-1607) - 179
Conirostres, Fugle med kegledannet Næb, den fjerde Familie af Spurvefugle (Passeres) - 179
Conisborough Castle, se Doncaster. - 179
Conium, se Skarntyde. - 179
conjugata, se Bækken. - 179
Conjugatæ, se Alger (Grønalger). - 179
conjugium (lat), Ægteskab. - 179
Conjunctiva, Øjets Bindehinde, se Øjenlaag. - 179
Conjunctivitis, se Øjenbetændelse. - 179
conjuratio (lat.), Sammensværgelse, Sammenslutning af Personer, der har bundet sig overfor hinanden ved et edeligt Løfte. - 179
conjux (lat.), Ægtefælle. - 179
Conkling, Roscoe, nordamer. Politiker (1829-88) - 179
con leggerezza], se con. - 179
con moto, se con. - 179
Conn. (sjældnere Ct.), officiel Forkortelse af Navnet paa den nordamerikanske Stat Connecticut. - 179
Connaissance des temps, se Efemeride. - 179
connaissement, se Konnossement. - 179
Connarit, et Mineral af Sammensætning H4Ni2Si3O10 - 179
Connaught, den nordvestlige og mindste af Irlands fire Prov. - 179
Connaught, Arthur, Hertug af, (1850- ) - 179
Conneau, Henri, fr. Læge (1803-77) - 179
Conneaut, By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 3 km fra Erie-Søen - 179
Connecticut, Flod i U. S. A., Hovedfloden i Ny-Englandsstaterne - 179, 180
Connecticut, Stat i U. S. A., udgør den sydlige Del af Ny-England og er en af de 13 opr. Stater - 180
Connecticut Sund, se Long Island. - 180
Connell, se O'Connell. - 180
Connellit, Mineral af heksagonal Krystalform og klar blaa Farve - 180
Connellsville, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger ved Youghhigony River - 180
Connemara, se Galway. - 180
Connersville, By i U. S. A., Stat Indiana, ligger 90 km ØSØ. f. Indianapolis - 180
Connétable var i Slutn. af den rom. Kejsertid en højere Embedsmand, der havde Opsynet over de kejserlige Stalde - 180
connex, se Konneksitet. - 180
Conno, se O'Connor. - 180
connubio (ital.), Ægteskab, kaldtes den Sammenslutning, som 1852 fandt Sted i det sardinske Deputeretkammer - 180
connubium (lat.), Ægteskab; især Ret til at indgaa et Ægteskab, der anerkendes af Staten - 180, 181
Conocardium, en i palæozoiske og ældre mesozoiske Dannelser fundet Musling med trekantede Skaller, der gaber bagtil. - 181
Conodonter, meget smaa, spidse ell. kamformede Kæber af Ledorme, fundne i kambriske Aflejringer i de russ. Østersøprovinser - 181
Conolly, John, eng. Sindssygelæge (1796-1866) - 181
con passione, se con. - 181
Conques, Flække i det sydvestlige Frankrig, Dept Aveyron - 181
Conquistador, sp. *c: Erobrer, Betegnelsen for de første Erobrere af det fhv. sp. Amerika - 181
Conrad, Johannes, tysk Statistiker og Socialøkonom (1839-1915) - 181
Conrad, Joseph, eng. Forf., (1857- ) - 181
Conrad, Michael Georg, tysk Forf. (1846- ) - 181
Conrad, Timothy Abbot, amer. Konkyliolog og Palæontolog (1803-77) - 181
Conradi, Andreas Christian, norsk Læge, (1809-1868) - 181
Conradi, August, tysk Komponist (1821-73) - 181, 182
Conradi, Georg Johannes, tysk Præst, (1679-1747) - 182
Conradi, Hermann, tysk Forf., (1862-1890) - 182
Conradi, Johan Gottfried, norsk Musiker, (1820-1896) - 182
Conradsen, Harald, dansk Medaillør og Billedhugger, (1817-1905) - 182
Conrad von Hötzendorf, Franz, østerr.-ungarsk General, (1852- ) - 182, 183
Conrart, Valentin, fr. Forfatter (1603-75) - 183
Conrat, Max Joseph Adolph, tysk Retslærd, f. Cohn, (1848-1911) - 183
Conring, Herman, tysk Videnskabsmand, (1606-1681) - 183, 184
Consalvi, Ercole, ital. Kardinal, (1757-1824) - 184
Conscience, Hendrik, flamsk Romanforfatter og Novellist, en af den flamske Bevægelses Forkæmpere, (1812-1883) - 184, 185
conscience money (eng.), »Samvittighedspenge«, anonymt indsendte Pengesummer, for hvilke man har bedraget Statskassen. - 185
consecutio (lat.), Følge, Slutning - 185
conseil (fr., af lat. consllium), Raad, Raadsforsamling. i Frankrig - 185, 186
conseil d'état (fr.), Statsraad, er Navnet paa en ejendommelig offentlig Institution i Frankrig - 186, 187
conseil international des Sapeurs-Pom-piers, en international Sammenslutning af Brandvæsensorganisationer - 187
conseiller (fr.), Raadgiver, Medlem« af et conseil - 187
conseils prud'hommes, se Arbejdsstridigheders Bilæggelse. - 187
consensus gentium (lat.), en overensstemmende Opfattelse mellem Folkene - 187
consentes dii (lat., de »samværende Guder«) kaldtes hos Romerne den øverste Gudekreds - 187
Conservatoire national des arts et métiers i Paris er en storartet, væsentlig polyteknisk Institution til Industriens Fremme - 187
Consett, By i det nordlige England, Durhamshire - 187
Conshohocken, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 21 km NV. f. Philadelphia ved Schuylhill River - 187
Considerant, Victor Prosper, fr. Socialist (1808-93) - 187
consideration, eng. Retsudtryk for, at et Løftes Gyldighed er afhængig af en vis Modydelse, se causa. - 187
consiglio di stato (ital.), Statsraad, en ital. Institution, der nærmest svarer til det fr. conseil d'état (s. d.). - 187
Consilia evangelica (lat.), se Evangeliske Raad. - 187
consiliarius (lat.), Raadgiver, Medlem af et Raad, Bisidder - 187
consilium (lat.), Dom, Raad, Raadslagning, Raadsforsamling - 187
consilium abeundi (lat.), det Raad at gaa bort, en Form for en Students Bortvisning - 187, 188
Consolato del Mare, et meget omfangsrigt og for nyere Søret grundlæggende Arbejde - 188
consolidatio (lat.), se Konsolidation. - 188
Consols (eng.) er en kort Betegnelse for konsolideret ell. funderet Statsgæld - 188
Consommé er en meget stærk Kødsuppe, hvortil der ikke blot er anvendt Oksekød, men tillige Kalvekød og Høns. - 188
con sordino, se con. - 188
consorteria (ital.) (d. s. s. Kammeraderi) var i Aarene omkr. 1870 et Spottenavn for det gammelliberale Parti i Italien - 188
consortes litis (lat.), Procesfæller, se Procesfællesskab. - 188
consp. (lat.) paa Recepter, Forkortelse af consperge, bestrø (f. Eks. Piller). - 188
con spirito, se con. - 188
constable (eng.). I England: fast ansatte Politibetjente - 188
Constable , Archibald (1774-1827), skotsk Forlægger - 188
Constable, John, eng. Landskabsmaler, (1776-1837) - 188, 189
constabulus, se Connétable. - 189
Constans, rom. Kejser 337-350 - 189
Constans II, byzantinsk Kejser 641-668 - 189
Constans, Jean Ant. Ernest, fr. Statsmand, (1833-1913) - 189
Constant, Benjamin, fr. Maler, (1845-1902) - 189
Constant de Rebecque, Henri Benjamin, altid kaldt Benjamin Constant, fr. Politiker og Forf., (1767-1830) - 189, 190
constantia (lat.), »Karakterfasthed«. C. Augusti *c: »Kejserens Karakterfasthed«, personificerede kejserlig Dyd - 190
Constantia, et Distrikt i Kaplandet, bekendt for sine udmærkede Vine. - 190
Groot Constantia, 11 km S. f. Kapstaden - 190
Constantina, By i det sydvestlige Spanien, Prov. Sevilla (Andalusien) - 190
Constantine, det østligste Dept i Algier mellem Tunis og Dept Algier - 190, 191
Constantinsborg, opr. Stadsgaard, Hovedgaard i Ning Herred, SV. f. Aarhus - 191
Constantinus med Tilnavnet Afer eller Africanus, Læge, (c. 1018-?) - 191
Constantinus, se Konstantin. - 191
Constantius I, Flavius Valerius (med Tilnavnet Chlorus, den Blege), rom. Kejser ( -306) - 191
Constantius II, Flavius Julius, rom. Kejser 337-361 - 191
Constanza (rum. Constanta, tyrk. Kystendsche). By i Rumænien, Landskabet Dobrudsha ved det sorte Hav - 191
Constipantia, d. s. s. Obstipantia, Stoppemidler. - 191
Constitución (tidligere Nueva Bilbao), Havnestad i Prov. Maule i Chile, ved Rio Maules Munding - 191
Constituens kaldes indifferente Stoffer, bringer Lægemidlernes virksomme Stof i en ønsket Form - 191
Constituiçâo, By i det sydlige Brasilien, Prov. Sao Paulo, beliggende ved Piracicabas Fald - 192
Constitutio (lat.), er Navnet paa de af de rom. Kejsere udstedte Forordninger og trufne Retsafgørelser - 192
Constitutio criminalis Carolina eller »die peinliche Gerichtsordnung Keiser Karls V« (ofte i al Korthed kaldet »Carolina« - 192
Constitution (eng.), Statsforfatning, Forfatningslov, Constitutional law, Statsforfatningsret - 192
Constitutiones apostolicæ, se apostoliske Konstitutioner. - 192
Constitutio Valdemariana ell. Valdemari: »Item skal Hertugdømmet Sønderjylland aldrig forenes med Danmarks Rige ...« - 192
constitutum, romerretligt Udtryk for et formløst, men dog forbindende Løfte om at betale sin egen ell. en andens Gæld - 192
constitutum possessorium, Betegnelse for det Forhold, at en Person gaar over til at besidde en Ting paa en andens Vegne - 192
Constrictor, en Muskel, anbragt i Væggene af et kanalformet Hulrum, så at den ved sin Sammentrækning kan forsnævre dette. - 192
Constringentia, Lægemidler, der kan faa Vævene til at trække sig sammen, altsaa ganske tilsvarende til Adstringentia (s. d.). - 192
Consualia (lat.), Fest for Consus. - 192
Consuegra (Romernes Consaburum), By i Spanien, Prov. Toledo ved Amarguillo - 192
consuetudo (lat.), Sædvane, særlig ogsaa Retssædvane - 192, 193
consularis (lat.), en forhenværende Konsul - 193
consulta (ital., sp.), Raad, Raadgivning, raadgivende Forsamling - 193
Consus (lat.), rom. Gud. C. synes opr. at have været en landlig Høstguddom og Husdyrenes Værnegud - 193
cont., Forkortelse af contusus. - 193
Contades, Louis Georges Erasme, fr. Marskal (1704-93) - 193
Contagium, se smitsomme Sygdomme. - 193
contango, se Report. - 193
contarii, se contus. - 193
Contarini, venetiansk Adelsfamilie. - 193
1) Domenico I G., Doge 1043-71 - 193
2) Giacomo C., Doge 1275-80 - 193
3) Andrea C., Doge 1367-82 - 193
4) Francesco C., Doge 1623-24. - 193
5) Nicola C., Doge 1630-31 - 193
6) Carlo C., Doge 1655-56 - 193
7) Domenico II G., Doge 1659-74 - 193
8) Ludovico G., Doge 1676-84. - 193
Ludovico G. (d. 1653) - 193
Contarini, Gasparo, Venetianer af fornem Byrd (1483-1542) - 193
Contarini, Giovanni, venetiansk Maler, (1549-f. 1604) - 193, 194
Contat, Louise, fr. Skuespillerinde (1760-1813) - 194
Contatvine dyrkes i Omegnen af Avignon og Carpentras i forsk. Kvaliteter. De røde er de bedste. - 194
Conte, et fr. Ord, der betegner en kortere Fortælling i Poesi ell. Prosa - 194
Conté, Nicolas Jacques, fr. Mekaniker og Maler (1755-1805) - 194
contempt of court (eng.), d. v. s. »Foragt for Retten« - 194
con tenefezza, se con. - 194
content, tilfreds; i det engelske Overhus' Forretningssprog ved Afstemninger, d. s. s. bifaldet (i Modsætning til: non c.). - 194
Contenta (af lat. contentum), Indhold (af et Brev, en Bog o. desl.), Hovedpunkter (i et Skr. etc.) - 194
Contessa-Bugten, ældre Navn for Rendina-Bugten Ø. f. den chalkidiske Halvø i Grækenland - 194
contestatio litis (lat.), se litis contestatio. - 195
Conthey, tysk Gundis, By i Schweiz, Kanton Wallis, ligger 5 km V. f. Sion - 195
Conti, rom. Adelsslægt, som omtales i 11. Aarh. - 195
Conti (Gonty) var opr. Navnet paa en Gren af Slægten Mailly, som ejede dem lille By C. ved Amiens - 195
1) Armand af Bourbon, Prins af C., (1629-1666) - 195
2) Louis Armand af Bourbon, Prins af C., (1661-1685) - 195
3) François Louis af Bourbon, Prins af C., (1664-1709) - 195
4) Louis François I af Bourbon, Prins af C. (1717-1776) - 195
5) Louis François II Joseph af Bourbon, Prins af C., (1734-1814) - 195
6) Amélie Gabriele Stéphanié Louise, Prinsesse af C., (1756-1825) - 195
Conti, Bernardino de (ogsaa Bernardinus de Comitibus ell. Comes), ital. Maler - 195, 196
Conti, Carlo, ital. Komponist (1797 - 1868) - 196
Conti, Charles Étienne, fransk Politiker (1812-72) - 196
Conti, Nicolo de, ital. Rejsende fra 15. Aarh. - 196
Contich (Contigh), Flække i den belg. Prov. cg Arrond. Antwerpen - 196
continuo, se basso continuo. - 196
continuous voyage, continuité du voyage, se Rejseteorien. - 196
Continustol, se Spinding. - 196
contio (lat.), Forsamling, især af Folket, men ogsaa af Hæren, sammenkaldt for at paahøre noget - 196
conto (ital.), se Konto og Bogholderi. - 196
Conto, Monte C., Bjerg i Norditalien, Prov. Sondrio - 196
conto a meta, se a meta. - 196
Contocorrent, se Kontokurant. - 196
Conto de reis er i Portugal og Brasilien, Betegnelsen for en Sum af 1000 Milréis ell. en Mill. Reis - 196
conto finto. Ved Forretning med nye Artikler ell. ny Plads anmoder Forretningsmanden om en fingeret Regning (c. f.) - 196
Contorniati (Kontorniater), rom., møntlignende Bronzestykker fra 4.-5. Aarh. e. Kr. - 196, 197
Contortæ, se Snokronede. - 197
contra bonos mores (lat.), stridende mod gode Sæder. - 197
Contractio venæ (lat.), Straalens (»Aarens«) Sammentrækning tæt uden for Udstrømningsaabningen. Se Hydrodynamik. - 197
contractus, se Kontrakt. - 197
contradictio in adjecto, Modsigelse i Tillægsordet - 197
contra legem (lat.), stridende mod Loven. - 197
contr'alto, se Alt. - 197
contra principia negantem disputari non potest(lat), »Med den, som nægter Grundsætningerne, kan der ikke disputeres« - 197
contraria actio. (om Kontraktsforhold) - 197
contra sextum (lat.) (underforstaaet præceptum *c: Bud), mod det 6. Bud. - 197
Contrasto (ital.). lyrisk Digt ell. Vekselsang i Dialogform - 197
contrat à la grosse (ell. prêt à la grosse ell. prét à la grosse aventure}, Bodmeri (s. d.). - 197
contra vim non valet jus (lat.), »Over for Magten gælder Retten ikke«; »Magt gaar for Ret«. - 197
contre (fr.), »imod«, bliver ofte anvendt i Sammensætninger; smlg. Kontre... - 197
contrectatio (lat.), i Romerretten Fravendelse af en Ting - 197
contre-escarpe, se Kontreskarpe. - 197
contrefort (fr.), Stræbepille, særlig i gotisk Arkitektur. - 197
contre-garde, se Kontregarde. - 197
contre-pente, se Glacis. - 197
Contreras, Juan, sp. Marskal, (1807-?) - 197
Contreras, Juan Senen, sp. General, (1760-1826) - 197
Contreras y Munoz, Rafael, sp. Arkitekt og Kunsthistoriker, (1824- - 197, 198
Contrexéville, fr. Badested i Dept Vosges, 30 km fra Bourbonne - 198
contritio (lat.), se Bod. - 198
Contrôleur general des finances, se Generalkontrol. - 198
contubernium (lat.), egl. Teltkammeratskab i Krigen; deraf contubernales, Folk, der deler Værelse med hinanden - 198
Contucci, A., se Sansovino. - 198
contumacia, Trods, Genstridighed, Ulydighed mod en Lov ell. retslig Akt - 198
contus (lat., af gr.), lang Stang, hvormed t. Eks, en Baad stages frem - 198
Contusio (lat., ligefremt oversat: Stød) i Lægevidenskaben: systematisk Navn paa alle Lidelser fremkomne ved Stød uden Saar - 198
contusus (lat.), paa Recepter: knust. - 198
Conularia, en uddød Dyreslægt, hvis Krop var omgivet af et som en firsidet Pyramide formet Kalkrør - 198
Conurinæ, Conurus (Kilehaler), se Papegøjer. - 198
Conus, se Keglesnegl. - 198
Conus arteriosus, se Fisk (Hjertet). - 198
Convallamarin, C23H44O12, er et Glykosid, der findes i Liljekonvaller - 198
Convallaria L., Slægt af Konvalfam. med en enkelt Art C. majalis L. (Liljekonval), en fleraarig Urt med krybende Rodstok - 198, 199
Konval-familien. - 199
conventio in manum (lat.), i den ældre Romerret en Stiftelse af Ægteskab - 199
convention kaldes i Nordamerika en Forsamling af et politisk Partis udvalgte Mænd - 199
Convention nationale er Betegnelsen for den fr. Revolutions tredie lovgivende Forsamling - 199
conventus, se Konvent. - 199
Conversano, By i Syditalien, Prov. Bari, paa en Høj 8 km fra Adriaterhavet - 199
Converse, Frederick Shepherd, amer. Komponist,(1871- ) - 199
conversi (lat.: »omvendte«),; se Konvertitter og Lægbrødre. - 199
conveyance (eng.), betyder Befordring, Overførelse o. l. og bruges i det jur. Sprog - 199
convivium (lat.), Gæstebud, Gilde (s. d.). - 199
Convocation, Navnet paa hver af de to Synoder inden for Englands to Ærkestifter, Canterbury og York - 199, 200
Convolvulaceæ, se Snerlefamilien. - 200
Convolvulin, C54H96O27, er et Glykosid, der Vindes af Jalapeknolde - 200
Convolvolus L. (Snerle, norsk Vindel), Slægt af Snerlefamilien, slyngende, nedliggende ell. oprette Urter ell. Halvbuske - 200
Conway, gl By i Carnarvonshire i det nordlige Wales, 2 km oven for Floden C.'s Munding - 200
Conway, Sir William Martin, eng. Kunstforfatter og Opdagelsesrejsende, (1856- ) - 200
Conwentz, Hugo Wilhelm, tysk Naturforsker, (1855- ) - 200, 201
Conze, Alexander Christian Leopold, tysk Arkæolog, (1831-1914) - 201
Cook, Mount, Ahoarangi, det højeste Bjerg paa Ny Zeeland, ligger omtr. midt i de sydlige Alper og naar 3768 m - 201
Cook, Eliza, eng. Digterinde (1818-89) - 201
Cook, Frederick Albert, amer. Doktor og Polarrejsende, (1865- ) - 201
Cook, James, eng. Opdagelsesrejsende, (1728-1779) - 201, 202
Cook, Thomas, Stifter af det verdensberømte C.'ske Rejsebureau i London (1808-92) - 202
Cooke, Benjamin, eng. Musiker (1734-93) - 202, 203
Cooke, John Esten, amer. Forf (1830-86) - 203
Cooke, Thomas, eng. Optiker (1807-68) - 203
Cooke, William Fothergill, Sir, eng. Elektriker (1806-79) - 203
Cookeit, se Glimmer. - 203
Cook Inlet (Cook Sound), Bugt af det stille Ocean, mellem Alaskakæden og Kenai-Halvøen - 203
Cooks Nordkap, se Irkaipij. - 203
Cooks-Stræde adskiller Ny Zeelands Nord- og Sydø - 203
Cookstown, By paa Irland, Grevskabet Tyrone, ligger 80 km V. f. Belfast - 203
Cooks-Øerne, Hervey-Øerne, Mangaiaarchipelaget, en polynesisk øgruppe i det stille Ocean, SV. f. Tahiti - 203
Cooktown, Havneby i det nordlige Queensland, ved Endeavour-Floden - 203
Coolgardie, Centrum for Gulddistriktet C. i Vestaustralien, ligger ØNØ. f. Perth - 203
Coolus, Max René Weill, kaldet Romain, fr. Dramatiker, (1868- ) - 203
Coomans, Pierre Olivier Joseph, belg. Historie- og Genremaler, (1816-1889) - 203
Coomassie, se Kumassi. - 203, 204
Cooper, den største Indlandsflod i Australien - 204
Cooper, se Shaftesbury. - 204
Cooper, Abraham, eng. Slagmaler, (1787-1868) - 204
Cooper, eng. Miniaturmaler-Familie. - 204
1) Alexander, (c. 1605-1660) - 204
2) Samuel, (1609-1672) - 204
Cooper, Astley Paston, Sir, eng. Kirurg, (1768-1841) - 204
Cooper, James Fenimore, amer. Romanforfatter (1785-1851) - 204, 205
Cooper, Peter, amer. Industridrivende og Filantrop,(1791-1883) - 205
Cooper , Thomas Sidney, eng. Dyrmaler, (1803-1902) - 205
Cooper-Bjergene, en sandsynligvis vulkansk Bjergkæde i Kejser Vilhelm's Land i det nordøstlige Ny-Guinea. - 205
Coorg (Kurg, indisk Kodagu), britisk Prov. i det sydvestlige Forindien paa Skraaningerne af de vestlige Ghats - 205
Coornhert, Dirck Volchertsen, holl. Forf. og Frihedsmand, (1522-1590) - 205
Coorongit, en Slags mineralsk Kautsjuk fra Coorong Distrikt i Sydaustralien. - 205
Copaiba Mill. (Copaifera L.), Slægt af Cæsalpiniaceerne, Træer med ligefinnede Blade - 205
Copaifera, se Copaiba. - 205
Copán, Indianerlandsby i Republikken Honduras i Mellemamerika, ligger 38 km SV. f. Santa Rosa - 205, 206
Cope, Charles West, eng. Maler, Raderer og Illustrator, (1811-1890) - 206
Cope, Edward Drinker, amer. Palæontolog og Zoolog (1840-97) - 206
Copeland, Ralph, eng. Astronom, (1837-1905) - 206
Copenhagen Fields, Navn paa en Plads ell. en Fælled i den nordlige Del af London - 206
Copepoda danner en Orden af Smaakrebsenes store Afdeling (Entomostraca) - 206, 207, 208
Copernicia Mart., Slægt af Palmerne (Corypha-Gruppen), høje Træer med store og viftedannede Blade - 208
Copia (lat.), »Overflødighed«, forekommer tidlig (fra c. 200 f. Kr.) i den, rom. Litt. personificeret som Gudinde - 208
Copiapit er et gulligt Mineral, nærmest sammensat 2Fe2O3.5SO3.18H2O - 208
Copiapé, - 208
1) 6000 m høj Vulkan i Chiles Cordillerer. - 208
2) Hovedstaden i Nordchiles Prov. Atacama. Officielle Navn: Francisco de la Selva de C. - 208
Copley, J. S., se Lyndhurst, Lord. - 208
Copley, John Singleton, nordamerikansk Maler, (1737-1815) - 208, 209
Coppée, François, fr. Digter, (1842-1908) - 209
Copperheads, i Nordamerika Haansnavn for Indbyggere i Nordstaterne, som i deres Hjerte holdt med Sydstaternes Opstand - 209
Coppermine River, Kobberminefloden, Flod, til Ishavet i den nordlige Del af Dominion of Canada - 209
Coppernicus, se Kopernikus. - 209
Coppet, Flække i det schweiziske Kanton Vaud, ligger meget smukt 13 km N. f. Genève - 209
Coppino, Michele, ital. Statsmand (1822-1901) - 209
Copra, Kopra, Copperah, de tørrede Kerner af Kokosnødden, der importeres til Europa for at benyttes til Olieindvinding - 210
Coprinus, se Blækhat. - 210
Coprinæ, se Skarabæer. - 210
Cops, se Spinding. - 210
Copula, d. s. s. Amboceptor. - 210
copula carnalis (lat.), Samleje. - 210
Copyholders (eng.) lader sig nærmest betegne som Lejere ell. Fæstere under et Gods (manor) - 210
copyright (eng.), Forlagsret. - 210
Coquard, Arthur, fr. Komponist, (1846-1910) - 210
coquelicot (fr.), hanekamrød, højrød, valmuerød. - 210
Coquelin, - 210
1) Benoît Constant, kaldet G. aîné, fr. Skuespiller, (1841-1909) - 210
2) Ernst Alexandre Honoré, kaldet C. cadet, fr. Skuespiller, (1848-1909) - 210, 211
Coquelin, Charles, fr. økonomisk Forf. (1803-53) - 211
Coquerel, Athanase Laurent Charles, fr. reformert Teolog, (1795-1868) - 211
Coques (Cocx, Cocques), Gonzales, flamsk Maler, (1614-1684) - 211
Coquet, Ø, ligger 40 km N. f. New-castle, c. l km fra Land - 211
coquillas, de til Drejerarbejder benyttede haarde Frugter af fl. Arter Attalea. - 211
coquille (fr.), Musling, Muslingskal, i Muslingskaller anrettet fin Ragout; Støbejernsformen for haardstøbte Sager. - 211
Coquillegods [korkilja-], d. s. s. haardstøbt Jern. - 211
Coquimbit, Mineral, sammensat: Fe2S3O12.9H2O - 211
Coquimbo, - 211
1) Prov. i Nordchile - 211
2) Byen C., Havnestaden for Prov. C.'s nærliggende Hovedstad La Serena - 211
Cor, (lat), Hjerte, Indskriften Cor cordium, »Hjerternes Hjerte«, blev sat over Shelley's Grav i Rom. - 211
cor (fr., ogsaa Forkortelse af ital. corno), Musikinstrumentet Horn. - 211
Coracias, se Ællekrage. - 211
Coracit, Mineral fra Lake Superior, er en noget omdannet Varietet af Uranbegmalm. - 211
Coracoideum, d. s. s. Ravnenæbsben. - 211
Coral Harbour, Cruxbai, Hovedbyen paa den dansk-vestindiske Ø Skt Jan - 211
Corallien (Coral Rag, Koraloolit), en af de ældre Underafdelinger inden for Juraformationens yngste Etage (Malm). - 211
Corallina, Corallinaceæ, se Alger (Rødalger). - 211
Coralline Crag, se Crag. - 211
Corallium, se Ædelkoral. - 211
Corallorhiza, se Koralrod. - 211
Coral Rag, se Corallien. - 211
coram (lat.), i Nærværelse af; mundtlig, personlig - 211
Corato, By i Syditalien, Prov. Bari, ligger 40 km VNV. f. Bari - 211, 212
Corax, en i Kridtperioden levendf Hajslægt - 212
Corbeil, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 40 km SØ. f. Versailles ved Essonnes Udløb i Seine - 212
Corbet, Charles Louis, fr. Billedhugger, (1758-1808) - 212
Corbicula-Lag kaldes i al Alm. Aflejringer, hvori findes forstenede Arter af Brak- ell. Ferskvandsmuslingen Corbicula - 212
Corbie, By i det nordvestlige Frankrig, Dept. Somme (Picardie), 140 km N. f. Paris - 212
Corbiére, Jacq. Jos. Guillaume François Pierre, fr. Statsmand (1766-1853) - 212
Corbiéres, Bjergstrøg i de fr. Departementer Aude og Pyrénées-Orientales - 212
Corbigny, - 212
1) By i det mellemste Frankrig, Dept Niévre, ligger 30 km SSØ. f. Clamecy - 212
2) C., se Philippeville. - 212
Corbinianus, frankisk Missionær fra Egnen om Melun, ( -730) - 212
Corbou, Claude Anthéme, fr. Politiker (1808-91) - 212
Corbould, 1) Edward Henry, eng. Maler, (1815-1905) - 212
2) Henry, eng. Maler, (1787-1844) - 213
Cor bovinum, se Hjertesygdomme. - 213
Corbulo, Gnæus Domitius, rom. Feltherre. ( -67) - 213
Cor Caroli [kår-] (astron.), se Jagthundene. - 213
Corchorus L., Slægt af Lindefam., Urter ell. Halvbuske med hele, savtakkede og stjernehaarede Blade - 213
Corcoran, William Wilson, nordamerikansk Pengemand (1798-1888) - 213
Corcovado, Volcano del, 2289 m høj Vulkan paa Vestkysten af Patagonien - 213
Corcyra, se Korfu. - 213
corda (ital., fr.: corde, lat.: chorda), en Streng - 213
Corda, August Joseph, tysk Botaniker, (1809-1849) - 213
Corday, Marie Anne Charlotte de C. d'Armont, (1768-1793) - 213, 214
Corday, Michel, fr. Romanforf., (1869- ) - 214
Cordeiro, Joâo Ricardo, portuig. Dramatiker, (1836-1882) - 214
Cordeiro, Luciano, portug. Forf., (1844-1900) - 214
Cordeliers (fr.), *c: Strikkebærere, kaldtes i Frankrig Observanterne af Franciskanerordenen - 214
Cordella (Cordelleaghi), A., se Previtali. - 214
Cordes, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Tara - 214, 215
Cordeévole, Flod i Norditalien, Prov. Belluno, udspringer i de tyrolske Dolomitalper N. f. Marmolata - 215
Cordia L., Slægt af Rubladfam., Buske ell. Træer med hele, stilkede, læderagtige og spredte Blade - 215
Cordicolæ (lat. »Hjertedyrkere«), et Spottenavn, man gav dem, der ivrede for Dyrkelsen af Jesu Hjerte. - 215
Cordier, Charles Henri Joseph, fr. Billedhugger, (1827-1905) - 215
Cordier, Henri, fr. Sinolog, (1849- ) - 215
Cordierit (Dikroit, Iolit), Mineral af rombisk Krystalform, bestaar væsentlig af kiselsur Magnesia - 215
Cordilleras, C. de los Andes, Andesbjergene - 215, 216, 217, 218
Cordillere, af spansk Cordillera, Bjergkæde, bruges i videst Bet. som synonymt med Foldekæde - 218
Cordite (eng.) er et nitroglycerin-holdigt røgfrit Krudt - 218, 219
Córdoba, - 219
1) Prov. i Andalusien i det sydlige Spanien - 219
2) By i Prov. C. i Spanien ved højre Bred af Guadalquivir og ved Foden af Sierra Morena - 219
Córdoba, Provins i Argentina - 219, 220
Cordoba (Cordova), By i Meksiko - 220
Cordoba, Gonzalo Hernandez de Aguilar y de G., el gran Capitan *c: den store Hærfører, (1443-1515) - 220
Cordoba, Don Luis Fernandez de, sp. General og Diplomat, (1799-1840) - 220
cordonnet, den forholdsvis tykke Traad, der i adskillige Kniplinger følger Kanten af Mønstret. - 220
Cordonnier, Alphonse Amédée, fr. Billedhugger, (1848- ) - 220
Cordouan, la Tour de, berømt Fyrtaarn i det sydvestlige Frankrig paa en Klippe ved Girondes Munding i det fr. Dept Gironde - 220
Cordova, se Gordoba. - 220
Cordurié-Schnabels Metode er en Fremgangsmaade til Fraskilning af Zink - 220
corduroy, se Korderoy. - 220
Cordus, C., se Cremutius Cordus. - 220
Cordyceps Fr., en meget ejendommelig Svampeslægt af Kernesvampenes Orden - 220, 221
Cordyline Comm., Slægt af Konvalfam., Træer ell. Halvbuske med sværddannede ell. lancetdannede Blade - 221
Coregonus, se Laksefisk. - 221
Corella , By i det nordlige Spanien, Prov. Navarra, ligger 16 km NV. f. Tudela ved Ebros Biflod Alhama - 221
Corelli, Arcangelo, ital. Violinmester, (1653-1713) - 221
Corelli, Augosto, ital. Genremaler, (1855- ) - 221
Corelli, Marie, eng. Romanforfatterinde (1864- ) - 221, 222
Coremans, Edvard, belgisk Politiker, (1835- ) - 222
Corentyne ell. Corentijn, 725 km lang Grænseflod mellem eng. og holl. Guyana - 222
Corenzio, Belisario, gr.-ital. Maler, (1560-e. 1640) - 222
Coreopsis (Calliopsis Rchb.), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter ell. Halvbuske - 222
Coresi en rum. Munk, der i sidste Halvdel af 16. Aarh. levede i Kronstadt i Siebenbürgen - 222
Corfe Castle, By i Sydengland, Dorsetshire, midt paa Halvøen Purbeck - 222
Corfinium, i Oldtiden Pelignernes Hovedstad i Samnium ved Floden Aternus - 222
Cori, By i Mellemitalien, Prov. Roma, ligger smukt paa en Udløber af Lepiner-Bjergene - 222, 223
Coria, By og Bispesæde i det vestlige Spanien, Prov. Caceres (Estremadura), 100 km N. f. Caceres ved Tajos Biflod Alagon - 223
Coria del Rio, By i det sydlige Spanien, Prov. Sevilla, ligger 16 km SSV. f. Sevilla ved højre Bred af Guadalquivir - 223
Coriandrum, se Koriander. - 223
Coriaria L., Slægt af Rutaceer, Buske med kantede, undertiden slyngende Grene og modsatte samt hele Blade - 223
Corigliano, Calabro, By i Syditalien, Prov. Cosenza, ligger 5 km fra det ioniske Hav - 223
Coringa, Corangi, Oldtidens Kalinga, - 223
1) Hovedarmen i Godavaris Delta, - 223
2) By i den indobritiske Prov. Madras, Distriktet Godavari, ved C.-Armen - 223
Corinth, By i U. S. A., Stat Mississippi, ligger 320 km NNØ. f. Jackson - 223
Corinth, Louis, tysk Maler, (1858- ) - 223
Corinto, Havneby i den mellemamerikanske Republik Nicaragua, ligger paa en lille Ø, 100 km NV. f. Managua - 223
Coriolanus, Cajus Marcius, romersk Patricier, der skal have levet i 5. Aarh, f. Kr. - 223
Corioli, Oldtidsby i Volskernes Land i Latium, erobret af C. Marcius Coriolanus (s. d.) - 223
Coriolis, Gaspard Gustave, fr. Matematiker (1792-1843) - 223
Corisco, sp. Ø i Guinea-Bugten ud for Corisco-Bugten - 223
Corisco-Bugt, se Corisco. - 223
Corium, se Hud. - 223
Cork, Grevskab i den irske Prov. Munster - 223, 224
Cork Harbour, se Cork. - 224
Corkit, d. s. s. Beudantit. - 224
Corleone, By paa Sicilien, Prov. Palermo - 224
Cor leonis (astron.), se Løven. - 224
Corliss-Maskine, se Dampmaskine. - 224
Corliss-Styring, se Dampmaskine. - 224
Corlu, se Tschorlu. - 224
Cormeilles, C.-en-Parisis, By i det nordlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 6 km NV. f. Argenteuil - 224
Cormenin, Louis Marie de la Haye, Vicomte af, fr. politisk Forf., (1788-1868) - 224, 225
Cormon, Fernand, egl. Fernand Piestre, fr. Historie- og Portrætmaler, (1845- ) - 225
Cormons, Stad i det østerrigske Kystland, 12 km V. f. Görz, 2 km fra den ital. Grænse - 225
Cormontaigne, Louis de, fr Ingeniørofficer (1695-1752) - 225
Cormoran, se Skarv. - 225
Cormorne (fr., ogsaa cromorne, ital. cornamuto, »stille Horn«), en Art Krumhorn - 225
corn, i Amerika d. s. s. Majs. - 225
Cornacese, se Kornelfamilien. - 225
cornamusa (ital.; fr. cornemuse), den ital. Benævnelse for Sækkepiben - 225
Cornaro, venetiansk Adelsslægt - 225
Cornbrash, nogle til Juraformationens mellemste Etage (Dogger) hørende, forsteningsrige Kalk- og Mergelaflejringer. - 225
Cornea, d. s. s. Hornhinde (se Øje). - 225
corned beef, se Konservering. - 225
Corneille, - 225
1) Pierre, fr. dram. Digter, (1606-1684) - 225, 226, 227
2) Thomas, fr. Dramatiker, (1625-1709) - 227
Cornelia, en af de ædleste Romerinder, var en Datter af Scipio Africanus den Ældre - 227
Cornelii, de 10000 af Sulla frigivne Slaver, se Cornelius. - 227
Corneliszen, Cornelis, van Haarlem, holl. Maler, (1562-1638) - 227
Corneliszen, Jan van Oostsanen (urigtig kaldet van Assen), holl. Maler og Tegner for Træsnit, (f. 1470-1533) - 227
Cornelius, Slægtnavn for fl. gammelromerske Familier - 227
Cornelius, Karl Adolf, tysk Historiegransker (1819-1903) - 227
Cornelius, Karl Alfred, sv. Biskop og Kirkehistoriker, (1828-1893) - 227
Cornelius, Lauritz Peter, dansk Operasanger, (1865- ) - 228
Cornelius, Peter von, tysk Historiemaler, (1783-1867) - 228, 229
Cornelius, Peter, tysk Komponist, (1824-1874) - 229
Cornelius Nepos, rom. Historieskriver, (c. 100-32 f. Kr.) - 229
Cornell University, se Ithaca. - 229
Corner (eng., egl. et Hjørne, en Krog), et Børsudtryk, ved Terminsforretninger - 230
Corneto Tarquinia, By i Mellemitalien, Prov. Roma, ligger ved Marta 6 km fra dens Udløb i det toskanske Hav - 230
Corniani, Giovanni Battista, Greve, ital. Litteraturhistoriker, (1742-1813) - 230
Cornice, se Corniche, La. - 230
Cornicelius, Georg, tysk Maler, (1825-1898) - 230
corniche (fr., af gr. Krone), Karnis, Kransgesims; i Schweizeralperne betegner man ved c. en overhængende Snemasse. - 230
Corniche, La (fr.; ital. Cornice), den Vej, der fører langs med Rivieraen (s. d.) - 230
Cornificius, rom. Retor, nævnes oftere hos Quintilian som Forf. af retoriske Skr paa Latin - 230
Cornigliano Ligure, By i Norditalien, Prov. Genova, ligger 5 km V. f. Genova - 230
Cornil, André Victor, fr. Læge, (1837-1908) - 230
Cornill, Carl Heinrich, tysk reformert Teolog, (1854- ) - 230
Cornimont, By i det fr. Dept Vosges, 54 km ØSØ. f. Épinal - 230
Corning, By i U. S. A., Stat New York, ligger 121 km NV. f. Elmira ved Chemung River - 230
Cornish heights, Bjergkæde af Granit paa den eng. Halvø Cornwall - 230
Cornisk Kedel, se Dampkedel. - 230
corno, den ital. Benævnelse paa Messinginstrumentet Horn - 231
Cornouailles, fransk Landskab i Bretagne, i den sydlige Del af Dept Finistére - 231
Cornu (lat.), Horn; C. cutaneum, Hudhorn, hornagtige Udvækster af kronisk Natur, dannede af indtørrede Overhuds celler. - 231
Cornu, Marie Alfred, fr. Fysiker (1841-1902) - 231
Cornu, Maxime, fr. Botaniker, (1843-1901) - 231
Cornubianit, en kontaktmetamorfoseret, mer ell. mindre tydelig skifret, af Glimmer, - 231
Cornus L. (Kornel), Slægt af Kornelfam., Træer ell. Buske, sjældnere Urter - 231, 232
Cornut, Samuel, fr.-schweizisk Forf., (1861- ) - 232
Cornwall, det sydvestligste Grevskab i England og den yderste Del af den lange, corniske Halvø - 232, 233
Cornwall. By i Dominion of Canada, Prov. Ontario, ligger 108 km SV. f. Montreal - 233
Cornwall, B., se Procter. - 233
