- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
3

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cimarosa, Dominico, ital. Operakomponist (1749-1801) - Cimbal, d. s. s. Cymbal - Cimbex, se Bladhvepse - Cimbrer - Cimbrishamn, se Simrishamn - Cimbriske Halvø - Ciminius, Lacus C., Oldtidens Navn paa den nuv. Lago di Vieo - Cimino, Monte - Cimolit - Cimone, Monte - Cinaloa, se Sinaloa - Cinca, Flod i det nordlige Spanien - Cinchona L. (Kinatræ)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

C. maatte kæmpe med den af Datiden saa
forgudede Paisiello’s Ry og Tilhængere. C.’s
Produktionsevne var forbavsende; saaledes skrev
han i eet Aar (1781) 4 Operaer for 4 forsk. Byer,
tillige et Bevis paa, i hvor høj Yndest han stod
hos sine Landsmænd. C.’s Ry var ogsaa udbredt
uden for Italien, og 1789 fik han Tilbud om
Kapelmesterstillingen i Petrograd, hvor tidligere
Paisiello havde virket; paa Vejen derhen gjorde
C. Holdt forsk. Steder for at opføre sine
Arbejder og blev navnlig begejstret modtaget i Wien.
Endelig naaede C. til Ruslands Hovedstad, hvor
han hurtig vandt Kejserinde Katharina’s Gunst;
han komponerede fl. Operaer og en Mængde
Musik til Hoffester o. desl.; men Klimaet nødte
ham til 1792 at vende tilbage til Syden. Paa
Hjemvejen opholdt C. sig paa ny i Wien og
skrev der det Værk, der blev hans berømteste,
Il matrimonio segreto (»Det hemmelige
Ægteskab«), en Opera-buffo, der gjorde en saadan
Lykke, at Wienerne gerne havde holdt C.
tilbage. Han længtes imidlertid til sit Hjemland,
og det næste Aar var han atter i Neapel. Her
gjorde »Det hemmelige Ægteskab« ogsaa
overordentlig Lykke, og en Række Operaer fulgte
den, bl. hvilke særlig Astuzie feminili (1794)
fremhæves. Under Oprøret 1798 tog C. Parti
for de i Landet indfaldende Franskmænd og
blev som Følge deraf fængslet og dømt fra
Livet. Paa den østerr. Kejserindes Bøn blev
han vel benaadet; men ked af Opholdet i
Neapel, agtede C. sig til Rusland, men blev paa
Vejen syg i Venedig og døde der. Der udbredte
sig det Rygte, at C. var forgivet (af kunstneriske
ell. politiske Fjender), men den i Venedig
residerende Pave, Pius VII, lod konstatere, at C.
var død en naturlig Død. - C.’s Produktion er
usædvanlig omfangsrig; henimod 80 Operaer, fl.
Messer, Oratorier og Kantater har han efterladt
sig foruden mindre Musikstykker. Skønt hans Stil
nu er forældet, er »Det hemmelige Ægteskab«
endnu ikke helt forsvundet fra Operascenerne,
men har hævdet sig ved det store Fond af
Melodi og den Lethed, Elegance og naturlige
Lystighed, der præger denne Opera. Men for
øvrigt har C. (der i sin Tid fordunklede
Mozart), nu nærmest musikhistorisk Interesse.
W. B.

Cimbal, d. s. s. Cymbal.

Cimbex, se Bladhvepse.

