- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
2

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cikorie (Cichorium L.) - Cilento - Ciliater, se Infusionsdyr - Cilicien, se Kilikien - cilicium, se Haarskjorte - Cilier - ciliær Injektion - Cilli, slovenisk Celje, By i Østerrig - Cilnier (Cilnii), rom. Slægtnavn - Cima, Giovanni Battista da Gonegliano, ital. Maler af den venetianske Skole, f. c. 1459, d. 1517 ell. 1518 - Cimabue, Giovanni, ital. Maler, f. i Firenze c. 1240, d. kort efter 1302 - Cimaise - Cimarosa, Dominico, ital. Operakomponist (1749-1801)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har fundet Indblanding af brugt Garvebark o.
m. a. Man har gentagne Gange forsøgt at
anvende Rødderne til Alkoholfabrikationen,
hvilket p. Gr. a. det betydelige Indhold af Sukker
og Stivelse muligvis kan faa Bet. paa Steder,
der egner sig for Dyrkningen.
K. M.

Cilento [t∫i’lænto], af cis Alentum, »paa denne
Side af Floden Alento«, Bjerglandskab ved
Kysten af den syditalienske Prov. Salerno, ligger
mellem Bugterne ved Salerno og ved Policastro
og danner en bred Halvø. C. skrives undertiden
Silento.
H. P. S.

Ciliater, se Infusionsdyr.

Cilicien, se Kilikien.

cilicium, se Haarskjorte.

Cilier (zool.), et i zool. Litt. kun sjældent
benyttet Synonym for Fimrehaar. -
I Botanik d. s. s. Svingtraad.

ciliær Injektion er en Blodfyldning af de
ciliære Blodkar, der viser sig som en fint stribet
purpurrød Farvning langs Hornhinden. Den kan
findes paa begrænset Sted ell. omgive hele
Hornhinden. Den findes altid ved Sygdomme i
Hornhinden, Regnbuehinden og corpus ciliare. -
ciliære Smerter kaldes Smerter, der
lokaliseres til Øjets nærmeste Omgivelser, især
Panden, og som skyldes betydeligere
Sygdomme i selve Øjet, som f. Eks. Betændelse i
Regnbuehinden.

ciliær Ømhed kaldes en meget udtalt Ømhed ved Berøring af Øjets
ciliære Del. Den optræder især ved Betændelser
i corpus ciliare.
G. N.

Cilli, slovenisk Celje, By i Østerrig, Prov.
Steyermark ved Savas lille Biflod Sann, er
Knudepunkt paa den østerr. Sydbane og har c.
7000 Indb., hvoraf 3/4 Tyskere, Resten Slovener.
Der er ikke ringe Industri i Zink samt Handel
med Vin. Rester af gl. Bymure findes endnu, og
paa Byens sydøstlige Side ligger Ruiner af
Ober-C., tidligere Residens for de mægtige
Grever af C. C. kom under Romernes
Herredømme 15 f. Kr., og blev gjort til rom. Stad
ell. Municipium 50 e. Kr. (Celeja Claudia) af
Kejser Claudius. I Nærheden findes fl. Badesteder,
Neuhaus (36,5°), Tüffer, Römerbad
og Rohitsch.
G. Ht.

Cilnier (Cílnii), rom. Slægtnavn. Slægten
stammede fra Arretium (Arrezzo) i Etrurien,
hvor dens Meellemmer i gl Tid skal have beklædt
Kongeværdigheden; i Rom er dens eneste
berømte Medlem Cilnius Mæcenas.
A. B. D.