Cornwallis, Charles Mann, Lord Brome, engelsk Feltmarskal, (1738-1805) - 233
Cornwallis, William Mann, eng. Admiral, (1744-1819) - 233
Cornwallis-Ø , - 233
1) en af de arktiske Øer N. f. Barrow Stræde - 233
2) (Johnston Island), britisk Atol SV. f. Hawaii - 233
3) En af Syd Shetland-Øerne. - 233
Cornwallit, et smaragdgrønt ell, mørkegrønt Mineral, sammensat: 5CuO.As205.3H2O - 233
Coro (Sta. Ana de C.), By paa Nordsiden af Venezuela - 233
Coroa, portug. Guldmønt = 10000 Reis (10 Milréis) - 233
Coroados (af det portug. Ord corda: Krone, Krans, Tonsur) fl.., vidt fra hinanden boende bras. Indianerstammer - 233
Corocoro, By i Dept La Paz af den sydamerikanske Stat Bolivia, Ø. f. Desaguadero - 233
Corollarium (lat.) betyder egl. en lille Krans (se Corona) - 233
Coromandel -Kysten (Koromandel), Navn paa Østkysten af Dekan. - 233
Corona (astron.), se - 233
1) Solen, - 233
2) Kronen. - 233
corona (lat.), Krans, Krone - 233, 234
Coronado, Carolina, spansk Digterinde (1823-1911) - 234
Corona radiata, de fra de lavere liggende Dele af Hjernen kommende Nervetraades vifte-formige Udstraaling til Hjernebarken. - 234
Coronaria, Underslægt af Lychnis (s. d.). - 234
Coronatlagene, en Underafdeling af Juraformationens mellemste Etage (Dogger), af Ler og Mergel med talrige Forsteninger - 234
Corona Veneris, et syfilitisk Hududslæt paa Panden, stærkest langs Haargrænsen. - 234
Coronel, Havnestad i Provinsen Concepcion (Chile), ved Arauco-Bugten - 234
Coronella, se Snoge. - 234
Coronelli, Vincentio Marco, ital. Historiker og Kosmograf (1650-1718) - 234
Coroner samt Coroners jury er i England en Institution, der anstiller Undersøgelse, naar en Person bliver ihjelslaaet e. l. - 234
Corongit, et pulverformet, udvendig graagult, indvendig sortladent Mineral fra Corongo Distrikt, Peru - 234
Coronini Cronberg, Grev, - 234
1) Johan Baptist Aloysius, østerr. General (1794-1880) - 234
2) Frants, østerr. Politiker (1833-1901) - 234
Coronoptis, se Ravnefod. - 234
Corososnødder, Corusconødder, se Elfenbensnødder. - 234
Corossol, se Anona. - 234
Corot, Camille, fr. Landskabsmaler, (1796-1875) - 234, 235
coroza, spansk; portug. carocha, en høj og spids, ofte gul Papirshue, bemalet med Djævlefigurer - 235
Corozal, - 235
1) By i Staten Bolivar af Republikken Colombia, 240 km S. f. Cartagena - 235
2) By i British Honduras - 235
corpora (lat., Flertal af corpus), Legemer - 235
Corpora amylacea (ell. Corpuscula amylacea) er ejendommelige, smaa Legemer, der er fundne fl. Steder i Hjernen - 235
Corpora arenacea, »Sandlegemer«, smaa Korn af fosforsur og kulsur Kalk, der normalt findes i Hjernehinderne og Koglekirtlen - 235
Corporale kaldes i den romersk-katolske Kirke Alterdugen, hvorpaa Hostien og Kalken stilles - 235
corps de bataille (fr.), se Arriéregarde. - 235
corps de logis (fr.), Hovedbygning i et større Bygningsanlæg, et Slot, et Palads e. l. - 235
corps diplomatique (fr.) betegner samtlige de ved et Hof akkrediterede Gesandter som Korporation betragtet - 235, 236
corps legislatif (fr.), lovgivende Korps, har i visse Perioder været Betegnelsen for den fr. lovgivende Forsamling - 236
corpus (lat.), Legeme, Krop; ogsaa Indbegrebet af en Flerhed, Forsamling e. l. - 236
Corpus, »Legemet«, betegner i Anatomien ofte den mest fremtrædende ell. hovedsageligste Del af et Organ - 236
Corpus er i den tyske og de nordiske Landes Typografi en Skriftstørrelse, der ligger mellem Petit og Cicero - 236
Corpus Christi, Havnestad i U. S. A., Stat Tejas, paa den høje Kyst ved Bugten af s. N., i Nærheden af Nueces Rivers Munding - 236
Corpus Christi, se Kristi Legemsfest. - 236
Corpus delicti betegner i Alm. dels de Redskaber, hvormed en Forbrydelse er udført, dels de ydre Spor - 236
Corpus evangelicorum. Den evangelisk sindede Del af den tyske Rigsdag - 236
Corpus Juris (civilis) omfattende Lovsamling, som af Kejser Justinian tilvejebragtes i Løbet af 528-34 e. Kr. - 236, 237, 238
Corpus Juris canonici, se Kanonisk Ret. - 238
Corpus pineale, ogsaa kaldet conarium, epiphysis cerebri ell. glandula pinealis, paa Dansk Koglekirtlen ell. Kongelen - 238
Corradino, Corrado, ital. Forf., (1852- ) - 238, 239
Corral, se Valdivia. - 239
Corrales (sp.), egl. Gaarde, var i 16. og 17. Aarh. den gængse Benævnelse paa de sp. Skuespilhuse - 239
Correggio, By i Norditalien, Prov. Reggio nell' Emilia, ligger 15 km NØ. f. Reggio ved en gennem Secchia til Po førende Kanal - 239
Correggio, Antonio Allegri (lat. Laetus, den glade), kaldet C., (c. 1494-1534) - 239, 240, 241
Correia Botêlho, Visconde de, se Castello-Branco, C. - 241
Correlata (lat.) betegner i Psykologien en psykisk Tilstands forsk. Sider - 241
Correnti, Cesare, ital. Statsmand (1815-88) - 241
Correr, Museo, en omfattende Samling af Malerier og antikke kunstindustrielle Sager - 241
Corrèze, en 88 km lang Flod i det sydvestlige Frankrig - 241
Corrib, Lough, en af Irlands største Indsøer, mellem Grevskaberne Galway og Mayo - 241
Corrientes, - 241
1) Cap, Forbjerg paa Argentinas Østkyst, Prov. Buenos Aires, Endepunkt for Sierra Tandil. - 241
2) Provins i det nordøstlige Argentina - 241
3) Hovedstad i den argentinske Prov. C., ligger ved venstre Bred af Parana - 241
Corrigenda (af lat. corrigere, rette, forbedre), Fortegnelse over Tryk- og Skrivefejl. - 242
corriger la fortune (fr.), hjælpe paa Lykken *c: spille falsk. - 242
Corriglola, se Skorem. - 242
Corroborantia, styrkende Lægemidler. - 242
Corrodéntia, Underafdeling af Hjelmkæbernes Orden, indbefattende Boglus, Embiidæ og Termitter (se Boglus og Termitter). - 242
corrodere (lat.), gnave, ætse, ødelægge ved gradvis Tilintetgørelse fra Randen indefter - 242
Corrodi, - 242
1) Salomon, schweizisk-italiensk Maler, (1810-1892) - 242
2) Sønnen Hermann, (1844-1905) - 242
3) H. C.'s Broder, Arnold (1846-74) - 242
Corrodi, August, schweizisk-tysk Forf. (1826-85) - 242
Corry, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 296 km VNV. f. Harrisburg - 242
Corsaren, det første danske Vittighedsblad af Bet., startedes af M. A. Goldschmidt Efteraaret 1840 - 242
Corsham, C. Regis, Landsby i England, Wiltshire, ligger 62 km NV. f. Salisbury - 242
Corsica (fr. Corse), fr. Ø i Middelhavet, N. f. Sardinien, hvorfra den skilles ved Bonifacio-Strædet - 242, 243, 244
Corsicana, By i U. S. A., Stat Tejas, ligger 225 km NNØ. f. Austin - 244
Corsini, gl florentinsk Slægt, af hvis Medlemmer fl. har indtaget høje Stillinger i Toscana, Rom og Neapel. Særlig mærkes: - 244
1) Andrea C., Biskop af Fiesole (1302-73) - 244
2) Lorenzo C., som 1730 i en Alder af 78 Aar blev Pave under Navnet Clemens XII ( -1740). - 244
3) Neri C., Diplomat, ( -1770) - 244
4) Bartolomeo C., som, blev Grande af Spanien, 1737 Vicekonge >af Sicilien, ( -1752) - 244
5) Tommaso C. (1767-1856) - 244
6) Neri C., ( -1845) - 244
7) Andrea C. (1804-68) - 244
8) Neri C., Marchese af Lajatico (1805-59) - 245
9) Toromaso C., Fyrste af Sismano, Hertug af Casigliano, - 245
Corsit har man kaldt en paa Anortit rig Varietet af Bjergarten Diorit, som bl. a. forekommer paa Korsika. - 245
Corso (ital. *c: Løb, fr. cours) betyder - 245
1) en Løbe- ell. Væddeløbsbane overhovedet, - 245
2) Væddeløb, særlig af Heste, med ell. uden Ryttere, - 245
3) Lystkørsel af alle Folkeklasser paa Søn- og Festdage - 245
4) de højere Stænders Eftermiddagskørsel, mellem omtr. Kl. 5 og 7 gennem Storbyernes Hovedaare - 245
5) Navnet paa selve disse sidste, som C. Massimo m. fl. - 245
Cort., Forkortelse af Cortex. - 245
Cort, Cornelius, nederlandsk Kobberstikker, (c. 1533-1578) - 245
Cort, Frans de, flamsk Lyriker, (1834-1878) - 245
Cortasle, By i Syditalien, Kalabrien, 20 km SV. f. Catanzaro - 245
Corte, By i det indre af Korsika - 245
Cortège (fr.), Følge, Æfesfølge. - 245
Cortemaggiore, Flække i Norditalien, Prov. Piacenza, ligger 20 km ØSØ. f. Piacenza ved Arda - 245
Corterea, Gaspar, portug. Søfarer, drog Maj 1500 ud med et Skib fra Lissabon - 245
Cortes, Benævnelsen for de repræsentative Forsamlinger i Spanien, Portugal og i fl. sydamerikanske Stater. - 245
Cortés, se Donoso C., J. F. - 245
Cortese, Giacomo, Maler, se Courtois. - 245
Cortex (lat.), Bark, benyttes baade om Barken af Træer og Rødder - 245, 246
Cortex, »Bark«, Navnet for det yderste Lag af visse Organer (se f. Eks. Hjerne, Nyre). - 246
Cortéz, Fernando eller Hernando, Meksikos Erobrer, (1485-1547) - 246, 247
Corti, Alfonso, ital. Læge - 247
Corti, Luigi, Greve, ital. Diplomat (1823-88) - 247
Corticalsubstans (Barksubstans), se Ben, Hjerne og Nyre. - 247
Corticelli, Maler, se Pordenone. - 247
Corticium Fr., Svampeslægt af Barksvampenes Familie, danner fladt udbredte, kødede-hudagtige, tynde Frugtlegemer - 247
Cortina d'Ampezzo, se Ampezzo. - 247
Cortinarius Fr., Svampeslægt af Hatsvampenes Familie med regelmæssig, kredsformet Hat og midtstillet Fod (Stok) - 247
Cortiske Organ, se Øre. - 247
Cortland, By i U. S. A., Stat New York, ligger 50 km S. f. Syracuse - 247
Cortona, By i Mellemitalien, Prov. Arezzo, ligger 650 m o. H. paa Skraaningen af et Bjerg over Val di Chiana - 247
Cortona, L., Maler, se Signorelli. - 247
Cortona, Pietro da (egl. Berrettini [Berettini]), ital. Maler, (1596-1669) - 247, 248
Cortot, Jean Pierre, fr. Billedhugger, (1787-1843) - 248
Cortsen, Carl Emil Thomas, dansk Haandværker (1848-1909) - 248
Cortsen, Johan, dansk Haandværker, (1814-1888) - 248
Cortusa L., Slægt af Kodriverfamilien med en enkelt Art, C. Matthioli L., Staude - 248
Coruna, La, Prov. i det nordvestlige Spanien - 248, 249
Corundellit, se Sprodglimmer. - 249
corvée, det fr. Navn for Hoveri - 249
Corvidæ, se Ravnefugle. - 249
Corvina, det berømte Bibliotek, som den ung. Konge Matthias Corvinus anlagde i Buda (Ofen) omtr. 1465 - 249
Corviniello, Metalarbejder, som er prydede med indlagt Perlemor, Skildpadde, Stene eller Metaller - 249
Corvinus, Jakob, se Raabe, W. - 249
Corvinus, J. M., se Ravn, H. M. - 249
Corvinus, M., - 249
1) se Matthias C., - 249
2) se Messala. - 249
Corvin-Wiersbitzki, Otto Julius Bernhard von, tysk Forf. (1812-86) - 249
Corvisart, Francois Rémy Lucien, fr. Fysiolog, (1824-1882) - 249
Corvisart des Marets, Jean Nicolas, fr. Læge, (1755-1821) - 249, 250
Corvus (lat.), en Ravn;, astronomisk, se Ravnen. - 250
Corydalin, se Corydalisalkaloider. - 250
Corydalis, se Lærkespore. - 250
Corydalisalkaloider er et Fællesnavn paa en Række Alkaloider, der findes i Rødderne af Lærkespore (Corydalis caca) - 250
Corylaceæ, se Hasselfamilien. - 250
Corylus, se Hassel. - 250
Coryne, se Gopler. - 250
Corynephorus, se Sandskæg. - 250
Corypha L., Slægt af Palmerne (Corypha-Gruppen), høje Træer med ringformede Bladar - 250
Coryphæna, se Makrelfisk. - 250
Corythaix, se Turako'er. - 250
Coryza, se Snue. - 250
Cosa, i Oldtiden By i Etrurien, laa tæt ved Havet og havde en god Havn - 250
Cosack, Karl Albert Konrad, tysk Retslærd, (1855- ) - 250
Cosala, Bjergværksby i Meksiko, Stat Sinaloa, ligger 74 km ØSØ. f. Culiacan - 250
Cosalit, et blygraat, metallisk Mineral af rombisk Krystalform - 250
Cosbuc, George, rum. Digter, (1866- ) - 250, 251
Coscile, Oldtidens Sybaris, Flod i Syditalien, Prov. Cosenza - 251
Cos-d'Estournel, se Bordeauxvine. - 251
Cosecans, se Trigonometri. - 251
Coseguina, Vulkan i Mellemamerika, Nicaragua, hæver sig til en Højde af 863 m ved Fonseca-Bugten - 251
Cosel (Cossel), Anna Constanze, Grevinde af, August II's Elskerinde, (1680-1765) - 251
Coseley, By i Mellemengland, Staffordshire, nær ved Wolverhampton - 251
Cosenz, Enrico, ital. General (1820-98) - 251
Cosenza. 1) Provins i Syditalien, hed indtil 1871 Calabria citeriore - 251
Cosenza. -- Prov.'s Hovedstad C. ligger 18 km fra det toskanske Hav - 251
Coshocton, By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 100 km ØNØ. f. Columbus - 251
cosi fan tutte (ital.), »saaledes gør alle (Kvinder)«, Titel paa en Opera af Mozart - 251
Cosimo, ital. Maler, se Piero di C. - 251
Cosimo di Medici, se Medici. - 251
Cosini, Silvio, da Fiesole, ital. Billedhugger, se Fiesole, S. - 251
Cosinus, se Trigonometri. - 251
Cosmarium, se Alger (Grønalger). - 251
Cosmaterne, en rom. Kunstner- og Stenhuggerslægt, Marmorarius Cosmas - 251, 252
Cosmetica, d. s. s. kosmetiske Midler. - 252
Cosmidium Nutt., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), glatte Buske ell. Halvbuske - 252
Cosmonetta (Strømand), se Ænder. - 252
Cosmos Cav., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), med purpur- ell. rosafarvede, golde Randblomster - 252
Cosne, Condate, By i Mellemfrankrig, Dept Niévre, ved Loires højre Bred - 252
Cossa, Francesco del, italiensk Maler, (c. 1435-1477) - 252
Cossa, Luigi, ital. Socialøkonom (1831-96) - 252
Cossa, Pietro, ital. dram. Digter, (1830-1881) - 252, 253
Cossait er en tæt Varietet af Natronglimmer (se Glimmer). - 253
Cossé, se Brissac. - 253
Cossus, Sommerfugleslægt af Spindernes Familie uden Biøjne og uden Snabel med korte, børstedannede Antenner - 253
Cossyrit, se Amfibolgruppen. - 253
costa (lat.), d. s. s. Ribben. - 253
Costa, Emilio, ital. Betslærd, (1866- ) - 253
Costa, Isaak da, holl. Digter, (1798-1860) - 253
Costa, Lorenzo, ital. Maler, (1460-1535) - 253, 254
Costa, Michele, ital. Orkesterdirigent (1808-84) - 254
Costa, Paolo, (1771-1836), Lærer - 254
Costa Alvarenga, Pedro Francisco, portug. Læge, (1826-1883) - 254
Costa Cabral, Antonio Bernardo da, portug. Statsmand, (1803-1889) - 254
Costa e Silva, José Mariada, portug. Forf., (1788-1854) - 254
Costanzo, Angelo di, ital. Forf., (1507-1591) - 254, 255
Costa Rica, den »rige Kyst«, mellemamerikansk Føderativrepublik - 255, 256
Coste, Jean Victor, fr. Naturforsker (1807-73) - 256, 257
Coster, Laurens Janszoon, Borger i Haarlem i 15. Aarh., af Hollænderne længe anset for at være Bogtrykkerkunstens Opfinder - 257
Coster, Samuel, holl. Dramatiker (1579-c. 1662) - 257
Costetti, Giuseppe, ital. dram. Digter, (1834- ) - 257
costi (ital.), der, derhenne, bruges ikke sjælden som Betegnelse for det Sted, hvor Modtageren befinder sig - 257
Costons Lys er Blinkfyr; de har forsk, farvet Ild, er pressede i et Hylster og anvendes til Signaler - 257
Cosway, Richard, eng. Maler (1742-1821) - 257, 258
Cota, Rodrigo, »de Maguaque«, sp. Digter i 15. Aarh. - 258
Cotangens, se Trigonometri. - 258
Cotarnin, se Kotarnin. - 258
Côte, la, den sydvestlige Del af det schweiziske Kanton Vaud - 258
Coteau des Prairies, Højdedrag i U. S. A. - 258
Coteau du Missouri, Højdedrag i Nordamerika, strækker sig fra South Dakota 1150 km i nordvestlig Retning - 258
Côte-aux-Fées, Landsby i det schweiziske Kanton Neuchâtel, 38 km VSV. f. Neuchâtel - 258
Côte d'or, Højdedrag i det østlige Frankrig - 258, 259
Cotelier (Cotelerius), Jean-Baptiste, fr. Sproglærd (1629-86) - 259
Cotentin eller Coutantin, en mod N. rettet Halvø i det nordvestlige Frankrig (Landskabet Normandiet) - 259
Cotes, Roger, eng. Matematiker (1682-1716) - 259
Côte-Saint-André, La, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Isére, 49 km NV. f. Grenoble - 259
Côte-Saint-Antoine, By i Dominion of Canada, Prov. Quebec - 259
Côtes-du-Nord (*c: Nordkysterne), Dept i det nordvestlige Frankrig - 259
cotidal lines, se Tidevand. - 259
Cotin, Charles, fr. Abbé (1604-82),optraadte som æstetiserende Skønaand - 259
Cotingidæ, se Kotinga'er. - 259
Cotinus, se Rhus. - 259
Cotman, John Sell, engelsk Maler og Raderer, (1782-1842) - 259
Cotobark, en fra Bolivia stammende Bark - 259, 260
Cotocachi, Vulkan i de vestlige Kystcordillerer i Ecuador, N. f. Quito, 4966 m høj. - 260
Cotoin, se Cotobark. - 260
Cotoneaster Medic. (Dværgmispel), Slægt af Kernefrugtfamilien, Buske, som til Dels er dværgiagtig udviklede - 260
Cotopaxi, 5943 m høj Vulkan i Ecuadors østlige Cordillere S. f. Quito - 260
Cotrone, i Oldtiden Kroton, By i Syditalien, Prov. Catanaaro, ligger 68 km NØ. f. - 260
Catanzaro ved Taranto-Bugten - 260
Cotswold Hills, Højdedrag i det eng. Grevskab Gloucester, danner Vandskellet mellem Severn og Øvre-Themsen - 260
Cotta, Bernhard von, tysk Geolog, (1808-1879) - 260
Cotta, Heinrich von, tysk Forstmand, (1763-1844) - 260, 261
Cotta, Johann Friedrich, Friherre von Cottendorf, en af Tysklands berømteste Boghandlere (1764-1832) - 261
cottage (eng.), Hytte; lille Hus, Landsted. - 261
Cottagesystem kaldes det Princip, at man i St f. store Beboelseshuse opfører mindre, en- og toetages, villaagtige Bygninger - 261
Cottasandsten, se Sandsten. - 261
Cotte, Robert de, fr. Arkitekt, (1656-1735) - 261
Cottereau, Jean, med Tilnavnet Chouan (1757-94), Skomager, dristig Smugler og den første Anfører for Chouanerne. - 261
Cottet, Charles, fr. Maler,(1863- ) - 261, 262
Cottin, Sophie, f. Ristaud, fr. Romanforfatterinde (1770-1807) - 262
Cottingham, nordlig Forstad til Hull i Yorkshire (England) - 262
Cottini, Underfamilie af Panserkinder (s. d.). - 262
Cottius (som rom. Borger Marcus Julius C.), Søn af Ligurerkongen Donnus, - 262
Cottonolie, d. s. s. Bomuldsfrøolie. - 262
Cottonwood, cottontree, Poppeltræ, kaldes Veddet af forsk. Aspe - 262
Cottus, se Ulk. - 262
Cotugno, Domenico, ital. Læge, (1736-1822) - 262
Cotula, se Firkløft. - 262
Cotunnit, mineralsk Klorbly (PbCl2), er fundet i rombiske, naaleformede Krystaller af hvidlig ell. gullig Farve - 262
Coturnix, se Vagtel. - 262
Cotyle (Digesvale), se Svale. - 262
Cotyledon (lat.), Kimblad. - 262
Cotyledon L., Slægt af Tykbladede, Urter ell. Halvbuske af meget forskelligt Ydre - 262
Coucheron-Aamot, William, norsk Forf., (1868- ) - 262
Couckelaere, Landsby i den belgiske Prov. Vestflandern, med Lærreds- og Kniplingsfabrikation - 262
Coucy, C. le Château, Flække i det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne - 262
Coucy, Gui, Châtelain de, old-fransk Digter, ( -c. 1203) - 262
coudée, Alenmaal i Pondichéry = 0,52 m. - 262
Coudekerque-Branche, By i det fr. Dept Nord, Forstad til Dunkerque - 262
Couder, Louis Charles Auguste, fr. Maler, (1789- ) - 262, 263
Coudreau, Henry, fr. Rejsende (1859-99) - 263
Couëron, By i det fr. Dept Loire-Inférieure, 14 km V. f. Nantes, ved Loires højre Bred - 263
Couillet, Landsby i den belgiske Prov. Hainaut, Arrond. Charleroi, i Sambre-Dalen - 263
coulage (fr.), Afgang, Svind af flydende Varer, foraarsaget ved Lækage paa den Beholder, hvori de opbevares. - 263
coulé, Glidning, et Udtryk fra Floret- og Kaardefægtning - 263
couleur au feu, fr. Benævnelse paa Farver til keramisk Brug - 263
Coulmiers, Landsby i det fr. Dept Loiret, 21 km VNV. f. Orléans - 263
Coulomb, Enhed for Elektricitetsmængde i det praktiske System af Maaleenheder. - 263
Coulomb, Charles Augustin de, fr. Ingeniør og Fysiker, (1736-1806) - 263
Coulombs Lov kaldes den Lov, hvorefter to hvilende Elektricitets- ell. Magnetismemængder frastøder hinanden - 263, 264
Coulommiers, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Seine-et-Marne, ved Marnes Biflod Grand-Morin, 72 km Ø. f. Paris - 264
Coulvier-Gravier, Rémi Armand (1802-68) - 264
Coumarouna (Coumarounatræ), se Dipteryx. - 264
Council (af lat. consilium, Raadsforsamling) forekommer i mangfoldige Sammensætninger - 264
Council-Bills (eng.), Veksler, som det indiske Regeringskontor i London trækker paa Regeringen i Kalkutta - 264
Council-Bluffs, By i U. S. A., Stat Iowa, ligger ved Missouri lige over for Omaha - 264, 265
councillor, Medlem af et council (s. d.). - 265
Counsel, se Barristers. - 265
count (eng.), i England Titlen for de ikke eng. Grever; den eng. Greve kaldes earl. - 265
countess (eng.), Femininum af count og samtidig ogsaa af earl. - 265
Count-out, eng. Parlamentsudtryk for den Fremgangsmaade, der anvendes i Underhuset ved formelig Afstemning Sted - 265
country-dance, se anglaise. - 265
County, Grevskab, kaldes i England den gl., administrative Hovedinddeling af Landet - 265
county-council, se council. - 265
county-court, Grevskabsret, smlg. court. - 265
coup, (fr.), Slag, Stød, Hug, Greb, rask udført Foretagende (Kup). - 265
coupage, Forskæring af Most og Vin, se Vin. - 265
coup de main (fr.: »Slag med Haanden«), Overrumpling. - 265
coup d'Etat, se Statskup. - 265
coup de théâtre (fr.), Teaterkup; Effektnummer, overraskende Indfajd paa Scenen. - 265
Couperin, fr. Organistfamilie, hvis Medlemmer i næsten 200 Aar (1630-1823) var Musikere - 265
Couperus, Louis, holl. Forf., (1863- ) - 265
Coupiers Blaat, se Induliner. - 265
Couplet, se Kuplet. - 265
Coupon, se Kupon. - 265
Cour (fr.), bet. i Retssproget: Domstol (uden for Retssproget bet. c. Gaard eller Hof) - 265, 266
Cour, la, en opr. fr. Slægt - 266
Cour, la, Janus Andreas Bartholin, dansk Landskabsmaler, (1837-1909) - 266
Cour, la , Jørgen Carl, dansk Landøkonom, (1838-1898) - 266, 267
Cour, la, Poul, dansk Fysiker, (1846-1908) - 267
Courajod, Louis Charles Leon, fr. Arkæolog og Kunstforfatter, (1841-1896) - 267
courant, se Kurant. - 267
Courantbanken, kjøbenhavnsk Assignations-, Veksel- og Laanebank, stiftet 1736 som privat Seddelbank - 267, 268
courante (fr., ital.: corrénte), en ældre Danseform i tredelt Takt (3/2 ell. 3/4) - 268
Courbet, Amélie Anatole Prosper, fr. Viceadmiral, berømt fra Tonkin-Krigen 1882-85, (1827-1885) - 268
Courbet, Gustave, fr. Maler, (1819-1877) - 268, 269
courbette, se Skoleridning. - 269
Courbevoie, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine, ved Seines venstre Bred, 9 km NV. f. Paris - 269
Courbiére, Guillaume René, preussisk Feltmarskal, (1733-1811) - 269
Courcel, Alphonse Chodron, Baron, fr. Diplomat, (1835- ) - 269
Courcelles a. d. Nied, Landsby i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen - 269
Courcelles, Flække i den belgiske Prov. Hainaut, 11 km NV. f. Charleroi - 269
Courcelle-Seneuil, Jean Gustave, fr. Socialøkonomi og Finansteoretiker (1813-92) - 269
Cour d'amour, se Elskovshof. - 269
Courier, Paul Louis, fr. Skribent, (1772-1825) - 269, 270
Courländer, Bernhard, dansk Klavervirtuos, (1815-1898) - 270
Courmayeur (lat. Curia major), Landsby i Norditalien, Prov. Turin, ligger ved Dora Baltea - 270
Cournot, Antoine Augustin, fr. Matematiker og økonomisk Forf. (1801-77) - 270
couronnement, se Glaciskroning. - 270
Couroupita Aubl., Slægt af Lecythida-ceerne, trop. Træer med kileformede Blade - 270
Cour permanente d'arbitrage er Navnet paa den staaende Voldgiftsdomstol i Haag - 270, 271, 272
Courpière, By i Mellemfrankrig, Dept Puy-de-Dôme, ved Alliers Biflod Dore - 272
Courrières, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Pas-de-Calais - 272
cours, se Kurs. - 272
Cours, By i det østlige Frankrig, Dept Rhone, ved Trambouze, Tilløb til Loires Biflod Rhin - 272
Coursan, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Aude, 8 km NØ. f. Narbonne, ved Aude - 272
Courseulles, C.-sur-Mer, Havnestad i det nordvestlige Frankrig, Dept Calvados, nær ved Seulles' Udløb, 25 km NV. f. Caen - 272
court (eng.) betyder Hof ell. i Retssproget: Domstol - 272
Court, Antoine, den fr. reformerte Kirkes Genopretter, (1696-1760) - 272, 273
Court, Joseph Désiré, fr. Historie-og Portrætmaler, (1797-1865) - 273
Court, de la (Delacourt), Pieter, holl. økonomisk Forf. (1618-85) - 273
courtage, se Kurtage. - 273
Courtelary, Flække i schweizisk Kanton Bern i Val St-Imier - 273
Courteline, Georges, egentlig Georges Moinaux, fr. Forf., (1861- ) - 273
Courtenay, gl fr. Adelsslægt, der fik sit Navn af den lille By Courtenay (Curtenacum) i Dept Loiret - 273
Courtens, François, belg. Maler, (1854- ) - 273
Courthézon, By i det sydlige Frankrig, Dept Vaucluse, ligger 6 km N. f. Bédarrides - 273
Courthope, William John, eng. Litteraturhistoriker, (1842- ) - 273
courtier, fr. Betegnelse for Varemægler - 273
Courtine (Kurtine), se bastionært Grundrids. - 274
Courtiras, G. A., se Dash. - 274
Courtmans, Joanna Desideria, f. Berchmans, flamsk Forfatterinde, (1811-1890) - 274
Courtney, Leonard Henry, eng. Politiker, (1832- ) - 274
Courtois, Alphonse Charles, fr. økonomisk Forf. (1825-99) - 274
Courtois, Gustave Claude Étienne, fr. Maler, (1852- ) - 274
Courtois, Jacques, kaldet le Bourguignon, i Italien Giacomo Cortese, il Borgognone, fr. Slagmaler, (1621-1675) - 274
courtoisie, (fr.), Ridderlighed, beleven Optræden, Galanteri. - 274
courtoisie internationale, se comitas gentium. - 274
Courtrai (flamsk: Kortrijk), By i den belg. Prov. Vestflandern, kun 4 km fra den fr. Grænse - 274
courts jours (fr.) er ved Noteringen af udenlandske Veksler paa fr. Børser Benævnelse for Veksler med kort Løbetid. - 274
Couseranit, en Form af Skapolit. - 274
Cousin, Charles Guillaume, fr. Billedhugger, (1707-83) - 274, 275
Cousin. Der nævnes to Malere og Billedhuggere Jean C. - 275
1) Jean den Æ., (c. 1490-1560) - 275
2) Jean den Y., (c. 1522-c. 1594) - 275
Cousin, Victor, fr. Filosof, (1792-1867) - 275
Cousinery, Marie, fr. Numismatiker (1747-1833) - 275, 276
Cousin-Montauban, Charles Guillaume Marie, Greve af Palikao, fr. General, (1796-1878) - 276
Cousins, Samuel, eng. Kobberstikker, (1801-1887) - 276
Coussemaker, Charles Edmond Henri de, fr. Musiker og Musikhistoriker (1805-76) - 276
Cousser (Kusser), Johann Sigismund, tysk Musiker, (c. 1657-1727) - 276
Coustou, fransk Billedhuggerfamilie, hvis Kunst er typisk for 18. Aarh.'s fr. »Parykstil« - 276
1) Nicolas, (1658-1733) - 276, 277
2) Guillaume, Maler og Billedhugger, (1677-1746) - 277
3) Guillaume, (1716-1777) - 277
Coutances, By i det nordvestlige Frankrig, Dept La Manche, 90 km S. f. Cherbourg, 10 km fra Havet - 277
Couthon, Georges, fr. Revolutionsmand, (1755-1794) - 277
Coutils, forskellige af Hamp, Hør, Bomuld ell. en Blanding af disse vævede, sildebensmønstrede Drejler - 277
Coutras, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Gironde, ved Dronne, nær ved dens Forening med Isle - 277
Coutts, se Burdett-C. - 277
coutumes (fr.) er i den fr. Retshistorie Betegnelsen for den gl. fr. Sædvaneret - 277, 278
Couture, Thomas, fr. Maler, (1815-1879) - 278
Couvade (af fr., couver, at ruge) kaldes den ejendommelige Skik, at Faderen ligger i Barselseng i St f. Moderen - 278
Couvin, Flække i den belgiske Prov. Namur, ved Enoir - 278
couvre-face, se Kontregarde. - 278
Couvreur, Jessie, australsk Forfatterinde - 278, 279
Couyba, Charles Maurice, fr. Digter, (1866- ) Pseudonym Maurice Boukay - 279
Covado (portug.), Underarm, dernæst gammelt Alenmaal i Portugal - 279
Covellin (Blaakobber, Kobberindigo), Mineral, som bestaar af Svovlkobber (CuS) - 279
Covenant er Navnet paa de Forbund, som de skotske Presbyterianere sluttede i 16. og 17. Aarh. - 279
Covent Garden, se London. - 279
Covent Garden Theatre, en af de ældste og største Teaterbygninger i London, aabnede 1732 - 279
Coventry, By i Mellemengland, Warwickshire, SØ. f. Birmingham ved Floden Sherbourne - 279
Coventry, By i U. S. A., Stat Rhode Island, ligger 26 km V. f. Providence - 279
Cove of Cork, se Queenstown. - 279
Coverdale, Miles, eng. Gejstlig og Bibeloversætter (1488-1567) - 279
Covid, i Nord- og Vestafrika det samme som Covado - 279
Covilhâo, By i den portug. Prov. Beira - 279
Covington, By i U. S, A., Stat Kentucky, ved Lickings Udløb i Ohio lige over for Cincinnati - 279
Covolo, Kofel, Pas i Norditalien, Prov. Belluno, fører langs Brenta ind i Val Sugara - 279
cowboy (eng.), »Kodreng«, Navn paa Kvæghyrderne i den vestlige Del af de forenede Stater - 280
cow-catcher, se Banerømmere. - 280
Cowell, Edward Byles, engelsk Sanskritist, (1826-1903) - 280
Cowell, Philip Herbert, eng. Astronom, (1870- ) - 280
Cowen, Frederick Hymen, eng. Komponist, (1852- ) - 280
Cowen, Josef, eng. Frihedsven (1831-1900) - 280
Cowes, en Dobbeltby paa begge Siderne af Medina-Floden paa Nordsiden af den eng. Ø Wight - 280
Cowley, Abraham, eng. Digter (1618-67) - 280, 281
Cowley, - 281
1) Henry Wellesley, Lord, eng. Diplomat (1773-1847) - 281
2) Henry Rich. Ch., Lord, eng. Diplomat (1804-84) - 281
Cowpen, By i Nordengland, Grevskab Northumberland - 281
Cowper, William, eng. Statsmand (1664-1723) - 281
Cowper, William, eng. Anatom og Kirurg (1666-1705) - 281
Cowper, William, eng. Digter (1731-1800) - 281, 282
Cowperske Kirtler er to under den bageste Del af Mandens Urinrør liggende rundagtige, ærtestore Kirtler - 282
cowrie, se Kopal. - 282
Cox, David, eng. Landskabsmaler, (1783-1859) - 282
Cox, John Edmund, eng. Gejstlig og filantropisk Forf. (1812-90) - 282
Coxa, d. s. s. Hofte. - 282
Coxalgi, Smerte i Hoften uden paaviselig organisk Aarsag. - 282
Coxe, Henry Octavius, eng. Bibliotekar (1811-81) - 282
Coxe, William, eng. Rejseforfatter og Historiker (1747-1828) - 282, 283
Coxie (Cocxie, Coxcien eller Coxcyen), Michiel van, flamsk Maler, (1499-1592) - 283
Coxitis, Hoftebetændelse. - 283
Coyet, sv. Slægt fra Brabant, adlet 1649. - 283
1) Peter Julius C., sv. Diplomat (1618-67) - 283
2) Gustaf Vilhelm C., sv. Militær, (1678-1730) - 283
Coypel, fr. Malerfamilie, der indtog en ledende Stilling i Frankrigs Kunst i Slutn. af 17. og Beg. af 18. Aarh. - 283
1) Antoine, (1661-1722) - 283, 284
2) Charles Antoine (1694-1752) - 284
3) Noêl (Natalis), (1628-1707) - 284
4) Noël Nicolas (1690-1734) - 284
Coypu (Myopotamus), se Bæver-rotte. - 284
Coysevox, Charles Antoine, fr. Billedhugger (1640-1720) - 284
Coze-Ovne. Ved Gasfabrikationen Ovne med skraatliggende Retorter - 284
Cozza, Francesco, ital. Maler og Raderer, (1605-1682) - 284
Cr., kemisk Tegn for Krom. - 284
cr., Forkortelse for curréntis (lat), løbende (Aar eller Maaned), tillige for circiter (lat.), omtrent. - 284
CR, telegrafisk Forkortelse for Ankomstbeviset for et Telegram - 284, 285
Crabbe, George, eng. Digter (1754-1832) - 285
Crabbeth, Dirk og Wouter, to holl. Glasmalere fra Gouda, fra Slutn. af 16. Aarh. - 285
Crabettje, Maler, se Asselijn. - 285
Crab-island (Isla de Vieques), den største af de Ø. f. Puerto Rico liggende, de Forenede Stater tilhørende Jomfruøer. - 285
Crabolie, se Carapaolie. - 285
Crace Calvert, se Calvert, F. C. - 285
Cracidæ, se Hokkofugle. - 285
Crackingproces er en Behandlingsmaade for Raapetroleum - 285
Cracovienne, se Krakowiak. - 285
Cradock, By i Kaplandet, Hovedstad i en Division af s. N., ligger i Great Fishrivers øvre Dal - 285
Craesbeeck, Joos (Joost eller Josse) van, flamsk Genremaler, (c.1606-f.1661) - 285
Craeyer, Maler, se Crayer. - 285, 286
Crag er en Betegnelse for nogle i Østengland forekommende, undertiden lerblandede Sandaflejringer - 286
Craik, Dinah Maria, eng. Romanforfatterinde (1826-87) - 286
Craiova, By i den rum. Kreds Doljiu, tidligere Hovedstad i det lille Vallaki, ikke langt fra Floden Jiu - 286
Cramana (Skrt = »Asket«, Pâli Samana;, Benævnelse for de omvandrende Filosoffer og Asketer i det gamle Indien - 286
Crambe, se Strandkaal. - 286
crambe repetita (lat.), »opvarmet Kaal«,; ordsproglig Talemaade om evig Gentagelse af det samme - 286
Cramer, Christian, dansk matematisk Lærebogsforfatter (1699-1764) - 286
Cramer, Gabriel, Matematiker, (1704-1752) - 286
Cramer, Johann Andreas, tysk Teolog (1723-88) - 286
Cramer, Johann Baptist, tysk Klaverspiller og Komponist (1771-1858) - 286, 287
Cramer, John Antony, eng Filolog, (1793-1848) - 287
Cramer, Karl Friedrich, tysk Forf., (1752-1807) - 287
Cramer, Peter, dansk Maler (1726-82) - 287
Cramlington, By i det eng. Grevskab Northumberland, 12 km N. f. Newcastle - 287
Crampton, Thomas Russell, eng. Ingeniør, (1816-1888) - 287
Cranach, Lucas, den Ældre, tysk Maler, Kobberstikker og Tegner for Træsnit, (1472-1553) - 287, 288
Cranborne, Lord, Titel for den ældste Søn af Markien (tidligere Jarlen) af Salisbury. - 288
Cranbrook, Gathorne Hardy, Lord, eng. Statsmand, (1814-1906) - 288
Cranchia, Slægt inden for de tiarmede Blæksprutter, omfattende nogle faa, smaa, pelagiske Arter - 288
Crane, Walter, eng. Genremaler og Illustrator, (1845-1915) - 289
Cranganur, lille By i den indo-kritiske Prov. Madras, Distriktet Malabar, ligger ved Kysten af den arab. Havbugt - 289
Crangon, se Rejer. - 289
Crania, se Armfødderne. - 289
Crania-Kalk, en Kalkstensaflejring, som danner det yngste Led af Kridtformationen i Danmark - 289
Craniota *c: Kraniedyr, en Betegnelse, som omfatter alle Hvirveldyr med Undtagelse af Trevlemunden ell. Lancetfisken - 289
Craniotabes kaldes den ved »Engelsk Syge« (Rachitis) jævnlig optrædende Blødhed af Baghovedets Knogler - 289
Cranmer, Thomas, Ærkebiskop af Canterbury, (1489-1556) - 289
crannog(e)s, se Pælebygninger. - 289
Cransac, Flække i det sydvestlige Frankrig, Dept Aveyron - 289
Cranston, By i U. S. A., Stat Rhode Island, ligger ved Narragansetbai - 289
