Print (PDF) - On this page / på denna sida - Cincinnati. By i U. S. A., Stat Ohio - Cincinnatigruppe - Cincinnatus, Lucius Quinctius, rom. Sagnhelt - Cincinnatusordenen - Cincius, L. Alimentus, en af de ældste rom. Annalister - Cincius, Lucius, Forf. af jur. og antikvariske Skr. - Cinclus, se Vandstær - cinctorium (lat., af cingo, omgjorder) - cinctus (lat., af cingo, omgjorder) - cinctus Gabinus - Cinders, se Koks - Cineas, se Kineas - Cineller - Cineol (Eucalyptol) - Cineraria (ell. Cacalid)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forlængst overfløjet af Chicago og St Louis. Over Ohio fører fl. Broer, bl. a. en Hængebro. C. er regelmæssig bygget paa to Terrasser 16 og 33 m over Flodspejlet. Den deles ved Miami-Kanalen i en vestlig og en østlig Del. Mellem de c. 200 Kirker fremhæves den got. Domkirke og Jesuiterkirken; af andre monumentale Bygninger nævnes Raadhuset, Handelskammeret samt Post-, Told- og Retsbygningerne. C. har et Univ. med (1911) 232 Lærere og 1400 Studenter, et Kunstmus., et offentligt Bibliotek med over 200000 Bd, fl. Colleges og fl. videnskabelige Selskaber; bl. a. findes et College til Uddannelse af Rabbinere, til et andet College hører et geol. Mus. Endvidere findes 8 Teatre. Byen er Midtpunktet for talrige Jernbaner og har en stor Handel og Industri. 1909 fandtes 2184 Fabrikker o. a. industrielle Etablissementer (Skotøjs- og Klædefabrikker, Støberier, Maskin- og Vognfabrikker samt Ølbryggerier og Slagterier), der beskæftigede 60192 Arbejdere og tilvirkede Varer for 729 Mill. Kr. Særlig vigtig er Slagterierne, hvorfor C. har faaet Tilnavnet Porcopolis (Svinestaden), men paa dette Omraade overgaas den nu af Chicago, Kansas City og Omaha. Byen er Endepunkt for de store Dampere, der gaar paa St Louis og New Orleans. C. anlagdes 1788 paa et Sted, hvor der allerede laa et Fort Washington. Byens Anlæggere kaldte den Losanteville, men senere gav Guvernøren St Clair den Navnet C. efter Cincinnatusordenen. 1800 var Folketallet kun 800, men 1850 havde Byen allerede 111400 Indb. H. P. S.</chapter> <chapter name="Cincinnatigruppe"> Cincinnatigruppe [sinsi'neiti-, -'na.ti- eller -'nãti], en i Nord-Amerika anvendt Betegnelse for Aflejringer fra den yngste Del af den ordoviciske Periode. C. er saaledes omtr. jævnaldrende med Balalagene i Europa. J. P. R.</chapter> <chapter name="Cincinnatus, Lucius Quinctius"> Cincinnatus, Lucius Quinctius, rom. Sagnhelt, Forkæmper for Patricierne mod Plebejerne og udmalet som Mønster paa gammelromersk Dyd, var uden egen Skyld blevet fattig og pløjede selv sin lille Jordlod. Alligevel blev han 460 valgt til Konsul; 2 Aar efter valgtes han til Diktator, for at han skulde befri den af Æquerne indesluttede Konsul Minucius, hvad der ogsaa lykkedes ham, saaledes at han efter kun 16 Dages Forløb kunde nedlægge Diktatorværdigheden. For anden Gang blev han, højt bedaget, valgt til Diktator 439, da Plebejeren Spurius Mælius, der under en Hungersnød havde uddelt Korn til de Fattige, beskyldtes for at stræbe efter Eneherredømmet. Mælius blev dræbt af C.'s magister equitum, Servilius Ahala, og C. priste denne Daad som yderst fortjenstlig. Kr. E.</chapter> <chapter name="Cincinnatusordenen"> Cincinnatusordenen, Orden i de nordamerikanske Fristater, stiftedes efter Frihedskrigen 1783 af Hærens Officerer, der med Henblik paa Cincinnatus' Færd, da han efter endt Sejr vendte tilbage til huslige Sysler, kaldte sig Cincinnati. Washington blev Ordenens første Præsident. Da der rejste sig en skarp Kritik mod Ordenen, som man mente stred mod de republikanske Grundsætninger, forsvandt den snart.