Cima, [’t∫ima] Giovanni Battista da
Conegliano
, kaldet C., efter egen
Betegnelse Joannes Baptista
Coneglianensis
ell. J. Baptista, ital. Maler af den
venetianske Skole, f. c. 1459, d. 1517 ell. 1518.
C.’s Fødeby var Conegliano, hvis Bjergtoppe
han ynder at fremstille paa sine Billeder; han
virkede iflg. daterede Billeder 1489-1508,
malede først i Tempera og fik sit kunstneriske
Præg i Venedig, hvor han uddannede sig særlig
under Indflydelse fra G. Bellini, og hvor han
tilegnede sig fortræffelig, varm Kolorit; han
boede afvekslende i Udine, Conegliano og
Venedig. Hans ældste daterede Arbejde er »Maria
med Hellige« i Vicenzas Galeri, senere maler
han »Kristi Daab« i S. Giovanni in Bragora
(Venedig 1494). Venedig ejer desuden, bl. m. a.,
i »Hyrdernes Tilbedelse« i Carmine og i
»Tronende Madonna med Hellige« i Akademiet
skønne Prøver paa C.’s Andagtsbilleder. I Italien
findes der endvidere Malerier af ham i
Conegliano, Parma, Milano, Modena (»Kristi
Begrædelse«) m. fl. Mus. i Berlin ejer en nydelig
»Tronende Maria med Barnet og Hellige« m. fl.,
Hofmus. i Wien: »Madonna under Orangetræet«,
Dresdens Galeri: »Velsignende Kristus« og
»Fremstillingen i Templet«, Louvre-Samlingen det
betydelige: »Maria med Barnet, Johannes
Døberen, den hellige Katharina o. fl.«. I
Nivaagaard-Samlingen »Madonna mellem Hellige«. Sønnen
Carlo var ogsaa Maler.
A. Hk.

Cimabue [t∫ima’bue], Giovanni, ital. Maler,
f. i Firenze c. 1240, d. kort efter 1302.
Kunsthistorien har, efter Vasari, udpeget C. som
Grundlæggeren af den ny Stil i Malerkunsten,
som Bæreren af en mere natursand
Kunstretning, idet han dels gyder nyt Liv i de
overleverede, stive byzantinske Former, dels
danner en nødvendig Forudsætning for sin Elev
Giotto’s sejrrige Gennembrud. Hans Levned er
i høj Grad uopklaret, hans Værker ikke sikkert
fastslaaede. Et uomtvisteligt Arbejde af C. er
dog Mosaikbilledet med Frelseren og
Evangelisten Johannes i Domkirkens Apsis i Pisa
(1301-02); Johannes-Skikkelsen er af C.; iøvrigt
nævner Vasari en lang Række Værker af ham.
Han har nydt Samtidens uskrømtede Beundring,
hvad Fortællingen om hans store
Madonnabillede paa Guldgrund, Madonna de’ Rucellai,
viser; dette Arbejde skal nemlig under
Mængdens jublende Beundring være baaret i
højtideligt Optog fra Kunstnerens Bolig til dets
Bestemmelsessted i Kirken S. Maria novella
(moderne Forskning tilskriver Duccio dette
Maleri); Dante lader ham, i Divina commedia,
optræde i Skærsilden p. Gr. a. Kunstnerens
stærke Selvvurdering. Bl. de C. tillagte
Madonnabilleder (i Akademiet i Firenze, i strengere,
ædel Stil) bliver vel næsten kun
Trinità-Madonnaen tilbage. C. skal endvidere have været
sysselsat (med større Mosaikarbejder) i Siena,
ligeledes i Assissi, i hvis Kirke S. Francesco
man viser en hel Række, daarlig bevarede, ret
livfulde Vægmalerier af ham. (Litt.:
Strzygowski, »C. und Rom« [Wien 1888]; A.
Aubert
, »Die maler. Dekor. d. S. Francesco in
Assissi. Ein Beitrag z. Lös. d. C.-Fragm.«
[Leipzig 1903]).
A. Hk.

Cimaise [si’mæ.z] ell. Cymaise (fr.), i
Bygningskunsten den øverste Profil i en
Gesims. Smlg. Krongesims og Kymation.
C. A. J.

Cimarosa [t∫ima’råza], Dominico, ital.
Operakomponist, f. af fattige Forældre 17. Decbr
1749 i Aversa, d. 11. Jan. 1801 i Venedig.
Organisten ved Minoritklostret i Neapel opdagede
Fattigskoledrengens Begavelse, tog sig af ham,
lærte ham Musik og Latin og fik ham senere
optaget i Konservatoriet Santa Maria di Loreto,
hvor C. fik Friplads (1761), og studerede i hele
11 Aar under Lærere som Sacchini og Piccinni.
1772 debuterede C. som Komponist med
Operaen Le Stravaganza del conte, og i den flg. Tid
skrev han Aar efter Aar for Rom og Neapel
Operaer, der alle havde stort Sceneheld, uagtet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free