Cranz, David, den herrnhutiske Missions Historieskriver - 289
Cranz, Landsby og Søbadested i Prov. Østpreussen, paa Sydenden af den smalle Landtunge V. f. det kuriske Hav - 289
Craon (lat Credonium), By i det vestlige Frankrig, Dept Mayenne, ved Mayennes Biflod Oudon - 289, 290
Craonne, Flække i det franske Dept Aisne - 290
crapaud (fr.), Padde, Skrubtudse, tillige brugt som Skældsord - 290
Craquelure (Craquelering) er en Glasur, særlig Porcelænsglasur, der brændt viser sig som gennemkrydset af fine Haarridser - 290
Crashaw, Richard, eng. Digter (1616-50) - 290
Craspedota, se Gopler. - 290
Crassilinguia, de Tyktungede, en forældet Betegnelse for Gekkoer og Leguaner. - 290
Crassula L., Slægt af Tykbladede, en- eller hyppigst fleraarige Urter, Halvbuske ell. Buske - 290
Crassulaceæ, se Tykbladede. - 290
Crassus (lat. *c: den fede, tykke), Familienavn inden for den rom. plebejiske Slægt Licinius: - 290
1) Lucius Licinius C., Taler og Politiker, (140-91 f. Kr.) - 290
2) Marcus Licinius C., (f.115-53 f. Kr.) - 290
Crater (astron.), se Bægeret. - 290
Craterellus Fr., Slægt af Barksvampe, med stilket, tragtformet ell. trompetformet, kødet ell. hudagtigt Frugtlegeme - 290
Crati, Flod paa Halvøen Kalabrien i Syditalien, udspringer paa Silabjerget - 290, 291
Cratægus L. (Tjørn, norsk Hagtorn), Slægt af Kernefrugtfamilien, smaa løvfældende Træer ell. Buske med Grentorne - 291
Crau, la , Romernes Campi lapidei, *c: stenede Marker, Slette idet sydøstlige Frankrig, Dept Bouches-du-Rhone - 291
Craufurd, Robert, eng. General, (1764-1812) - 291
Crauk, Gustave Adolphe Désire, fr. Billedhugger, (1827-1905) - 291, 292
cravate. Halstørklæde, Halsklud ell. Daskeklud - 292
Craven, Elizabeth Berkeley, Lady, eng. Forfatterinde (1750-1828) - 292
Crawford, Francis Marion, amer. Romanforfatter (1854-1909) - 292
Crawford, James Ludovic Lindsay, Lord of C. and Balcarres, (1847-1913) - 292
Crawford, Thomas, amerikansk Billedhugger, (1813-1857) - 292
Crawfordsville, By i U. S. A., Stat Indiana, ligger ved Sugar Greek, 70 km VNV. f. Indianapolis - 292
Crawford, John, skotsk Orientalist, (1783-1868) - 292, 293
Crax, se Hokkofugle. - 293
Crayer (Craeyer), Gaspar (ogsaa Jasper) de, flamsk Maler, (1584-1669) - 293
Crayonmaner (af fransk crayon, Blyant), - 293
1) en Ætsemanér, der i Kobbertryk gengiver Tegninger med Kridt ell. Blyant - 293
2) Den af Senefelder opfundne Fremgangsmaade at tegne med litografisk Kridt paa Sten og derefter tage Aftryk - 293
Cream (creme), en tynd salveagtig Blanding af Olie og Fedtstoffer med Tilsætning af vellugtende ell. andre Stoffer - 293
Creanga, Joan, rumænsk Forf. (1837-89) - 293
Creaslærred, se Dowlas. - 293
Crébillon, - 293
1) Claude Prosper Jolyat, den Yngre, fr. Forf., (1707-77) - 293
2) Prosper Jolyat de, fr. dram. Forf. (1674-1762) - 293
Crécy-en-Ponthieu, Flække i det nordvestlige Frankrig, Dept Somme, 50 km NV. f. Amiens, ved Kystfloden Maye - 293
credat Judæus Apella, se Apella. - 293
Credé, Kari Sigismund Franz, tysk Fødselshjælper, (1819-1892) - 293, 294
Credi, Lorenzo di, ital. Maler af den florentinske Skole, (1459-1537) - 294
credit, se, Kredit og Bogholderi. - 294
crédit foncier, fr. Benævnelse for Kredit, der ydes i faste Ejendomme - 294
Crédit Lyonnais, Frankrigs største private Bank, oprettedes 1863 - 294
Crédit mobilier er Navnet paa en Bank, der stiftedes i Slutn. af 1852 i Paris - 294, 295
Crediton, By i Devonshire (England), NV. f. Exeter, ved Creedy (Biflod til Ex) - 295
Credner, Carl August, protestantisk Teolog (1797-1857) - 295
Credner, Hermann, tysk Geolog, (1841-1913) - 295
Credneria, et maaske med Platanen beslægtet Løvtræ, hvis Blade er fundne i Europas og Grønlands yngre Kridtaflejringer. - 295
Crednerit (Mangankobbermalm), et sort metallisk Mineral, bestaaende af Kobber-og Mangantveilte - 295
Credo (lat.: »jeg tror«) kaldes det apostolske Symbol, som i lat. Oversættelse begynder med dette Ord - 295
credo quia absurdum (lat.: »jeg tror, fordi det er taabeligt«) - 295
Cree, se Kri. - 295
Creede, By i U. S. A., Stat Colorado, ligger 266 km SV. f. Denver 2935 m o. H. ved øvre Bio Grande - 295
creek (eng.), i Nordamerika og Australien Navn paa mindre Vandløb, Aaer ell. Bække - 295
Creeks, se Krik. - 295
Creighton, Mandel, eng. Biskop og Kirkehistoriker (1843-1901) - 295
Creil, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Oise, ved Oise, 34 km ØSØ. f. Beauvais - 295
Crelinger, Augusta, f. During, tysk Skuespillerinde (1795-1865) - 295, 296
Crell, Nicolaus, sachsisk Statsmand, (1550-1601) - 296
Crelle, August Leopold, tysk Matematiker og Bygmester (1780-1855) - 296
Crema, By i Norditalien, Provins Cremona, ligger 16 km ØNØ. f. Lodi - 296
crémiaillère. I Befæstningskunsten: en savdannet Linie, den créinallierede Linie - 296
Crêmant, se Champagnevine. - 296
Crême (fr.), Fløde, Betegnelse for adskillige Stoffer af tyk, flødeagtig ell. salveagtig Konsistens - 296
Cremer, August Hermann, tysk protestantisk Teolog (1834-1903) - 296
Cremer, Camille, fr. General, (1840-1876) - 296
Cremer, Jacobus Jan, hollandsk Forf. (1827-80) - 296, 297
Cremer, William Randal, eng. Arbejderfører og Fredsven (1838-1908) - 297
Crémieu, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Isére, nær ved Rhones venstre Bred - 297
Crémieux, Hector, fr. dram. Forf. (1S28-92) - 297
Crémieux, Isaac Moïse, kaldet Adolphe, fr. Statsmand af jød. Byrd, (1796-1880) - 297
Cremona, - 297
1) Prov. i Norditalien, udgør en Del af den lombardiske Slette - 297, 298
2) Prov.'s Hovedstad C. ligger nær ved Po-Flodens venstre Bred - 298
Cremona, Luigi, ital. Matematiker, (1830-1903) - 298
Cremoneser, et Strengeinstrument - Violin, Violoncel o. l. - der stammer fra de berømte Instrumentbyggere i Cremona - 298
Cremor tartari (Bitartras kalicus), surt vinsurt Kali, tvevinsurt Kali, vindes ved Rensning af raa Vinsten - 298
Cremutius Cordus, rom. Historieskriver - 298
créneaux, smalle og høje Geværskydeskaar i Murværk - 298
Crenothrix, Bakterieslægt (kun omfattende een Art, C. polyspoia Cohn, Brøndtraad), der hører til Jernbakteriernes Gruppe - 298
Creodonta, en uddød eocæn og delvis miocæn Underorden af Rovdyrene - 298, 299
crépe, crépon, se Krep. - 299
Crepis, se Høgeskæg. - 299
Crépy-en-Laonnais, Landsby i det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne - 299
Crépy-en-Valois, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Oise, ved Oises Biflod Authonne - 299
Créqui-de-Blanchefort, François, Marquis de Marines, Chevalier de, Marskal af Frankrig (c. 1624-87) - 299
crescendo (ital.: »voksende«), mus. Foredragsbetegnelse: tiltagende i Tonestyrke - 299
Crescentia , Linn., Slægt af Rignoniaceer, glatte Træer med spredte, hele ell. trekoblede Blade - 299
Crescentin, se Silke. - 299
Crescentini, Girolamo, en af de sidste og mest berømte- ital. Kastratsangere og Sanglærere, (1766-1846) - 299
Crescentino, By i Norditalien, Prov. Novara, ligger 40 km NØ. f. Turin - 299
Crescentius, Johannes, Patricius i Rom o. 985 - 299, 300
Crescenzi, Peter (Petrus de Crescentiis), ital. Landøkonom, (1230-1310) - 300
Crescimbeni, Giovanni Maria, ital. Litteraturhistoriker, (1663-1728) - 300
Crescini, Vincenzo, ital. Filolog og Litteraturhistoriker, (1857- ) - 300
Crespi, Daniele, ital. Maler, (1592-1630) - 300
Crespi, Giovanni Battista, kaldet efter sin Fødeby il Cerano, ital. Maler, Billedhugger og Arkitekt, (1557-1633) - 300
Crespi, Giuseppe Maria, ital. Maler og Raderer, kaldet lo Spagnuolo, (1665-1747) - 300
Crêspo, Antonio Candido Gonçalves, portug. Digter, (1846-1883) - 300
Cressent, Charles, fr. Møbelkunstner og Billedhugger, (1685-1768) - 300, 301
Cresson Springs, Badested i den nordamerikanske Stat Pennsylvania, V. f. Altoona - 301
Crest, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Drome, ved Drome, 25 km S SØ. f. Valence - 301
Crestline, By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 96 km N. f. Columbus - 301
Crestola, Plads ved Carrara, i hvilken det bedste hvide karrariske Marmor brydes. - 301
Creston, By i U. S. A., Stat Iowa, paa Vandskellet mellem Missouri og Mississippi - 301
Creswick, By i den britisk-australske Koloni Victoria, Grevskab Talbot, ved Tullaroop Creek - 301
creta (lat.) Kridt. - 301
Cret de la Neige, den højeste Tinde i Hovedkæden af Jurabjergene - 301
crête (fr.) kaldes i Befæstningskunsten en opstaaende Kant, hvori to Skraaninger støder sammen - 301
Créteil, By i det fr. Dept Seine, nær ved venstre Bred af Marne, 10 km SØ. f. Paris - 301
Cretin, se Kretinisme. - 301
Crétineau-Joly, Jacques, fr. Historiker, (1803-1875) - 301
Cretio (lat.), Beslutning; derhos spe. tekn. Udtryk for den højtidelige Arvetiltrædelse efter ældre rom. Ret - 301
cretonne, opr. et tæt fr. Lærred med Hørgarnskæde og Hampegarnsislæt - 301
Creus, Creuz, Cabo de, Spaniens nordøstligste Forbjerg og den østligste Udløber fra Pyrenæerne - 301
Creuse (lat. Croso), Flod i det centrale Frankrig, et 255 km langt Tilløb til Loires Biflod Vienne - 301, 302
Creusot, le (Creuzot), By i det østlige FranKrig, Dept Saoné-et-Loire, 26 km SØ. f. Autun - 302
Creutz, Gustaf Filip, Greve, sv. Digter og Diplomat (1731-85) - 302
Creutz, Lorentz, sv. Admiral, (1615-1676) - 302
Creux de Champ, en kedelformet Dal i det schweiziske Kanton Waadt - 302, 303
Creux du Vent, en kedelformet Dal i Kanton Neuchâtel, ved Grænsen af Waadt - 303
Creuzer, Georg Friedrich, tysk Filolog og Arkæolog, (1771-1858) - 303
Crevaux, Jules Nicolas, fr. Opdagelsesrejsende (1847-82) - 303
Crèvecoeur, et nedlagt Fort i den nederlandske Prov. Nordbrabant, ved Dieze og Maas - 303
Crèvecoeur de Perthes, se Boucher de G. de P. - 303
Crève-coeurs, se Høns. - 303
Crevillente [kræwrijæntæ], By i det østlige Spanien, Prov. Alicante - 303
Crevola d'Ossola, lille By i Norditalien, Prov. Novara, ligger nogle faa km N. f. Domodossola i Ossola-Dalen - 303
Crewe, By i det vestlige England, Cheshire, 32 km ØSØ. f. Chester - 303
Crewe, Robert Officy Ashburton Milnes, eng. Minister, (1858- ) - 303
Crewkerne, By i det sydvestlige England, Somersetshire, 11 km SV. f. Yeovil - 303
Crex, se Vagtelkonge. - 303
Cri ell. Lakshmi (»Herlighed, Lykke«), i Indien Personifikation af Lykken nærmest som Skønhed, Glans, Anseelse og Magt - 303, 304
Cribrilinidæ, se Mosdyr. - 304
Cricetus, se Hamster. - 304
Crichton, James, britisk Lærd, (1560-1585/91) - 304
Crichtonit, d. s. s. Titanjern. - 304
Cricket (eng.), se Kriket. - 304
Cricklade, gl By i det sydvestlige England, Wiltshire, ved Themsen - 304
Cricotomi, se Laryngotomi. - 304
Cridola, Monte, Bjerg i de venetianske Alper, hæver sig over Piave-Dalen Ø. f. Piave di Cadore til en Højde af 2582 m. - 304
Crieff, By i Skotland, Perthshire, malerisk liggende ved Earn og ved Foden af Grampians-Bjergene - 304
Crillon, Louis de Balbes de Berton d e, berømt fr. Hærfører (1543-1615) - 304
Crillon, - 304
1) Francois Felix Dorothée des Balbes, fr. General (1748-1820) - 304
2) Louis Antoine François de Paule, Hertug af Manon, sp. General, (1775-1832) - 304, 305
3) Louis Berton des Balbes de Quiers, Hertug af Mahon, fr. Generalløjtnant {1718-96) - 305
4) Marie Gérard Louis Felix Rodrigue de Berton des Balbes, Hertug af Mahon, fr. General, (1782-1870) - 305
crimen (lat.), Beskyldning, Forbrydelse. - 305
Criminil, François Valentin, Marquis le Merchier, Oberst i den fr. Hær og Staldmester hos Grevinden af Provence ( -1823) - 305
Crinankanalen, Kanal i Skotland, 15 km lang, adskiller Halvøen Kintyre fra Argyll's Fastland - 305
Crinoidea, se Sølillier. - 305
Crin végétal, se Krølhaar, vegetabilsk. - 305
Crioceras, en Slægt af Ammoniter, hvis Skal el er indrullet i Spiral - 305
Crioceris, se Bladbiller. - 305
Cripple Creek, By i U. S. A., Stat Colorado, ligger ved den østlige Fod af Pikes Peak ved den lille Flod C. - 305
Crisafulli, Henri, fr. dram. Forf. (1827-1900) - 305
Crisfield, By i U. S. A., Stat Maryland, ligger 126 km SØ. f. Annapolis i Nærheden af Chesapeake Bugten - 305
Crispalt, Bjerg i den vestlige Del af det schweiziske Kanton Graubünden, nær Kanton Uris Grænse - 305
Crispi, Francesco, ital. Statsmand, (1819-1901) - 305, 306
Crispin, fr. Teaterfigur, en lystig, undertiden dum Tjener i Komedien - 306
Crispinus, Helgen, ( -287) - 306
Crispus, Flavius Julius, Konstantin den Stores ældste Søn med Minervina, (300/7-326) - 306, 307
Crista (lat.: Kam) kaldes i Anatomien linieformede Ophøjninger paa forsk. Knogler (f. Eks. C. tibiæ, se Skinneben). - 307
Cristallo, Monte, Bjergtinde i Dolomit-alperne i Sydtyrol, 3199 m høj - 307
Cristatella, en Slægt af Ferskvandsmosdyr - 307
Cristinos (sp.), d. s. s. Christinere. - 307
Cristobalit er en Modifikation af Kiselsyre - 307
Cristofali, se Cristofori. - 307
Cristofori, Bartolommeo, ogsaa kaldet Cristofali, den egl. Opfinder af Pianofortet, (1653-1731) - 307
Cristus (Christus), Petrus, nederlandsk Maler fra 15. Aarh. - 307
Critchett, George, eng Øjenlæge, (1817-1882) - 307
Crittenden, John Jordan, nordamerikansk Politiker (1787-1863) - 307, 308
Crivelli, Carlo, efter egen Betegnelse Carolus Grivellus Venetus, ital. Maler, (c.1430/5-c.1495) - 308
Crnagora (*c: »det sorte Bjerg«), det serb. Navn paa Fyrstendømmet Montenegro. - 308
Crnogorze (serb. Crnogorac), en Montenegriner. - 308
Crni, Georg, egentlig Georg Petrovich (serbisk: Karadyordye) (c.1766-1817) - 308
Crnojevic, serb. Adelsslægt - 308, 309
Croce, Benedetto, ital. Litteraturhistoriker og Kritiker, (1866- ) - 309
Croce, Giovanni, ital. Kirkekomponist (c. 1560-1609) - 309
Croce, Giulio Cesare (della), ital. Forf. (1550-c. 1620) - 309
Crocein. Under dette Navn gaar forskellige Farvestoffer i Handelen - 309
croche (fr.), se croma. - 309
crochet, Hage, kort Løbegrav, der knyttes til Vinkelspidserne i de mod en Fæstning i Siksak førte Løbegrave - 309
Crocidura, se Spidsmus. - 309
Crocin (Polychroit), C44H7O028(?), er Farvestoflet i Safran - 309
Crocodilidæ, Crocodilus, se Krokodiller. - 309
Crocodilurus, se Ameiva'er. - 309
Crocosma, se Tritonia. - 309
Crocus L., Slægt af Sværdlilliefam., Urter rned en underjordisk Knold - 309, 310
Crocus Martis, se Jernpræpapater. - 310
Crocus metallorum var hos de ældre Kemikere Betegnelsen for bestemt farvede Metalforbindelser. - 310
Croft, William, eng. Kirkekomponist (1678-1727) - 310
Crofters kaldes i de skotske Højlande og de tilliggende Øgrupper en Klasse Fæstere - 310
Crofts, Ernest, eng. Slagmaler,(1847-1911) - 310
Croiset, - 310
1) Marie Joseph Alfred, fr. Hellenist, Litteraturhistoriker, (1845- ) - 310
2) Maurice C., (1846- ) - 310
Croisic, le, Havnestad i det vestlige Frankrig, Dept Loire-Inférieure, 86 km V. f. Nantes - 310
Croisset, Francis de, egentlig Franz Wiener, fr.-belg. Forf., (1877- ) - 310
Croisy, Onésime Aristide, f r. Billedhugger, (1840-1899) - 310
Croix, Skt, dansk Ø, se Sankt C. - 311
Croix. By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, 3 km SV. f. Roubaix - 311
Croizette, Sophie Alexandrine, fr. Skuespillerinde, (1847-1901) - 311
Croker, John Wilson, engelsk Forfatter og konservativ Politiker (1780-1857) - 311
Croker, Thomas Crofton, irsk Forf. (1798-1854) - 311
croma (ital., fr. croche), Ottende-delsnoden - 311
Cro-Magnon, en Klippehule i Vézère-Dalen tæt ved den lille By les Eyzies i det franske Dept Dordogne - 311
Cromarty, tidligere et Grevskab i Nordskotland - 311
Cromdale, Landsby i Skotland, Elginshire, ved Spey - 311
Crome, John, eng. Landskabsmaler og Raderer, (1768-1821) - 312
Cromer, Søbad og Fiskerby ved Nordkysten af Norfolk (England) - 312
Cromer, Ewelyn Baring, Lord, eng. Statsmand, (1841- ) - 312
Cromford, Landsby i Mellemengland, Derbyshire, 21 km N. f. Derby ved Derwent - 312
Cromfordit, d. s. s. Fosgenit. - 312
Cromlech (af gælisk crom, krummet, og leac, Sten), »Stenkreds«), arkæologisk eng. Nytidsord: en Kreds af rejste, større Sten - 312
Crommelin, Andrew Claude de la Cherois, eng. Astronom, (1865- - 312
Crompton, Fabrikby i det vestlige England, Lancashire, 4 km N. f. Oldham - 312
Crompton, Samuel, eng. Mekaniker, (1753-1827) Opfinder (1774-79) - 312
Cromwell, Oliver, eng. Protektor, (1599-1658) - 312, 313, 314, 315
Cromwell, Richard, Lord Protector, (1626-1712) - 315
Cromwell, Thomas, eng. Statsmand, (1485-1540) - 315, 316
Cronaca, Simone, egl. S. di Tommaso d'Antonio del Pallajuolo, ital. Bygmester (1457-1508) - 316
Cronartium (Filtrust), Slægt af Rustsvampe, hvis Teleutosporer er forenede i hornformede Legemer - 316
Crone, Hans Christian Rasmus, dansk Matematiker, (1851- ) - 316
Crone, Vilhelm Christopher, dansk Politidirektør, (1813-1887) - 316
Cronegk, Johann Friedrich, Friherre von, tysk Digter (1731-57) - 316
Cronhamn, Johan Peter, sv. Musiker, (1803-1875) - 316, 317
Cronhawen, Paul (opr. Navn Unbehagen), sv. Søofficer (1687-1746) - 317
Cronholm, - 317
1) Abraham Peter, sv. Historieskriver, (1809-1879) - 317
2) Bernhard August, sv. Publicist, (1813-71) - 317
Cronje, Piet Arnoldus, Boergeneral, (1835-1911) - 317
Cronstedt, sv. Slægt fra Rostock, hvis Navn, inden den 1693 blev adlet, var Olderman. - 317
1) Karl, berømt Artilleriofficer (1672-1750) - 317, 318
2) Karl Johan, Arkitekt og Embedsmand (1709-79) - 318
3) Axel Fredrik, Mineralog og Kemiker, (1722-65) - 318
4) Johan Adam, Militær og Embedsmand (1749-1836) - 318
5) Karl Olof, Admiral, Regeringsmedlem, Kommandant paa Sveaborg, (1756-1820) - 318
Cronstedtit, se Klorit. - 319
Cronstrand, Baltzar, sv. Ingeniørofficer, Ægyptolog, den første Forstander for Sthlm's »Tekniska skola«. (1794-1876) - 319
Cronstrand, Simon Andreas, sv. Astronom, (1784-1850) - 319, 320
Crook, By i England, Durhamshire, ligger 9 km NV. f. Bishop Auckland - 320
Crooked Island, Ø af Bahamaøerne i Vestindien - 320
Crooked Lake, Sø i U. S. A., Stat New York, ligger 148 m over Ontario-Søen - 320
Crookes, William, Sir, eng. Kemiker og Fysiker, (1832- ) - 320
Crookesit, et metallisk, blygraat Mineral af Sammensætning: (Cu,Tl,Ag)2Se. - 320
Crooks, William, eng. Arbejderfører, (1852- ) - 320
Crookston, C. G i t y, By i U. S. A., Stat Minnesota, ligger 405 km NV. f. St Paul - 320
crop (eng.), Høst, specielt den nordamerikanske Tobakshøst - 320
Croquembouche anvendes som Dessert. En C. bestaar af mange smaa Kager, der er sammenholdte og overhældte med Karamel - 320
Croquet, se Kroket. - 320, 321
croquis, se Kroki. - 321
Crore eller Crore Rupee, i Ostindien 100 Lac eller 10 Millioner Rupier. - 321
Crosby (Great C.), By, 7 km N. f. Liverpool (Lancashire) ved Mundingen af Mersey - 321
Cross, Henri Edmond, egl. Delacroix, fr. Maler, (1856-1910) - 321
Cross, Richard, Lord, eng. Statsmand (1823-1914) - 321
Crossfel, den højeste Tinde i den penninske Kæde i England, i Nærheden af Cumberlands Grænse - 321
Crossopterygii, en Orden af Fisk, for største Delen fossile (Devonformationen til yngre Kridt) - 321
Crossopus (Vandspidsmus), se Spidsmus. - 321
Cross River, se Galabar. - 321
Cross Sand, farlig Banke c. 11 km ØNØ f. Yarmouth - 321
Cross Timbers, Landstrøg i U. S A., ligger mellem Floderne Rio Brasos i Tejas og Red Fork i Arkansas - 321
Crotalaria L., Slægt af Ærteblomstrede (Visse-Gruppen), Urter, Halvbuske ell. Buske - 321
Crotalocrinus, se Sølillier. - 321
Crotalus, se Klapperslanger. - 321
Croton L., Slægt af Vortemælkfam., Urter, Buske ell. Træer - 321, 322
Croton-Akvædukten besørger Hovedtilførslen af Drikkevand til New York - 322
Crotonaldehyd, CH3.CH:CHCHO, opstaar af Acetaldehyd ved Kondensation - 322
Crotonkloral, opdaget 1870 af Krämer og Pinner ved Fremstilling af Kloral - 322
Crotonol, Crotonolsyre, se Crotonolie - 322
Crotonolie er en svagt tørrende, gul eller brunliggul, noget tykflydende, fed Olie - 322
Croton River, Flod i U. S. A., Stat New York, falder i Hudson River, 40 km N. f. New York - 322
Crotonsyre, C3H5.COOH, henhørende til de umættede fede Syrer - 322, 323
Crotophaga (Maddikeæder), se Gøge. - 323
Croup, Strubehoste. Navnet stammer fra Skotland, hvor Home 1765 gav den første Beskrivelse af C. - 323
croupade, se Skoleridning. - 323
Croupier (fr.), Bankørens Medhjælper i en Spillebank - 323
Crousillat, Antoine Blaise, provencalsk Digter fra Salon (1814-99) - 323, 324
Crowe, Cathérine, f. Stevens, eng. Forfatterinde og Forkæmperinde for Spiritismen i England, (c.1800-1876) - 324
Crowe, - 324
1) Eyre, eng. Historiemaler, (1824-1910) - 324
2) Joseph Archer, eng. Kunsthistoriker, (1825-1896) - 324
Crown (eng.), Sølvmønt = 5 Sh. - 324
Crownglas, se Glas. - 324
Crownlæder, se Læder. - 324
Crown office (eng.) er fra gl Tid Benævnelsen for en Del af den eng. Lordkanslers Embedsomraade - 324
1) C. o. of Kings Bench Division - 324
2) C. o. in - 324
Chancery, der er et Regeringsdepartement - 324
Crows, se Krageindianere. - 324
Crowther, Samuel Adjal, Missionsbiskop (c. 1809-91) - 324, 325
Croy, By i det nordøstlige Skotland, Grevskab Inverness, 15 km NØ. f. Inverness - 325
Croy, en gl Adelsslægt i Belgien og dets Nabolande - 325
Croydon, gl By i det sydøstlige England, Grevskab Surrey, 15 km S. f. Londonbroen - 325
Crozat, Antoine, Marquis du Châtel, fr. Finansmand (1655-1738) - 325
Crozat, Joseph Antoine, Baron de Thiers, Marquis de Tugny, fr. Kunstsamler (1696-1740) - 325
Crozatkanalen eller Canal de Picardie, Kanal i det nordlige Frankrig, Dept Aisne, 41 km lang - 325
Crozet-Øerne, britisk Gruppe af smaa, vulkanske, ubeboede Øer i det indiske Ocean, SØ. f. Kaplandet - 325
Crozier, Francis Rawdon Moira, eng. Søofficer og Polarfarer, (1796-c.1848) - 325
Crozon, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Finistére, paa Halvøen C., 1 1/2 km fra Douarnenez-Bugten - 325
cru (fr. = Vækst) benyttes som Betegnelse ved Klasseinddelingen af franske Vine (se Bordeauxvine). - 325
Crucianella Linn., Slægt af Krapfamilien (Kransblad-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter ell. Halvbuske - 325, 326
Crucibulum Tul., Slægt af Redesvampe, med valseformet-klokkeformet Frugtlegeme - 326
Cruciferæ, se Korsblomstrede. - 326
Cruciger (Creutziger), Caspar, sachsisk Reformator (1504-48) - 326
Crucis (Ejeform af crux, Kors) kaldes den tredie af Quatemberne, Onsdagen efter Korsmessen i Høsten - 326
Crucit (Crucilit) kaldes de korslignende, røde, til Jerntveiltehydrat omdannede Krystaller af Mineralet Arsenkis - 326
Cruikshank, George, eng. Karikaturtegner og Illustrator, (1792-1878) - 326
Crumpsall, tidligere selvstændig By, nu Forstad til Manchester - 326
Cruor er det gamle Navn paa den ved Blodets Koagulation dannede Blodkage - 326
Crus, se Ben. - 326
Crusca, se Akademi S. 354. - 326
Crusebjörn, Jesper Ingevald, sv. Officer og Embedsmand (1843-1904) - 326
Crusell, Bernhard Henrik, sv. Musiker, (1775-1838) - 326, 327
Crusenstolpe, Magnus Jakob, svensk Romanforfatter og politisk Skribent, (1795-1865) - 327
Crusius, Otto, klassisk Filolog, (1857- ) - 327
Crusoe, R., se Robinson C. - 327
Crusta (lat.), Skorpe, i Medicinen indtørrede Afsondringer ell. Aflejringer paa Huden. - 327
Crustaceæ, se Krebsdyr. - 327
Crusta phlogistica ell. C. inflamatoria (»Betændelseshinden«), det gl. Navn paa det øverste farveløse Lag af Blodkagen - 327, 328
Cruveilhier, Jean, fr. Læge, (1791-1874) - 328
Cruvelli (tysk Cruwell), Marie og Sofie, to som Sangerinder bekendte Søstre, - 328
Marie (1824-68) - 328
Sofie Charlotte (1826-82) - 328
crux (astron.), se Korset. - 328
crux (lat.: Kors) bruges billedlig for Pine og Plage - 328
Cruys (Cruijs), Cornelis, russ. Admiral, (1657-1727) - 328
Cruyshautem, Fabrikby i den belg. Prov. Østflandern - 328
Cruz, se Pantoja de la Cruz, J. - 328
Cruz, San Juan de la, egl. J. de Yepes y Alvarez, sp. Forf., (1542-1591) - 328, 329
Cruz, Juana Ines de la, egl. Juana de Asbaje, sp. Digterinde, (1651-1695) - 329
Cruz Cano y Olmedilla, Ramon de la, sp. dram. Digter, (1731-1794) - 329
Cruziana, ejendommelige, bugtede Figurer, der flere Steder er fundne paa Kløvningsfladerne i kambrisk Sandsten - 329
Crüger, Johannes, tysk Kirkekomponist (1598-1662) - 329
Crüger, Simon, dansk Kirurg, (1687-1760) - 329, 330
Cryptobranchus, se Fiskepadder. - 330
Cryptocephalus, Slægt af Bladbillernes Familie, Hovedet næsten ganske skjult i Thorax - 330
Cryptogamæ, se Kryptogamer. - 330
Cryptomeria Don., Naaletræslægt af Taxodiaceæ med en enkelt Art (Cupressus japonica L., Japansk Ceder) - 330
Cryptomonadinæ, se Flagellater. - 330
Cryptopentamera, Fællesbetegnelse for Barkbiller, Bladbiller, Træbukke og Snudebiller - 330
Cryptoprocta (Viverkat), se Desmerdyr. - 330
Crypturidæ, Crypturus, se Lønhaler. - 330
Crysomelidæ, se Bladbiller. - 330
Crystalla tartari, se Cremor tartari. - 330
c/s (conto suo), i Bogholderi: hans Konto. - 330
Cs, kemisk Tegn for Cæsium. - 330
Csaba, Békés-Csaba, Flække i det mellemste Ungarn, Komitat Békés - 330
Csáky, Albin, Grev, ungarsk Statsmand, (1841-1912) - 330
Csanád, Komitat i det mellemste Ungarn (Ø. f. Theiss) - 330, 331
Csángó-Magyar ell. Csango er en Befolkning, der lever i c. 50 Kommuner inden for det rum. Sprogomraade, navnlig i Moldau - 331
Csányi, Ladislaus, ung. Frihedskæmper (1790-1849) - 331
Csárdás (af csarda, »Kro« eller »Knejpe«) er Navnet paa en ung. Nationaldans - 331
Csengery, Anton, ung. Politiker (1822-80) - 331
Csepel, frugtbar Donauø neden for Budapest - 331
Csik, Komitat i det sydøstlige Ungarn, Landskab Transsilvanien - 331
Csiky, Gregor, magyarisk dram. Forf. (1842-91) - 331, 332
Csokonai, Vitez Michael, magy. Digter (1773-1805) - 332
Csoma, Alexander, ung. rejsende Orientalist, (1798-1842) - 332
Csongrád, Komitat i det mellemste Ungarn, paa begge Sider af Theiss - 332
Csurog, By i Ungarn, Komitatet Bács-Bodroy - 332
CTA, telegrafisk Forkortelse for conserver toutes adresses - 332
Ct. Ct., se Konto Kurant. - 332
Cteniza, se Minéredderkopper. - 332
Ctenobranchia (Peetinibranchia), se Forgællesnegle og Snegle. - 332
Ctenocampa, se Spindere. - 332
Ctenodipterini, se Lungefisk. - 332
ctenoide Fiskeskæl er langs den bageste Rand forsynede med een ell. fl. Rækker fine tandagtige Spidser - 332
Ctenolabrus, se Læbefisk. - 332
Ctenomys (Tucotuco), se Gravemus. - 332
Ctenophora, se Ribbegopler. - 332
Ctenostornata, se Mosdyr. - 332
CTP, telegrafisk Forkortelse for conserver taxe payée - 332
Ctr., Forkortelse af Centner. - 332
Cu, kemisk Tegn for Kobber. - 332
Cuaba, fint Gavntræ af forskellige Arter Amyris fra Kuba, kaldes undertiden Rosentræ. - 332
Cuándu (Sphingurus), se Gnaverpindsvin. - 332
Cuánza, Coanza, Flod i det sydvestlige Afrika - 332
Cuati, amer. Navn for Næsebjørne. - 332
Cuatro, Skillemønt i Bolivia (saakaldet Moneda feble, svag Mønt) = 1/2 Peso ell. 4 Realer - 332
Cub, eng. = Hvalp, bruges i Pelsvarehandelen som Betegnelse for Skind af unge Dyr - 332
Cuba, Republik i Vestindien - 333, 334
Cuban (Cubanit), et metallisk, bronzegult Mineral, bestaar af Kobber, Jern og Svovl (CuFe2S4) - 334
Cubebeolie findes i Frugterne af Piper Cubeba (14%), lugter svagt aromatisk og smager brændende kamferagtig - 334
Cubebesyre, C13H14O7(?)), er den virksomste Bestanddel af Kubeber - 334
cubiculárius (lat. »Kammertjener«) kaldtes hos Romerne den Slave, der havde Omsorgen for Herrens Soveværelse (cubiculum) - 334
cublculum (lat.) »Soveværelse« i det rom. Hus. - 335
Cubiéres, Amedée Louis Despans, fr. General, (1786-1853) - 335
Cubit (af lat. cbitus), Længdemaal i Storbritannien =18 eng. Tommer = 0,457 m - 335
Cubitus, d. s. s. Albue. - Tillige gl-rom. Længdemaal, som udgjorde 1 1/2 rom. Fod eller 0,444 m. - 335
Cuboides-Mergel, en til yngre Del af Devonformationen hørende af dolomitisk Mergel og skifret Kalksten bestaaende Aflejring - 335
Cuboideum, se Fod. - 335
Cubras kaldes i Sydamerika Efterkommere af Mulatter og Negre. - 335
Cucheval-Clarigny, Philippe Athanase, fr. Journalist (1822-95) - 335
Cuchilla, et spansk Ord (portug. Coxilha), der betyder Kniv, betegner i sp. Amerika Klipper og Bjerge med skarpe Kamme - 335
Cucujo (sp. Cucuyo) (Pyrophorus), Slægt af Smældernes Fam., bekendt for sin lysende Evne - 335
Cuculidæ, Cuculus, se Gøge. - 335
Cucullanus, se Kappeorm. - 335
Cucullaris, d. s. s. Kappemusklen. - 335
Cucullus (lat.), en Hætte til at trække op over Hovedet til Beskyttelse mod ondt Vejr. - 335
Cucumaria, se Søpølser. - 335
Cucumis, se Agurk. - 335
Cucurbita L. (Græskar), Slægt af Græskarfam., en- ell. fleraarige Urter med grenede Slyngtraade og lappede Blade - 335, 336
Cucurbitaceæ, se Græskarfamilien. - 336
Cucurbitæ, d. s. s. Blodkopper - 336
Cucuta (St. José de C.), By i det colombianske Dept Nord Santander, ved Floden Pamplonita - 336
Cudbear, se Orseille. - 336
Cuddalore, se Kudalur. - 336
Cuddapah, se Kadapah. - 336
Cudowa (Kudowa), Badested i den preuss. Prov. Schlesien paa Grænsen af Böhmen - 336
Cudra, den laveste af de 4 gamle »rene« Kaster i Indien - 336
Cudworth, Ralph, eng. Filosof (1617-88) - 336
Cuenca, Prov. i Mellemspanien (Ny-Kastilien) - 336, 337
Cuenca (Santa Ana de C.), Hovedstad i Prov. Azuay i den sydamerikanske Stat Ecuador - 337
Cuencamé, By i den meksikanske Stat Durango - 337
Cuernaváca, det indianske Quauhuahuac, Hovedstad i den meksikanske Stat Morelos - 337
Cuero, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 130 km SSØ. f. Austin - 337
Cuestnes, Landsby i den belg. Prov. Hainaut, 3 km SV. f. Mons - 337
Cueto, Leopoldo Augusto de, Marki af Valmar, sp. Forf., (1815-1901). Diplomat - 337
Cueva, Juan de la, sp. Digter,( -1609) - 337
Cuevas de San Marcos, By i det sydlige Spanien, Prov. Malaga (Granada), ligger 18 km NNV. f. Archidona ved Jenil - 337
Cuevas de Vera, By i det sydlige Spanien, Prov. Almeria (Granada), ligger 7 km NV. f. Vera ved højre Bred af Almanzora - 337
Cuggiono Maggiore, Flække i Norditalien, Prov. Milano, ligger 16 km NNV. f. Abbiategrasso - 337
Cugia, Effino, ital. General (1815-72) - 337
Cugnot, Louis Léon, fr. Billedhugger, (1835-1894) - 338
Cugnot, Nicholas Joseph, fr. Artilleriofficer (1725-1804) - 338
Cui, Cesar Antonovitch, russisk Komponist, (1835- ) - 338
Cuijp (Guyp), Aalbert, holl. Maler og Raderer, (1620-1691) - 338
cuir d'Alger kaldes det i Middelhavslandene og Frankrig med Barken af Aleppofyrren, Pinus halepensis, garvede Læder. - 338
cuivre blanc, hvidt Kobber *c: Nysølv i Modsætning til cuivre rouge, Kobber, og cuivre jaune, Messing. - 338
cuivre poli, Betegnelse for Messinggalanterivarer, som fremkom omtr. 1870 - 338
Cujas, Jacques (Jacobus Cujacius), fr. Retslærer, (1522-1590) - 338, 339
cujus regio éjus religio (lat., »Den, hvem Landet tilhører, hans Religion skal være den herskende«) - 339
Çukra (»klar«) ell. Ucanas, i den indiske Mytologi og Sagnhistorie en Brahman-Rishi - 339
cul (fr.), Bagdel, - 339
culbute, Kolbøtte. i Fosterlivet - 339
Culdees, se Kuldeer. - 339
Culebra, - 339
1) Bjergkæde paa Panamatangen, danner Vandskellet mellem de to Oceaner - 339
2) En lille Ø i Vestindien Ø. f. Puertorico, tilhører de forenede Stater. - 339
Culiacán, Hovedstad i den meksikanske Stat Sinaloa, ved Rio C. - 339
Culicidæ, se Myg. - 339
Cullen, By i Skotland, Banffshire, ligger 14 km NV. f. Banff ved en Afdeling af Moray-Bugten - 339
Cullen, Paul, irsk katolsk Ærkebiskop (1803-78) - 339
Cullen, William, skotsk Læge, (1712-1790) - 339
Cullen Bryant, se Bryant. - 339
Cullera, By i det østlige Spanien, Prov. Valencia, ligger 7 km SØ. f. Sueca ved Jucar - 339
Cullinan-Diamant], se Diamant. - 339
Culloch, se Mac Culloch. - 339
Culloden , Landsby i det skotske Grevskab Nairne, ved Inverness - 339, 340
Culmann, Karl, Prof. ved Polytechnicum i Zürich, (1821-1881) - 340
culotte (fr.) korte Benklæder (smlg. Sans-culottes). - 340
Culp, Julia, holl. Romancesangerinde, (1881- ) - 340
culpa (lat.), Skyld, se casus, Erstatning, Tilregnelighed og Uagtsomhed. - 340
Culros, gl By i Skotland ved den nordlige Bred af Firth of Forth - 340
Culsageit, Mineral, er et glimmerlignende Omdannelsesprodukt af Magnesiaglimmer - 340
Culteranister kaldes de sp. Digtere i 17. Aarh., der hyldede den saakaldte estilo culto - 340
Cultrijugatus-Lag, se Calceola-Skifer. - 340
Çulva-sutra, se indisk Matematik. - 340
Cumacea er en lille Krebsdyrgruppe, hvis systematiske Stilling i lange Tider har været tvivlsom - 340
Cumaná (Santa Ines de C.), By i Venezuela, c. 9000 Indb., ligger ved Mundingen af den lille Flod Manzanares - 341
cum approbatione (lat.), med Bifald, med Billigelse af. - 341
Cumarin, C9H6C2, er et Anhydrid af Ortocumarsyren - 341