</chapter> <chapter name="Cincius, L. Alimentus"> Cincius, L. Alimentus, en af de ældste rom. Annalister, levede paa den anden puniske Krigs Tid og forfattede i det gr. Sprog en rom. Historie, hvori de tidligere Tider var behandlede ganske kort, hans egen Tidsalder udførlig. Værket er tabt paa nogle ubetydelige Brudstykker nær. Kr. E.</chapter> <chapter name="Cincius, Lucius"> Cincius, Lucius, Forf. af jur. og antikvariske Skr, synes at have levet kort f. Kr. Fødsel. Man tillægger ham en Rk. nu tabte Værker: de fastis, de comitiis, de consulum potestate o. s. v., der tidligere urigtig henførtes til Historikeren L. Cincius Alimentus (se ovf.); nogle identificerer ham med Cicero's Samtidige L. C., andre henfører ham til Augustus' Tid. A. B. D.</chapter> <chapter name="Cincius, se Vandstær"> Cincius, se Vandstær.</chapter> <chapter name="cinctorium"> cinctorium (lat., af cingo, omgjorder), Bælte, Sværdbælte, anvendt i Oldtiden bl. a. af visse højere Officerer; det var af Læder, smalt og fint. H. A. K.</chapter> <chapter name="cinctus"> cinctus (lat., af cingo, omgjorder), en Art Bælte, der i Oldtiden bares bl. a. under gymnastiske Øvelser for at beskytte Skridt og Underliv. H. A. K.</chapter> <chapter name="cinctus Gabinus"> cinctus Gabinus (lat.), en egen Maade at bære Togaen paa, i Oldtiden hos Romerne anvendt under visse religiøse Handlinger. Det Hjørne af Togaen, som ellers lagdes op over venstre Skulder, blev herved lagt om Livet som et Bælte (jfr cinctus); bagtil trækkes Togaen op over Hovedet. Herved blev Armene friere end sædvanlig. c. G. anvendtes bl. a. ved Aabning af Janustemplet og ved den rituelle Opbrænding af Krigsbytte. Navnet stammer vistnok fra den gl. Forbindelse med Gabii, hvor denne Skik vel har været hjemmehørende. At det, som man har ment, skulde være den, gl. Krigsdragt, er urimeligt og usandsynligt. H. A. K.</chapter> <chapter name="Cinders"> Cinders [eng. 'sindəz], se Koks.</chapter> <chapter name="Cineas"> Cineas [gr. -'ne-], se Kineas.</chapter> <chapter name="Cineller"> Cineller (ital. cinelli [t∫i'næl.i]), en mindre Art af det mus. Slaginstrument Bækken, der i sin alm. brugte Form paa Italiensk kaldes piatti. S. L.</chapter> <chapter name="Cineol"> Cineol (Eucalyptol), C10H18O, er en Kamferart, der forekommer i en Mængde æteriske Olier, bl. a. i Ormefrøolie, Oleum Eucalypt. glob., Ol. cajeputi. Det smelter ved 1,5°, koger ved 176° og har Vægtfylde 0,927. Det fremstilles af cineolholdige Olier ved at blande disse med Fosforsyre (Vægtfylde 1,8), hvorved dannes tungtopløseligt Fosfat, der sønderdeles med varmt Vand. R. K.</chapter> <chapter name="Cineraria"> Cineraria (ell. Cacalia) cruenta L'Herit., en Prydplante af Slægten Senecio (s. d.), S. cruentus (Masson) DC., C. hyhida Willd. fra de kanariske Øer. Smukke, store Blomster samlede i en mangeblomstret Halvskærm. Randkronerne er hvide, violette, karmoisin ell. mørkeblaa, ofte er den inderste Del af Blomsterne hvid, den yderste violet ell. karmoisin. Frøet saas sidst i Marts paa lidt Undervarme, de unge Planter prikles, og naar de har naaet en passende Størrelse, plantes de i 10 cm Potter. Senere omplantes de i 15 cm Potter, som nedgraves paa en afbrugt Bænk. Der gives jævnlig Overbrusning. Naar Planterne er tilstrækkelig afhærdede, tages Vinduerne af, og sidst i Septbr, naar man kan befrygte Nattefrost, lægges de paa igen. Planterne overvintres i Koldhus ved 3-5° C og med saa rigelig Luft, som Vejret tillader. De kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
