- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
4

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cinchona L. (Kinatræ) - Cinchonidin, Cinchonin, se Kinabaser - Cinchoninsyre, se Kinolinkarbonsyre - Cincinnati. By i U. S. A., Stat Ohio

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

De minder noget om Blomsterne af Bukkeblad,
har et lille klokkeformet Bæger og en
tragtformet Krone med temmelig langt Rør og 5 Flige,
der langs Randen er behaarede; af Farve er
Kronerne rosa ell. gullighvide, og de har en
behagelig Duft. Blomsterne er dimorfe, kort- og
langgriflede. Frugten er en nedenfra
opspringende Kapsel, hvis 2 Klapper foroven
sammenholdes af Bægeret; Frøene, der staar lodret, er
vingede; de har en lille Kim i en stor kødet
Frøhvide. 30-40 Arter, der vokser i
Sydamerikas Andes; den ringe Forskel mellem Arterne
og Forekomsten af talrige Varieteter og
Bastarder gør Adskillelsen særdeles vanskelig. Deres
Udbredningsomraade gaar fra 10° n. Br.
(Venezuela) til 19° s. Br. (V. f. Chuquisaca i
Bolivia). I Bjergene trives de fleste Arter i en
Højde af 1600-2400 m o. H. De danner ej Skove,
men findes spredte mellem andre Skovtræer ell.
i smaa Grupper; allerede paa Afstand gør de
statelige Træer sig let bemærkede ved deres
smukke Løv og Blomster. De mest kendte Arter,
hvis Bark (Kinabark) er officinel, er C.
Calisaya
Wedd. ell. dens Varietet C. Calisaya
Wedd. var. Ledgeriana How., C. succirubra Pav.
(se Figur), C. officinalis Hook. og C.
micrantha
Ruiz. et Pav. Den første er et højt Træ med
smalt elliptiske og læderagtige Blade, der paa
Undersiden er røde, og temmelig smaa
Blomster; Kapslerne er ægformede og korte, de naar
ikke Blomsterne i Længde. Varieteten er
mindre, og de meget vellugtende Blomster har en
ren hvid Farve; det skal være den af alle C.,
som indeholder den største Mængde Alkaloider
i Barken (12,5%, hvoraf 11,6% er Kinin).
Ogsaa C. succirubra bliver et højt Træ (15-25 m);
dets Blade er større, indtil 50 cm lange og 35
cm brede, tynde og bredt elliptiske. Blomsterne
er rosenfarvede, og Kapslerne lange. Navnet
hidrører fra den i Stammen værende Saft, som
ved Barkens Beskadigelse strømmer ud og
hurtig farves rød. Dette Kinatræ er især udbredt i
Egnen om Chimborazo; Barkens
Alkaloidindhold skal være 7,8 %. C. officinalis har hjemme
i Peru og Ecuador. Blomsterne er smaa og
smukt karminrøde; Kapslerne bliver undertiden
over 12 mm lange. C. micrantha hører hjemme
i Bolivia og Peru. De første videnskabelige
Meddelelser om Kinatræer gaves af de la
Condamine, en af Lederne i den fr.
Gradmaalingsekspedition i Sydamerika fra 1735 og flg. Aar.
Slægtsnavnet C. har Linné med en lille
Ændring dannet efter Grevinde Chinchon. Senere
er der fremkommet en betydelig Litteratur om
Kinatræernes Systematik og øvrige
Naturhistorie. Om Kinabarkens Virkninger, Anvendelse og
Historie, se Kinabark. En ganske
hensynsløs Udbytning af C.-Arterne havde indskrænket
deres Forekomst meget betydelig, og med god
Grund kunde man befrygte en fuldstændig
Udryddelse af disse saa vigtige Medicinalplanter.
I Løbet af 19. Aarh. gjorde derfor forsk. europ.
Stater med Kolonier, hvor Kulturen kunde
ventes at ville lykkes, Anstalter for at overføre
dem til den gl. Verden. Paa den holl. Botaniker
Miquel’s Forslag blev Frø og unge Planter førte
til Batavia af Hasskarl (1854). Englænderne
overflyttede 1860 Planter til Indien
(Ootacamund) 1861 til Ceylon og 1865 til Ny Zeeland;
herved var Mænd som Markham, Spruce og
Royle især meget virksomme. Store
Vanskeligheder var i Alm. knyttede til Indsamlingen af
Planter og Frø, og Ekspeditionerne var udsatte
for de alvorligste Forfølgelser fra Beboerne i
de Egne, hvor Undersøgelserne foretoges.
Kulturen lykkedes efterhaanden fortræffelig baade
paa Java og i Indien. Se nærmere Kinabark.
A. M.

illustration placeholder
Cinchona succirubra


illustration placeholder
Blomst.


illustration placeholder
Frugter.


Cinchonidin, Cinchonin, se Kinabaser.

Cinchoninsyre, se Kinolinkarbonsyre.

Cincinnati [sinsi’neiti] By i
U. S. A., Stat Ohio, ligger 140 m o. H. ved
Floden Ohio, som i S. i en stor Bue omslutter
Byen, medens den mod N. er omgivet af Høje.
(1910) 363591 Indb. og (1914) 402175 Indb.,
hvoriblandt mange Tyskere. C. var længe den
største By V. f. Alleghany-Bjergene, hvorfor den
fik Navnet »Vestens Dronning«; men den blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free