Cumarsyre, C6H4(OH).CH:CH.CO2H, Ortocumarsyre, findes i Planteriget, f. Eks. i Stenkløver - 341
Cumbal, Vulkan i Colombia, i Nærheden af Sydgrænsen - 341
Cumberland, det nordvestligste Grevskab i England, grænser mod V. til det irske Hav - 341
Cumberland, - 341
1) By i U. S. A., Stat Maryland, ligger 285 km V. f. Baltimore paa venstre Bred af Potomac - 341
2) By i U. S. A., Stat Rhode Island, ligger 16 km N. f. Providence - 341
Cumberland, Flod i U. S. A., Stat Kentucky - 341
Cumberland, eng. Prinsetitel. - 341
1) William Augustus, Hertug af C. (1721-65), S øn af Kong Georg II - 341
2) Ernst August, Søn af Kong Georg III, hed 1799-1837 Hertug af C. og blev derefter Konge af Hannover. - 341
3) Ernst August, (1845- ), den foreg.'s Sønnesøn og Søn af Hannovers sidste Konge Georg V - 342
Cumberland, Richard, eng. Filosof (1632-1719) - 342
Cumberland, Richard, eng. Forf. (1732-1811) - 342, 343
Cumberland coal fields, se Whitehaven. ^ - 343
Cumberland Mountains, U. S. A., en Del af Alleghanybjergene - 343
Cumberland Sound, Cumberland-Bugten paa Østkysten af Baffin Land mellem Halvøerne Cumberland Peninsula og Penny Land - 343
Cumberland Sovs. en mørk som en lys C., der begge spises kolde, har stærk Smag af Pomerans- ell. Appelsinskal. - 343
Cumberland Valley, en frugtbar Dal i Staten Pennsylvania i U. S. A. - 343
Cumbre, spansk Ord, der anvendes som Betegnelse for Bjerges Top eller Tinde - 343
Cumbrepasset,Uspallatapasset, 3760 m højt Pas i den chilenske Cordillere S. f. Aconcagua - 343
Cumbrian Mountains, de kumbriske Bjerge, Fællesnavn for Bjerggrupper mellem Solway-Bugten og Morecambe-Bugten - 343
cum grano salis (lat.: »med et Korn Salt«) med visse Modifikationer, som Læseren ell. Tilhøreren selv maa sætte til - 343
cum infamia (lat.), med Vanære, med Skam og Skændsel. - 343
Cuminol,p-Cuminaldehyd,C3H7.C6H4.CHO, findes i rom. Kommenolie - 343
cum laude (lat.), med Ros, benyttes som Karakterbetegnelse véd visse Eksamina - 343
Cumming, Ronaleyn Gordon, skotsk Jæger og Rejsende i Sydafrika (1821-66) - 343, 344
Cummings, William Hayman, eng. Komponist, (1831- ) - 344
Cummingtonit, se Amfibol-gruppen. - 344
Cummins, Maria Susanna, amer. Romanforfatterinde (1827-66) - 344
Cumnock and Holmhead, By i Ayrshire, ved Lugar, 52 km S. f. Glasgow - 344
Cumol (Isopropylbenzol), C6H5.CH(CH3)2, er en Kulbrinte, der findes i Petroleum - 344
Cumont, Franz, belgisk Filolog og Religionshistoriker, (1868- ) - 344
cumulatio (lat.), se Kumulation. - 344
Cumulus (Cumulonimbus, Cumulostratus), international Betegnelse for en vis Art af Skyer (de saakaldte Klodeskyer) - 344
Cumæ, Oldtidsby i Campania i Italien, opr. en gr. Koloni, anlagt vistnok fra Kyme paa Euboia - 344
Çunahcepa (»Hundesvans«), i den indiske Sagnhistorie en Rishi af Bhrigu's Æt, Forf. af Rigveda I. 24-30 - 344
Cunard-Steam-ship-Company, eng. Dampskibsselskab, stiftet 1840 af Sir Samuel Gunard (1787-1865) - 344
Cunctator, se Fabius. - 344
Cundinamarca, Dept i den sydamerikanske Republik Columbia - 344, 345
Cunene, Flod i Sydafrika, udspringer paa Bihés Plateau ikke langt fra Cuanzas og Kubangos Udspring - 345
Cuneo (fr.), Coni, Prov. i det nordvestlige Italien, Landskabet Piemont - 345
cunette ell. Kynette, en mindre Grav, der ofte udgraves i Bunden af en vaad Fæstningsgrav - 345
cuneus (lat.: »Kile«), - 345
1) den kileformede Slagorden, som stundom anvendtes i Oldtidens Taktik. - 345
2) det rom. Navn paa de kileformede Afdelinger, hvori Trapperne delte Tilskuerpladsen i det antikke Teater og Amfiteater. - 345
Cunha, Euclydes da, bras. Forf., (1868-1909) - 345
Cunha, José Gerson da, indisk Læge og Orientalist, (1844- ) - 345
Cunha, Tristâo da, portug. Søfarer, ( -1550) - 345
Cunin-Gridaine, Laurent, fr. Statsmand (1778-1859) - 345
Cunningham, se Ayr. - 345
Cunningham, Alexander, eng. Arkæolog og Orientalist, (1814-1893) - 345, 346
Cunningham, - 346
1) Allan, skotsk Forf. (1784-1842) - 346
2) Peter G., (1816-69) - 346
Cunningham, John, skotsk Adelsmand, Øverstbefalende paa den af Kong Christian IV 1605 udsendte Ekspedition - 346
Cunningham, William, skotsk Socialøkonom og Gejstlig, (1849- ) - 346
Cuntis ell. Cáldas de C., lille By i den sp. Prov. Pontevedra, 12 km fra Byen af dette Navn - 346
Cuoco, Vincenzo, ital. Forfatter (1770-1823) - 346, 347
Cuorin, et Fosfatid fremstillet af A. Erlandsen - 347
Cupar Augus, Coupar Augus, By i Skotland, ligger 21 km NNØ. f. Perth ved Isla - 347
Cupar Fife, Hovedstad i det skotske Grevskab Fife, ved Eden, 10 km fra Mundingen - 347
Cuphea P. Browne, Slægt af Kattehalefamilien, Urter ell. Buske - 347
Cupido (»Attraa«), lat. Navn for Elskovsguden (se Eros). - 347
Cupra, Gudinde, der i Oldtiden dyrkedes i det nordøstlige Italien (Umbrien og Picenum) - 347
Cupra marittima, Marana, Flække i Mellemitalien, Prov. Ascoli Piceno, ligger 22 km SØ. f. Fermo - 347
Cupressaceæ, se Cypresfamilien. - 347
Cupressocrinus, se Sølillier. - 347
Cupressus L. (Cypres), Slægt af Cypresfamilien med lidet ell. slet ikke fladtrykte Grene - 347, 348
Cupri- og Cuproforbindelser, se Kobber, - 348
Cuprija, By i Serbien, Hovedstad i Kredsen Morava, ligger ved Moravas højre Bred - 348
Cuprit, d. s. s. Rød Kobbermalm. - 348
Cuprobismutit, et Mineral, som i Udseende ligner Vismutglans og bestaar af Kobber, Vismut og Svovl, ofte ogsaa lidt Sølv (Cu6Bi8S15) - 348
Cuprodescloizit, en kobber-holdig Varietet af Mineralet Descloizit fra Meksiko. - 348
Cupromagnesit, et Mineral, er fundet som blaalig grønne Skorper paa Vesuvlava efter Udbrud - 348
Cuproplumbit, d. s. s. Kobberblyglans. - 348
Cuprotungstit (Cuproscheelit), et tungt, grønt Mineral, som bestaar af Kobbertungspat - 348
Cuprouranit, se Uranit. - 348
Cuprum, d. s. s. Kobber. - 348
Cupula (bot.) (ell. Skaalen) hos Rakletræer den ejendommelige, skaalformede Aksedannelse, som omslutter Hunblomsterstanden - 348
Cupuliferæ, se Skaalfrugtfamilien. - 348
cura (lat.), Pleje, Forsorg, Formynderskab. - 348
c. animarum, Sjælesorg. - 348
Cura (lat.: »Bekymring«) forekommer stundom hos rom. Digtere personificeret som Gudinde. - 348
Cura, Villa ell. Ciudad de C., By i den sydamerikanske Republik Venezuela, Stat Aragua, ligger 6 km S. f. Valencia-Søen - 348
Curaçâo, Curasso, holl. Koloni i Vestindien: Øerne C., Aruba, Bonaire, St Eustacius, Saba og en Del af St Martin - 348
Curaçâo, Likør, indeholder foruden Sukker og Alkohol den æteriske Olie af C.-Skaller og oftest andre æteriske Olier - 348
Curare, Urari, Woorari, er sydamer. Pilegifte, som Indianerstammer fremstiller af forsk. Strychnos-Arter - 348, 349
Curasso, se Curaçâo. - 349
Curatella rtæl.a] L., Slægt af Dilleniaceer, smaa Træer med spredte og fjernervede Blade - 349
curator bonorum (lat.: Godsbestyrer), den, hvem Forvaltningen af en fremmed Formuemasse er betroet til Bestyrelse - 349
curatus, katolsk Hjælpepræst, der har med Sjælesorgen (cura animarum) at gøre - 349
Curcasolie, Cicinolie, Purgernødolie, Oleum infernale, er en gul, karakteristisk lugtende Olie - 349
Curci, Carlo Maria, ital. katolsk Teolog og kirkepolitisk Forf., (1809-1891) - 349
Curculionidæ, se Snudebiller. - 349
Curcuma L., Slægt af Krydderurterne, Urter med tykt og stærkt forgrenet Rodstok - 349
curé, se curatus. - 349
curée, i Jagtsproget Støvernes Part af det jagede Vildt. - 349
Curel, François de, fr. Forf., (1854- ) - 349
Cures, den ældgamle Hovedstad i Sabinernes Land - 349
Cureton, William, eng. Orientalist, (1808-1864) - 349, 350
Curette bruges om forsk. kirurgiske Instrumenter til Udrensning af Kanaler ell. Hulrum ved Skrabning - 350
curia (lat.), se Kurie. - 350
curia regis, egl. Kongens Hof - 350
Curiatier, en Adelsslægt fra Alba longa, se Horatier. - 350
Gurico, Provins i Chile, mellem Colchagua i Nord og Talca i Syd - 350
Curie, Pierre, fr. Fysiker, (1859-1906) - 350, 351
Curio, Gajus Scribonius, rom. Politiker - 351
Curitiba, Hovedstad i den bras. Stat Paraná, ligger ved den lille Flod Yoo, en af Iguassus Kildefloder - 351
Curius Dentatus, Manius, rom. Hærfører - 351
Curman, Carl Peter, sv. Læge, (1833-1913) - 351
Currachee, se Karatschi. - 351
Curraghmore, se Portlaw. - 351
Currency (eng.) betyder nærmest det samme som Omsætningsmiddel - 351
Currencydoktrlnen kaldes den Lære, hvis Hovedpunkter er, at kun Mønt og Sedler bør henregnes til currency - 351
currente calamo (lat.), »med løbende Pen« (om Ting, der skrives flydende og uden Betænkning) - 351
Currer Bell, se Brontë. - 351
curriculum vitæ (lat.), Levnedsløb, (kort) Levnedsbeskrivelse. - 351
currus (lat.:»Vogn«) bruges hos romerske For f. ofte særlig om Triumfvognen og Væddeløbsvognen - 351
Curry, Carry, vulg. »Karri«, en Krydderiblanding - 351
Curschmann, Carl Friedrich,, tysk »Lieder«-Komponist, (1805-1841) - 351, 352
Cursores (Løbefugle), Betegnelse for en Del forskellige Fuglegrupper - 352
Cursoria, se Retvingede. - 352
Cursorius (Ørkenløber), se Braksvaler. - 352
Curtatone, By i Norditalien, Prov. Mantova, ligger 5 km V. f. Mantua - 352
Curti, Theodor, tysk-schweizisk Politiker og Forf., (1848- ) - 352
Curtis, George Ticknor, nordamer. Retskyndig, (1812-1894) - 352
Curtis, George William, amer. Forf. (1824-92)8 - 352
Curtis, William, eng. Botaniker (1746-99) - 352
Curtius, - 352
1) Ernst, Arkæolog og Historiker, (1814- ) - 352, 353
2) Georg, Sprogforsker, (1820-1885) - 353
Curtius, Marcus, rom. Sagnhelt - 353
Curtius, Theodor, tysk Kemiker, (1857- ) - 353
Curtius Rufus, Quintus, rom. Historieskriver - 353
Curvatura, se Kurvatur. - 353
Curvembryæ, se Krumkimede. - 353
Curzola, Ø i det adriatiske Hav, hørende til det østerr. Kronland Dalmatien - 353
Curzon, Emanuel Henri Parent de, fr. Musikforfatter, (1861- ) - 353
Curzon, George Nathaniel, Lord, eng. Statsmand, (1859- ) - 353, 354
Curzon, Paul Alfred de, fr. Maler, (1820-1895) - 354
Cusa, Nicolaus fra, Kardinal, (1401-1464) - 354, 355
Cuscatlán, Navn paa en Sø og omgivende Slette i den mellemamerikanske Republik Salvador - 355
Cuscuta, se Silke. - 355
Cuscutaceæ, se Silkefamilien. - 355
Cuselit, en eruptiv Bjergart, er en Art Augitporfyrit. - 355
Cushing, Caleb, nordamerikansk Diplomat og Jurist (1800-79) - 355
Cushing, William Barker, nordamerikansk Søfficer, (1842-1874) - 355
cushion (engelsk »Pude«), Gummiring med Luftkanal, se Cykel. - 355
Cushman, Charlotte Saunders, amer. Skuespillerinde, (1814-1876) - 355
Cusio, Lago, se Orta. - 355
Cusir, fint spunden Raasilke; Cusirino, meget fint, dubleret Silkegarn, der især bruges til Kniplinger. - 355
Cusparia Humb., Slægt af Rutaceer, Træer ell. Buske - 355
Cuspidin, Mineral, er et fluorholdigt Kalciumsilikat af ufuldstændig kendt Sammensætning - 355
Cusset, By i Mellemfrankrig, Dept Allier, ved Alliers Biflod Sichon, c. 3 km NØ. f. Vichy - 355
Cust, Robert Needham, eng. Orientalist, (1821-1909) - 355
Custine, Adam Philippe, Greve, fr. General, (1740-1793) - 355, 356
Custédi, Pietro, ital. Statsmand og økonomisk Forf. (1771-1846) - 356
custodia (jur.) (lat.: »Bevogtning«), se Erstatning. - 356
Custos (lat.), egentlig Vogter, er ved tyske Biblioteker Benævnelse for de fast ansatte, videnskabelig uddannede Embedsmænd - 356
Custozza, Landsby i Norditalien, c. 18 km fra Byen Verona - 356
Cutch, se Katsch. - 356
cutch, se Katechu. - 356
Cuterebra, se Bremser. - 356
Cuthbert, den hellige, angelsachsisk Helgen, ( -687) - 356
Cuticula kaldes en tynd Hinde, der beklæder visse Cellers fri Overflade, f. Eks. i Tarmen. - 356
Cutis, se Hud. - 356
Cutleriaceæ, se Alger (Brunalger). - 356
Cutter, Charles Ammi, amer. Bibliotekar, (1837- ) - 356
cuttings, grove Paklærreder af Jute. - 356
Cuvée, fr., Indholdet af et Gær. - 356
Cuvelage (Kuvelering) kaldes den vandtætte Beklædning af Skakter, som maa afsynkes igennem løse vandrige Lag - 356, 357
Cuvette (fr.), Vaskefad, Kumme, Vandbeholder - 357
Cuvier, George Leopold Chrétien Frédéric Dagobert de, fr. Naturforsker, (1769-1832) - 357
Cuvillier-Fleury, Alfred Auguste, fr. Forf. (1802-87) - 357, 358
Cuvilliés, Francois de, fr. Arkitekt, (1695-1768) - 358
Cuxhaven, Kuxhaven, Hamburgs Udhavn, ligger 108 km NV. f. Hamburg ved den sydlige Bred af Elbens Munding - 358
Cuyabá, Hovedstad i den bras. Stat Mattogrosso, ved den sejlbare Rio C., en Biflod til Rio Paraguay - 358
Cuyahoga, Flod i U. S. A., Stat Ohio, falder efter et 130 km langt Løb ved Cleveland i Erie-Søen. - 358
Cuyahoga Falls, By i U. . S. A., Stat Ohio, ligger 205 km NØ. f. Columbus - 358
Cuyp, se Cuijp. - 358
Cuypers, Petrus Josephus Hubertus, holl. Arkitekt, (1837- ) - 358
Cuyuni (Guyuni, Guyuwini), Flod i Sydamerika udspringer i det østlige Venezuela paa Sierra de Rincote - 358
Cuza, se Alexander Johan (Rumænien). - 358
Cuzco, Dept i den sydamer. Republik Peru - 358
Cuzzoni, Francesca, ital. dram. Sangerinde (Sopran) (1700-70), Elev af Lanzi - 358, 359
Çvetambara, se Jaina. - 359
Cvijic, Jovan, serb. Geograf og Geolog, (1865- ) - 359
Cwt, den i Storbritannien alm. brugelige korte Betegnelse for Hundredweight. - 359
Cy, kemisk Tegn for Radikalet Cyan, - 359
Cyamelid, se Cyansyre. - 359
Cyamus, Hvallus, se Amfipoder. - 359
Cyan (CN)2 er en farveløs, meget giftig Luftart af en gennemtrængende Lugt - 359
Cyanamid, CN.NH2, opstaar bl. a., naar Ammoniak ledes i en æterisk Opløsning af - 359
Cyanklorid - 359, 360
Cyanammonium, se Ammoniumcyanid. - 360
Cyanater, d. s. s. cyansure Salte, se Cyansyre. - 360
Cyanbarium, se Baryumcyanid. - 360
Cyanbrinte (Blaasyre) (se ogsaa Cyan), CNH, er en farveløs Vædske - 360
Cyanea, se Gopler. - 360
Cyanecula, se Blaahals. - 360
Cyanider, Cyanmetaller, er Forbindelser af Cyan og Metal *c: cyanbrintesure Salte - 360, 361
Cyanin, se Kinolinfarvestoffer. - 361
Cyanit (Disthen), et Mineral, hvis kem. Sammensætning er den samme som Andalusits og Sillimannits - 361
Cyanjern, d. s. s. Ferrocyan. - 361
Cyanjernkalium, - 361
1) gult, d. s. s. Ferrocyankalium; - 361
2) rødt, d. s. s. Ferricyankalium. - 361
Cyankalium, se Kaliumcyanid. - 361
Cyanklorid, CNCl, farveløs og yderst giftig Vædske - 361
Cyankvægsølv, se Kvægsølvcyanid under Cyanider. - 361
Cyanmetaller, se Cyanider. - 361
Cyanochalcit, et Mineral fra Nizhni Tagilsk i Ural, er en fosforsyreholdig blaalig Varietet af Chrysokol. - 361
Cyanochroit, se Boussingaultit. - 361
Cyanocorax (Blaaravn), se Ravne-fugle. - 361
Cyanol, d. s. s. Anilin. - 361
Cyanophyceæ, se blaagrønne Alger. - 361
Cyanopolius (Blaaskade), se Ravnefugle. - 361
Cyanosin, se Fluorescein. - 361
Cyanosis, d. s. s. Blaasot. - 361
cyanotisk, blaalig, i Lægevidenskaben om den blaalige Farvning ved Hindring for det normale Blodomløb - 361
Cyanotrichit (Lettsomit, Kobberfløjl, Fløjlsmalm), et Mineral, som indeholder Kobber, Aluminium, Svovlsyre og Vand - 361
Cyanotypi (Blaatryk, Lystryk), en især til Tegninger meget benyttet fotografisk Kopieringsmetode - 361
Cyansulfosyre, se Rhodanbrinte. - 361
cyansure Salte, se Cyansyre. - 361
Cyansyre, CNOH, faas ved Ophedning af en polymer Forbindelse, Cyanursyre - 361
Cyansølv, se Sølvcyanid. - 362
Cyanursyre, se Cyansyre. - 362
Cyanvasker. Et Vaskeapparat, der tjener til at fjerne Cyanforbindelserne af Gassen. Se Kulgas. - 362
Cyathea Sm., Slægt af Cyatheaceer, palmelignende Bregner - 362
Cyatheaceæ, Bregnefamilie (Leptosporangiaternes Orden), de fleste træagtige med søjleformet Stamme - 362
Cyathidium, se Sølillier. - 362
Cyathium (bot.) eller Blomsterkop kaldes den for Slægterne Euphorbia (Vortemælk) og Pedilanthus ejendommelige Blomsterstand - 362
Cyathophyllum, en til Gruppen Tetracoralla hørende, navnlig i devoniske Aflejringer forekommende Koralslægt. - 362
Cyathus Hall., Slægt af Redesvampe, med bægerformede Frugtlegemer - 362
Cyatolitter kaldes nogle mikroskopisk smaa, dobbeltknapformede Smaalegemer af Kalk, som findes i Dybhavsslammet. - 362
Cyavana, i Bigveda Cyavâna, en Rishi, hvem Acvin'erne gjorde ung igen, Forfatter af Rigveda X 19 - 362
Cybulski, Wojciech *c: Adalbert, polsk Litterærhistoriker (1808-67) - 362
Cycadaceæ, Fam. af Koglepalmer med kun een Slægt Cycas (s. d.). - 362
Cycade-Bregner, se Pteridospermeæ. - 362
Cycadinæ, se Koglepalmer. - 362
Cycadofilices, se Pteridospermeæ. - 362
Cycas L., Slægt af Cycadacéer, Træer med søjleformet og uforgrenet Stamme - 362
Cyclamen L. (Alpeviol), Slægt af Kodriverfamilien, fleraarige Urter med Knolde - 362, 363
Cyclanthaceæ, lille Fam. af enkimbladede Planter, der staar Palmerne nær - 363
Cyclanthera Schrad., Slægt af Græskarfam., enaarige Urter med enkelte ell. tvedelte Ranker - 363
Cyclitis, se Øjenbetændelse. - 363
Cyclodipterini, se Ganoider. - 363
Cyclometopa, se Krabber. - 363
Cyclopidæ, Fam. af Copepodernes Orden, lettest kendelig paa, at Hunnerne bærer 2 store Æggesække - 363
Cyclopit, en Varietet af Mineralet Anortit (se Feldspatgruppen) fra de kyklopiske Øer ved Sicilien. - 363
Cyclops, se Cyclopidæ. - 363
Cyclopsittacidæ (Dværgpapegøjer), se Papegøjer. - 363
Cyclopterus, se Skivefisk. - 363
Cyclosporales, se Alger (Brunalger). - 363
Cyclostoma eller Ericia, laagbærende Landsnegle - 363
Cyclostomata, se Mosdyr. - 363
Cyclostomi, se Rundmundene. - 363
Cydamus, se Ghadames. - 363
Cydnus, se Kydnos. - 363
Cydonia Tourn., Slægt af Kernefrugtfam., Buske ell. smaa Træer med hele Blade - 363, 364
Cygnidæ, Cygnus, se Svaner. - 364
Cygnus (astron.), se Svanen. - 364
Cygnæus, Fredrik, finsk Digter og Historiker, (1807-1881) - 364
Cygnæus, Uno, Folkeskolens Grundlægger i Finland, (1810-1888) - 364
Cykel, et Køretøj, i Alm. bestaaende af to med Luftringe forsynede Hjul - 364, 365, 366, 367, 368, 369, 370, 371
cykliske Digtere (Kyklikerne), gr. Digtere, som i Tidsrummet c. 750 til c. 550 f. Kr. har forfattet episke Digte - 371, 372
cykliske Forbindelser Kulstofforbindelser, i hvis Molekyler indgaar en af fl., i Alm. mindst 5, Atomer dannet Ring - 372
cykliske Former: i Musikken: Instrumentalformer, i hvilke hver enkelt Sats staar i et indre Forhold til de øvrige Satser - 372
Cykloide (mat.) er den Kurve, som et med en Cirkel fast forbundet Punkt beskriver, naar Cirklen ruller hen ad en ret Linie - 372
cykloide Fiskeskæl, glatte uden Torne paa Bagranden - 372
Cykloidehjul, se Tandhjul. - 372
Cyklon (gr.) Vindsystem, der findes i Atmosfæren omkr. et Omraade, hvor Lufttrykket er lavere end over Omgivelserne - 372, 373
Cyklone, se Støvsamler. - 373
Cyklopflynder, se Flynderfisk. - 373
Cyklopi, medfødt Misdannelse, hvor de 2 Øjne er ell. synes sammensmeltede til eet omtr. i Midtlinien liggende - 373
Cyklop-Øerne, ital. Scogli de Ciclopi eller Faraglioni, 7 Basaltklipper, der ligger ved Siciliens Østkyst - 373
Cyklorama (gr.), se Panorama. - 373
Cyklus (lat. circulus, af gr.), - 373
l) i Kronologien det mindste Antal Aar, efter hvis Forløb visse et Kalenderaar tilhørende Egenheder gentager sig - 373
2) I Geologien: hele det Tidsrum, hvori en Landstrækning uafbrudt har været dækket af Hav - 373
Cylinder (mat.) et Legeme begrænset af to lige store Cirkler, hvis Planer er vinkelrette paa Centrernes Forbindelse - 373, 374
Cylinder, i Maskinteknikken: cylindrisk Hullegeme, i hvilket et mod Cylindervæggen tætsluttende Stempel kan bevæge sig - 374
Cylinderblæser benævnes de store Blæseværker ved Jern- og Staalværker - 374
Cylinderepitheliom, se Epitheliom. - 374
Cylindergang ell. Cylinderechappement er Mekanismen i de alm. Lommeure - 374
Cylinderhjul, se Tandhjul. - 374
Cylinderlinse, et gennemsigtigt Legeme, i Reglen af Glas, begrænset af 2 Cylinderflader med parallelle Frembringere - 374
Cylinderolier, Smøreolier, der er saa tykflydende, at de ogsaa i en Dampmaskines Cylinder beholder Smøreevnen - 374
Cylindersav, se Savemaskiner. - 374
Cylinderspejl, et Spejl formet som en Cylinderflade - 374
Cylindersvidning, Svidning (se Appretur), ved hvilken Tøjet svides over en cylinderformet Plade. - 374
Cylinderur benævnes et Ur med Cylindergang. - 374
Cylindrit, et Mineral af Sammensætning Pb6Sb2Sn6S21 - 374
Cylindrom, en ejendommelig Svulstart, der allerede for det blotte Øje er paafaldende ved en egen glasagtig Konsistens - 374
Cymatolit, Mineral, et glimmeragtigt Omdannelsesprodukt af Spodumen (se Pyroxengruppen). - 374
Cymbal, Hakkebræt, Forløber for Klaveret. - 374
Cymbalum (lat., af gr.), Cymbel, hos Grækerne og Romerne et Slaginstrument af Metal, en Art Bækkener - 374
Cymbulia, se Vingesnegle. - 374
Cymofan, se Chrysoberyl. - 374
Cymogen, se Ferment. - 374
Cymol, C10H14, er Para-metylisopropylbenzol, findes i Romersk Kommenolie og andre æteriske Olier - 374
Cymothoa, se Cymothoidæ. - 374
Cymothoidæ, Fam. af Isopodernes Orden, kendelig paa den brede, korte, leddede Bagkrop og skjoldformede Haleplade - 374, 375
cymøs (bot.), kvastformet (se Blomsterstand). - 375
Cynailurus, se Gepard. - 375
Cynara, se Artiskok og Cardon. - 375
Cynipidæ, se Galhvepse. - 375
Cynocephalus, se Bavianer. - 375
Cynodon Pers., Slægt af Græsfam. (Chloris-Gruppen) med fingerformet samlede Aks - 375
Cynoglossum L. (Hundetunge), Slægt af Rubladfamilien, oftest fleraarige Urter med spredte Blade - 375
Cynomorium Micheli, Slægt af Balanophoraceerne med en enkelt Art., en indtil 0,30 m høj, kødet og rødbrun Plante - 375
Cynomys, se Murmeldyr. - 375
Cynonycteris, se Flagermus. - 375
Cynosura (astron.), Hundehalen, blev opr. brugt som Navn paa »Den lille Bjørn« - 375
Cynosurus, se Kamgræs. - 375
Cynthiana, By i U. S. A., Stat Kentucky, ligger 55 km ØNØ. f. Frankfurt - 375
Cyperaceæ, se Halvgræsfamilien. - 375
Cypergræs, se Cyperus. - 375, 376
Cypern (gr. Kypros, tyrk. Kibris), britisk Ø i Middelhavet i Hjørnet mellem Lilleasien og Syrien - 376, 377
Cyperus L. (Cypergræs), Slægt af Halvgræsfamilien (Kogleaks-Gruppen), en- ell. fler-aarige, lave ell. meget anselige Planter - 377
Cypervine var navnlig tidligere bekendt som meget fine Bordvine og Sødvine - 377
Cyphella, se Barksvampe. - 377
Cypres, se Cupressus. - 377
Cypresfamilien (Cupressaceæ), stedsegrønne Naaletræer, Buske ell. Træer - 377, 378
Cypressumpe (swamps, dismals) udstrakte Sumpstrækninger med en Bevoksning af Sumpcypresser - 378
Cyprestræ, af Cupressus sempervirens fra Middelhavslandene og det nordlige Indien - 378
Cypria (lat.), »den kypriske Gudinde«, Tilnavn til Venus (se Afrodite). - 378
Cyprian (den hellige), Thascius Cæeilius, Biskop i Karthago, (c.200-258) - 378
Cyprianus, Biskop Cypriani ell. Bisp Cypri Bog, Navnet paa en Bog, ved hvis Trylleord man kan tvinge Aander - 378, 379
Cypridina-Lagene, vidt udbredte Skifere og Mergelaflejringer, tilhørende den yngste Del af Devonformationen - 379
Cypridinidæ, Fam. af Ostracodernes Orden med tykke, faste Skaller - 379
Cyprin, se Vesuvian. - 379
Cyprina-Leret ell. Eemlagene er en til Kvartærformationen hørende, i en Interglacialtid dannet, marin Leraflejring - 379, 380
Cyprinidæ, Cyprinoidei, Cyprinus, se Karpe og Karpefisk. - 380
Cyprinodontidæ, se Tandkarper. - 380
Cyprionsalt er en Blanding af Cupram-moniumsulfat og svovlundersyrligt Natron; det anvendes i Fyrværkeriet. - 380
Cypripedilum, se Fruesko. - 380
Cypris, se Cypridæ. - 380
Cyprius, hos de gamle en Versefod, bestaaende af en kort, en lang, to korte og en lang Stavelse - 380
Cyprusit, et blødt, gult Mineral, som bestaar af vandholdigt, svovlsurt Jerntveilte - 380
Cypræa, se Porcelænsnegle. - 380
Cypræus, Johan Adolf, slesvigsk Præst, (1592-?) - 380
Cypselidæ, Cypselus, se Mursvaler. - 380
Cyrena-Mergel og -Sand kaldes i al Alm. Mergel- og Sandaflejringer med Skaller af Brak- og Ferskvandsmuslingen Cyrena. - 380
Cyriacus fra Ancona, se Ciriaco de' Pizzicolli. - 380
cyrilliske Alfabet, se Kirkeslavisk. - 380
Cyrillus, d. s. s. Kyrillos. - 380
Cyrtoceras, fossil Nautilslægt fra siluriske og devoniske Dannelser - 380
Cyrtograptus-Skifer, en paa Bornholm og i Sverige forekommende mørkegraa Skifer - 380
Cyrtometer (gr.), et af Woillez angivet Instrument til Maaling af Brystkassens Omfang og Bestemmelse af dens Form. - 380
Cyrus, se Kyros. - 380
Cystalgi, Blæresmerte, se Cystodyni. - 380
Cyste (gr.). - 380
1) Svulst, dannet som en Blære (Sæksvulst) - 380
2) hindeagtige Kapsler ell. Hylstre, der omslutter mange Indvoldsorme - 380, 381
Cystektasi, Udvidning af Blæren - 381
Cystenyre, en sygelig Forandring af Nyren, hvorved den i sin Helhed ell. kun delvis omdannes til en Samling af Cyster - 381
Cysticercus, se Bændelorme. - 381
Cystide- ell. Echinosphæritkalk, en til den ordoviciske Formation hørende Kalksten - 381
Cystideæ, »Stenæblerne«, den laveststaaende Gruppe inden for Sølillierne - 381, 382
Cystin, er et Iltningsprodukt af *alfa*-Amino-*beta*-thio-Mælkesyre ell. Cystein - 382
Cystis, d. s. s. Blære, eller Ordet bruges syn. med Cyste. - 382
Cystitis, d. s. s. Blærebetændelse. - 382
Cystoadenom, et Adenom, hvori der har udviklet sig Cyster (smlg. Cyste og Adenoma). - 382
Cystocele (Blærebrok) - 382
Cystodyni (Cystalgi, Blæresmerte, Blærekrampe) - 382
Cystoid, d. s. s. Cystoma. - 382
Cystoideæ, d. s. s. Cystideæ. - 382
Cystokarpium er den hos Florideæ efter Befrugtningen dannede Sporefrugt. - 382
Cystolithiasis, d. s. s. Blærestenssygdom, se Blæresten. - 382
Cystolitter (bot.) er ejendommelige og forskellig formede Kalkudvækster - 382
Cystoma, i al Alm. d. s. s. Cyste, en Sæksvulst - 382
Cystophora (Blæresæl), se Sæler. - 382
Cystoplegi, d. s. s. Blærelamhed, Blærelammelse, sjældent Ord. - 382
Cystopteris Bernh. (Bægerbregne, norsk: Lok), Bregneslægt af Polypodiaceer med halvt bægerformet Slør - 382
Cystopus Lév., Svampeslægt af Peronosporaceernes Fam., lever snyltende i forsk. Planter - 382
Cystosarkom, se Cyste og Sarkom. - 382
Cystoskop (og Cystoskopi). Instrument til at undersøge Blæren direkte ved Synet - 383
Cystospasme, Blærekrampe (meget nær det samme som Cystodyni ell. Cystalgi) - 383
Cystotomi kaldes enhver Operation, hvor man med Snit aabner Blæren - 383
Cytase, d. s. s. Komplement (s. d.). - 383
Cytaser ell. Hemicellulaser kaldes en Række ikke nøjere kendte Enzymer - 383
Cytherea (lat.), »den kytheriske Gudinde«, Tilnavn til Venus (se Afrodite). - 383
Cytheridæ, Fam. af Ostracodernes Orden med tykke Skaller, hvis Overflade som oftest er særdeles ru - 383
Cytinus L., Slægt af Rafflesiaceæ med to Arter - 383
Cytisin, se Cytisus. - 383
Cytisus L., Slægt af Ærteblomstrede (Visse-Gruppen), Træer ell. Buske med trekoblede Blade - 383, 384
Cytoblast, d. s. s. Cellekerne. - 384
Cytoblastem. Ifølge en nu forladt Teori troede man tidligere, at de dyriske Celler opstod af en Vædske - 384
Cytode, d. s. s. kerneløs Celle. - 384
cytofil, den Gruppe i Amboceptoren, der har Affinitet til og forbinder sig med en Celle - 384
cytogent Væv, d. s. s. retikulært Bindevæv. - 384
Cytologi (bot.) betyder egl. Læren om Cellen - 384
Cytolyse, Celleopløsning , omfatter Processer, hvor forsk. Celler opløses - 384
Cytoplasma, se Celle. - 384
Cytoryctes. De Guarnieri'ske Legemer i Epitelcellerne - 384
Cytotoxin bruges som Betegnelse for et, kompleks sammensat, biologisk Celleopløsningsmiddel - 384
cytotrop, cellesøgende, , at en Substans har en stærk Affinitet til Celler - 384
Cz... (slaviske Ord, som savnes herunder, maa søges under Tsch...). - 384
Czacki, Tadeusz, Greve, polsk Forf., (1765-1813) - 385
Czajkowski, Michal, polsk Romanforfatter, (1808-1876) - 385
Czakan, forældet bøhmisk Træblæseinstrument, en Art Stokfløjtje. - 385
Czako (Chakot), en af Filt, Klæde ell. Læder dannet milit. Hovedbedækning - 385
Czapek, Joseph, Musiker, (1825-1915) - 385
Czapka (polsk: »Hue«), opr. de polske Ulaners Hue med firkantet Puld, - 385
Czar, Czarevitsch, Czarevna, se Tsar o. s. v. - 385
Czarniecki, Stephan, polsk Feltherre, (1599-1664) - 385
Czartorysk, lille By i det vestlige Rusland, Guv. Volhynien, ved venstre Bred af Styr, 70 km NØ. f. Luzk - 385, 386
Czartoryjski, polsk, oprindelig litauisk Familie, der stammer fra Litauens gl. Fyrster - 386, 387, 388
Czaslau, se Caslav. - 388
Czecher, Czechisk Sprog o. s. v., se Tsch. - 388
Czechowics, Simon, polsk Maler, (1689-1775) - 388
Czegléd, By i det mellemste Ungarn, Komitat Pest - 388
Czekanovski, Alexander, polsk Opdagelsesrejsende (1832-76) - 388
Czenstochowa, Tschenstókov, Czestochowa, By i russs. Polen, Guv. Piotrkov - 388
Czeremosz, Biflod til Pruth, danner Grænsen mellem Galizien og Bukovina - 388
Czerkasy [tSær'kasi], se Tscherkassy. - 388
Czermak, Franz, bøhm. Maler, (1822-1884) - 388
Czermak, Johann Nepomuk, (1828-1873), bøhmisk Fysiolog - 388
Czernowitz, Czernovic, Czernauz, Hovedstaden i det østerrigske Kronland Bukovina - 388, 389
Czerny, Karl, tysk Klaverspiller og Komponist (1791-1857) - 389
Czersk, Flække i Preussen, Prov. Preussen, ligger 30 km ØNØ. f. Konitz - 389
Czerski, Johannes, Stifter af en fri kat. Menighed (1813-93) - 389
Czestochowa, se Czenstochowa. - 389
Czibulka, Alfons, østerrigsk Musiker (1842-94) - 389
Czuber, Emanuel, østerr. Matematiker, (1851- ) - 389
Czuczor, Georg, magy. Digter og Sprogmand, (1800-1866) - 389
Czörnig, Karl, østerr. Statistiker (1804-89) - 389, 390
Cæcllia, Navn paa flere bekendte nordiske Kvinder i Middelalderen. - 390
1) C., Knud den Helliges Datter, gift med den vestgøtiske Jarl Erik - 390
2) En C. skal have været Moder til den sv. Kong Erik den Hellige. - 390
3) C., Skjalm Hvide's Datter, Absalon's og Esbern Snare's Faster - 390
4) C., Sigurd Mund's Datter - 390
5) C., Kong Haakon Haakonsøn's uægte Datter - 390
6) C., Erik af Pommern's Frille - 390
Cæcllia, den hellige, Kirkemusikkens Helgeninde, var en ung kristen Jomfru i Rom - 390
Cæcilia, sv. Prinsesse, Datter af Gustaf I og Margareta Lejonhufvud (1540-1627) - 390
Cæciliaforeninger. særlige Foreninger til Fremme af Kirkemusikken - 390, 391
Cæcilia Månsdotter, Gustaf I af Sveriges Moder - 391
Cæcilia Metella, Datter af Q. Gæcilius Metellus Creticus, gift med Crassus - 391
Cæcilianus, se Donatister. - 391
Cæcilius, se Metellus. - 391
Cæcilius (Kaikilios) fra Kalakte (paa Sicilien), gr. Grammatiker og Retor paa Augustus' Tid - 391
Cæcilius Statius, rom. Komediedigter i 2. Aarh. f. Kr. - 391
Cæcina, Aulus Alienus, rom. Hærfører - 391
Cæcina, Aulus Severus, rom. Feltherre - 391
Cæculus, lat. Sagnhelt - 391
Cælius (C oelius) Antipater (Fornavn Lucius), rom. Historieskriver fra Slutn. af 2. Aarh. f. Kr. - 391
Cælius Rufus, Marcus, rom. Taler (82-48), en af Cicero's yngre Venner og Disciple - 391, 392
cælum (astron.), se Gravstikkel. - 392
Cæltis, det latinske Navn paa Himlens Gud (se Uranos). - 392
Cæoma Tul., Slægt af Rustsvampe, der danner runde ell. lidt uregelmæssige, gule Pletter paa forsk, levende Planters Blade - 392
Cære, Oldtidsby i Etrurien, nu Cervetri - 392
Cæsalpinia L., Slægt af Cæsalpiniaceer, Træer ell. højt klatrende Buske - 392
Cæsalpiniaceæ, tokimbladede og frikronede Planter af Bælgplanternes Orden, Træer eller Buske, sjælden Urter - 392
Cæsalpinius, se Cesalpino. - 392
Cæsar, opr. den juliske Slægts Tilnavn, derfor ogsaa ført af de første rom. Kejsere - 392
Cæsar, Gaius Julius, rom. Feltherre og Statsmand, (100-44 f. Kr.) - 392, 393, 394, 395, 396
Cæsar ad Rubiconem (lat.) »Cæsar ved Rubico« *c: umiddelbart foran en vigtig Afgørelse - 396
Cæsarea (lat., gr.), Navn, som til Ære for Kejseren (Cæsar) blev givet fl. nyanlagte ell. ombyggede Byer i Romerriget - 396
1) Hovedstaden i Kappadokien i Lilleasien - 396
2) By i Galilæa ved den ene af Jordans Kilder - 396
3) Kyststad i Palæstina, omtr. paa Grænsen mellem Samaria og Judæa - 396
4) Havnestad i Mauretanien - 396
Cæsareopapisme (lat.) kaldes den Teori der i Statens Overhoved ogsaa ser Kirkens - 396
Cæsarion, en Søn af Cæsar og Kleopatra, (47-30 f. Kr.) - 396
Cæsarisme, politisk Betegnelse. maskeret Enevælde, hvilende paa alm. Folkeafstemning og politisk Lighed - 396
Cæsar non supra grammaticos (lat.), »Kejseren staar ikke over Sproglærerne« - 396
Cæsarpæle eller Smaapæle, et passivt Hindringsmiddel, der dannes af smaa, tilspidsede, ulige lange (0,3-0,7 m) Træpæle - 396
Cæsium, Cs, er et blødt, sølvhvidt Metal - 396, 397
Cæsius Bassus, rom. Lyriker og Metriker, levede under Nero og Vespasian - 397
Cæsur (lat.: »Overskæring«) kaldes et Ophold i en, i Reglen længere, Verslinie - 397
Coelacanthini, se Ganoider. - 397
Coelenterata, se Polypdyr. - 397
Cølestin, et Mineral, som bestaar af Strontiumsulfat (SrSO4) - 397
Cølestin, 5 Paver af dette Navn har levet. - 397
1) C. I (422-32) - 397
(C. II [Theobaldo Buccapeco], Modpave 1124). - 397
2) C. II (Guido del Castello) (1143-44) - 397