Cimbrer, det første germanske Folkefærd,
der kom i Forbindelse med Romerne og
saaledes træder frem i Historien. De senere
klassiske Geografer søgte C.’s opr. Bolig i Jylland,
som de kalder den cimbriske Halvø, og hvor
Himmerland maaske har Navn efter dem.
Fordrevne fra deres opr. Hjem af en stor
Oversvømmelse, som det hedder, drog Cimbrerne
mod S., og 113 f. Kr. kom de til den rom.
Prov. Noricum (Kärnthen og Krain); de stillede
sig venlig til Romerne, og Konsulen Gnæus
Papirius Carbo medgav dem en Vejviser. Denne
skulde dog føre dem i et Baghold; imidlertid
blev det i Stedet Romerne, der i Slaget ved
Noreja led et fuldstændigt Nederlag. Cimbrerne
fortsatte deres Vandring i vestlig Retning, og
fl. Folkeslag sluttede sig til dem, saaledes
Tigurinerne fra Schweiz, Ambronerne af uvis
Oprindelse (enkelte Forf. sætter deres Navn i
Forbindelse med den nordfrisiske Ø Amrum),
endelig ogsaa Teutonerne. Den samlede Masse
ansloges nu til at tælle 300000 Krigere og var
aldeles uimodstaaelig, da de i Gallien atter
stødte paa Romerne; 109 og flg. Aar blev den
ene rom. Hær efter den anden oprevet under
Sammenstødene med de vilde Barbarer, og i
Rom udbredte der sig en fuldstændig Panik,
saaledes at den »cimbriske Rædsel« (terror
cimbricus
) siden blev til et Ordsprog. Man valgte
da Gajus Marius, der lige havde fuldendt den
jugurthinske Krig, paa ny til Konsul baade 104
og i de efterfølgende Aar. Han rustede
omhyggelig og førte sin Hær til Gallien, længe dog
uden at vove et Slag. Først da Fjenderne delte
sig, og C. atter gik Ø. paa N. om Alperne, kom
det til en Kamp mellem Teutonerne og Marius,
og ved Aquæ Sextiæ vandt denne en fuldstændig
Sejr (102). C. var imidlertid gaaede over
Alperne ned i Italien, og den anden Konsul, Q.
Lutatius Catulus, havde maattet vige tilbage S. f.
Po. I det flg. Aar kom imidlertid Marius til, og
paa de raudiske Marker ved Vercellæ (mellem
Turin og Milano) blev ogsaa C. slaaede; hele
Folket enten omkom paa Slagmarken ell. faldt
i rom. Fangenskab. C. beskrives som høje
Kæmper med lyse Haar og blaa Øjne; Romerne
opfattede dem først som en keltisk Folkestamme,
men da de siden lærte Germanerne ret at
kende, tvivlede de ikke om C.’s
Stammefrændskab med disse. (Litt.: Schiern, Origines
et migrationes Cimbrorum
[1842]; Pallmann,
»Die Cimbern und Teutonen« [Berlin 1870]).
Kr. E.

Cimbrishamn, se Simrishamn.

Cimbriske Halvø, cimbrica Chersonnesus,
Betegnelse for den jyske Halvø, afledt af
Folkenavnet Cimbrer.
H. A. K.

Ciminius, Lacus C., Oldtidens Navn paa
den nuv. Lago di Vico, der ligger NV. f.
Rom. Bjerget C. N. f. Søen hedder nu Monte
Cimino
.
H. P. S.

Cimino, [t∫i-] Monte, Romernes Mons
Ciminius
, et med vulkansk Tuf bedækket 1056 m
højt Trakytbjerg i Mellemitalien, Prov. Rom. I
Nærheden, omgivet af tætte Skove, ligger Lago
di Vico
, i Oldtiden Lacus Ciminius (507 m o.
H.), en 14,6 km2 stor Kratersø.
H. P. S.

Cimolit, et hvidt blødt Mineral, bestaar af
vandholdig, kiselsur Lerjord og forekommer især
paa den gr. Ø Argentiera, dannet ved Forvitring
af Trakyt.
(N. V. U.). O. B. B.

Cimone, [t∫i-] Monte, Bjergtop i de etruskiske
Apenniner i den ital. Prov. Modena, ligger ovf.
Fiumalbo, er 2167 m højt og har en smuk konisk
Form.
H. P. S.

Cinaloa, [sina’låa] se Sinaloa.

Cinca, [’þiŋka] Flod i det nordlige Spanien,
udspringer i Centralpyrenæerne paa Mont
Perdu, løber efter at have dannet et over 800 m
højt Vandfald mod S. og falder i Segre kort
før dennes Udløb i Ebro.
M. V.

Cinchona [sp. sin’t∫åna] L. (Kinatræ),
Slægt af Krapfamilien (C.-Gruppen),
stedsegrønne Træer, sjældnere Buske, med glatte ell.
filtede, stilkede, lancetdannede ell. elliptiske Blade
og interpetiolære Akselblade. Blomsterne sidder
i en stor, rigtblomstret Top som hos Syren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free