3) C. III (Giacinto di Bobone) (1191-98) - 397
4) C. IV (Goffredo Castiglione) - 397
5) C. V (Pietro del Morone) - 397, 398
Cølestinere, en Kongregation af Benediktinerordenen, stiftet 1254 af Pietro del Morrone - 398
Cølestius, se Pelagius. - 398
Cølesyrien, »det hule Syrien«, Betegnelse for den brede Dalsænkning mellem Libanon og Antilibanon - 398
Cølialgi, Underlivssmerter, Kolik. - 398
Cølibat (af lat. coelebs, ugift), ugift Stand, særlig de kat. Bispers og Præsters af Kirken paabudte Enestand - 398, 399
Cølin, se Cøruleum. - 399
Cøliocele, Bugvægsbrok, smlg. Brok. - 399
Cøliotomi, se Bugsnit. - 399
Coeloglossum, se Poselæbe. - 399
Coelom Teorien, en 1881 opstillet Teori, der grunder sig paa det mellemste Kimblad og af dette dannede Organer - 399, 400
Cølostat kaldes den Form af Heliostat, hvorefter Spejlet roterer en Gang rundt i 48 Timer om en Akse - 400
coena, se cena. - 400
Coenurus, se Bændelorme. - 400
Cørulein (Alizaringrønt, Antracengrønt, Cørulein), C20H10O6, er et Tjærefarvestof - 400
Cøruleit, et lerlignende, blaat Mineral - 400
Cøruleolactit, et blaalig hvidt Mineral, som bestaar af et vandholdigt Aluminiumfosfat - 400
Cøruleum, Cølin, en lyseblaa Farve med et svagt grønligt Skær, bestaaende af Koboltostannat - 400
coeruleus, blaalig, se Blaasot. - 400
Cørulignon er Tetrametylæter af Tetraoxydifenokinon - 400
Cöster, Fredrik Bernhard, sv. Forf. (1797-1878) - 400
Cøtus (lat.) benyttes som Betegnelse for en Skoles ell. Læreanstalts Disciple - 400
D er det fjerde Bogstav i det lat. Alfabet; Bogstavets Form stammer fra det gr. [*græsk bogstav:] Delta (»Delta«) - 401
D(ell. Iltelegram) foran Teksten i et Telegram betegner, at Telegrammet skal ekspederes som Iltelegram - 401
d, Forkortelse af dexter(højre), i kemisk Nomenklatur: den optisk højredrejende Form af isomere Forbindelser - 401
402 Daa,Ludvig Kristensen, norsk Politiker, Publicist og Historiker, (1809-1877) - 401, 402
Daa ell. Daadyr(Cervus dama), se Hjorte. - 402
Daa (bot.), se Galeopsis. - 402
Daab betegner den Handling, hvorved et Menneske optages i det kristne Kirkesamfund - 402, 403, 404
Daa, en gl. fra Sønderjylland stammende dansk Adelsslægt - 404
Daabsattester kan meddeles af Præsten dels som Udskrifter af Kirkebogen, dels som Bevidnelser i Henhold til samme - 404, 405
Daabskapel (Daabskirke), se Baptisterium. - 405
Daabssindede ell. »Waterlændere«, et Samfund inden for de gendøberske Mennonitter (s. d.) - 405
Daabsvidner, se Faddere. - 405
Daae, Anders, norsk Læge, og Kriminalist, (1838-1910) - 405
Daae, Hans, norsk Læge, (1865- ) - 405
Daae, Ludvig, norsk Politiker, (1829-1893) - 405
Daae, Ludvig (Ludvigsen), norsk Historiker, (1834-1910) - 405, 406
Daaen, en Dværg i nordiske Myter - 406
Daalde, Benævnelse for hollandsk Sølvmønt til Beløb 2 1/2 fl. = l Rijks-D. - 406
Daareanstalt (Daarekiste), se Sindssygehospitaler. - 406
Daasebarometer, et Barometer, hvis Kviksølvbeholder har Daaseform. - 406
Daaselibelle, se Libelle. - 406
Daaseskildpadder, Skildpadder, hos hvem Bugskjoldet kan lukkes over de indtrukne Dele - 406
Daba, By i Prov. Ngari i Tibet, 4536 m o. H. - 406
Dabbeh (Debbe), By i Nubien, ved Nilens Bøjning mod N., 30 km S. f. Gammel-Dongola - 406
Dabistân (egl. D.-i-madhâhib, »Sekternes Skole«), et paa Persisk forfattet Værk om Asiens gl. Religioner - 406
Dabou, fransk Handelsplads paa Elfenbenskysten, ved Bugten af s. N. - 406
Daçakumàracarita (»de 10 Prinsers Eventyr«), en ind. Eventyr-Roman paa Sanskrit af Dandin (s. d.) - 406
Daçanamin (»med 10 Navne«), et religiøst Broderskab i Indien, som skal være stiftet af Çankara - 406, 407
da capo, i Musikken: forfra, fra Begyndelsen - 407
Daçaratha Navn paa fl. Konger i den indiske Sagnhistorie - 407
Dacca, se Dhaka. - 407
Dach, Simon, tysk Digter (1605-59) - 407
Dachalîeh, d. s. s. Dakalieh. - 407
Dachau, Flække i det mellemste Bayern, 18 km NV. f. München, ved venstre Bred af Amper - 407
Dachel, (el Vâh ed Dâchile, »den indre Oase«), Oasesamling V. f. Nilen paa Kanten af den libyske Ørken - 407
Dachstein, en Bjerggruppe i Salzburger-Alperne (Salzkammergut) - 407
Dacht el Majun, se Bab el Mandeb. - 407
Dacia var i den rom. Kejsertid Navnet paa Landet mellem Donau og Karpaterne - 407
Dacia, middelalderlig Betegnelse for Danmark - 407
Dacier, - 407
1) André, fransk Filolog (1651-1722) - 407, 408
2) Anne Lefèvre, ovenn.'s Hustru (1654-1720) - 408
Dacit, se Andesit. - 408
Dacke, Nils, Lederen af den farligste Almueopstand, Sveriges Historie kender - 408
Dacke-Fejden, se Dacke. - 408
Dacryomitra, se Dacryomycetaceæ. - 408
Dacryomyces,se Dacryomycetaceæ. - 408
Dacryomycetaceæ Fam. af Basidiomyceter, der udmærker sig ved langt kølleformede, i Spidsen gaffelformet tvedelte Basidier - 408
Dactylethra, se Xenopus. - 408
Dactylis, se Hundegræs. - 408
Dactylopterus, Flyveulk, se Ulke. - 408
Daðason, Jón, Præst til Arnarbæli i det sydlige Island, polyhistorisk Forf. (1606-76) - 408
Daddel, se Phoenix. - 408
Daddelblommetræ, se Diospyros. - 408
Daddelmusling, Stendaddel, se Blaamuslinger. - 408, 409
Daddelpalme, se Phoenix. - 409
Daddi, Bernardo, ital. Maler fra 14. Aarh. - 409
Dadhica, Dadhici, se Dadhyanc. - 409
Dadhyanc, senere Dadhica, Dadhici (jfr Sanskrit dadhi, »Surmælk«, en Ingrediens ved det vediske Offer), en Rishi - 409
Dadler, Sorte, se Diospyros. - 409
Daduchos (gr.), Titel paa den næstøverste Præst ved Helligdommen i Eleusis - 409
Dael, Jan (Jean Francois) van, nederlandsk Blomster- og Frugtmaler, (1764-1840) - 409
Daelman, Frédéric, Baron, belg. Diplomat, (1837-1911) - 409
Daems, Servaas Domien, flamsk Forf., (1838- ) - 409
Daendels, Hermann Wilhelm, holl. General, (1762-1818) - 409, 410
Daffinger, Moritz Michael, østerr. Maler, (1790-1849) - 410
Dafila (Spidsand), se Ænder. - 410
Daflas (Dufflas) ell., som de selv kalder sig, Banghîn *c: Mennesker, tibetansk Folkestamme i det østlige Himalaya - 410
Dafne, - 410
1) i den græske Mytologi en Nymfe, Personifikation af Laurbærtræet - 410
2) En smuk, kilderig Lund, som i Oldtiden laa c. 8 km S. f. Antiocheia - 410
Dafneforia (gr.), Fest, der i Oldtiden fejredes fl. St. i Grækenland - 410
Dafnetin, se Dafnin. - 410
Dafni,Kloster 7 1/2 km V. f. Athen ved den »hellige Vej«, som fører fra Athen til Eleusis - 410
Dafnier (Cladocera) danner den ene store Underorden af Fyllopodernes Orden (se Bladfødder) - 410, 411
Dafnin, C15H16O9, 2H2O, er et Glykosid - 411
Dafnis, de siciliske Hyrders Heros - 411
Dafnit, en Art Klorit. - 411
Dag (lat. dies) betegner enten den Tid, Solen er over Horisonten, i Modsætning til Nat - 411, 412, 413, 414
Dag i nordisk Mytologi: Dagslyset opfattet som mandligt Væsen, der daglig drager over Himmelbuen - 414
Dagadó Forrás, se Kalugyér. - 414
Dagalien, et lille Anneks til Nore Præstegæld i Nummedal - 414, 415
Dagbjergarter, se Eruptivbjergarter. - 415
Dagbladet, dansk Avis, udsendte sit første Nummer 24. Novbr 1851 - 415
Dagbladet (norsk), det norske radikale Venstres Hovedorgan, begyndte at udkomme 2. Jan. 1869 - 415
Dagbladet (svensk), se - 415
1) Stockholms D., - 415
2) Svenska D. - 415
Dagblindhed taler man undertiden om, naar et Menneske ser bedre i Halvmørke end ved fuldt Dagslys - 415, 416
Dagbog, i Bogholderi en Bog, som benyttes til dgl. Indførsel af visse Noteringer - 416
Dagbrud drives paa Saadanne Lejesteder, der kan afbygges ved aabne Arbejdssteder i Dagen - 416
Dagbrydning (Dagbygning, tysk Tagebau), Drift af Dagbrud. - 416
Dagbue benævnes den Del af Dagcirklen, der ligger over Horisonten - 416
Dagbygning, se Dagbrydning. - 416
Dagcirkel kaldes den med Himlens Ækvator parallelle Cirkel, en Stjerne beskriver - 416
Dagden, se Dagø. - 416
Dag Eilifssøn norsk Lendermand paa Kong Magnus Barfod's og hans Sønners Tid - 416
Dagen, se Dagø. - 416
Dagen, dansk Avis, var ved Siden af »Berlingske Tidende« det eneste danske Dagblad af virkelig Bet. - 416, 417
Dagen, norsk Dagblad, grundlagt 1878 af Forf. Jacob B. Bull - 417
Dagen kaldes i Bjergsproget Jordens Overflade i Modsætning til Gruberummene. - 417
Dagens Nyheder, dansk Avis, blev stiftet 1868 af Rob. Watt og V. Rasmussen - 417
Dagens Nyheter, ledende sv. Venstreblad, som dgl. udkommer i Sthlm. stiftedes 1864 - 417
Dagerort Halvø paa Vestsiden af Dagø - 417
Dagesh danner et Led i det hebr. Skriftsystem. Det er et Punkt, som anbringes i Konsonanter - 417
Dagestan, d. s. s. Daghestan. - 417
Dagfinn Bonde, norsk Høvding i Beg. af 13. Aarh., Lagmand i Gulatingslagen og Sysselmand i Hordaland, ( -1237) - 417
Daggert, se Dolk. - 417
Dagget, se Birketjære. - 417
Daggial er et arab. Ord, der betyder Løgner - 417
Dagh (tyrk.), Bjerg, Bjergkæde. - 417
Daghestan (Bjergland), Prov. i det russ. Generalguvernement Transkaukasien - 417, 418
Dagistan, d. s. s,Daghestan. - 418
Dagkreds, d. s. s. Dagcirkel. - 418
Dagleje er en Kontrakt om legemligt Arbejde i een ell. fl. enkelte Dage mod Dagløn - 418
Dagliganker, se Anker. - 418
Dagligt Allehanda, først sv. Annonceblad, senere politisk Tidende i Sthlm - 418
daglig Variation, betegner i Meteorologien den gennemsnitlige Forandring af et meteor.Element - 418
Daglillie, se Hemerocallis. - 418
Dagløn, se Arbejdsløn og Dagleje. - 418
Dagmar, dansk (og nordisk) Kvindenavn; indkommet 1205 med Valdemar II's bøhmiske Dronning Dragomir, - 418
Dagmar, Valdemar II's Dronning - 418, 419
Dagmar, russ. Kejserinde, næstældste Datter af Kong Christian IX, (1847- ) - 419
Dagmarteatret, Skuespilhus i Kbhvn. 1880 - 419, 420
Dagnan-Bouveret, Pascal Adolphe Jean, fr. Genremaler, (1852- ) - 420
Dagobert I, frankisk Konge, ( -638) - 420
Dagobert II, Søn af Sigebert III, ( -678) - 420
Dagobert III, Søn af Childebert III, herskede 711-15 som Skyggekonge - 420
Dagobert-Fontenille, Luc Siméon Auguste, fr. General (1736-94) - 420
Dagomba,se Jendi. - 420
Dagon, en af Filisternes Hovedguder - 420
Dagpenge, se Diæter. - 420
Dagrenovation, se Renovation. - 420
Dagrovfugle, samtlige Rovfuglegrupper undtagen Uglerne - 420, 421
Dagsbefalinger kaldes de Befalinger, der omhandler Bestemmelser for den indre Tjeneste, Bekendtgørelser m. m. - 421
Dagsgrader. til Fiskeægs Udvikling fra Befrugtning til Klækning medgaar et temmelig konstant Antal D. - 421
Dagsignaler (Søv.) mellem Skibe ell. mellem Skib og Station i Land - 421
Dagsmulkt en ved Dom ell. Øvrighedsresolution paalagt Mulkt, der løber for hver Dag - 421
Dagsommerfugle (Rhopalocera) udmærker sig ved et stort Hoved og ugrenede Antenner - 421, 422
Dagsorden, - 422
1) Sagfortegnelse paa Forsamlinger. - 422, 423
2) D. bruges ofte for Forslag om Overgang til D. *c: Forslag om at standse den verserende Sags Behandling - 423
Dagsregentkaldtes i Astrologien den af de 7 Vandrestjerner, hvem Ugedagens første Time tilfaldt - 423, 424
Dags-Telegraphen, »Politisk, Nyheds-, Handels- og Annonceblad«, dansk Dagblad, udgaves fra 1864 - 424
Dagsværk er en Ydelse, som fra Arilds Tid ydedes til Sognepræsten og Degnene paa Bornholm - 424
Daguerre, Louis Jacques Mandé, fr. Maler og Opfinder, (1789-l851) - 424
Daguerreotypi (fr.), opfundet af L. J. M. Daguerre 1837, den første Metode, til et fot., holdbart Billede - 424
Daguesseau, Henri François, fr. Kansler og Lovkyndig, (1668-1751) - 424
Dagugler, Ugler, der væsentlig færdes om Dagen - 424
Dagupan, By paa Vestkysten af Luzon, Filippinerne, ved Lingayen-Bugten - 424
Dagvagt (Søv.) - 424
1) en paalidelig Befaren, der er Takkelage-Regnskabsførerens Assistent - 424, 425
2) Vagtsmanden om Dagen i et oplagt Skib - 425
3) Vagten i et Skib fra 4-8 Form. - 425
Dagvise, den gl., en dansk Morgensang fra den kat. Middelalder - 425
Dagvælger (Tagwähler) kaldes i Luther's Bibeloversættelse den, der anser visse Dage for særlig gunstige ell. ugunstige - 425
Dagø, ogsaa Dagen ell. Dagden, russ. Ø i Østersøen - 425
Daher, et Nomadefolk, der i Oldtiden boede mellem det kaspiske Hav og Aral-Søen - 425, 426
Dahl, Balduin Christian Florus, dansk Orkesterdirigent, (1834-1891) - 426
Dahl, Bastian Anastasius, norsk Filolog, (1851-1895) - 426
Dahl, Bendt Treschow, dansk Sprogforsker, (1836- ) - 426
Dahl, Cecilie, norsk Malerinde, (1858- ) - 426
Dahl, Carl Adolf, norsk Ingeniør (1828-1907) - 426
Dahl, Frans Gustaf Abraham, sv. Arkitekt, (1835- ) - 426
Dahl Frantz, dansk Embedsmand og Jurist, (1869- ) - 426
Dahl, Frederik August, norsk Landøkonom, (1818-1890) - 426
Dahl, Frederik Clemens Bendtsen, dansk Skolemand, (1822- ) - 426, 427
Dahl, Frederik Peter Jacob, dansk Sprogforsker, (1788-1864) - 427
Dahl, Gustav Adolf, norsk Forf., (1855-1887) - 427
Dahl, Hans, norsk Maler, (1849- ) - 427
Dahl, Holger Adolf Emil, dansk Musiker, (1850-1916) - 427
Dahl, Johan Christian Clausen, norsk Landskabsmaler, (1788-1857) - 427, 428, 429
Dahl, Johan Fjeldsted, norsk Boghandler, (1807-1877) - 429
Dahl, Johannes Siegvald, norsk Maler, (1827-1902) - 429
Dahl, Jonas Anton, norsk Sognepræst og Forf., (1849- ) - 429
Dahl, Konrad Neumann Hjelm, norsk Novelleforfatter, (1843- ) - 429
Dahl, Kristen Hans Jørgen, dansk Sprogmand, (1830- ) - 429
Dahl, Ludvig Vilhelm, norsk Sindssygelæge,(1826-1890) - 429
Dahl, Michael, svensk Portrætmaler, (1656-1743) - 429, 430
Dahl, Niels Carl Michaelius Flindt, dansk Sømaler, (1812-1865) - 430
Dahl, Nils Alstrup, norsk Maler, (1876- ) - 430
Dahl, Ove Christian, norsk Botaniker og Historiker,(1862- ) - 430
Dahl, Torkild Christian, dansk Politiker og Embedsmand, (1807-1872) - 430
Dahl Valdemar Ferdinand (russisk Vladìmir Ivànovitsch Dal), russisk Leksikograf og Forf., (1801-1872) - 430
Dahl Viggo, dansk Arkitekt, (1860- ) - 430, 431
Dahl, Walter Scott, norsk Jurist og Politiker, (1839-1906) - 431
Dahlak, Dáalac, ital. Øgruppe i det Røde Hav ud for Massaua-Bugten - 431
Dahlander, Gustaf Robert, sv. Videnskabsmand og Teknolog (1834-1903) - 431
Dahlander, Magnus Emil, sv. Arkitekt, (1862- ) - 431
Dahlberg, Erik Jönsson, sv. Ingeniørofficer, (1625-1703) - 431, 432
Dahlberg Peter Oscar Quirin, dansk Geograf og Skolemand, (1850- ) - 432
Dahlbom, Anders Gustaf, sv. Entomolog, (1806-1859) - 432
Dahlbäck, Sigurd, sv. Forf, (1866- ) - 432
Dahle, Lars Nilssøn, norsk Missionær og Sprogforsker, (1843- ) - 432
Dahlen, Johanne Elisabeth, født Morthorst, dansk Skuespillerinde (1767-1845) - 432
Dahlerup, dansk Slægt - 432, 433
Dahlerup Edvard August, dansk Læge, (1812-1882) - 433
Dahlerup, Hans Birch, Baron, dansk Søofficer, (1790-1872) - 433
Dahlerup, Harald Valdemar, dansk Døvstummelærer og Præst, (1815-1894) - 433, 434
Dahlerup, Jens Vilhelm, dansk Arkitekt, (1836-1907) - 434
Dahlerup, Karl Verner Hornemann, dansk Filolog, (1859- ) - 434
Dahlgren, Carl Fredrik, svensk Præst og Digter (1791-1844) - 434, 435
Dahlgren, Erik Vilhelm, svensk Biblioteksmand og geogr. Forf., (1848- ) - 435
Dahlgren, Eva Charlotta Carolina (Lotten), sv. Forfatterinde, (1851- ) - 435
Dahlgren, Fredrik August, sv. Digter, Sprogmand og Teaterhistoriker, (1816-1895) - 435
Dahlgren, John Adolf, nordamerikansk Admiral, (1809-1870) - 435, 436
Dahlhausen, By i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 6 km SV. f. Bochum ved Ruhr-Floden - 436
Dahlia Cav. (Georgine) (hertil l Tavle), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige Urter med lodret Rodstok - 436
Dahll, Johan Martin, norsk Bjergværksejer og Forretningsmand, (1830-1877) - 436
Dahll, Lars Kristian, norsk Officer, (1823-1908) - 436
Dahll, Tellef, norsk Bjergmand og Geolog, (1825-1893) - 436, Dahlia I, Dahlia II, 437
Dahllit,et Mineral af Sammensætning (2Ca3P2O8.CaCO3.1/2 H2O) - 437
Dahlmann, Friedrich Christoph, tysk Historieskriver og Politiker, (1785-1860) - 437, 438
Dahlquist, Karl Georg, sv. Skuespiller, (1807-1873) - 438
Dahlström, Karl Andreas, sv. Genre-, Historiemaler og Litograf,(1806-1869) - 438
Dahme, By i preuss. Regeringsdistrikt Potsdam - 438
Dahmenit et Sikkerhedssprængstof bestaaende af Ammoniaksalpeter, Naftalin og Kaliumdikromat - 438
Dahn, Ludwig Julius Felix, tysk Retslærd, hist. Forsker og Digter, (1834-1912) - 438
Dahna (Dahana, Dehna ell. Dakhna), »den røde« ell. Roba-el-Khali, »tomme Rum«, Navn for den store Sandørken i Sydarabien - 438
Dahome (Dahomay), tidligere et selvstændigt Negerrige, nu en fr. Koloni paa Øvre-Guineas Kyst - 438, 439
Dahragrotterne, en Række Huler i Dahra-Distriktet i Algier mellem Mostaganem og Tener - 439
Dahr-el-Kodib (Dohr-el-Chôdib, Makmel), Libanons højeste Tinde - 439
Dai Butsu, en c. 18 m høj Buddhastatue, støbt Aar 749 e. Kr., i Japans ældste Hovedstad Nara. - 439
Daidala (gr.), Kunstværker, særlig Kunstværker fra gl Tid - 439
Daidalos, - 439
1) efter græske Sagn den store Kunstner og Opfinder - 439, 440
2) gr. Billedhugger fra Sikyon; han levede i Beg. af 4. Aarh. f. Kr. - 440
Daillé, Jean, fr. reformert Teolog (1594-1670) - 440
Daily Chronicle, eng. Avis, grundlagt 1876 - 440
Daily Graphic, Englands første illustrerede Avis, grundlagt 1890 - 440
Daily Mail, eng. Avis, grundlagt 1896 - 440
Daily News, eng. Avis, grundlagt 1846 - 440, 441
Daily Telegraph, engelsk Avis, grundlagt 1855 - 441
Daimiat, se Daimio. - 441
Daimiel, By i det mellemste Spanien, Prov. Ciudad Real i la Mancha, ligger 50 km ØNØ. f. Ciudad Real - 441
Daimio (jap., store Navn), Betegnelse for Lensfyrsterne i Japan under Tokugawa-Shogunatet (1603-1868) - 441
Daimler, Gottlieb, tysk Ingeniør (1834-1900) - 441
Daimon, se Agathodaimon og Dæmon. - 441
Daina(Flertal Dainós), se Litauisk Sprog og Litteratur. - 441
Daitya'er ell. Daiteya'er (»Diti-Ætlinge«), i den ind. Mytologi Efterkommere af Diti. - 441
Dajak er det alm. Navn paa Borneo's ikke muhammedanske Stammer. - 441
Dajarmur, se Nanga Parbat. - 441, 442
Dajon, Nicolai, dansk Billedhugger, (1748-1823) - 442
Dakaljeh, Prov. i Nedre-Ægypten, ved den højre Bred af Nilens Damiat-Arm - 442
Dakar, By i den fr. Koloni Senegambien, ligger piaa Sydkysten af den Halvø, der ender i Kap Verde - 442
Dakhma kaldes hos Parserne det Taarn, hvorpaa de Troendes Lig udsættes - 442
Dakiki, Abu Mansur Muhammed, fra Tus, pers. Digter, der levede ved Samanidernes Hof - 442
Dakota, se Sioux. - 442
Dakota, tidligere Territorium i U. S. A., der 1889 deltes i North D. (s. d.) og South-D. (s. d.) - 442
Dakotalagene, nogle af Sandstene, Konglomerater og Ler (med Brunkul) bestaaende Fersk- og Brakvandsaflejringer - 442
Dakryoadenitis, Betændelse i Taarekirtlen, sjælden Sygdom. - 442
Dakryocystitis er Betændelse i Taaresækken - 442, 443
Dakryolit, Sten i Taarekirtlen, sjælden Sygdom. - 443
Dakryops, Svulst ved ydre Øjevinkel - 443
Daksha (»dygtig, Dygtighed«) nævnes allerede i Rigveda som kosmogonisk Magt - 443
Dakshinacarin, i Indien en Çakta (s. d.), som følger Dakshinacara eller »Højre-haands«-Praksis'en. - 443
Daktyl (Versefod), d. s. s. Daktylos. - 443
Daktyler, græske Dæmoner, der gjaldt for Smede og Troldmænd - 443
Daktyliotek (gr.), det antikke Navn paa en Samling af Fingerringe - 443
Daktylitis (af gr.), Betændelse af Fingeren - 443
Daktylogi, Fingersprog, se Døvstummeundervisning. - 443
Daktylolyse, Afløsning af Dele af Fingeren, en Sygdom, beskrevet under Navnet Ainhum. - 443
Daktylos (gr.), antik Versefod, bestaaende af een lang og to korte Stavelser - 443
Daktyloskop, se Fingeraftryk. - 443
Daktylosymfysis, d. s. s. det almindeligere anvendte Syndaktyl i, Sammenvoksning af to ell. fl. Fingre ell. Tæer. - 443
Dal kaldes enhver større Fordybning i Jordens Overflade - 443, 444
Dalager, Lars, Købmand i Grønland, (1715-1772) - 444
Dalagers Nunataker, en Gruppe 1300-1600 m høje Fjelde paa Grønlands Vestkyst - 444
Dalaguete, By paa Østkysten af Cebu, Filippinerne - 444
Dalai-Lama er Titlen paa den ene af den tibetanske Kirkes Paver, hvis Residens er Lamaklostret paa Bjerget Potala ved Lhassa - 444
Dalai-Nor *c: den hellige Sø (Kinesernes Kulun-Sø), Sø i det nordøstlige Mongoli i - 444
Chalcha-Mongolernes Land, i Nærheden af den russ. Grænse - 444
Dalarna (Dalecarlia), det nordligste og største Landskab i Mellemsverige - 444, 445
Dalarø, Told- og Lodsstation samt besøgt Badested og Sommeropholdssted for Stockholmerne - 445
Dalasandsten ell. Dalaformationen er en Sandsten med underordnede Lag af røde Lerskifere - 445
Dalasýsla, Distrikt i det vestlige Island - 445
d'Alayrac, se Alayrac. - 445
Dalberg, en ældgammel tysk Adelsæt i Rhinegnene - 445
1) Karl Theodor Anton Maria D., tysk Kurfyrste og Storhertug, (1744-1817) - 445, 446
2) Emerich Josef D., Baron og senere Hertug af D., tysk og senere fr. Diplomat (1773-1833) - 446
Dalbergia L. fil., Slægt af Ærteblomstrede (D.-Gruppen), Træer ell. Lianer med uligefinnede Blade - 446
d'Albert, se Albert, E. - 446
Dalbono, Edoardo, ital. Maler, (1843- ) - 446
Dalbosjön, se Vänern. - 446
Dalby, Landsby i Skaane, Malmohus Len, Torna Herred, c. 8 km Ø. f. Lund - 446, 447
Dalby Bugt, paa Vestsiden af Hindsholm, N. f. Indløbet til Odense Fjord - 447
Dalbyelven, se Klarelven. - 447
Dalcroze, Emile Jaques, (1865- ) - 447
Dalelven, den længste af Sveriges Floder, opstaar al to Kildefloder, Øster- og Vesterdalelven - 447
d'Alembert's Princip, mat. Fremgangsmaade, omformer enhver Opgave om Legemers Bevægelse til en om Legemers Ligevægt - 447, 448
Daleminzit, et Mineral fra Himmelfahrt Grube ved Freiberg (Sachsen), af Sammensætning Ag2S - 448
Dalen, Cornelis van, flamsk Kobberstikker,(c.1602-1665) - 448
Daler, Betegnelse for forsk, danske, norske og sv. Mønter - 448
Dalfjällen, se Almebergen. - 448
Dalgas, Carl Frederik Isak, dansk Landmand, (1787-1870) - 448
Dalgas, Carlo Edoardo, dansk Dyrmaler, (1820-1850) - 448
Dalgas, Christian, (1862- ) - 448
Dalgas, Enrico Mylius, dansk Ingeniør og Hededyrker, (1828-1894) - 448, 449
Dalgas, Frederik, dansk Industridrivende, (1866- ) - 449
Dalgeh, By i Nedre-Ægypten, Prov. Siut (Assiut), ligger ved Nilen 70 km NV. f. Siut - 449
Dalhoff, Jørgen Balthasar, dansk Kunsthåndværker, (1800-1890) - 449, 450
Dalhoff, Nicolai Christian, dansk Præst og social-filantropisk Forf., (1843- ) - 450
Dalhousie, en efter Lord D., Guvernør i Indien, opkaldt Sundhedsstation - 450
Dalhousie, - 450
1) Fox Maule Ramsay, Jarl, eng. Statsmand (1801-74) - 450
2) James Andrew Broun Ramsay, Jarl, eng. Statsmand, (1812-1860) - 450
Dali, se Idalion. - 450
Dalias, By i det sydlige Spanien, Prov. Almeria, ligger c. 10 km fra Middelhavet - 450
Dalila, en Kvinde, til hvem Samson stod i Kærlighedsforhold - 450, 451
Dalimilskrøniken, Rimkrønike fra Beg. af 14. Aarh., den tschechiske Litt.'s første hist. Værk - 451
Dalin, Olof (adlet v. D.), svensk Digter og Historiker, (1708-1763) - 451, 452
Daljunkaren er den alm. Benævnelse paa en Bedrager, Jöns Hansson, som 1527 fremkaldte Uroligheder i Dalarne - 452
Dalkarlsberget, Jerngrubedistrikt i Örebro Len, 15 km SSV. f. Nora - 452
Dalkeith, By i det sydøstlige Skotland, Edinburghshire, ved North og South Esks Sammenløb, 11 km SØ. f. Edinburgh - 452
Dalkulla, Kvinde fra Dalarne i Sverige. - 452
Dall, William Healey, amer. Naturforsker og Rejsende, (1845- ) - 452, 453
Dallas, By i U. S. A., Stat Tejas, ligger henved 400 km NNV. f. Galveston ved øvre Trinity River - 453
Dallas, Navn for to nordamer. Statsmænd. - 453
1) Alexander (1759-1817) - 453
2) George, (1792-1864) - 453
Dallastypi, se Galvanografi. - 453
Dalldorf, se Wittenau. - 453
Dallin], Cyrus Edwin, amerikansk Billedhugger, (1861- ) - 453
Dalling and Bulwer, Henry Lytton Earle, Lord, mest bekendt som Sir Henry Bulwer, eng. - 453
Diplomat og Forf., (1801-1872) - 453
Dalloah, se Palmesukker. - 453
dall' Oca Blanca, Angelo, ital. Maler, (1853- ) - 453
dall' Ongaro, Francesco, ital. Forf., (1810-1873) - 453, 454
Dalloz, Victor Alexis Désiré, fr. Retskyndig og Politiker, (1795-1869) - 454
Dallund, Hovedgaard i Skovby Herred, Odense Amt - 454
Dallæus, d. s. s. Daillé (s. d.). - 454
Dalman, Johan Wilhelm, sv. Entomolog og Læge, (1787-1828) - 454
Dalman, Vilhelm Fredrik Akates, sv. Publicist og Politiker (1801-81) - 454
Dalmas, Mand fra Dalarne i Sverige. - 454
Dalmatien, Kongerige og Kronland under Østerrig, ligger i den nordvestl. Del af Balkan-Halvøen - 454, 455
Dalmatika, lang, hvid Kappe med Ærmer - 456
Dalmatinervine fremstilles i de senere Aar i bestandig bedre Kvaliteter - 456
Dalmatisk Hund, se Hunde. - 456
Dalmatius (ogsaa kaldet Delmatius), Flavius, ( -337) - 456
Dalmatov, Dalmatovo, By i det østlige Rusland, Guv. Perm, ved Tobol's Biflod Isset - 456
Dalmose (Dalemose), Stationsby i det sydvestlige Sjælland, Gimlinge Sogn, Vester-Flakkebjerg Herred, Sorø Amt - 456
Dalni, se Talien. - 456
Dalou, Jules, fr. Billedhugger, (1838-1902) - 457
Dalry, »Kongedalen« (Gælisk), By i det sydvestlige Skotland, Ayrshire, 36 km SV. f. Glasgow - 457
Dalrymple, skotsk Slægt, se Stair. - 457
Dalrype (Lagopus lagopus), se Ryper. - 457
Dalsbruk, Finlands største Jernværk, ligger i Kimito Sogn, Halikko Herred, i det sydvestlige Finland, mellem Åbo og Hangø - 457
dal segno (ital.), i Musikken: fra Tegnet, *c: Musikstykket skal gentages fra det med et Tegn nærmere antydede Sted - 457
Dalsfjord forekommer som Fjordnavn fl. St. i Norge - 457
Dalsgaard, Christen, dansk Maler, (1824-1907) - 457
Dalsgaard, Jens Peter, dansk Politiker og Kreditforeningsmand, (1853- ) - 457, 458
Dalsland (Dal), Landskab i den nordvestlige Del af Mellemsverige - 458
Dalslandsgruppen, Betegnelse for en i Dalsland, V. f. Vänern forekommende Serie af proterozoiske Aflejringer - 458
Dalslands Kanal kaldes den Kanal eller rettere det System af Kanaler, der forbinder en Række Søer i Värmland og Dalsland - 458
Dalston, Kvarter i den nordøstlige Del af London. - 458
Dalström, Kata, sv. politisk Agitator, (1858- ) - 458
Dalton, By i U. S. A., Stat Georgia, ligger 160 km NNV. f. Atlanta - 458
Dalton, John, eng. Kemiker og Fysiker, (1766-1844) - 458, 459
Dalton, John Call, amer. Fysiolog, (1825-1889) - 459
Dalton-in-Furness, By i det nordvestlige England, Lancashire, paa en Halvø i den nordlige Del af Morecambebay - 459
Daltonisme, se Farveblindhed. - 459
Daltons Lov, fremsat af John Dalton, udsiger, at Luftmassens samlede Tryk bliver Summen af dens enkelte Bestanddeles Tryk - 459
Dalum, c. 4 km S. f. Odense, ligger smukt ved venstre Bred af Odense Aa, var et Kloster for Benediktinernonner - 459
Dalum Fabriksby i det midterste Fyn, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, c. 4 km S. f. Odense - 459
Dalwigk, Karl Friedrich Reinhard, Friherre, tysk Statsmand, (1802-1880) - 459, 460
Daly, Flod i Nord Australien, udspringer under Navnet Katharine i det Indre af Halvøen Arnhemsland - 460
Dalziel, eng. Kunstnerfamilie - 460
Dam, et mindre Ferskvand, oftest med stillestaaende Vand og med naturlig Oprindelse - 460
Dam (Søv.) benævnes et med Vand fyldt Rum i Bunden af et Fiskerfartøj - 460
Damala, Flække i Grækenland, paa Halvøen Morea, mod NØ. i Argolis, ikke langt fra Havet - 460
Damalas, Nikolaos, hellenisk Teolog,, (1842-1892) - 460
Daman (portug. Damâo), - 460
1) portug. Besiddelse paa Vestkysten af Forindien - 460
2) Byen D., Distriktets Hovedstad, ligger ved den sejlbare D. Ganga - 460
Daman, en henved 480 km lang og c. 100 km bred Slette paa den vestlige Grænse af Pandshab - 460
Daman (Hyrax), se Fjeldgrævling. - 460
Damanhur (gammelægyptisk Tema-en-Hor *c: Horusbyen, rom. Hermupolis minor), By i den ægypt. Prov. Beherah i Nilens Delta - 460
Damanlæg, se Dambrug. - 460
Damâo, se Daman. - 460
Damar ell. Dhamar, arab. By i det sydlige Jemen, 100 km SSØ. f. Sana - 460
Damaraland kaldes den centrale Del af Tysk Sydvestafrika - 460, 461
Damarastamme (Damaraer), se Damaraland. - 461
Damarharpiks, se Dammaraharpiks. - 461
Damas, Ange Hyacinthe Maxence, Baron de, fr. General og Minister (1785-1862) - 461
Damascenerblomme, se Chrysphyllum. - 461
Damascenerklinge, Klinge fremstillet af Damascenerstaal ell. ved Damascering - 461
Damascenerstaal. - 461
1) Naturligt D. ell. Damast ell. Wootzstaal er et Kulstaal, fremstilles ved at sammensmelte Stumper af Svejsejern med Kul - 461
2) Kunstigt D. faas ved at sammensvejse Skinner ell. Traade af Jern og Staal - 461
3) Uægte D. frembringes ved efter foregaaende Tegning paa en paa en Staalgenstand lagt 461 Ætsgrund at foretage en Ætsning - 461
Damascenus, Joh., se Johannes fra Damaskus. - 461
damasceret, i Heraldikken det Felt ell. den Figur, der er udsmykket med Arabesker kun svagt antydede ved fine Konturer - 461
Damascering indbefatter egl. alle de Processer, der udfordres for at fremstille en Damascenerklinge - 461, 462
Damaschke, Adolf Wilhelm Ferdinand, tysk Socialpolitiker, (1865- ) - 462
Damask, atlaskvævede Stoffer, der oprindelig fremstilledes i Damaskus og Babylon, udelukkende af Silke - 462
Damaskios fra Damaskos, gr. Filosof, (c.460- ) - 462
Damaskpapir, Glanspapir med indtrykte, damasklignende Mønstre; benyttes navnlig i Kartonnageindustrien. - 462
Damaskus er Hovedstaden i Guv. Syrien og ligger ved Foden af Antilibanons østlige Skraaninger - 462, 463
Damassin, se Damask. - 463
Damasus (Paver). - 463
1) D. I (366-84), (c.304-384) - 463, 464
2) D. II (1047-48) - 464
Damayanti, i den ind. Sagnhistorie Datter af Kong Bhlma af Vidarbha (Berar) - 464
Dambaad, se Fiskerfartøj. - 464
Dambrug (hertil l Tavle) - 464, Dambrug, (blank), 465, 466
Dambræt, se Damspil. - 466
Dambulu, By paa Ceylon, N. f. Candy, med buddhistiske Grottetempler. - 466
Dame (fr., af lat. domina, Herskerinde), i lange Tider Benævnelsen paa gifte Kvinder af høj Adel - 466
Dame, den hvide, se Agnes af Meran. - 466
Damefreden, se Cambrai. - 466
Dame-Jeanne, se Demijahn. - 466
Damenisation, se Solmisation. - 466
Damerghu, et første Gang 1851 af Barth besøgt Landskab ved Saharas Sydgrænse mod Bornu - 466
Dames, Wilhelm Barnim, tysk Palæontolog og Geolog, (1843-1898) - 466, 467
Damesadel, se Sadel. - 467
Damghan, By i den pers. Prov. Irak Adshmi, ved den sydlige Skrænt af Elburs - 467
Damhest, i dansk Folketro et overnaturligt Væsen - 467
Damhouder, Joost, hollandsk Jurist (1507-81) - 467
Dami (eng. Dhamee), en lille, under eng. Overhøjhed staaende Stat i Pandshab i Nordvestindien - 467
Damia og Auxesia, to gr. Gudinder, som fra gl Tid dyrkedes ved den saroniske Bugt, i Troizen og Epidauros - 467
Damiana, se Turneraceæ. - 467
Damiani, Petrus, Asket og Kardinalærkebiskop af Ostia, (1006/7-1072) - 467
Damianistlnder, se Clarisserinder. - 467
Damianitter kaldes de, der hylder den af Alexandria-Patriarken Damianus fremsatte Lære - 467
Damianus, se Kosmas. - 467
Damiat (fr. Damielle), By i Nedreægypten, Hovedstad i et Guv. af s. N. - 467, 468
Damien, Pater, »De Spedalskes Apostel« hed egl. Joseph de Veuster (1840-1889) - 468
Damiens, Robert Francois, (1714-1757) foretog i Versailles et Mordanfald paa Kong Ludvig XV - 468
Damiette, se Damiat. - 468
Damiri, Kemaleddin Muhammed-ibn-Musa ( -1405), berømt arab. Naturhistoriker - 468
Damis, se Etamine. - 468
Damjanics, Johann, ungarsk Revolutionsgeneral, (1804-1849) - 468, 469
Damkarusse, se Karpefisk. - 469
Damkultur, se Dambrug. - 469
Damm, se Altdamm. - 469
Dammagruppe, et Bjergmassiv i den nord-østligste Del af Berneralperne - 469
Dammara, se Agathis. - 469
Dammaraharpiks, Damarharpiks, en Mængde forsk, ostindiske Harpikser, af hvilke kun faa forekommer i den europ. Handel - 469
Dammaralak, se Dammaraharpiks. - 469
Dammaratræ, Veddet af Agathis australis, er hvidligt indtil straagult, aromatisk, kan faa en silkeagtig Glans ved Høvling - 469
Dammartin-en-Goële, By i det nordøstl. Frankrig, Dept Seine-et-Marne, 34 km NØ. f. Paris - 469
Damme, Landsby i Belgien, Vestflandern, 6 km NØ. f. Brügge - 469
Dammen, Tilflugtssted for Fiskerbaade ved Nordre Rønner, 4 Sm. N. f. Læsø Nord-Vest-Pynt - 469
Dammer, Ø i den østlige Del af Sunda-Archipelaget, 200 km NØ. f. Timor - 469
Dammuslinger. D.'s Fam. (Unionidæ) udmærker sig ved den regelmæssig formede, i Omrids ægdannede Skal - 469, 470
damnatio memoriæ (lat.), Fordømmelse af en Afdøds Eftermæle - 470
damnatur (lat.), fordømmes; i Bogcensur et Udtryk for, at noget ikke maa trykkes, modsat imprimatur. - 470
Damno, Tab ell. Afdrag, særlig ved Forretninger med Penge og Pengeeffekter. Modsætning til Agio. - 470
damnum (lat.), Skade, i romanistisk Retssprog særlig den, der bestaar i Forringelsen af alt forhaandenværende Værdier - 470
Damodar, Flod i Forindien, kommer fra Bjerglandet i Chutia Nagpur - 470
Damofon, græsk Billedhugger fra Messene - 470
Damoh, Distrikt i Divisionen Jabalpur, Centralprovinserne, Forindien - 470
damoisel (senere damoiseau) (fr.), Page, Dreng eller Yngling af adelig Slægt, som tjente i den høje Adels Gaarde - 470
damoiselle (senere demoiselle) (fr.), opr. Benævnelsen paa unge adelige Piger, til Stadighed var om Husets Herskerinde - 470, 471
Damokles, Syrakusaner, der levede ved Dionysios den Ældres Hof - 471
Damon og Fintias, to Pythagoræere i Syrakus, bekendte for deres trofaste Venskab - 471
Damoreau, Laure Cinti Montalan, fr. Sangerinde, (1801-1863) - 471
Damourit, se Glimmer. - 471
Damp kalder man enhver Luftart, der nogenlunde let ved Afkøling og Tryk lader sig forvandle til en Vædske - 471, 472, 473
Damp- benyttes i forsk. Sammensætninger for at betegne, at der benyttes ampkraft - 473
Dampbaad, se Dampskib. - 473
Dampbad, russisk Bad, en allerede i ældre Tider kendt Form for Badning - 473
Dampbarkasse, se Barkasse. - 473
Dampbremse er en Bremse, der betjenes direkte ved en særlig Dampcylinder ell. Dampmaskine - 473
Dampcylinder, se Dampmaskine. - 473
Dampdom, se Dom. - 473
dampe, at, se Dampning. - 473
Dampe, Jacob Jacobsen, dansk Videnskabsmand og Politiker, (1790-1867) - 473, 474
Dampelektrisermaskine, en Elektrisermaskine, som 1840 blev konstrueret af Armstrong - 474
Damper, se Dampskib. - 474
Dampfløjte, Damppibe, Alarmapparat, hvis Tone frembringes ved, at Damp under højt Tryk strømmer gennem en smal Aabning - 474
Dampfærge er en Færge, hvis Fremdrivningskraft er Damp - 474, Damfærge, (blank), 475, 476
Damphammer, se Hammer. - 476
Dampier, William, engelsk Flibustier, Verdensomsejler og Hydrograf (1652-1715) - 476
Dampierarchipelet, en lille Øgruppe ved Australlandets Vestkyst - 476
Dampierland, Halvø V. f. King Sound paa Kysten af Vestaustralien, ender i Cap Lévéque - 476, 477
Dampierre, Auguste Henri Marie Picot, Marquis de, fr. General (1756-93) - 477
Dampier-Strædet, opdaget 1700 af Dampier, ligger mellem Ny-Guinea (Kejser Wilhelm's Land) og Neu Pommern (Ny-Britannien) - 477
Dampier-Øen, Kar-Kar, større Ø ud for Kysten af Kejser Wilhelm's Land paa Ny-Guinea, lige over for Kap Croisilles. - 477
Dampkedel er et Apparat, i hvilket der udvikles Vanddamp til Drift af Dampmaskiner o. l. - 477, 478, 479, 480, 481, 482, 483, 484, 485
Dampkedeleksplosion ell. Kedelsprængning er en pludselig Sønderrivning af en Dampkedel ell. en Del af denne, ledsaget af en voldsom Dampudvikling - 485
Dampkedelfødeapparat tjener til at føre den til Vandstandens Vedligeholdelse fornødne Mængde Vand ind i Kedlen - 485, 486
Dampkedeltilsyn. I Danmark er det paabudt ved Lov om Tilsyn med Dampkedler - 486
Dampkogning - 486
Dampkran, se Kran. - 486
Dampkrympning, d. s. s. Dekatering (se Appretur). - 486
Dampkokken, se Folkekøkkener. - 486
Dampledning er en Rørledning, der fører Dampen fra Kedlen til Forbrugsstedet - 486, 487
Dampmaskine er en Maskine, der kan omsætte den i Vanddamp indeholdte Energi til mek. Arbejde - 487, 488, 489, 490, 491, 492, 493, 494, 495, 496, 497, 498
Dampmotor, se Dampmaskine. - 498
Dampmuddermaskine, se Uddybningsmaskine. - 498
Dampning, Behandling af Stoffer med Damp, specielt Vanddamp - 498
Dampopvarmning, se Opvarmningsanlæg. - 498, 499
Damporgel, et Orgel, ved hvilket der anvendes Damp i St f. Luft, opfundet af Amerikaneren Donnay. - 499
Dampoverheder, se Dampkedel. - 499
Dampovn er de Ovne, der ved Dampopvarmningsanlæg i Bygninger og Skibe anvendes som Varmelegemer i Rum, - 499
Damppibe, se Dampfløjte. - 499
Damppumpe, se Pumper. - 499
Damprambuk, Dampramme, se Rambuk. - 499
Dampremy, Flække i det sydlige Belgien, Prov. Hainaut, 2 km NV. f. Charleroi - 499
Damprum, se Dampkedel. - 499
Dampskib (Dampbaad, Damper) kaldes et Skib, som udelukkende eller væsentligst drives frem ved Dampkraft - 499, 500
Dampskibsfart - 500, Dampskib, Dampskib, Dampskib, Dampskib (Bagside), 501, 502, 503
Dampskibsselskab, Det forenede, et Aktieselskab med Hjemsted i Kbhvn, stiftet 11. Decbr 1866 - 503
Dampspil, se Spil. - 504
Dampsporvogn, se Sporveje. - 504
Dampsprøjte, se Brandslukningsredskaber. - 504
Dampsterilisation, se Desinfektion. - 504
Dampt, Jean Auguste, fr. Billedhugger, (1854- ) - 504
Damptromle, se Tromle. - 504
Damptrykmaaler, se Manometer. - 504
Damptrykregulator er et Apparat til automatisk at forøge ell. formindske Varmeudviklingen fra Risten i en Dampkedel - 504
Damptrøje, se Dampmaskine. - 504
Dampturbiner er Dampmaskiner, i hvilke Varmeenergi først omsættes til Bevægelsesenergi og derpaa til mekanisk Arbejde - 504, 505, 506, 507
Damptærskemaskine, se Tærskemaskiner. - 507
Damptæthed. Vægten af et vist Rumfang Damp divideret med Vægten af det samme Rumfang Vand ved 4° - 507, 508
Damptørrere kaldes de specielle Apparater, der fremskaffer mere tør (mættet) Damp - 508
Dampvogn, se Lokomotiv. - 508
Damrokke (Apus), se Bladfødder. - 508
Damrosch, Leopold, tysk Musiker (1832-85) - 508
Damrør, se Dambrug. - 508
Damsnæppe (Totanus stagnatilis), se Klirer. - 508
Damspil, et Brætspil - 508, 509
Damster Diep, Kanal i det nordlige Holland, Prov. Groningen, anlagt 1598 - 509
Damtæger (Hydrometrldæ), er en Fam. af Tægernes Orden, hovedsagelig bestaaende af langstrakte, sorte Insekter - 509
Damuda, stor Flod i Bengalen i Forindien, udspringer i Landskabet Chutia-Nagpur - 509
Dan, dansk Sagnkonge, Stamfader til Danerne og Grundlægger af det danske Rige - 509
Dan, en israelitisk Stamme - 509, 510
Dan, se Roanoke. - 510
Dana bruges af 18. og 19. Aarh.'s Digtere som et poetisk Navn for Danmark - 510
Dana, Charles Andersen, nordamerikansk Publicist (1819-97) - 510
Dana, - 510
1) Edward Salisbury, Prof. i Fysik og Kurator ved Mineralsamlingen ved Yale University (1849- ) - 510
2) James Dwigth, nordamerikansk Naturforsker, (1813-1895) - 510
Dana, l) Richard Henry, amer. Journalist, Forf. og Kritiker (1787-1879) - 510
2) Richard Henry, amer. Politiker og Forf. (1815-82) - 510
Danaarv, se Arvefaldsret. - 510
Danabæk adskiller Elfsborgs og Hallands Len og er den gl. Grænse mellem Danmark og Sverige. - 510
Danaë, efter det gr. Sagn Datter af Akrisios og Eurydike - 510
Danaer (gr.), et efter Stammehelten Danaos afledt Navn paa Indb. i Argos - 510, 511
Danaergave, se Danaer. - 511
Dana Fjord, Farvandet ved Indsejlingen til Göteborg - 511
Danaider, den gr. Konge Danaos' 50 Døtre, som nødtvungne ægtede Aigyptos' Sønner. - 511
Danait, en Varietet af Arsenkis med 4-10% Kobolt. - 511
Danakil (Sing. Dankali), Navnet paa nogle Nomadestammer, der bebor Kyststrækningen D. ell. Adal paa Afrikas Nordøstkyst - 511
Danalit, se Helvin. - 511
Danaos, efter et gr. Sagn Søn af Belos og f. i Ægypten, hvorfra han flygtede af Frygt for sin Broder Aigyptos' Sønner - 511
Danava'erne (»Danu-Ætlinge«) omtales allerede i Rigveda (hvor de ogsaa kaldes Danu'er) som Gudernes Fjender - 511
Danburit, Mineral sammensat GaB2S12O8; fladerige, farveløse, gullige ell. hvide Krystaller - 511
Danbury, By i U. S. A., Stat Connecticut, ligger 45 km V. f. Newhaven ved Hill River - 511
Danby, se Osborne. - 511
Dançay (Danszé ell. Dantzäus), Charles, fr. Diplomat, (c.1510-1589) - 511, 512
Dance, George, to eng. Arkitekter af s. N. - 512
Faderen (1700-68) - 512
Sønnen, (1741-1825) - 512
Danckelmann, Eberhard, preuss. Statsmand (1643-1722) - 512
Danckwardt, Christian Albrecht, dansk Officer, ( -1710) - 512
Danckwardt, Henrik, sv. Militær, ( -1719) - 512
Danckwerth, Caspar, Topograf, ( -1672) - 512, 513
Dancla, Jean Baptiste Charles, fr. Violinist (1818-1907) - 513
d'Ancona, se Ancona. - 513
Dancourt, egl. Florent Carton, fr. dram. Forf. (1661-1725) - 513
Dandarier, Oldtidsfolk i det sydlige Rusland mellem Tanais (Don) og Kaukasus. - 513
Dandenong, Landsby i det sydlige Australien, Staten Victoria, 32 km SØ. f. Melbourne - 513
Dandie Dinmont Terrier, eng. Hunderace, se Hunde. - 513
Dandin, et fr. Navn, særlig bekendt fra Moliére's Stykke »George D.« - 513
Dandin (»Stavbærer«, overført »en, som behersker sine verdslige Tilbøjeligheder«), - 513
1) i videste Forstand synonymt med sannyasin (»Forsager«, »tvebaaren« i 4. Livsstadium, se Brahmaner) - 513
2) Indisk Digter i 6. ell. 7. Aarh. e. Kr., Forf. - 513
Dandolo, Navnet paa en berømt venetiansk Patricierslægt - 513, 514
Dandolo, Tullio, ital. Forfatter, (1801-1870) - 514
Dandré-Bardon, Michel François, fr. Maler og Raderer (1700-83) - 514
Dandy (eng.), Laps, Modejunker - 514
Dandy valse, se Papir. - 514
Danearv. var i det gl. sv. og norsk-isl. Lovsprog Benævnelsen paa Arv, der tilfaldt Kongen - 514, 515
Danebroge, Navnet paa de Danskes Nationalfane, en rød Dug med et bredt hvidt Kors, der naar helt ud til Randene - 515, 516, 517, 518
Danebrogsorden. Da der officielt skrives Dannebrogsorden, vil Sammensætninger med Danebroge findes under Dannebrog - 519
Danefæ, gl dansk ogsaa danæt fæ, egl. dødt Gods, betegnede egl. Guld og Sølv, som fandtes nedgravet i Jorden - 519
Danegæld er opr. Benævnelsen paa de Skatteudskrivninger, som paa Kong Ethelred's Tid maatte foretages i England - 519
Danehof er Betegnelsen for den middelalderlige Rigsforsamling i Danmark - 519, 520
Daneholm, en lille Holm ved Indsejlingen til Göteborg, dannede tidligere Grænsemærke mellem Danmark, Sverige og Norge - 520
Danelag bet. egl. blot dansk Lov, men Benævnelsen D. brugtes ogsaa om den Del af England, hvori de Danskes Lov gjaldt - 520
Danell, David (Navnet skrives ogsaa Dennel ell. de Nelle), formodentlig af nederlandsk Herkomst, (1605-1661) - 520
Danell, Hjalmar, sv. Biskop, (1860- ) - 520
Danells Øer, en Gruppe Øer paa Grønlands Østkyst - 520, 521
Daneo, Giovanni, ital. Digter, (1824- ) - 521
Daner, Navn paa den Folkestamme, som har skabt det danske Rige - 521, 522
Danerlyng, et ved Misforstaaelse opkommet Navn paa Tingstedet ved Viborg - 522
Daneryg(e), se Danerlyng. - 522
Danevirke er Fællesbetegnelse for en Række Voldanlæg i den sydligste Del af Sønderjylland - 522, 523, 524, 525, 526
Danevirke (Blad), se Dannevirke. - 526
Danevirke, Dannevirke, By paa Ny Zeeland, ligger paa Nordøen 170 km NNØ. f. Wellington - 526
Danevirkestenen, en dansk Runesten fra c. Aar 1000, fundet 1857 c. 170 m S. f. Danevirke tæt ved Byen Slesvig - 526
Danew, Stojan, bulg. Statsmand, (1858- ) - 526
Danforths oil, se Auroraolie. - 526
Danger-Øerne, en lille Gruppe Koraløer (Pukapuka, Koko og Ratoe) i Manihiki-Archipelet i Polynesien - 526
Danhauser, Joseph, østerr. Genremaler, (1805-1845) - 526, 527
Dania, lat. Navn for Danmark. - 527
Dania, dansk Tidsskrift for Folkemaal og Folkeminder, udgivet fra 1890 - 527
Danicic, Djuro, serbisk Filolog (1825-82) - 527
Daniel, iflg. Traditionen en paa Eksilets Tid levende Profet, der har forfattet D.'s Bog - 527
Daniel, Arnaud, provençalsk Troubadour, der levede i Slutn. af 12. Aarh. - 527
Daniel, Gabriel, fr. Historiker (1649-1728) - 527, 528
Daniel, Henri Joseph, kaldet du Commun du Locle, fr. Billedhugger, (1804-1884) - 528
Daniel, Hermann Adalbert, tysk Salmeudgiver og Geograf, (1812-1871) - 528
Daniel, Samuel, engelsk Digter {1562-1619) - 528
Daniele da Volterra, se Volterra. - 528
Daniell, John Frederic, eng. Fysiker, (1790-1845) - 528
Daniell, - 528
1) Thomas, eng. Landskabsmaler og Raderer, (1749-1840) - 528
2) William, eng. Maler og Raderer, (1769-1837) - 528
3) Samuel, eng. Maler, (1775-1811) - 528, 529
Daniell's Element, se Galvanisk Element. - 529
Daniell's Hygrometer, se Fugtighedsmaaler. - 529
Daniëls, Carel Edouard, holl. Læge, (1839- ) - 529
Daniel's Bog, se Daniel. - 529
Danielson, Anders Peter, svensk Politiker (1839-97) - 529
Danielson-Kalmari, Johan Richard, finsk Videnskabs- og Statsmand, (1853- ) - 529
Danielssen, Daniel Cornelius, norsk Læge og Naturforsker, (1815-1894) - 529, 530
Danielsson, Anders, sv. Rigsdagsmand (1784-1839) - 530
Danielsson, Axel Ferdinand, sv. Socialdemokrat (1863-99) - 530
Danielsson, Olof August, sv. Filolog og Sprogforsker,(1852- ) - 530
Daniel Stern, se Agoult. - 530
Danien, d. s. s. Danium. - 530
Danilevskij, Grigorij Petrovitsch, russ. Romanforfatter, (1829-1890) - 530, 531
Danilevskij, Nikolàj Jakòvlevitsch, russ. Forf. og Naturforsker, (1822-1885) - 531
Danilo I, Petrovic Njegosch, Fyrste af Montenegro 1851-60, (1826-1860) - 531
Danilov, By i Mellemrusland, Guv. Jaroslav, ved Floden Pelenda - 532
Danilovgrad, By i Montenegro, ved Zeta, blev først anlagt 1871 - 532
danisere, meddele et dansk Præg - 532
daniske Etage, d. s. s. Danium. - 532
Danismand, Navn paa en tyrk. Herskerslægt i det østlige Lilleasien paa de første Korstogs Tid - 532
Danisme, en for dansk Udtryksmaade, især dansklignende Konstruktion, Glose eller deslige, overført til et andet Sprog - 532
Danitschitsch, d. s. s. Danicic. - 532
Daniu m (Danien, daniske Etage), den yngste Etage inden for Kridtformationen (s. d.) - 532
Dankali, se Danakil. - 532
Dankov, By i Mellemrusland, Guv. Rjæsan, 178 km SSV. f. Bjæsan, ved Don - 532
Danmark - 532
    Danmark
Danmark. Almindelig Topografi - 532, Danmark. Stifter, 533, 534, 535, 536, 537, 538, Höjdekort over Danmark, 539
Danmark. Geologi - 539, 540, Geologisk Kort over Danmark, 541, 542
Danmark. Klima - 542, 543, 544, 545
Danmark. Planteverden - 545, 546, 547, 548
Danmark. Dyreverden - 548, 549, 550, 551
Danmark. Befolkningsforhold - 551, 552, Befolkningskort over Danmark, 553, 554, 555, 556, 557
Danmark. Statsforfatning og -forvaltning - 557, 558, 559, 560, 561, 562, 563, 564, 565, 566, 567, 568, 569
Danmark. Finansvæsen - 569, 570, 571, 572, 573
Danmark. Landbrug - 573, 574, 575, 576, 577
Danmark. Skov- og Havebrug, Jagt, Fiskeri - 577, 578, 579, 580, 581, 582, 583, 584, 585
Danmark. Handel og Skibsfart - 585, 586, 587, 588, 589, 590, 591, 592
Danmark. Haandværk og Industri - 592, 593, 594, 595, 596
Danmark. Kirkelige Forhold, Undervisningsvæsen m. m. - 597, 598, 599, 600, 601, 602
Danmark. Retsvæsen - 602, 603, 604, 605, 606, 607, 608, 609, 610
Danmark. Hær og Søværn - 611, 612, 613, 614, 615, 616, 617, 618
Danmark. Mønt, Maal og Vægt - 618, 619, 620
Danmark. Samfærdselsmidler - 620, Danmark - Samfærdselsmidler, 621, 622, Kort over Faste danske Person- og Fragt-Ruter, 623
Danmark. Sprog - 623, 624, 625, 626, 627, 628, 629, 630, 631, 632, 633, 634, 635, 636, 637, 638, 639, 640, 641, 642, 643, 644, 645, 646
Danmark. Litteratur - 646, 647, 648, 649, 650, 651, 652, 653, 654, 655, 656, 657, 658
Danmark. Kunst - 658, 659, 660, 661, 662, 663, 664, 665, 666, 667, 668, 669, 670, 671, 672, Danmarks Kunst I, Danmarks Kunst II, Danmarks Kunst III, Danmarks Kunst IV, Danmarks Kunst V, Danmarks Kunst VI, Danmarks Kunst VII, Danmarks Kunst VIII, Danmarks Kunst IX, Danmarks Kunst X, Danmarks Kunst XI, Danmarks Kunst XII, Danmarks Kunst XIII, Danmarks Kunst XIV, Danmarks Kunst XV, Danmarks Kunst XVI, Danmarks Kunst XVII, Danmarks Kunst XVIII, Danmarks Kunst XIX, Danmarks Kunst XX, Danmarks Kunst XXI, Danmarks Kunst XXII, Danmarks Kunst XXIII, Danmarks Kunst XXIV, Danmarks Kunst XXV, Danmarks Kunst XXVI, Danmarks Kunst XXVII, Danmarks Kunst XXVIII, Danmarks Kunst XXIX, Danmarks Kunst XXX, Danmarks Kunst XXXI, Danmarks Kunst XXXII, 673, 674, 675, 676, 677, 678, 679, 680
Danmark. Musik - 680, 681, 682, 683, 684
Danmark. Teater - 684, 685, 686, 687, 688, 689, 690, 691, 692
Danmark. Presse - 692, 693, 694, 695, 696, 697
Danmark. Historie. 1) Fra den ældste Tid indtil 1241 - 697, 698, 699, 700, 701
Danmark. Historie. 2) 1241 - 1660 - 701, 702, 703, 704, 705, 706, 707, 708, 709
Danmark. Historie. 3) 1660 - 1814 - 709, 710, 711, 712, 713, 714, 715, 716, 717, 718, 719, 720, 721
Danmark. Historie. 4) 1814 - 1894 - 721, 722, 723, 724, 725, 726, 727, 728, 729, 730, 731, 732, 733, 734, 735
Danmark. Historie. 5) 1894 - Nutiden - 735, 736, 737, 738, 739, 740, 741, 742
Danmark. Historie. Litteratur til D.'s Historie - 742, 743, 744
Danmark, Sogn i Upland - 744
Danmark, lille Holm i Göteborg Skæregaard - 744
Danmark, det gensidige Forsikringsselskab - 744, 745
Danmark-Ekspeditionen - 745
Danmarks Apotekerforening - 745
Danmarks Biavlerforening - 745
Danmarks Fjerkræavlerforening - 745
Danmarksfjärden - 745
Danmarks Folkeminder - 745
Danmarks geologiske Undersøgelse - 745
Danmarks-Holm - 745
Danmarks Lærerforening - 745, 746
Danmarks-Samfundet - 746
Danmark-Strædet - 746
Danmarks Ø - 746
Dannat, William Turner - 746
Dannebrogordenen - 746, 747, 748
Dannebrogsmænd - 748
Dannebrogs Ø - 748
Dannecker, Johann Heinrich v. - 748, 749
Dannecker, Johann Heinrich v., tysk Billedhugger, (1758-1841) - 748, 749
Dannefer, Jacob Nielsen, dansk Officer, ( -1676) - 749
Dannekvinde, se Dannemand. - 749
Dannelse. D.'s Bet. fremgaar ikke blot deraf, at D. er Formaalet for Opdragelsen - 749, 750
Dannelsesfejl, medfødte Misdannelser, der er afhængige af sygelige Tilstande under Fosterets Anlæg og Udvikling - 751
Dannelsesvæv ell. Delingsvæv kaldes de særlige Væv, der ved Celledeling forøger Antallet af Celler i en Plante - 751
Dannemand, en i gl. danske og sv. (især jur.) Skr alm. Betegnelse: retskaffen, troværdig Mand - 751
Dannemand, Bente, f. Andersen Rafsted (1790-1862) - 751
Dannemand'ske Stift, det grevelige, Aastrup Kloster - 751
Dannemora, gl. berømt Jernmalmsfelt i Sverige, ligger 48 km N. f. Upsala lige ved Grufsjön - 751, 752
Dannemorit, en jern- og manganholdig Varietet af Mineralet Hornblende - 752
Dannenberg, By i den preuss. Prov Hannover, ved den lille Flod Jeetze - 752
Dannenberg, Hermann, tysk Numismatiker (1824-1905) - 752
Danner, Louise Christine, Lensgrevinde, Frederik VII's Gemalinde, (1815-1874) - 752
Danneskjold, løs Stengrund, som ligger uden for Kapellet ved Liselund paa Møens Østside - 752
Danneskjold. Navnet D. gaves til forsk. Tider Efterkommere af Kongerne Frederik III's og Christian V's uægte Sønner - 752, 753
Danneskjold-Laurwigen, Christian Conrad, Greve, dansk Søofficer, (1723-1783) - 753
Danneskjold-Samsøe, Frederik, Greve af, dansk General-Admiralløjtnant og Statsminister, (1703-1770) - 753, 754
Danneskjold-Samsøe, Otto Sophus, Greve, dansk Generalpostdirektør, (1804-1894) - 754, 755
Danneskjold'ske Kanal ell. Næsbyholm Kanal er anlagt 1810-12 - 755
Dannevig, Gunder Mathisen, norsk Fiskerikyndig, (1841-1911) - 755
Dannevirke, se Danevirke. - 755
Dannevirke, et Dagblad, som udgives i Haderslev - 755
Dannevirkeforeningen stiftedes i Kbhvn 14. Jan. 1861 af 22 Mænd - 755, 756
Danning, Sophus Christian, dansk Musiker,(1867- ) - 756
Dannreuther, Edward, tysk Musiker og For f. (1844-1905) - 756
Dannstrøm, Johan Isidor, sv. Sanglærer og Komponist, (1812-1897) - 756
Danoman, Person, som viser overdreven Iver for Danskhed - 756
Danp, nordisk Sagnkonge; Danpsted, Kongesæde - 756
Danrémont, Charles Marie Denis, fr. General, (1783-1837) - 756
Dans, visse legemlige, rytmiske Bevægelser, i Reglen nærmere lovbundne ved og ledsagede af Musik - 756, 757, 758
danse macabre, se Dødedans. - 758
Dansemester, egl. en lille af Urmagere brugt Passer, hvis Ben er forlængede ud over Omdrejningspunktet - 758
Dansemusik, Musik, hvis Formaal hovedsagelig er at understøtte Dansen ved at markere Bytmen og stimulere de Dansende - 758
Dansere (dansatores, chorisdntes) var sværmerske Almuesfolk, der drog gennem Tyskland - 758
Dansesyge, d. s. s. Chorea. - 758
danseuse (fr.), Balletdanserinde, i Teatersproget særlig Solodanserinde. - 758
Danska klefven, Hulvej i Bohuslän ved. Søen Bullaren - 758
Dansk Arbejde. Herunder sammenfattes de i de senere Aar fremtrædende Bevægelser inden for Haandværk og Industri - 758, 759
Dansk Arbejderbank er en Sparekasse, Forsørgelsesanstalt og Laanebank i Kbhvn - 759
Dansk arktisk Station ved Godhavn paa Sydsiden af Disko-Øen i Vest-Grønland - 759
Dansk Artilleri-Tidsskrift - 759
Danska stäket, et smalt Pas mellem Emån og Skoven i Högsby Sogn (Kalmar Amt, Smaaland) - 759
Dansk Botanisk Forening - 759, 760
Danske Almuemaal taltes endnu ved Aar 1800 af Bondebefolkningen i Sønderjylland - 760, 761, 762, 763
Danske Atlas, se Pontoppidan, E. - 763
danske Boghandlerforening, Den, er stiftet 18. Jan. 1837 - 763
Danske Dramatikeres Forbund, stiftet 9. Marts 1906 - 763
danske Dyrlægeforening, Den, er oprettet 1849 og reorganiseret 1908 - 763
Danske Fajancer - 763, 764, 765
Danske Flag (hertil l farvetrykt Tavle) - 765, 766, Danske Flag, (blank), 767
danske geografiske Selskab, Det kgl., er oprettet 18. Novbr 1876 - 767
Danske Haveselskaber (og beslægtede Foreninger) - 767
danske Hedeselskab, Det, blev stiftet 28. Marts 1866 - 767, 768
Danske Hest. I Danmark haves to nationale Racer - 768
Danske Kancelli, se Kancelli. - 768
Danske Kronregalier (hertil l farvetrykt Tavle) - 768, Christian IV.s Krone, (blank), 769
danske Kunstindustrimuseum, Det - 769, 770
danske Landhusholdningsselskab, Det kgl. - 770, 771
Danske Lov, Navnet paa den af Kong Christian V udstedte, alm. Lovbog af 1683 for Kongeriget Danmark - 771, 772
danske Lægeforening, Den almindelige, stiftet 1. Septbr 1857 - 772
Danske Magazin, se danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, Det kgl. - 772
Danske Privatbaner. Alle de i Danmark inden 1. Septbr 1867 eksisterende Jernbaner - 772, 773, 774
danske Raderforening, Den, stiftedes 1854 af en Kreds af Kunstelskere - 774
danske Sagførerforening, Den, er stiftet 1886 - 774
Danske Samling, se Nationalmuseet. - 774
danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, Det kgl., blev stiftet 8. Jan. 1745 - 774, 775
Danskeskov, se Dänischwold. - 775
Danske Skytteforeninger - 775
danske Statsbaner, De (D. S. B.) - 775, 776, 777, 778
Danske Studier, et Tidsskrift, som udgives for Universitets-Jubilæets danske Samfund - 778, Det danske Rigsvaaben, (blank), 779
Danske Vaaben (hertil l farvetrykt Tavle) - 779
danske Venstre, Det. Med dette Navn betegnedes et i Folketinget 8. Novbr 1884 dannet Parti - 779
danske Videnskabernes Selskab, Det kgl., blev stiftet 1742 - 780
Danske Vitruvius, se Vitruvius. - 780
Dansk Ferskvandsfiskeriforening blev stiftet 17. Novbr 1902 - 780
Dansk Fiskeriforening blev stiftet 1. Juni 1887 - 780, 781
Dansk Fiskeritidende, et Ugeblad, hvis Udgivelse begyndte 1903, er Medlemsblad for Dansk Fiskeriforening (s. d.). - 781
Dansk Folkeblad blev den første litterære Tilkendegivelse af det 1835 stiftede »Selskab for Trykkefrihedens rette Brug« - 781
Dansk Folkeforening stiftedes i Kbhvn 1865 - 781
Dansk Folkeforsikringsanstalt, Aktieselskabet, stiftedes 1896 - 781
Dansk Folkemindesamling, oprettet 1904-05 i »Det kgl. Bibliotek« - 781
Dansk Folkemuseum grundlagdes Sommeren 1879 - 781, 782
Dansk Folketidende var Navnet for det politiske Ugeblad, som Sofus Høgsbro udgav 1865-1883 - 782
Dansk forenet Sudan-Mission, se Sudan-Mission. - 782
Dansk Forening for Børnetandpleje stiftedes 17. Jan. 1910 - 782, 783
Dansk Forfatterforening, stiftet 27. Novbr 1894 - 783
Dansk fotografisk Tidsskrift er et fagligt Maanedsskrift - 783
Dansk geologisk Forening, stiftet 16. Jan. 1893 - 783
Dansk-Hellesk Mission, se Trankebar-Missionen. - 783
Dansk historisk Forening blev stiftet 14. Febr 1839 - 783
Dansk historisk Fællesforening blev stiftet 1909 - 783
Dansk Hund, se Hunde. - 783
Dansk Husflidsselskab. Ønsket om paa ny at genoplive den i saa væsentlig Grad bortfaldne gl. danske Husflid - 783, 784
Dansk Hvidt kaldes, især i Udlandet, fintslemmet Kridt, der benyttes som Malerfarve. - 784
Dansk Idræts-Forbund, Centralforbund for Legemsøvelser, stiftet 14. Febr 1896 - 784
Dansk Ingefær, se Arum. - 784
Dansk Ingeniørforening stiftedes 1. Marts 1892 - 784, 785
Dansk Jagtforening stiftedes 8. Juni 1884 - 785
Dansk Jagttidende er udelukkende Medlemsblad for »Dansk Jagtforening« - 785
Dansk Jurist kaldes den, der har taget den saakaldte »juridiske Eksamen for Ustuderede« - 785
Dansk Kirke-Mission i Arabien (D. K. M.) - 785, 786
Dansk Kirketidende, grundtvigsk Kirkeorgan, blev grundlagt Oktbr 1845 - 786
Dansk Komponistforening er stiftet 1913 - 786
Dansk Koncertforening er stiftet 1901 - 786
Dansk Kriminalistforening er stiftet 1899 - 786
Dansk Kvindesamfund stiftedes i Kbhvn 15. Decbr 1871 - 786
Dansk Missionsblad, se Dansk Missionsselskab. - 786
Dansk Missionsraad blev oprettet 18. Apr. 1912 - 786, 787
Dansk Missionsselskab blev stiftet 17. Juni 1821 - 787
Dansk naturhistorisk Forening, stiftet 1833 - 787
Dansk ornithologisk Forening. stiftet 1906 - 787
Dansk Porcelæn - 788, 789
Dansk Postblad, se Dansk Postforening. - 789
Dansk Postforbund, tidligere »Postfunktionærernes Fællesorganisation«, stiftet 1. Septbr 1908 - 789
Dansk Postforening, faglig Organisation for Postvæsenets Embedsklasser - 789
Dansk Rajgræs, se Bromus. - 789
Dansk Skolemuseum - 789, 790
Dansk Skovforening, stiftet 25. Septbr 1888 - 790
Dansk Sløjdforening, stiftet 26. Febr 1886 - 790
Dansk Sundhedstidende er et Tidsskrift, der begyndte at udkomme 1896 - 790
Dansk Tandlægeforening. Den første samlede Optræden fra Tandlægernes Side fandt Sted Febr 1871 - 790
Dansk Telegrafforening, stiftet 6. Decbr 1898 - 790
Dansk Telegraftidende, udkom første Gang Jan. 1899, Organ for Dansk Telegrafforening - 790, 791
Dansk Toldtidende, et Maanedsskrift, der er udkommet siden 1903 - 791
Dansk Tunge er det gl. Navn for det danske Tungemaal - 791
Dansk-tyske Krige (1848-50 og 1864) - 791, 792, 793, 794, 795, 796, 797, 798, 799
Dansk Ugeskrift udgaves Oktbr 1831-Marts 1836 i 8 Bd af J. F. Schouw - 799
Dansk vestindiske Øer - 799, 800, 801, 802, 803
Danskøen, lille Ø, der ligger ved Nordvestenden af Spitzbergens Hovedø og har en naturlig Havn, Virgo-Havn - 803
Dansville, By i U. S. A., Stat New York, ligger 80 km S. f. Rochester ved Genesee River - 803
Danta, en lille i Dungar-Bjergene i det vestlige Forindien (Gudsharat) liggende Stat, Vasalstat af Baroda - 803
Dantan, - 803
1) Antoine Laurent, fr. Billedhugger, (1798-1878) - 803
2) Jean Pierre, fr. Billedhugger, (1800-1869) - 803, 804
3) Joseph Édouard, fr. Maler, (1848-1897) - 804
Dante, af Slægten Alighieri, den berømteste italienske Digter, (1265-1321) - 804, 805, 806, 807, 808, 809
Dante da Majano *c: fra Byen Majano i Toscana, ital. Digter, omtr. 1270 - 809
Dantes, Alfred, egl. Langue, fr. Folkeskribent (1830-91) - 809
Danti, Vincenzo, ital. Billedhugger, (1530-1576) - 809
Danton, George Jacques, fr. Revolutionsmand, (1759-1794) - 809, 810, 811
Danubius, se Donau. - 811
Danvers, By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger 8 km V. f. Salem og 20 km N. f. Boston - 811
Danviken (ell. Danvikshem), sv. Alderdoms- og Sygehjem - 811
Danvila y Jaldero, Alfonso, sp. Romanforfatter, (o.1875- ) - 811, 812
Danville, Navn paa fl. Byer i U. S. A., hvoraf nævnes - 812
1) D. i Illinois, ligger 200 km S. f. Chicago ved Vermillion River - 812
2) D. i Pennsylvania, ligger 80 km NNØ. f. Harrisburg ved den østlige Susquehannah River - 812
3) D. i Kentucky, ligger 65 km S. f. Frankfort - 812
4) D. i Virginia, ligger 220 km SV. f. Richmond ved den sejlbare Dan River - 812
Danzig, Regeringsdistrikt i Vestpreussen, S. f. Danzig-Bugten - 812, 813
Danziger-Bugt, Bugt fra Østersøen i Preussen - 813
Danzigmand, 10,7 m høj, lang og kendelig Sandklit, tæt V. f. Syr-Odde, Læsø Østpynt. - 813
Danzolino er et østerr. Spærrefort, der sammen med Spærreforterne Larino og Revegier danner Sardaro-Gruppen - 813
Daphne L., Slægt af Thymelæaceerne, Buske ell. sjældnere smaa Træer med spredte Blade - 813, 814
Daphnia, se Dafnier. - 814
da Ponte, Lorenzo, ital. Forf., (1749-1838) - 814
da Porto, Luigi, ital. Forf. (1485-1529) - 814
Dappedalen (Vallée des Dappes), lille Grænsedal mellem Frankrig og Schweiz (Kanton Vaud) - 814, 815
Dapsang, en 8070 m høj Top i Karakorum-Kæden, blev tidligere forvekslet med det nord-estligere liggende Godwin Austen (K2) - 815
Daquin, Louis Claude, fransk Musiker (1694-1772) - 815
Dar (arab.) betyder et Hus, beboet Sted, og forekommer som saadan hyppig som Led i geografiske Egennavne - 815
Darab (Derab) ell. Darabdschird *c: Darius' Stad, By i den pers. Prov. Farsistan, 200 km SØ. f. Schiras - 815
Darabdschird eller Darabgherd, se Darab. - 815
Darada, se Dardistan. - 815
Daraga, By paa Filippinerne, Prov. Albay, ligger paa den sydøstlige Del af Øen Luzon - 815
Darang, d. s. s. Darrang. - 815
Daranyi, Ignac, ung. Minister, (1849- ) - 815
Darapskit, et farveløst tetragonalt Mineral, bestaaende af Natriumnitrat og -sulfat - 815
Darazi, Muhammed ibn Ismael, var Navnet paa den Mand, der stiftede Drusernes Sekt - 815
Dar-Banda. se Banda. - 815
Darbanga, se Darbghangah. - 815
Dar-Berber, d. s. s. Berber. - 815
Darbès, Johan Anton Peter Poul, (1750-1815) - 815
Darbghangah (Darbanga), Hovedstad i Distriktet D. i Divisionen Tirhat i den indobritiske Prov. Bihar og Orissa - 815
d'Arblay, Madame Frances, eng. Roman- og Memoireforfatterinde (1752-1840) - 815
Jean Gaston, fransk Matematiker, (1842- ) - 815, 816
Darboy, Georges, fr. Prælat, (1813-1871) - 816
Darby, John Nelson, Præst i Irland (1801-82) - 816
Darbyister, efter J. N. Darby, er det Navn, hvormed Plymouth-Brødrene benævnes paa Kontinentet, særlig i Schweiz. - 816
Darbyprocessen bruges sammen med Martin-, Thomas- og Bessemerprocessen (s. d.) - 816
Darçana (Sanskrit), *c: Læresystem, særlig brugt om de filos. Systemer i Indien (se Indisk Filosofi). - 816
d'Arcet's Metal, se Vismutlegeringer. - 816
Dardanariat, Aager med Kornvarer, afledet af Dardanarius, en berygtet Kornpuger i Oldtidens Rom. - 816
Dardanellerne, Hellespont, egl. Navnet paa 4 Slotte paa begge Bredder af det smalle Stræde - 816, 817, 818
Dardaner, - 818
1) et illyrisk Folk, som i Oldtiden boede i det øvre Møsien omkr. Floden Margus (Morava) - 818
2) et med Troerne nær beslægtet Nabofolk, som jævnlig nævnes i Iliaden - 818
Dardania, se Dardanos, 2) og Dardaner, 1). - 818
Dardanider, se Dardanos, 2). - 818
Dardanos, - 818
1) ubetydelig gr. Stad paa Hellesponts sydlige Kyst, 13 km fra Abydos - 818
2) Dardanernes Stammeheros, efter Iliaden Søn af Zeus - 818
Darder, se Dardistan. - 818
Dardistan kaldes de af Darderne beboede vilde Bjergegne N. f. Indus' Knæ, hvor Hindukoh, Karakorum og Himalaya støder sammen - 818
Dareik, antik pers. Mønt - 818
Dareios, den gr. Form for det oldpersiske Dârajavus ell. Dârajavahusch, Navnet paa 3 pers. Konger af Achaimenidernes Slægt. - 818
1) D. I, Hystaspes' Søn, regerede 521-485 f. Kr. - 818, 819
2) D. II, uægte Søn af Artaxerxes I, regerede 424-404 - 819
3) D. III Kodomannos, Sønnesønssøn af D. II, regerede 336-330 - 819
Dareiosvasen (hertil l Tavle), gr. (tarentinsk) Vase af ualmindelig Størrelse, l,30 m høj - 819, 820
Darel, Landskab i Dardistan, omfatter en frugtbar, veldyrket Dal paa højre Bred af Indus - 820
Dar-el-Beïda, det arab. Navn paa Casa-blanca. - 820
Daremberg, Charles Victor, fr. Medicinalhistoriker, (1817-1872) - 820
Dares Phrygios (fra Frygien), den foregivne Forf. til et lat. Skr. »Om Trojas Ødelæggelse« fra 5. Aarh. e. Kr. - 820
Dar-es-Salâm (Fredens Hus), gl. Tilnavn for Byen Bagdad. - 820
Dar-es-Salâm »Fredens Havn«, Havneby i Tysk Østafrika - 820
Dareste de la Chavanne, - 820
1) Antoine Elisabeth Cléophas, fr. Historiker (1820-82) - 820
2) Rodolphe Madeleine Cléophas, fr. Retslærd, (1824-1911) - 820, Dareiosvasen, (blank), 821
Daret, Pierre, fr. Kobberstikker og Maler, (1604-1678) - 821
Dar-Fertit, Landskab i Sudan, S. f. Dar-Fur - 821
Darfield, By i England, Yorkshire, ligger 7 km ØSØ. f. Barnsley - 821
Dar-Fur, Dar-For, Landskab i Sudan - 821
Darginske Omraade, d. s. s. Dargo. - 821
Dargo, Kreds i det nordlige Daghestan i Kaukasus - 821
Dargomyshski, Alexander Sergjéjevitsch, russ. Komponist (1813-69) - 821, 822
Dargun, Flække i Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin, tæt ved Grænsen af Pommern og den lille Klostersee - 822
Daribba, Maal for Korn i Ægypten - 822
Daricus, d. s. s. Dareik. - 822
Dariel, Darjal, russisk Gora Krestovaja), Hovedpas i Kaukasus ved Østfoden af Kasbek - 822
Darién, Bugt af det karibiske Hav mellem Cartagena og Puerto Belo, dens sydligste Del er Urabá-Bugten. - 822
Darimon, Alfred, fr. Politiker (1819-1902) - 822
Dario, Ruben, sp.-amer. Forf., (1867/8/4-1916) - 822
Darius, lat. Form for Dareios. - 822
Darja (pers.), Sø, Flod, Strøm. - 822
Darjal, se Dariel. - 822
Darjiling (eng. Darjeeling) af tibetansk Dar-rgjas-glin, Distrikt i Divisionen Rajshahi i den indobritiske Prov. Bengalen - 822
Darlaston, By i Mellemengland, Staffordshire, nær ved Wednesbury - 822
Darley, Felix Octavius Carr, amer. Tegner, (1822-1888) - 822
Darley Arabian, en af de 3 Hingste, der er Stamfædre til den engelske Fuldblodsrace - 822, 823
Darling, Australiens længste Flod, Biflod til Murray, udspringer med to Kildefloder paa Queenslands Bjerge - 823
Darling, - 823
1) Sir Ralph, eng. Koloniguvernør (1775-1858) - 823
2) Charles Henry, Sir, , eng. Koloniguvernør (1809-70) - 823
Darling Range, Bjergkæde i det sydvestlige Hjørne af Australien, parallel med Kysten - 823
Darlington, By i det nordøstlige England, Grevskab Durham, S. f. Durham - 823
Darlingtonia Torr., Slægt af Sarraceniaceer med en enkelt Art D. californica Torr. & Gray - 823
Darmarios, Andreas, gr. Skriver fra sidste Halvdel af 15. Aarh. - 823
Darmesteter, Arsène, fr. Lærd, (1846-1888) - 823
Darmesteter, James, fr. Orientalist, (1849- ) - 823, 824
Darmstadt, Hoved- og Residensstaden i det tyske Storhertugdømme Hessen, ligger ved Foden af Odenwald - 824
Darnetal, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, ligger i den dybe Robec-Dal - 824
Darnis, se Dernah. - 824
Darnley, Henry Stuart (Stewart), Lord (1545-67), Konge af Skotland (1565-67) - 824, 825
Daroca, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Zaragoza, ligger 79 km SV. f. Zaragoza - 825
Darradssangen (Darraðarljoð), en Sang i Fornyrðislag, forfattet, kort efter det store Slag ved Clontarf 1014 - 825
Darrang, Distrikt i britisk Indien, Prov. Assam, ligger mellem Bhutan og Tibet mod N. og Brahmaputra mod S. - 825
Darre-Jenssen, Hans Jørgen, norsk Ingeniør, (1864- ) - 825, 826
Darre-Pynt, den vestligste Pynt af Fæmø (Smaalands-Farvandet) - 826
d'Arrest, se Arrest. - 826
Darro, Biflod til Guadalquivir's Biflod Jenil i Spanien, udmunder ved Granada - 826
Dar Runga, Landskab i det østlige Sudan, S. f. Wadaï - 826
d'Arsonvalisation er opkaldt, efter den fr. Læge d'Arsonval og gaar ud paa Benyttelse af højfrekvente Strømme i Medicinen - 826
Darss, en lang smal Halvø paa Pommerns Kyst, Ø. f. Stralsund, adskiller Saaler Bodde fra Østersøen - 826
Darsserort, Nordspidsen af Halvøen Darss (Pommern) - 826
Dart, lille Flod i det sydlige England, Devonshire, udmunder ved Dartmouth i Kanalen. - 826
Dartford, By i det sydøstlige England, Grevskab Kent, 24 km Ø. f. London - 826
Dartmoor Forest, et Granitplateau i Devonshire i det sydvestlige England - 826
Dartmouth, By i det sydvestlige England, Devonshire, 40 km Ø. f. Plymouth - 826
Dartmouth, - 826
1) By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger. 80 km SSØ. f. Boston ved Buzzard Bai - 826
2) By i Dominion of Canada, Prov. Nova Scotia, ligger ved Halifax-Kysten lige over for Halifax - 826
Darton, By i det nordlige England, Yorkshire, ved Barnsley - 826
Daru, Napoleon, Greve, fr. Politiker, (1807-1890) - 826
Daru, Pierre Antoine Noël Bruno, Greve af, fr. Statsmand og Skribent, (1767-1829) - 826, 827
Daruvar, By og Badested i det sydvestlige Ungarn, Slavonien, Komitatet Pozega - 827
Darvas, Landskab i det østlige Buchara mellem Peter den Store-Kæden og Amu Darja - 827
Darwen, Fabrikby i det nordvestlige England, Lancashire, 30 km NV. f. Manchester - 827
Darwin, Charles Robert, eng. Naturforsker, (1809-1882) - 827, 828, 829, 830
Darwin, Francis, Sir, (1848- ) - 830
Darwin, George Howard, eng. Matematiker og Astronom, (1845-1912) - 830
Darwinisme, se Darwin. - 830
Darwinit, d. s. s. Whitneyit. - 830
Darwin Kanalen fører fra det stille Ocean til Canal de Moraleda mellem Chonosarchipelet og Patagoniens Vestkyst. - 830
Das, se Tulsi Das. - 830
Dasa, se Tibbu. - 830
Daschkov, Jekaterìna Romànovna, f. Vorontsòv, Fyrstinde, (1743-1810) - 830
Dascht, se Descht. - 830
Dase, Johann Martin Zacharias, tysk Hurtigregner,(1824-1861) - 830
Dasent, Georg Webbe, Sir, eng. Videnskabsmand og Forf. (1820-96) - 830, 831
Dash, Grevinde, Pseudonym for Gabrielle Anne Gisterne de Courtiras, Vicomtesse af Saint-Mars, fransk Forfatterinde (1804-72) - 831
Dasio, Maximilian, tysk Maler, Grafiker og Medaillør, (1865- ) - 831
Daskeklud kaldtes under Frederik III en Slags Halstørklæder, hvis Flige hang ned over Brystet. - 831
Dasra og Nasatya, se Açvin. - 831
Dass, Benjamin, norsk Skolemand, (1706-1775) - 831
Dass, Petter, norsk Præst og Digter, (1647-1708) - 831, 832
Dassen, en lille Klippeø ved Vestsiden af Kaplandet mellem Tafel- og Saldanhabai, V. f. Dassen-Bjerget - 832
Dastur ell. Destur (pers. »Minister, Fortrolig«) kaldes den, der tilhører den højeste Præsteklasse hos Farserne. - 832
Dasychira pudibunda, se Bøgespinder. - 832
Dasycladaceæ, se Alger, S. 496. - 832
Dasymeter, et Apparat opfundet af Otto v. Guericke 1650, der tjener til at paavise Legemers Vægttab i Luft - 832
Dasypodidæ, se Bæltedyr. - 832
Dasypodius (Rauhfuss, Hasenfuss), Conrad, Prof. og Kannik, (1530-1600) - 832
Dasypotherium, se Bæltedyr. - 832
Dasyprocta, se Aguti. - 832
Dasyptilus, se Papegøjer. - 832
Dasypus, se Bæltedyr. - 832
Dasyscypha, Svampeslægt af Bægersvampenes Fam., med siddende Apotecier - 832
Dasyurus, se Pungmaare. - 832
Dat., Forkortelse af Datum og Dativ. - 832
data (lat., Flertal af datum), givne Ting, Tidsangivelser, Kendsgerninger, Fakta - 832
Datames, en Karer, som under Perserkongen Artaxerxes II var Statholder i Kappadokien - 832
Dataria kaldes den Del af det pavelige Kancelli, hvorfra alle de Sager ekspederes, som besluttes af Paven uden Konsistorium - 832
Datchet, Landsby i Sydengland, Grevskab Buckingham - 832
dat, donat, dedicat, afkortet d. d. d., »giver, skænker og vier«, lat. Dedikationsformular - 832
Dathavamsa (»Historien om Buddha's hellige Tand«), et episk Pali-Digt i 5 Sange - 832
Datholit, d. s. s. Datolit. - 832
Dati, Carlo, ital. Lærd, (1619-1675) - 832, 833
Datia (Dattiah), indo-britisk Vasalstat, Bandelkhand, Centralindien - 833
datio in solutum, romerretligt Udtryk for, at en Skyldner frigør sig for sin Forpligtelse ved at erlægge noget andet - 833
Datis, en fornem Meder, der 490 f. Kr. udsendtes af Dareios I for at udføre den store Konges Hævnplaner mod Athen og Eretria - 833
Datisca, se Datiscaceæ. - 833
Datiscaceæ, liden Fam. af tokimbladede og frikronede Planter (Ordenen Parietales), Træer ell. fleraarige Urter - 833
Datiscetin, se Datiscin. - 833
Datiscin, et Glykosid, der forekommer i Roden af Datisca cannabina - 833
Dativ, se Kasus. - 833
dato (ital., af lat. datum), idag; a dato (s. d.); til d., til denne Dag. - 833
Datolit, Mineral af Sammensætning HCaBSiO5, oftest i smukke, fladerige, monokline Krystaller - 833
Datoveksel, se a dato. - 833
Dattatreya ell. Dayya, i den ind. Sagnhistorie en gl Vismand - 833
datum (lat.), Bestandel af Underskriften paa Breve og Dokumenter: »givet« *c: afsendt ell. udstedt, med Tilføjelse af Dagen - 833
Datumskifte - 833, 834
datum ut supra (d. u. s.), d. som ovf.; d. ut rétro, som omstaaende. - 834
Datura L. (Pigæble), Slægt af Natskyggefamilien (Kapselfrugtede), Træer, Buske eller Urter, med hele, ofte bugtede Blade - 834, 835
Daturin, d. s. s. Atropin. - 835
Dau (Equus burchelli), se Heste. - 835
Dauban, Jules Joseph, fr. Historiemaler, (1822-1908) - 835
Daubenton, Louis Jean Marie, fr. Naturforsker (1716-99) - 835
Daubentons Flagermus, se Flagermus. - 835
Daubi, 267 km lang Kildeflod til Ussuri i Sibiriens Kystprovinser. - 835
Daubigny , - 835
1) Charles François, fr. Landskabsmaler og Raderer, (1817-1878) - 835
2) Charles Pierre (Karl), fr. Landskabsmaler, (1846-1886) - 835
Daubrée, Gabriel Auguste, fr. Mineralog og Geolog, (1814-1896) - 835, 836
Daubréeit, et hvidligt, amorft Mineral fra Gonstancia mine i Gerro de Tazna, Bolivia, et vandholdigt Oxyklorid af Vismut. - 836
Daubréelit, et sort metallisk Mineral, sammensat FeS.Cr2S2, forekommer i adskillige Jernmeteoritter. - 836
Daucus, se Gulerod. - 836
Daudet, - 836
1) Alphonse, fr. Forf., (1840-1897) - 836, 837
2) Ernest, (1837- ) - 837
3) Julia, f. Allard, (1847- ) - 837
Daudputras, »David's Sønner«, afghansk Stamme, forlod c. 1100 Afghanistan - 837
Daue, Hans Heinrich Nicolaj Johannes, dansk Officer, (1824-1891) - 837
Daug, Hermann Theodor, svensk Matematiker (1828-88) - 837
Daugaard, Christine Margaretha, dansk Forfatterinde, (1831- ) - 837
Daugaard, Jacob Brøgger, dansk Biskop, (1796-1867) - 837
Daugaard Landbrugsskole, 15 km N. f. Vejle, oprettedes 1867 - 837
Daugbjerg, se Davbjerg. - 838
Daulatabad (ind. Deogiri), By i den britisk-indiske Vasalstat Haidarabad - 838
Dauletshâh, Ibn-Ala-ed-daula Bakhtishâh, fra Samarkand, Forf. til et berømt persisk litterærhistorisk Værk - 838
Daulis, gl Stad i det gr. Landskab Fokis, ved Vejen, der førte fra Orchomenos og Chaironeia til Delfoi - 838
Daullé, Jean, fr. Kobberstikker,(1703-1763) - 838
Daumas, Melchior Joseph Eugène, fr. General (1803-71) - 838
Daumesnil, Yrieix Pierre, fr. Militær (1776-1832) - 838
Daumet, Pierre Gérôme Honoré, fr. Arkitekt, (1826-1911) - 838
Daumier, Honoré, fr. Karikaturtegner og Maler, (1810-1879) - 838, 839
Daumont, se à la D. - 839
Daun, - 839
1) Wierich Philipp Lorenz, østerr. Feltmarskal, Fyrste af Tiano, (1669-1741) - 839
2) Leopold Josef Marie, østerr. Feltmarskal, Fyrste af Tiano, (1705-1766) - 839
Daunia hed i Oldtiden den nordvestlige Del af Landskabet Apulien mellem Floderne Frento (Fortore) og Aufidus (Ofanto) - 839
Daunou, Pierre Claude François, fr. Statsmand og Skribent, (1761-1840) - 839, 840
Dautius, se Daunia. - 840
Dauphin (fr., lat. delphlnus [Delfin]) var opr. Titlen for de suveræne Herskere over det efter dem opkaldte Landskab - 840
Dauphin, Albert, fr. Politiker (1827-98) - 840
Dauphiné, Le (lat. Delphinatus), en tidligere Prov. i det sydøstlige Frankrig med Grenoble til Hovedstad - 840
Daurer, Dahurer, tungusisk Folkestamme, boende ved Bredderne af Nonni, en Biflod til Sungari. - 840
d'Auriac, Lionel, fr. Musikforf., (1847- ) - 841
Daurien, se Transbaikalien. - 841
Dautzenberg, Johan Michael, flamsk Digter og Pædagog, (1808-1869) - 841
Davaine, Casimir Joseph, fr. Biolog, (1811-1882) - 841
Davanzati, Bernardo, ital. Købmand og økonomisk Forf. (1529-1606) - 841
Davao, By paa Mindanao, Filippinerne, ved Vestkysten af Davao Bugten - 841
d'Avaux, se Avaux. - 841
Davbjerg (Daugbjerg), Sogn i Nørrejylland (Viborg Amt, Fjends Herred), c. 15 km V. f. Viborg - 841
Davel, Jean Daniel Abraham, religiøs Sværmer og politisk Martyr (1667-1723) - 841
Davenant, Sir William, eng. Forf. og Teaterdirektør (1606-68) - 841
Davenport, By i U. S. A., Stat lowa, ligger 80 km Ø. f. Iowa City - 841
Daventry, Daintree, By i det sydvestlige England, Northamptonshire, 110 km NV. f. London - 841, 842
David, By i Staten Panama, Dept Chiriqui, 11 km ovf. det Sted, hvor Floden af s. N. løber ud i det Stille Hav - 842
David (Devis, eng. davit) en Kranbjælke af Jern ell. Træ, der i Alm. er anbragt paa Skibssiden - 842
David, Søn af Isai fra Betlehem, Israels mest betydningsfulde Konge, herskede i den første Halvdel af 10. Aarh. f. Kr. - 842, 843
David, 1) D. (1084-1153), Konge af Skotland, (1124-53) - 843, 844
2) D. II (1324-71), Konge af Skotland (1329-71) - 844
David, Armand, fr. Missionær og Rejsende (1831-98) - 844
David, Christian, tysk Missionær, (1690-1751) - 844
David, Christian Georg Nathan, dansk Politiker og Nationaløkonom, (1793-1874) - 844, 845, 846
David, Félicien César, fr. Komponist, (1810-1876) - 846
David, Ferdinand, tysk Violinvirtuos (1810-73) - 846
David, Gerard, Maler af den nederlandske Skole (c. 1460-1523) - 846
David, Jacques Louis, fr. Maler, (1748-1825) - 846, 847, 848
David, Jan Baptist, en af Lederne for den flamske Sprogbevægelse, (1801-1866) - 848
David, Jérôme, Baron, fr. Politiker (1823-82) - 848
David, kaldet David d'Angers, Pierre Jean, fr. Billedhugger, (1788-1856) - 848, 849
David (Dewi), den Hellige, Patron for Wales, ( -601(?)) - 849
David fra Dinan (Dinanto), skolastisk Filosof i 13. Aarh. - 849
David Armenieren, gr. Filosof fra 6. Aarh. - 849
David Komnenos, den sidste Kejser i Trapezunt (1458-62) - 849
Davidov, Karl, russ. Violoncellist, (1838-1889) - 849, 850
Davids, T h. W. Rhys, eng. Indianist, (1843- ) - 850
David's Banke, Østersøen, 5 1/2 Sm. NNV. f. Hammeren (Bornholm) - 850
Davidsdegne (Davidici), et enkelt af de gl. Latinskolers Kor - 850
Davidsen, Jakob, dansk Litterat, (1813-1891) - 850
David's Harpe (Harpa), Slægt af Forgælle-snegle, hvis Skal har en stor og vid Munding med glat Akserand - 850, 851
Davidsen, David, sv. Nationaløkonom, (1854- ) - 851
Davidsen, James O., norsk-amerikansk Politiker, (1854- ) - 851
Davidsen, Samuel, eng. Teolog (1808-85) - 851
Davidsen, Thomas, eng. Geolog og Palæontolog (1817-85) - 851
David's Salmer er en Samling af 150 religiøse Digte, der tilsammen danner en af det gl. Test.'s Bøger - 851, 852
Daviel, Jacques, fr. Kirurg og Øjenlæge, (1696-1762) - 852
Daviesit, et farveløst rombisk Mineral, som bestaar af et Blyoxyklorid - 852
Davignon, Charles de, belg. Politiker, (1859- ) - 852
Daviken, Herred, Sønd- og Nordfjord Fogderi, Nordre Bergenhus Amt - 852
Davila, Arrigo (ell. Enrico) Caterino, ital. Historiker, (1576-1631) - 852
Davillier, Jean Charles, Baron de, fr. Kunsthistoriker, (1823-1883) - 852, 853
Davioud, Gabriel Jean Antoine, fr. Arkitekt, (1823-1881) - 853
Davis, Andrew Jackson, den moderne Spiritismes Profet, (1826-1910) - 853
Davis, Herman Stearns, amer. Astronom, (1868- ) - 853
Davis, Jefferson, nordamer. Statsmand, (1808-1889) - 853, 854
Davis (eller Davys), John, eng. Søfarende og lærd Navigatør, (c.1550-1605) - 854, 855
Davis, Nathan, eng. Orientalist og Oldgransker, (1812-1882) - 855
Davis, William Morris, nordamerikansk Geolog og Meteorolog, (1850- ) - 855
Davis-Kvadrant, der lige til Midten af 18. Aarh. brugtes til Søs ved Siden af Jakobsstaven - 855
Davison, John (1857-1909), eng. Digter - 855
Davis-Strædet fører fra den nordvestlige Del af Atlanterhavet ind i Baffins-Bugten - 855
Davitt, Michael, irsk Agitator (1840-1906) - 855, 856
Davos, Højfjeldskursted i Kanton Graubünden i Schweiz - 856
Davout, Leopold Claude Etienne Jules Charles, Hertug af Auerstädt, fr. General (1829-1904) - 856
Davout, Louis Nicolas, Hertug af Auerstädt, Fyrste af Eckmühl, Pair og Marskal af Frankrig, (1770-1823) - 856, 857
Davre, »Dag-Maaltid«, Døgnets første Maaltid - 857
Davus sum, non Ødipus, lat. Talemaade: »jeg er Davus, ikke Ødipus«, d. v. s. jeg er kun et alm. Menneske og ingen Vismand - 857
Davy, Humphrey, eng. Kemiker, (1778-1829) - 857, 858
Davydov, Denis Vasiljevitsch, russ. Militærforfatter og Digter (1784-1839) - 858
Davy-Medaillen er stiftet ved testamentarisk Bestemmelse af Humphrey Davy - 858
Davyn, se Nefelin. - 858
Davy's Sikkerhedslampe - 858, 859
Davy's Sund, stor Indskæring mellem Traill Ø og Scoresby Land paa Grønlands Østkyst - 859
Dawdon, se Seaham Harbour. - 859
Dawes, Karl Friedrich Griffin, norsk Søofficer, (1861- ) - 859
Dawes, William Rutter, eng. Astronom (1799-1868) - 859
Dawison, Bogumil, tysk Skuespiller, (1818-1872) - 859, 860
Dawkins, William Boyd, eng. Geolog, (1838- ) - 860
Dawley Magna, By i det vestlige England, Shropshire - 860
Dawlish, Søbadested ved Kanalen i det sydvestlige England, Grevskab Devon, S. f. Exeter - 860
Dawson, Dawson City, By i Dominion of Canada, Territoriet Yukon, ved Klondike Rivers Munding i højre Bred af Yukon-Floden - 860
Dawson, Georg Mercer, kanadisk Geolog, (1849-1901) - 860
Dawson, William Harbutt, eng. økonomisk og sociologisk Forf., (1860- ) - 860
Dawsonit, Mineral, er et basisk Karbonat af Aluminium og Natrium - 860
Dax, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Les Landes, 140 km SSV. f. Bordeaux, og ved venstre Bred af Adour - 860, 861
Day, John, eng. dramatisk Forf. (c.1575-1640) - 861
Daylesford, By i Australien, Staten Victoria, NV. f. Melbourne - 861
days of grace (eng.), se délai de faveur. - 861
days of humiliation (eng.) (»Ydmygelses Dage«), de to Bods- og Bededage i England - 861
Dayton, - 861
1) By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 75 km NNØ. f. Cincinnati ved Sammenløbet af Miami River og Mad River - 861
2) By i U. S. A., Stat Kentucky, ligger ved Ohio lige over for Cincinnati - 861
d'Azeglio, se Azeglio. - 861
Dazio-Grande, Landsby i det sydlige Schweiz, Kanton Ticino - 861
D. C. L. i England Doctor of Civil Law, Doktor i Civilret. - 861
D. D., i rom. Indskrifter = Diis (til Guderne); fremdeles - 861
D. D. D. = dat, donat, dicat (giver, skænker, bestemmer), Formel brugt om Gaver - 861
ddt. (dt.), se dedit. - 861
D-dur, den Dur-Tonart, der har D til Grundtone, har to *krydser*, for f og c. - 861
de (lat. og fr.), af, fra. Hyppig i Sammensætninger og i adelige Navne - 861
De, maître au (Mesteren med Terningen), ital. Kobberstikker fra 16. Aarh. - 861
dead-heat, se dødt Løb. - 861
Dea Dia (lat.), rom. Gudinde for Markens Frugtbarhed, dyrkedes i en hellig Lund 7,5 km S. f. Rom paa den højre Tiberbred - 861
dead-weight (eng.), se død Vægt. - 861
Deadwood, Bjergværksby i U. S. A., Stat South Dakota, ligger midt i Black Hills - 861
Deak, Frants, ung. Statsmand, (1803-1876) - 861, 862
Deakin, Alfred, engelsk-australsk Statsmand, (1856- ) - 862
Deal, By i det sydøstlige England, Kentshire, ved Strædet ved Calais, 13 km NØ. f. Dover - 862
deals er det eng. Ord for savskaarne Planker, 5-10 cm tykke, af Naale- ell. andet blødt Træ - 862
de Amicis, se Amicis. - 862
Dean, Bashford, nordamerikansk Zoolog, (1867- ) - 862, 863
Dean Forest, et til Kulformationen hørende Højdedrag i det vestlige England, Gloucestershire - 863
Dease, Peter Warrens, (1863- ) - 863
Deasil, en hos Højskotterne forekommende, rimeligvis fra det nordiske stammende Metode til at fremkalde Clairvoyance - 863
Dea Syria, se Derketo. - 863
Death Valley (»Dødens Dal«), en for sin Ufrugtbarhed kendt, vild og øde Dal i det sydvestlige Kalifornien, U. S. A. - 863
Deauville, Søbadested i det nordvestlige Frankrig, Dept Calvados, ligger ved Touques' Udløb i Kanalen - 863
Deb., Forkortelse af Debet, Debitor. - 863
Debain, Alexandre François (1809-77), fr. Instrumentmager - 863
debaklere, at rømme en Havn for tomme Skibe - 863
de Bange, se Bange. - 863
debarkere (fr.), udskibe, lande ; Debarkering, Udskibning af Tropper, Gods o. s. v. - 863
de Bary, se Bary, H. A. de. - 863
Debat, Forhandling paa Forsamlinger - 863, 864, 865
Debat-Ponsan, ,Edouard Bernard, fr. Maler, (1847-1913) - 865
débauche (fr.), Udsvævelse, uordentligt Levned - 865
Debay, fr. Kunstnerfamilie. - 865
1) Jean Baptiste Joseph, den Ældre, Billedhugger, (1779-1863) - 865
2) Jean Baptiste Joseph, den Yngre, Billedhugger, (1802-1862) - 865
3) Auguste Hyacinthe, (1804-1865) - 865
de Bay, M., se Bajus, M. - 865
debellatio (lat., af bellum, Krig), Nedkæmpning, Besejring - 865
de Belloy, se Belloy. - 865
Deberitz, Per, norsk Maler, (1880- ) - 865, 866
Debes, Ernst, tysk Kartograf, (1840- ) - 866
Debes, Lukas Jakobsøn, (1623-1676), Præst i Thorshavn paa Færøerne - 866
de Besche, - 866
l) Johan Gerhard, norsk Læge og Avisudgiver, (1821-1875) - 866
2) Oscar de B., Avisejer, (1847-1909) - 866
3) Arent Greve de B., Læge, (1878- ) - 866
Debet (lat.), paa Dansk: han skylder, skrives i Bogholderi øverst paa enhver Kontos venstre Side, Debetsiden - 866
Debica ell. Debiza, By i Galizien, ved Wisloka (Biflod til Weichsel) - 866
Debidour, Elie Louis Marie Marc-Antonin, fr. Historiker, (1847- ) - 866
debitere, Debitor, se Debet. - 866
debitum (lat.), Gæld, Skyldighed - 866
déblai bruges undertiden i Befæstningskunsten som Betegnelse for den ved en Jordudgravning indvundne Jordmasse - 866
deblokere, - 866
1) tvinge Fjenden til at ophæve Blokaden af en Fæstning. - 866
2) i Jernbanesproget: at frigive et Blokstykke paa en Banelinie for et Tog - 866
Deblokering, i Bogtrykfagets tekniske Sprog Ombytning af de omvendt stillede Typer (Blokeringer) - 866, 867
Debo, Sø i det vestlige Sudan, Afrika, gennemstrømmes af Niger. - 867
de Boni, se Boni. - 867
Debora, Lappidot's Hustru, en Kvinde, som i Israels ældste Tid afsagde Kendelse i Retstrætter - 867
Débouché, den nærmest Fjenden værende Udgang fra et Terrain, der i større ell. mindre Grad hindrer Fremkommeligheden - 867
Debra Tabor, Samara, en nu forfalden By i det nordlige Abessinien, Landskab Amhara - 867
Debraux, Paul Emile, fr. Visedigter (1796-1831) - 867
Debreczen, By i det mellemste Ungarn, Hovedstaden i Komitatet Haidú - 867
Debrecziner Heden, en Del af den store ung. Slette omkr. Byen Debreczen - 867
Debridement,, operativt Indgreb, hvorved man ved et lille Indsnit befrier en hindret Del af Legemet - 867
de Broen, Abraham Isaaksson, sv. Skuespiller (1758-1804) - 867, 868
de Brosses, se Brosses, C. de. - 868
Debs, Eugéne Victor, nordamerikansk Arbejderfører, (1855- ) - 868
Debucourt, Louis Philibert, fr. Kobberstikker og Maler, (1755-1832) - 868
Debure, Guillaume François, fr. Boghandler (1731-82) - 868
Debussy, Claude, fr. Komponist, (1862- ) - 868
Debut, et fransk Ord, der bet. det Kast, der afgør, hvem der skal gøre Beg., f. Eks. i Spil - 868
Décadence (fr. af ml. decadéntia), Forfald, fremskridende Opløsning. - 868
décadi (*c: Tidag) var i den fr. republikanske Kalender den tiende og sidste Dag (Hviledagen) i Dekaden (s. d.) - 868
Decaen, - 868
1) Charles Matthieu Isidore, fr. General, Greve, (1769-1832) - 868, 869
2) Claude Théodore, fr. General, (1811-1870) - 869
Decaisne, Henri, belg. Maler, (1799-1852) - 869
Decaisne, Joseph, fr. Botaniker, (1809-1882) - 869
Decamerone, il, se Boccaccio. - 869
Decamps (Descamps), Alexandre Gabriel, fr. Maler, (1803-1860) - 869
de Camps, Louis Marie, fr.-sv. Militær (1765-1844) - 869
de Candolle, - 869
1) Augustin Pyrame, schweizisk Botaniker (1778-1841) - 869, 870
2) Alphonse, schweizisk Botaniker, (1806-1893) - 870
Decanus, se Dekan. - 870
Decapoda, se Dekapoder. - 870
décastère, 10 Stère, Benævnelse for Kubikmeter (som Brændemaal) i Frankrig. - 870
de Castro, se Castro. - 870
Decatur, Navn paa flere Byer i U. S. A., hvoraf fremhæves: - 870
1) D. i Indiana, ligger 155 km NNØ. f. Indianapolis 250 m o. H. ved St Mary Biver - 870
2) D. i Illinois, ligger 60 km Ø. f. Springfield - 870
3) D. i Alabama, ligger 50 km VSV. f. Hunstville paa venstre Bred af Tennessee River - 870
Decauville's Jernbaner, se Jernbaner, transportable. - 870
Decazes, - 870
1) Élie, fr. Statsmand, (1780-1860) - 870, 871
2) Louis Charles Élie Armanieu, Hertug,(1819-1886) - 871
Decazeville, By i det sydlige Frankrig, Dept Aveyron - 871
Decebalus, se Dacia. - 871
decem (lat.), Talord: ti; Tiende som Afgift til den Gejstlige - 871
December (lat., af decem), Aarets sidste Maaned - 871
Decembrister kaldtes Præsident Louis Napoléon's Tilhængere, som medvirkede ved Statskuppet 2. Decbr 1851. - 871
decempeda (lat.), Tifodsstok, den romerske Landmaalers Favnemaal - 871
decem primi (lat.), »de ti første«, Benævnelse paa et staaende Udvalg af de rom. Kommuners Byraad - 871
Decemviri (lat.), »Timænd« rom. Benævnelse paa fl. Kollegier af Embedsmænd og Præster - 871, 872
decendium (lat., af decem dies, 10 Dage), en i Romerretten anordnet Frist paa 10 Dage - 872
decennalia (lat.), Tiaarsjubilæum, fejredes jævnlig af de rom. Kejsere, først af Augustus - 872
decennium (lat.), Tiaar; deraf decennalia (s. d.); smlg. Aarti. - 872
decent (lat.), anstændig, sømmelig, sædelig. - 872
Decentius var en Fætter til Usurpatoren Magnentius og indsattes af denne 350 e. Kr. til Cæsar i Gallien - 872
Decentralisation, se Centralisation. - 872
Deception, en af Sydshetlandsøerne i den sydlige Del af Atlanterhavet, - 872
Deceptionbugten, Bugt paa Sydøstkysten af Ny-Guinea, afsættes af Papua-Havet. - 872
Decet, et Musikstykke for ti selvstændige Instrumenter ell. Stemmer. - 872
Dechambre, Amédee, fr. Læge, (1812-1886) - 872
Dechamps, - 872
1) Adolphe, belgisk Statsmand (1807-75) - 872
2) Victor Auguste, belg. Prælat, (1810-1883) - 872
Decharge kaldes Godkendelse af aflagt Regnskab og Fritagelse for Ansvar - 872
Déchargebeklædning, se Beklædningsmur. - 873
Dechen, Heinrich von, tysk Geolog, (1800-1889) - 873
Dechenit, et Mineral fra Rhinbayern, der sandsynligvis er identisk med Descloizit. - 873
dechifrere, se Lønskrift. - 873
Deci-, af det lat. decem - ti, sættes foran Enhedsbenævnelserne i Metersystemet for at betegne 1/10 af Enheden - 873
decidere (lat.), afgøre, bestemme. - 873
Decidua (lat.) ell. Membrana d. benævnes Slimhindebeklædningen i Livmoderens Hulhed under Svangerskabet - 873
Decigram, 1/10 g, se metrisk Maal. - 873
Deciliter, 1/10 l, se metrisk Maal. - 873
decima (lat.), Tiendedel, Tiende. - 873
Decimal, se Decimalbrøk. - 873
Decimalbrøk - 873
Decimalgrad, Længdemaal = 100000 m = 1/100 af den ved Metersystemets Indførelse antagne Længde af Jordmeridiankvadranten - 873
Decimalsystemet, Tidelingssystemet - 873, 874
Decimalvægt kalder man en Vægt, der holder Ligevægt med en 10 Gange saa tung Vejningsgenstand - 874
Decime (spansk decima) er i Metrikken en Sammenstilling af to femliniede Strofer - 874
Decime fdætSime], det tiende diatoniske Trin opad fra en given Tone - 874
Decime er i Frankrig, Schweiz og Belgien Betegnelse for Mønter, hvis Værdi er 1/10 frc. (10 Centimer). - 874
decimere (af lat. decima, tiende), tage hver tiende (til Straf), mindske med 1/10 - 874
Decimeter, 1/10 m, se metrisk Maal. - 874
Decimo, Sølvmønt i forsk. sydamerikanske Stater. I Alm. = 1/10 Peso (10 Centavos). - 874
Decimol er i den musikalske Terminologi Betegnelsen for en Nodegruppe paa 10 lige lange Toner - 874
Decipium, Dp = c. 171, et Grundstof, henhørende til de sjældne Jordarters Metaller - 874
Decision kaldes Afgørelser efter Antegnelser m. H. t. Regnskabsaflæggelsens Rigtighed - 874
Decisivstemme (votum, decisivum) betegner Modsætningen til blot raadgivende Stemme - 874, 875
deciso, musikalsk Foredragsbeteg-nelse: bestemt, med kraftig markeret Foredrag. - 875
Decisor, se Decision. - 875
dcistère, 1/10 stére, se metrisk Maal. - 875
decision, d. s. s. Decision. - 875
Deciton, 1/10 t. - 875
Decius, rom. plebejisk Slægt, af hvis Medlemmer de vigtigste er flg.: - 875
1) Publius D. Mus udmærkede sig som Krigstribun i Krigen mod Samnitterne (343 f. Kr.) - 875
2) Foreg.'s Søn af s. N., Censor 304 - 875
Decius, Gajus Messius Quintus Trajanus, (201-251), rom. Kejser 249-51 - 875
Decize (Oldtidens Decetia), By i Mellemfrankrig, Dept Niévre, beliggende paa en Ø i Loire - 875
Deck, Joseph Théodore, fr. Fajancefabrikant (Céramiste) (1823-91) - 875
Decken, Karl Klaus von der (1833-65), tysk Afrikarejsende - 875
Decker, Cornelis Gerritsz, holl. Landskabsmaler. ( -1678) - 875
Decker, Sir Matthew, eng. Købmand og handelspolitisk Forfatter (1679-1749) - 875, 876
declamando (fr. déclamé), deklamerende, betegner en Art Foredrag midtvejs mellem Sang og Tale - 876
declaratio libelli (lat.), i romanistisk Retssprog Betegnelse for Berigtigelsen af Utydeligheder i en Klage - 876
Declaration of Independence, (eng.), de forenede nordamer. Staters Uafhængighedserklæring - 876
Declaration of Rights, (eng. »Rettighedernes Erklæring«) - 876
declaratio sententiæ (lat.), romanistisk Retsudtryk for Berigtigelse af Utydeligheder i en afsagt Dom - 876
Decoctum lignorum, et let sveddrivende og stimulerende Middel. - 876
Decomposita (Ental Decompositum; egl. De compositis composita *c: sammensatte Ord - 876
décompte (fr.), Afdrag, Kontraregning, Beløb, som tilbageholdes ved Udbetalingen - 876
decorated style betegner i Englands Bygningskunst 14. Aarh.'s Stil - 876
decoration-day (eng.), opr. memorial-day (Mindedag), fejres aarlig 30. Maj som Hviledag i U. S. A. - 876
decorum (lat.), Sømmelighed, Anstand, Velanstændighed. - 876
de Coster, Charles Théodore Henri, belg. Forf., (1827-1879) - 876, 877
Decourcelle, 1) Adrien, fr. dram. Forf. (1821-92) - 877
2) Pierre, fr. Forf., (1856- ) - 877
Decourdemanche, Alphonse, fr. økonomisk Forf. (1797-1871) - 877
décourt, se Dekort. - 877
découvert. Sælge à d. kaldes i Terminshandelen at sælge med senere Levering Varer, som man ikke har disponible - 877
Decrais, Albert, fr. Diplomat, (1838- ) - 877
decrescendo, mus. Foredrags-betegnelse: aftagende i Tonestyrke. - 877
décret er i Frankrig siden 1789 til de skiftende Tider blevet brugt i meget forsk. Bet. - 877, 878
decretales epistolæ, se Dekretaler. - 878
decretorius, afgørende; d. annus, Normalaaret 1624; d. dies, 1. Jan. 1624, som Normaldag - 878
Decubitus (lat.), se Liggesaar. - 878
Déculassement. Ved D. forstaas, at en Kanons Stødbund mister sin Forbindelse med den øvrige Del af Kanonen - 878
decumana (sc. porta), se Lejr. - 878
decuria, se Dekurie. - 878
decurio, se Dekurion. - 878
decussatim (lat.), i Form af et rom. Tital (X), korslagt, over Kors - 878
Decussis (af decem asses, 10 as), antik rom. Bronzemønt, meget stor, af 10 as' Værdi - 878
Dedan, et nordarab. Folk, som ofte kom i Berøring med Israelitterne og omtales af Profeterne. - 878
De danske Vaabenbrødre, se Vaabenbrødre. - 878
de dato (lat.), fra Dokumentets Udstedelsesdag, fra i Dag. - 878
Dedeaghatsch, Dede Agac, By i Bulgarien, ligger i Thrakien ved Archipelagus, 20 km NV. f. Maritzas Munding - 878
Dedekam, Hans, norsk Kunsthistoriker og Museumsmand, (1872- ) - 878
Dedecker (de Decker), Pierre Jacq. Franç., belg. Statsmand (1812-91) - 878
Dedekind, Julius Wilhelm Richard, tysk Matematiker, (1831- ) - 878
Dedemsvaart, Kanal i Holland, Prov. Overijssel - 878
Dedham, By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger 18 km SV. f. Boston - 878
dedicere (lat.), indvie; hellige; tilegne (et Skrift). Jvf. Dedikation. - 878
Dedichen, Henrik Arnold Thaulow, norsk Læge, (1863- ) - 878, 879
Dedikation, - 879
1) kaldtes hos Romerne den højtidelige Handling, hvorved en Genstand overdrages til Gudernes Eje - 879
2) en Bogs Tilegnelse til en Person - 879
Dedinovo (ogsaa Dednovo), Flække i det russ. Guv. Rjäsan ved Oka - 879
dedit (afkortet ddt. ell. dt.) lat.: »han har givet« *c: »betalt« - 879
Dedition (af lat. deditio}, Overgivelse - paa Naade og Unaade - 879
Dedjuchin, Bjergværksby i det østlige Rusland, Guv. Perm - 879
dedommagere (fr.), holde skadesløs, godtgøre, erstatte. - 879
deducere, udlede, udvikle følgerigtigt, bevise. Jvf. Deduktion. - 879
deductio ad absurdum (lat.) betegner den logiske Slutning, at den fremsatte Paastand er i Strid med de givne Forudsætninger - 879
Deduktion (lat., af deducere, udlede) kaldes en Bevisførelse, der bevæger sig fra det mere almene til det mere specielle - 879
Deduktion, i Civilprocessen »Saggivelse«, det at give sin Fremstilling af Sagen og nedlægge sin Paastand i samme. - 879
Dee, - 879
1) Flod i det nordvestlige England, udspringer i det nordlige Wales - 879
2) Flod i det nordøstlige Skotland, udspringer i Cairngorm-Bjergene - 879
Deen, van (opr. Izaak Abrahamszoon), holl. Læge (1805-69) - 879
Deerhound, se Hunde. - 879
Deer Isle, By i U. S. A., Stat Maine, ligger paa Øer i Penobscottbai - 879
Deer Lodge, By i U. S. A., Stat Montana, ligger 50 km NV. f. Butte ved Hellgate River - 879
Deerlyck, Fabrikby i det vestlige Belgien, Prov. Vestflandern - 879
de facto (lat.), i Virkeligheden, faktisk. Modsat de jure (s. d.). - 879
de facto Regering kaldes en Regering, som faktisk raader over Magten i Staten ell.en Del af denne - 879, 880
de facto Undersaatter - 880
Defamation, d. s. s. Diffamation, se Ærefornærmelser. - 880
defaut (fr.), Mangel; i fr. Processprog: en Persons Udeblivelse for en Ret, skønt lovlig stævnet - 880
defavorabel (fr.), ugunstig, unaadig. - 880
Defectivum, i Grammatikken om Ord, der mangler een ell. fl. af de Bøjningsformer - 880
defekt (lat.), mangelfuld, ufuldstændig - 880
Defekter, teknisk Betegnelse i Bogtrykfaget for de til en Skrifts Fuldstændiggørelse hørende Typer - 880
defektiv (lat.), mangelfuld, ikke fuldtallig - 880
defendere (lat.), forsvare; Defension, Defensor (s. d.). - 880
Defenders (eng.), Forsvarere, en hemmelig irsk politisk Forening (1690) - 880
Defension, Forsvar, særlig det Forsvar, der føres for en Anklaget under Straffeforfølgning (se Defensor). - 880
Defension (Søv.). Den flydende D. paa Kjøbenhavns Red - 880, 881
Defensiv er den af de to Hovedkampformer - 881
Defensivalliance, se Alliance. - 881
Defensor, Forsvarer, særlig Forsvarer for den under en Straffeproces Anklagede - 881
defensor civitatis (lat.: »Borgernes Forsvarer«) i den senere rom. Kejsertid Titlen paa en Embedsmand - 881, 882
Defensor fidei (lat.: »Troens Forsvarer«), en Ærestitel, som Paven tildelte Henrik VIII af England - 882
deferere (lat. deferre), tilbyde, indrømme, tilkende, ogsaa angive - 882
Defervescens, Feberens Ophør, se Feber. - 882
Deffand, se Du Deffand. - 882
défi (fr.), Udfordring. den højtidelige Krigserklæringer - 882
Defiance, By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 77 km SV. f. Toledo paa højre Bred af Maumee River - 882
defibrinere (lat.), at borttage Trævlestoffet af Blodet; se i øvrigt Blod. - 882
deficiendo, mus. Foredragsbetegnelse: aftagende i Tonestyrke og Hastighed, hendøende - 882
deficiente pecunia, deficit omnia (lat.), »naar Pengene er forbi, er alt forbi« - 882
Deficit betegner det Misforhold, som opstaar, naar Indtægterne ikke staar i det rette Forhold til Udgifterne - 882
Defilé (fr.), Snævring ell. Vej, som fører gennem ufremkommeligt Terrain - 882, 883
Defilement er i Befæstningskunsten Betegnelse for de Undersøgelser, der gaar forud for Bestemmelse af et Værks Beliggenhed - 883
defilere, Troppers parademæssige Forbimarch for den Foresatte. - 883
defileret, se Defilement. - 883
Defilering, d. s. s. Defilement; ogsaa Subst. til defilere. - 883
definere, at give en Definition (s. d.). - 883
Definition (lat., af definere, afgrænse) betyder et Begrebs Afgrænsning - 883
definitiv (lat.), afgjort, afgørende, bestemt, endelig (modsat foreløbig). - 883
Definitivum (lat.), et Forholds endelige Ordning ell. et Tvistemaals endelige Afgørelse - 883
Deflegmation, Deflegmator, se Destillation. - 883
deflegmere. Dette Udtryk var hos de gl. Kemikere Betegnelsen for Fjernelsen af Vand fra en sur ell. spirituøs Vædske. - 883
Deflektionsmaaler er et Apparat til at maale Nedbøjningerne af en Drager ell. Bjælke under en Prøvebelastning. - 883
Deflektor (Søv.) er et Instrument til Kompensationen af Deviationen paa et Skibs Kompasser - 883, 884
deflogisticere var Betegnelsen for at berøve de Stoffer, der kunde brænde, Flogiston (det brændbare) - 884
deflorere (lat.), afblomstre; vanære en Jomfru - 884
Defoe, Daniel, eng. Forf. og politisk Skribent (1659-1731) - 884
Deformationsarbejde kaldes det Arbejde, som de indre Kræfter i en bærende Konstruktion udretter under en Formforandring - 884
Deformiteter, blivende Afvigelser fra det normale i Legemsdeles Form og Stilling; se Misfoster. - 884
Defraudation, Besvigelse, særlig den Besvi-gelse af Statskassen ell. anden offentlig Kasse - 884, 885
Defregger, Franz von, tysk Genremaler, (1835- ) - 885
Defterdar (pers., af Ordet defter, Rulle, Liste, Bog) var tidligere Betegnelsen for det tyrk. Riges Storskatmester - 885
degagere (fr. degager}, hjælpe ud af en vanskelig Situation, befri en Troppeafdeling - 885
Degagement, Indløsning af et Pant, Befrielse fra et Løfte, Utvungenhed, Aabenhed - 885
Degas, de højeste Klima- og Planteregioner i det abessiniske Højland (se Abessinien). - 885
Degas, Edgar Hilaire Germain, fr. Maler, (1834- ) - 885
Degeberg Landbrugsinstitut er det ældste i Norden - 885, 886
de Geer, Gerard Jakob, svensk Geolog, (1858- ) - 886
de Geer, Karl, svensk Godsejer og Entomolog, (1720-1778) - 886
de Geer, Louis, den sv. Storindustris egl. Grundlægger, (1587-1652) - 886
de Geer, Louis Gerhard, sv. Friherre, Statsmand og Forf., (1818-1896) - 886, 887
Degen, Carl Ferdinand, dansk Matematiker, (1766-1825) - 887
Degeneration er et i Lægevidenskaben meget anvendt Begreb, om forbigaaende ell. vedvarende Henfald - 888, 889
Degeneration, parenkymatøs, ved Infektionssygdomme - 889
degenerere (lat.), udarte, vanslægte. - 889
Degenkolb, Carl Heinrich, tysk Retslærd, (1832-1909) - 889
Degen-Odde, Sydpynten af Fur (Limfjorden). - 889
Degeorge, Charles Jean Marie, fr. Billedhugger og Medaillør, (1837-1888) - 889
Deger, i Handelen med Skind og Huder Benævnelse for et Antal af 10 Stykker. - 889
Deger, Ernst, tysk Historiemaler, (1809-1885) - 889
Degeroit, d. s. s. Hisingerit. - 889
Deget, lille, ubeboet Ø, der ligger 1 1/2 Sm. ØNØ. f. Frederikshavn - 889
Deggendorf, By i det østlige Bayern, Regeringsdistrikt Niederbayern, ligger paa venstre Bred af Donau - 889
Degn, Thord, Landstingshører (Landsdommer) i Viborg kort efter Midten af 14. Aarh. - 890
Degne (af Diakon) Kirkebetjente, hvis Forretninger bestod i at forestaa Sangen og Ringningen i Kirken - 890
Degnetrave, se Degne. - 890
Dego, Flække i det nordvestlige Italien, Prov. Genova, ligger 31 km NV. f. Savona - 890
De Goeje, Michael Jan, holl. Orientalist, (1836-1909) - 890
dégoût (fr.), Modbydelighed, Væmmelse, Afsky; degoutére, vække Modbydelighed, finde noget modbydeligt. - 890
Degradation (middelalderlig lat.), Nedsættelse i en lavere Tjenestegrad - 890, 891
degradere (lat.), fornedre, forringe, se Degradation. - 891
Dégras, et Stof, der benyttes til Indsmøring af Læder, især Overlæder - 891, 892
Degression. Ved D. forstaar man et skatteretligt Princip, hvorefter man gaar ud fra en fast Indtægtsgrænse opad - 892
De Grey River, Flod i Vestaustralien, udspringer paa Mount Macpherson og falder ud i det ind. Ocean - 892
degrossere, foretage de Arbejder, der ligger mellem den raa Forarbejdelse og den fuldstændige Færdiggørelse af et Stof - 892
de Gubernatis, se Gubernatis. - 892
degummere, se Silke. - 892
de gustibus non est disputandum dat.), »om Smagssager kan (ell. bør) ikke disputeres«. - 892
Degut, se Birketjære. - 892
Dehaan, Willem, holl. Musiker, (1849- ) - 892
Dehio, Georg Gottfried, tysk Historiker, (1850- ) - 892
Dehli (Dihli, Dilli, eng. Delhi), - 892
1) Division i den indobritiske Prov. Pandshab - 892
2) siden 1912 det indobritiske Riges Hovedstad, ligger ved højre Bred af Djamna - 892, 893
Dehli, Ole, norsk Jurist, (1851- ) - 893
Dehn, A. N., se Gjørling. - 893
Dehn, Siegfried Wilhelm, tysk Musikteoretiker (1799-1858) - 893
Dehna, se Dahna. - 893
Dehodencq, Edme Alfred Alexis, fr. Genremaler, (1822-1882) - 893
de hodierno die (lat.), fra i Dag af. - 893
Dehortatorium (lat.) et af en Stat til dens Undersaatter udstedt Forbud mod at tage Tjeneste i en krigsførende Magts Hær - 893
Dehra Dun, Distrikt i Divisionen Mirat i de indobritiske United Provinces - 893
Dei (tyrk.) var Titlen paa Overhovedet i Røverstaten Algier i Tidsrummet 1600-1830 - 893
Delaneira, gr. Heroine - 894
Deichmann, gl Slægt, af hvilken Borgemester i Malmö Willum D. - 894
Deichmann, Bartholomæus, dansk-norsk Biskop, (1671-1731) - 894
Deichmann, Carl, (1700-1780) - 894
Deichmann, Jacob, dansk Boghandler, (1788-1853) - 894
Deichmannske Bibliotek, se Folkebiblioteker. - 894
Deïdameia, gr. Heroine, Datter af Kong Lykomedes paa Skyros, fødte Achilleus Sønnen Neoptolemos. - 895
Deidesheim, By i Bayern, Regeringsdistrikt Pfalz - 895
Deifobe hedder i Vergil's Æneide (6, 36) den cumæiske Sibylle, som spaaede Æneas. - 895
Deifobos, en af Troernes Anførere i Kampen mod Grækerne, Søn af Priamos og Hekabe - 895
Deïfontes, gr. Heros, Efterkommer af Herakles, ægtede efter Sagnet Herakliden Temenos' Datter Hyrnetho - 895
Dei gratia (lat.: »Af Guds Naade«) - 895
Deildartunga, en Gaard i Mundingen af Reykholtsdalur i det sydvestlige Island - 895
Deime, Flod i Østpreussen, kanaliseret og sejlbar Arm af Pregel - 895
Deimos og Fobos (gr.), »Frygt« og »Skræk«, er i Iliaden to Krigsdæmoner, der ledsager og tjener Ares - 895
Deinarchos, attisk Taler, f. c. 360 f. Kr. i Korinth - 895
Deinboll, Peter Vogelius, norsk Præst og Naturforsker (1783-1874) - 895
Deinokrates, gr. ell. make-nisk Arkitekt - 895, 896
Deinos, d. s. s. Dinos. - 896
Deinostratos, gr. Matematiker fra 2. Halvdel af 4. Aarh. f. Kr. - 896
de integro (lat.), fra Begyndelsen af, paa ny. - 896
Deiokes (Dayaukku), Grundlæggeren af det uafhængige mediske Rige og regerede c.700-c.650 f. Kr. - 896
Deipnon (gr.), hos Homer det andet, i den senere gr. Oldtid det tredie af Dagens 3 Hovedmaaltider. - 896
Deipyle, i de gr. Sagn Adrastos' Datter, Tydeus' Hustru, Diomedes' Moder. - 896
Deir, d. s. s. Derr. - 896
Deïr, D.-el-Zor, Ed-Der, Ed Deïr, By i det asiatiske Tyrki, 290 km SØ. f. Aleppo paa højre Bred af Eufrat - 896
Deir-el-Kamr, »Maanekloster«, By i Syrien, 30 km SØ. f. Beirut, ligger paa Skraaningen af Libanon - 896
Deisidaimoni (gr.: »Frygt for Dæmonerne«) bruges hos Oldtidens Forfattere baade i god og ond Bet. - 896
Deisme anvendtes i 16. Aarh. først i Modsætning til Ateisme som Betegnelse for den i Alm. holdte Tro paa en Gud - 896
Deissmann, Adolf, tysk Teolog, (1866- ) - 896
Deisterlagene, en , til Kridtformationens ældste Etage (Neokom) hørende, lysegul ell. graalig, finkornet Sandsten - 896
Deiters, Herman, tysk Musikforfatter (1833-1907) - 896
Deitet (lat.), Guddommelighed. - 896
Dej, en Blanding af faste og flydende Stoffer, der har en saadan« Konsistens, at den let lader sig forme. - 896
Déjazet, Pauline Virginie, fr. Skuespillerinde, (1797-1875) - 896
Dejbjergvognene, Dele af 2 Vogne fra den førromerske Jernalder - 896, 897
Dejean, Pierre François Aimé, Greve, fr. General og Entomolog (1780-1845) - 897
Dejektion (lat), Udstødelse; Dejecta, Ekskrementerne, Udtømmelserne og hvad der i øvrigt stammer fra den Syges Legeme. - 897
Déjerine, Jules, fr. Neurolog, (1849- ) - 897
Déjeuner (fr.), egl. hvad man nyder à jeun, paa fastende Hjerte, Frokost - 897
Dejotarus, Tetrark (*c: Fjerdingsfyrste) i Galatien - 897
Dejrø, lille, lav og ubeboet Ø, der ligger mellem Ure-Hoved og Ommel-Hoved, 1/2 Sm. NØ. f. Ærøskjøbing - 897
de jure, efter Loven, retlig (i Modsætning til de facto, faktisk). - 897
Deka, af gr., sættes foran Enhedsbenævnelserne i Metersystemet for at betegne 10 Gange Enheden - 897
Dekabrister, Deltagere i. den russ. Militæropstand 26. Decbr 1825 - 898
Dekade (gr.) er et Tidsrum af »10« Aar, Maaneder, Dage - 898
Dekadenter (fr. décadents, af décadence, Forfald), i Frankrig en ny Kunstretning i Slutn. af 1880'erne - 898
dekadiske Talsystem - Titalsystemet, se Talsystemer. - 898
Dekagram - 10 g, se metrisk Maal. - 898
Dekalb, De Kalb, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 42 km SV. f. Elgin - 898
Dekaliter = 10 l, se metrisk Maal. - 898
Dekalkomani, se Metakromatypi. - 898
Dekalog (gr.), »Tiordené« eller »de ti Bud« - 898
Dekameter = 10 m, se metrisk Maal. - 898
Dekan (Dekhan ell. Deccan, af Sanskrit Dakchani, Sydlandet), den sydlige Del af Forindien S. f. Vindhya-Bjergene - 898
Dekan betegner Kulbrinter af Parafinernes Række med 10 Atomer Kulstof - 898
Dekan (Decanus) kaldtes i Slutn. af Romertiden en Fører for 10 Soldater - 898, 899
Dekanat, en Dekans Embede og Værdighed - 899
Dekanesse (en af Dekan dannet Hunkønsform) kaldes stundom Forstanderinden for en større Stiftelse - 899
Dekantering, se filtrere. - 899
dekapere (lat.), ad kemisk og mekanisk Vej at rense en Metaloverflade, der skal forsynes med Overtræk - 899
Dekapitation (lat.), den Fødselsoperation ved hvilken man sønderdeler Fosterets Hal - 899
dekapitere (fr. décapiter, af lat. caput), halshugge. Dekapitation, Halshugning, se endvidere ovenfor. - 899
Dekapoder (Decapoda) eller de 10-benede Krebsdyr - 899, 900, 901
Dekapolis (gr.: »Tistaden«), et opr. af 10 Byer bestaaende Forbund - 901
Dekara. nygræsk, Mønt = 10 Lepta (se Drachme). - 901
Dekartering, en alm. benyttet fejlagtig Benævnelse for Dekatering (se Appretur). - 901
Dekastere = 10 Stéres, se metrisk Maal. - 901
Dekastichon (gr.), Versstrofe paa 10 Linier. - 901
dekastylos (gr. Adj.), »med ti Søjler«. - 901
Dekate, Tiendedel, »Tiende«, Betegnelse for forsk. 10 % Afgifter til Stat, en Helligdom ell. andre - 901, 902
Dekatering, se Appretur. - 902
Dekatylsyre, d. s. s. Kaprinsyre. - 902
Dekeleia, Demos i Attika N f. Athen, mellem Parnes og Pentelikon (nu Tatoi) - 902
Dekhan, se Dekan. - 902
Dekke, Ananias Christopher Hansen, norsk Skibsbygger (1832-92) - 902
Dekker, Eduard Douwes, holl. Forf., (1820-1887) - 902
Dekker (Decker), Thomas, eng. Forf. (c.1570-c.1640) - 902, 903
Deklamation (lat. declamatio af declamare, raabe højt), det kunstmæssige Foredrag af et Emne - 903
Deklamatorium, Kunstforedrag af et digterisk Arbejde, en Sammenkomst, hvor et saadant Foredrag finder Sted. - 903
deklamere, se Deklamation. - 903
Deklaration (lat.), Erklæring, Tilkendegivelse, Angivelse - 903
Deklarationscertifikat, se Certifikat. - 903
deklaratorisk Lov. Love, der kun vil ordne et Forhold, for saa vidt de Paagældende ikke vedtager andet - 903
deklarere (lat.), forklare, erklære, bekendtgøre, offentliggøre, smlg. Deklaration og Tolddeklaration. - 903
deklinabel (lat.), bøjelig, som kan bøjes. - 903
Deklination (fys.), se Magnetisme. - 903
Deklination (astr.) er en Stjernes Afstand fra Ækvator, maalt paa den gennem begge Poler og Stjernen lagte Storcirkel - 903
Deklination (sprogl.) er i Grammatikken Benævnelse paa Kasusbøjning - 903
Deklinationscirkel, se Deklination og Ækvatorial. - 903
Deklinationsnaal, Deklinatorium, se Magnetisme. - 903
deklinere, se Deklination (sprogl.). - 903
Dekokt, se Afkog. - 903
dekolleteret (fr., af Collet, Halskrave), med blottet Hals og Skuldre, nedringet. - 903
dekolorere (lat.), affarve, falme; Dekoloration, Affarvning, Falmethed. - 903
Dekomposition (lat.), et Legemes Opløsning i dets Bestanddele, Sønderdeling - 903
dekomptere, se décompte. - 903
Dekoration (lat.) betyder enhver Udsmykning af en Genstand ell. en Bygning, der ikke udledes af dennes Funktion - 903, 904
dekorativ (af lat. decorare, smykke), smykkende, prydende, stilfuld - 904
Dekoratør (fr.), den der ordner Udsmykningen ved Fester, i Butikker og i elegante Hjem. - 904
dekorere (lat.), udsmykke; udmærke ved Tildeling af en Orden ell. andet Udmærkelsestegn (Dekoration). - 904
Dekort (af fr. décourt), i Handelssproget ganske alm. et Afslag ell. en Afkortning, som indrømmes i den Betaling - 904
dekortere (fr.), indrømme en Dekort (s. d.), fradrage en Dekort ved Opgørelsen af et Mellemværende. - 904
dekreditere (fr.), bringe i Miskredit, nedsætte Nogens Kredit ell. hans gode Navn og Rygte. - 904
Dekrement (lat.), Aftagende, Formindskelse, Forfald. Dekrementtavle, se Dødelighedsstatistik. - 904
Dekrement, se elektromagnetiske Svingninger. - 904
dekrepitere (lat.), knistre, se Knistringsvand. - 904
Dekrescens, se Krystal. - 904
Dekret (lat. decretum), en af en Øvrighed ell. Domstol truffet Bestemmelse m. H. t. et til Afgørelse foreliggende Tilfælde - 904
Dekretaler (decretales, underforstaaet epistolæ, Breve) Pavebreve, som ved Afgørelsen af en Sag kan tjene som Rettesnor - 904
dekretere (lat.), afgøre, bestemme, foreskrive (se Dekret). - 904
Dekretur (lat.), kortfattet Afgørelse fra en Øvrigheds Side, kort Resolution - 904
Deksiografi (gr.), Skrivning fra venstre til højre. - 904
Dekstrin er et Omdannelsesprodukt af Stivelse - 904, 905
Dekstrinsirup, se Dekstrin. - 905
Dekstrokardi, se Situs inversus. - 905
Dekstronsyre, se Glukonsyre. - 905
Dekstrose, d. s. s. Glykose. - 905
dekupere (fr.), sønderlemme, skære itu, udskære Billeder (i Træ, Pap etc.) - 905
Dekupørarbejde, Indlægning ell. ornamental Finering (s. d.) - 905
Dekupørsav, en Svejfsav, som har en Maskinstilling, ved hvilken den føres lodret op og ned gennem et Hul i en Bordplade - 905, 906
Dekurie (lat. decuria), opr. en Afdeling paa 10 Mand, senere tekn. Udtryk i den rom. Statsordning - 906
Dekurion (lat. decurio), opr. Betegnelse for Formanden for en Dekurie - 906
Dekurt, dekurtere, d. s. s. Dekort, dekortere. - 906
Del., officiel Forkortelse af Navnet paa den nordamerikanske Stat Delaware. - 906
del., se deleatur og delineavit. - 906
de la Béche, Sir Henry Thomas, eng. Geolog, (1796-1855) - 906
Delaborde (ell. de Laborde), Alexandre Louis Joseph, Greve, fr. Antikvar og Politiker (1773-1842) - 906
Delaborde, Henri, Greve, fr. Kunsthistoriker og Maler, (1811-1899) - 906
Delaborde (ell. de Laborde), Jean Joseph, fr. Finansmand, (1724-1794) - 906
Delaborde, Léon, Greve, siden Markis, fr. Oldgransker og Rejsende, (1807-1869) - 906, 907
de la Brache, Helga, svensk Kvinde, ( -1885) - 907
Delacroix, Auguste, fr. Maler (1809-68) - 907
Delacroix, Ferdinand Victor Eugène, fr. Maler, (1798-1863) - 907, 908
Delafosse, fr. Kobberstikkere i 18. Aarh. - 908
1) Jean Baptiste D. (1721-75) - 908
2) Jean Charles D. (1734-89) - 908
Delafossit, et sort, metallisk, blødt Mineral, som indeholder Kobberoxyd, Jernoxyd og Lerjord - 908
De la Gardie, en opr. fr., senere til Sverige overflyttet Slægt - 908
1) Pontus (1520-1585) - 908
2) Jakob, sv. Militær, (1583-1652) - 908
3) Magnus Gabriel, sv. Statsmand, (1622-1686) - 908, 909
4) Jakob Kasimir, sv. Militær, (1629-1658) - 909
5) Jakob Gustaf, sv. Statsmand, (1768-1842) - 909
Delage, Marie Yves, fr. Zoolog, (1854- ) - 909
Delagoa-Bugten, stor Bugt paa Østsiden af Sydafrika i den sydligste Del af den portugisiske Koloni Mosambik - 909, 910
Delagtighed (i Forbrydelser), se Meddelagtighed. - 910
délai de faveur (fr.). En Frist, inden hvilken fjendtlige Handelsskibe kan sejle bort - 910
délaissement, i fr. Jurisprudens: Renonciation paa, Opgivelse af Ejendomsret, Arveret - 910
Delalet-el-hairin (arab.), *c: »de tvivlendes Oplysning«, er Titlen paa et Værk af den berømte Mose-ben-Maimon - 910
Delambre, Jean Baptiste Joseph, fr. Astronom, (1749-1822) - 910
Deland, Fredrik og Pierre Jean, sv. Skuespillere. - 910
P. J. D. (1805-62) - 910
F. D. (1812-94) - 910
Delane, John Thadeus, eng. Journalist (1817-79) - 910
Delangle, Claude Alphonse, fr. Jurist (1797-1869) - 910, 911
Delany, Patrick Bernard, amer. Elektroingeniør, (1845- ) - 911
Delaplanche, Eugène, fransk Billedhugger, (1836-1891) - 911
de la Pole, eng. Adelsæt, se Suffolk, Hertuger af. - 911
Delaporte, Pierre Michel, fr. dram. Forf. (1806-72) - 911
Delarey, Jakobus Herklaas, Boergeneral, (1847-1914) - 911
de la Rive, Auguste Arthur, schweizisk Fysiker, (1801-1873) - 911, 912
Delaroche, Hippolyte, kaldet Paul, fr. Historiemaler, (1797-1856) - 912
de la Rue, Warren, eng. Naturforsker, (1815-1889) - 912
Delat (lat.), den hvem noget tilkendes, ell. til hvis edelige Erklæring et under en Proces omstridt Spørgsmaal henskydes - 912
Delation (lat. delatio), Angivelse, Tilkendelse (om Edsdelation, se deferere). - 912
Delator (lat.). Angiver ell. Anklager. Ordet bruges særlig om den første rom. Kejsertids Anklagere af Profession - 912, 913
Delatouche, H., se Latouche. - 913
Delâtre, Auguste, fr. Kobbertrykker og Raderer, (1822-1907) - 913
Delaunay, Charles Eugène, fr. Matematiker og Astronom, (1816-1872) - 913
Delaunay, Jules Élie, fr. Maler, (1828-1891) - 913
Delaunay, Louis Arsène, fr. Skuespiller, (1826-1903) - 913
Delauney, Alfred Alexandre, fr. Raderer, (1830-1894) - 913
Delaune (de Laune), Étienne, fr. Kobberstikker, Guldsmed og Medaillør, (c.1518-c.1583) - 913
de Laval, Karl Gustaf Patrik, sv. Ingeniør og Opfinder, (1845-1913) - 913, 914
de la Vallée, Jean, fr.-sv. Arkitekt (1620-96) - 914
de Lavals Separator, se Centrifuge. - 914
Delavaud, Louis Charles Marie, fr. Diplomat og Historiker, (1860- ) - 914
Delavigne, - 914
1) Casimir, fr. Digter, (1793-1843) - 914, 915
2) Germain (1790-1868), skrev Vaudeviller og Operatekster - 915
Delaware, en af de 13 opr. Stater i U. S. A. - 915
Delaware, By i U. S. A., Stat Ohio; ligger 40 km N. f. Columbus - 915
Delaware, D. River, Flod i den østlige Del af U. S. A., udspringer i Staten New York paa Vestsiden af Catskill-Bjergene - 915
Delaware-Bugten, D. Bai, Bugt paa Østsiden af U. S. A., afsættes af Atlanterhavet - 915
Delawarer, ved Europæernes Ankomst Fællesnavnet for de til Algonkinerne hørende Indianerstammer - 915, 916
Delbanco, Otto Herman, dansk Boghandler, (1821-1890) - 916
Delbrück, Berthold, tysk Sprogforsker, (1842- ) - 916
Delbrück, Clemens, tysk Statsmand, (1856- ) - 916
Delbrück, Hans, tysk Historiker og Politiker, (1848- ) - 916
Delbrück, Martin Friedrich Rudolf, tysk Finansmand, (1817-1903) - 916, 917
Delcassé, Théophile, fr. Statsmand, (1852- ) - 917
Delcomyn, Ernst Adolph, dansk Forretningsmand, (1828-1913) - 917
Dele. I det gl. danske Lovsprog bet. delæ en Tvist, en Retstrætte - 917
deleatur, i Bogtrykfaget en international teknisk Betegnelse for, at Bogstaver, Ord ell.Sætninger i Korrekturen skal fjernes - 917
Delebpalme, se Borassus. - 917
Delécluze, Étienne Jean, fr. Maler, og Skribent, (1781-1863) - 917
Deledda, Grazia, gift Madesani, ital. Romanforfatterinde, (1872- ) - 917
Delefoged, af Dele i Bet. Rettergang, Proces - 917, 918
Delegation (lat. delegatio), det at overdrage en anden Udførelsen af et en paahvilende Hverv - 918
de lege ferenda (lat.), i Overensstemmelse med den Lov, der burde være; saaledes som Loven burde være - 918
delegere (lat.), afsende i et Hverv, paalægge og bemyndige, overføre til - 918
Delelighed, se Atom. - 918
Delemaskine, Maskine til Inddeling af Maalestokke og Skalaer paa Maaleinstrumenter - 918, 919
Delémont (Delsberg), By i Schweiz, Kanton Bern, ved Floden Sorne - 919
Dielen (Deelen), Dirck van, holl. Arkitekturmaler, (1605-1671) - 919
Delepierre, Joseph Octave, belg. Forf., Kunst- og Litteraturforsker, (1802-1879) - 919
Delescluze, Louis Charles, fr. Revolutionsmand, (1809-1871) - 919
Delesseria, Delesseriaceæ, se Alger, S. 497. - 919
Delessit, se Klorit. - 919
Delet, den nordlige Del af Hovedløbet mellem Ålandsøerne. - 919
Delff, Willem Jacobsz, holl.Kobberstikker, (1580-1638) - 919
Delfi, d. s. s. Delfoi. - 919
Delfin (milit.) kaldes Hanke,, der ved Bronzekanoner hyppig anbragtes paa Kanonens øverste Del - 919, 920
Delfinen (Delphinus) (astron.), et lille Stjernebillede Ø. f. Ørnen - 920
Delfiner (Delphinidæ), den ene Hovedgruppe af Tandhvaler - 920, 921, 922, 923, 924
Delfinia, attisk Fest, der i Maaneden Munychion ved Skibsfartens Beg. fejredes til Ære for Apollon Delfinios - 924
Delfinion, Apollon Delfinios' Tempel i Athen - 924
Delfinit, d. s. s. Epidot. - 924
Delfisk Orakel, se Delfoi. - 924
Delfoi, oldgræsk Stad i Landskabet Fokis med berømt Apollonhelligdom og Orakel - 924, 925, 926, 927, 928, 929, 930
Delfosse, Auguste, belg. Politiker (1801-58) - 930
Delfrugt (bot.) kaldes hver den mindste Del, hvori en Spaltefrugt deles ved Frugtbladenes Adskillelse fra hverandre - 930, 931
Delfter-Fajance, se Fajance. - 931
Delfzijl (Delfzyl), befæstet Havnestad i Nordholland, Prov. Groningen - 931
Delgado, Kap D., Forbjerg ved Østkysten af Sydafrika - 931
Delgobe, Charles Antoine, norsk Ingeniør og Genealog, (1844-1916) - 931
Delhi, se Dehli. - 931
Delhi-Pustel, se Aleppopustel. - 931
Deli, - 931
1) Labuan-D. (Havne-D.), Hovedstad for en lille Malajstat paa Østkysten af Øen Sumatra - 931
2) (Delhi, Delli), Hovedstaden for de portug. Besiddelser paa Timor - 931
Deli (tyrk.: »Nar«, »Vovehals«), dumdristige, letbevæbnede tyrk. Kavalerister - 931
Delia, Apollonfest, der i Maaneden Anthesterion fejredes paa Øen Delos med Væddekampe (jfr Agon) - 931
Deliberationsfrist, Overvejelsesfrist - 931
deliberere (lat.), raadslaa, overveje, drøfte - 931
Delibes, Leo, fr. Operakomponist, (1836-1891) - 931, 932
delicato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: fint, sart, smagfuldt. - 932
Deliceto, By i det sydlige Italien, Prov. Foggia, ligger 7 km S. f. Bovino - 932
deliciæ (lat.), »Behageligheder«, »Lækkerier«; i ældre Tid Titel paa Antologier af Digtere - 932
deliciøs (fr.), lækker, liflig, udsøgt. - 932
delictum (Delikt), retsstridig, forbudt Handling, Retskrænkelse, Forbrydelse. - 932
Deligiannis, se Delyannis - 932
delikat (lat.), fin, velsmagende, fintfølende; en d. Sag *c: en Sag, der kræver megen Takt i Behandlingen - 932
delikvescere (lat.), smelte hen; henflyde. - 932
Delille (ogsaa Delisle), Abbe Jacques, fr. Digter (1738-1813) - 932
delineavit (forkortet del.) *c: »har tegnet«, hyppig paa trykte Billedblade (Kobberstik, Litografier o. l.) - 932
delineere (lat.), tegne, udkaste; Delineation, Tegning, Udkast, Grundrids. - 932
Deling (mat.) af et Liniestykke AB - 932, 933
Deling, en Benævnelse paa de taktiske Enheder, hvori Underafdelingen (Kompagniet, Eskadronen og Batteriet) deles - 933
Delingsregning ell. Selskabsregning gaar ud paa at dele et Tal i Dele, der har samme indbyrdes Forhold, som visse givne Tal - 933
Delingsvæv, se Dannelsesvæv. - 933
Delinkvent (lat.), fængslet Forbryder. - 933
Delion, lille By i Nærheden af Tanagra i Boiotien med et Tempel for den deliske Apollon - 933
Delirant, en af Delirium angreben Person. - 933
delirere, se Delirium. - 933
Delirium er en sygelig Tilstand med Forvirring af Sanseindtryk, Forestillinger og Tanker - 933
deliske Problem (mat.). Terningens Fordobling *c: paa at konstruere en Terning dobbelt saa stor som en given - 933
Delisle, Guillaume, fr. Geograf og Korttegner (1675-1726) - 934
Delisle, Joseph Nicolas, fr. Astronom (1688-1768) - 934
Delisle, Leopold Victor, fransk Historiker og Biblioteksmand,(1826-1910) - 934
delit. I fr. Strafferet: Handlinger, for hvilke Straffen er 15 frc. Bøde ell. 5 Dages Fængsel til 5 Aars Strafarbejde - 934
Delitzsch, By i den preuss. Prov. Sachsen ved Muldes Biflod Lober - 934
Delitzsch, Franz, tysk gammeltestamentlig Teolog, (1813-1890) - 934, 935
Delitzsch, Friedrich, tysk Assyriolog, (1850- ) - 935
Delius, Frederick, tysk-eng. Komponist, (1863- ) - 935
Delius, Nicolaus, tysk Sprogmand og Shakespeare-Forsker, (1813-1888) - 935, 936
delivered, eng. Handelsudtryk, som bruges i Flæng med det ensbetydende danske: leveret - 936
delkredere (fr. ducroire, eng. quarantee), af det ital., credere, at tro, have Tillid til, give Kredit - 936
Della, Maria Domenique, fr. Komponist (1769-1800) - 936
Dellak (arab.) er Betegnelsen for den Tjener, der i det tyrk. Bad besørger Afgnidningen - 936
Dellâl (arab.) betyder Udraaber og betegner den Person, hvis Levevej det er at besørge alle Handelskommissioner - 936
Della Robbia, italiensk Kunstnerfamilie, se Robbia. - 936
Della Scala, Teater i Milano. Det blev opført 1778 af Piermarini og er et af de smukkeste og største i Europa - 936
Delleani, Lorenzo, ital. Historiemaler, (1840-1908) - 936
Delle Sedie, Enrico, Sanger og Sanglærer, (1826-1907) - 936
Delling (myt), se Dag. - 936
Del Lungo, Isidoro, ital. Litteraturhistoriker, (1841- ) - 936, 937
Dellwick-Gas, en Art Vandgas, fremstillet gennem en speciel Fremgangsmaade - 937
Dellys, By i Algier, Dept Algier, ligger ved Middelhavet, 107 km ØNØ. f. Alger - 937
Delmas, Jean François, fr. Operasanger, (1861- ) - 937
Delmatius, se Dalmatius. - 937
Delmenhorst, By i Storhertugdømmet Oldenburg, 30 km SØ. f. Hovedstaden og 12 km V. f. Bremen, ved den lille Flod Delme - 937
Delmotte, Henri Philibert Joseph, belg., dram. Digter (1822-84) - 937
Delna, Marie Ledan, fr. Operasangerinde, Alt, (1875- ) - 937
délogement (fr.), Opbrud, Afmarch. - At delogere Fjenden betegner Fjendens Fordrivelse fra et af ham besat Terrainafsnit - 937
Delolme, Jean Louis, schweizisk Publicist, (1740-1806) - 937
De Long, George Washington, Løjtnant i den nordamerikanske Marine og Polarfarer, (1844-1881) - 937
De Longøerne, se Nysibiriske Øer. - 937, 938
Delord, Taxile, fr. Forf. (1815-77) - 938
Delorenzit, et Mineral af Sammensætning: 2FeO,H02,2Y203,24TiO2 - 938
Delorme, J., se Sainte-Beuve. - 938
Delorme, Marie de Lon de l'Orme, kaldet Marion D., fr. Kurtisane af adelig Byrd (1613-50) - 938
Delorme (ell. de l'Orme), Philibert, fr. Arkitekt, ( -1570) - 938
Delorme, Pierre Claude François, fr. Maler og Litograf (1783-1859) - 938
Delos, gr. Ø omtr. midt i Archipelagos - 938, 939
déloyal (fr.), troløs, uredelig; Deloyalitét, Utroskab, Uredelighed. - 939
Delpech, Auguste Louis Dominique, fr. Læge (1818-80) - 939
Delpech, Jacques (1772-1832), Professor - 939
Delphi, se Delfoi. - 939
Delphinapterus (Hviddelfin), se Delfiner. - 939
Delphinidæ, se Delfiner. - 939
Delphinium L., Ridderspore, Slægt af Ranunkelfam., een- ell. fleraarige Urter - 939, 940
Delphinus, se Delfiner. - 940
Delphos, By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 135 km NV. f. Columbus ved Miami-Kanalen - 940
Delpino, Federigo, ital. Botaniker, (1833-1905) - 940
Delpit, - 940
1) Albert, fr. Forf., (1849-1893) - 940
2) Édouard, fr. Forf., (1844-1900) - 940
Delsarte, François Alexandre Nicolas Cheri, fr. Sanger og Sanglærer, (1811-1871) - 940
delt kaldes i dansk Heraldik det ved en lodret Linie i to Felter spaltede Skjold (se Heraldik). - 940
Delta, det gr. Navn paa Bogstavet D. - 940
Delta kaldes de Landdannelser, der opstaar omkr. visse Flodmundinger ved Aflejring - 940, 941
Delta del Orinoco, Delta Amacura, Territorium i Venezuela, omfatter Orinocos Delta - 941
Deltametal er en Kobber-Zinklegering af noget varierende Sammensætning - 941, 942
Deltamusklen (musculus deltoideus) udspringer fra Skulderbladets Kam og fra Nøglebenets ydre Ende - 942
Deltapurpurin. Under Navnet D. G. gik tidligere et af Benzidin afledet brunligrødt Farvestof i Handelen - 942
Delta-Straaler, se Radioaktivitet. - 942
deltoideus, se Deltamusklen. - 942
Deluc, Jean André, schweizisk Geolog og Meteorolog, (1727-1817) - 942
Delvau, Alfred, fr. Forf. (1825-67) - 942
Delvaux, Laurent, nederlandsk Billedhugger, (1696-1778) - 942
Delvauxit, Mineral, et vandholdigt Jerntveiltefosfat af brun Farve - 942
Delvenau, Biflod til Elbens højre Bred i Hertugdømmet Lauenburg, Preussen - 942
Delvig, Anton Antonovitsch, Baron, russ. Digter (1798-1831) - 942
Delvigne, Gustave, fr. Officer, (1799-1876) - 942, 943
Delvinon (Delvino, Delonia), By i det gr. Distrikt D. i Epirus, 20 km fra det ioniske Hav - 943
Delyannis (Deligiannis), gl anset Slægt i det gr. Landskab Arkadien - 943
Joannis D., (1738-1816) - 943
Anagnostos D. (1771-1853) - 943
Theodoros D. (1826-1905) - 943
Demades, athenisk Taler i 4. Aarh. f. Kr. - 943
Demagog (gr.; ordret oversat: en »Folkeleder«) - 943, 944
demanchere (af fr. démancher), i den tekniske Terminologi: at skifte Applikatur (Fingersætning) - 944
demande d'agréation (fr.) i Folkeretten: den Forespørgsel, som, forinden en Gesandt ansættes, rettes til vedk. Regering - 944
demande en nullité de mariage (fr.), i fr. Ret Kravet paa Opløsning af et Ægteskab - 944
Demant, Hans, dansk Industridrivende, (1828- ) - 944
demantelere (af fr. démanteler), nedrive en Bys Ringmur; sløjfe en Bys Befæstningsanlæg - 944
Demantoid, se Granat. - 944
Demaratos, - 944
1) Korinthier, der c. 600 f. Kr. under Kypselos' Tyranni flygtede - 944
2) spartansk Konge c. 500 f. Kr., der modarbejdede sin Medkonge - 944
Demarch (gr., Demarchos), Forstander, Bestyrer for en Demos; hvor Talen er om rom. Forhold, betegner D. en tribunus plebis - 944
De Marchi, se Marchi, E. - 944
Demarkation (fr.), Afgrænsning. - 944
Demarkationslinie, Begrænsningslinie - 944
Demarkationsservitut er Betegnelsen for de Indskrænkninger i Henseende til Bebyggelse o. l. - 944, 945
Demarteau, Gilles, fr. Kobberstikker i Crayon-Maneren (1722-76) - 945
Demas, en af Paulus' Ledsagere og Medarbejdere, som senere ifølge 2. Tim. 4,10 forlod ham »af Kærlighed til denne Verden« - 945
demaskere (fr.), tage Masken af, afsløre, blotte; i Militærsproget at fjerne Skjulet for en Opstilling - 945
Demavend (i Oldtiden Jasonius Mons), højeste Top i Elburs-Bjergene i det nordlige Persien - 945
Dembéa, den nordlige Del af Landskabet Amhara i Abessinien N. f. Tana- ell. Dembea-Søen - 945
Dembia, Flod i Vestafrika, Fransk Guinea - 945
Dembinski, Henryk, polsk General, (1791-1864) - 945, 946
Dembowski, Ercole, Baron af, ital. Astronom, (1812-1881) - 946
demenagere (af fr. déménager), flytte ud (fra en Lejlighed), flytte. - 946
Demens, Deméntia er Fællesbetegnelse for en Rk. erhvervede, sjælelige Defekttilstande - 946
dementere, se Dementi. - 946
Dementi (fr.), Erklæring om, at noget er usandt, Paavisning af en Usandhed, Tilbagekaldelse - 946
Dementia alcoholica, Alkoholsløvsind, er Betegnelsen for Sindssygdomme, som opstaar paa Basis af kronisk Alkoholisme - 946
Dementia juvenilis, se Dementia præcox. - 946
Dementia paralytica, Dementia paretica, progressiv Paralyse, generel Parese, alm. fremadskridende Lamhed - 946, 947
Dementia paretica, se Dementia paralytica. - 947
Dementia præcox er Navnet paa en af de hyppigst forekommende Sindssygdomme - 947, 948
Dementia senilis, senil Demens, Alderdomssløvsind, Betegnelse for de fleste Sindssygdomme, der optræder hos gl. Mennesker - 948
Demer, Flod i det nordøstlige, Belgien, udspringer i Limburg ved Tongern - 948
Demerara, Flod i det nordlige Sydamerika, falder ved Georgetown i Atlanterhavet - 948
demersale kaldes de Fiskeæg, som afsættes paa Bunden ell. dertil knyttede Genstande - 948

Project Runeberg, Fri Dec 17 04:42:33 2004 (aronsson) (diff) (history) (download) Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free