Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 5 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cincinnati. By i U. S. A., Stat Ohio - Cincinnatigruppe - Cincinnatus, Lucius Quinctius, rom. Sagnhelt - Cincinnatusordenen - Cincius, L. Alimentus, en af de ældste rom. Annalister - Cincius, Lucius, Forf. af jur. og antikvariske Skr. - Cinclus, se Vandstær - cinctorium (lat., af cingo, omgjorder) - cinctus (lat., af cingo, omgjorder) - cinctus Gabinus - Cinders, se Koks - Cineas, se Kineas - Cineller - Cineol (Eucalyptol) - Cineraria (ell. Cacalid)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forlængst overfløjet af Chicago og St Louis. Over
Ohio fører fl. Broer, bl. a. en Hængebro. C. er
regelmæssig bygget paa to Terrasser 16 og 33
m over Flodspejlet. Den deles ved
Miami-Kanalen i en vestlig og en østlig Del. Mellem de
c. 200 Kirker fremhæves den got. Domkirke og
Jesuiterkirken; af andre monumentale
Bygninger nævnes Raadhuset, Handelskammeret samt
Post-, Told- og Retsbygningerne. C. har et Univ.
med (1911) 232 Lærere og 1400 Studenter, et
Kunstmus., et offentligt Bibliotek med over
200000 Bd, fl. Colleges og fl. videnskabelige
Selskaber; bl. a. findes et College til Uddannelse
af Rabbinere, til et andet College hører et geol.
Mus. Endvidere findes 8 Teatre. Byen er
Midtpunktet for talrige Jernbaner og har en stor
Handel og Industri. 1909 fandtes 2184 Fabrikker
o. a. industrielle Etablissementer (Skotøjs- og
Klædefabrikker, Støberier, Maskin- og
Vognfabrikker samt Ølbryggerier og Slagterier), der
beskæftigede 60192 Arbejdere og tilvirkede
Varer for 729 Mill. Kr. Særlig vigtig er
Slagterierne, hvorfor C. har faaet Tilnavnet
Porcopolis (Svinestaden), men paa dette Omraade
overgaas den nu af Chicago, Kansas City og
Omaha. Byen er Endepunkt for de store
Dampere, der gaar paa St Louis og New Orleans.
C. anlagdes 1788 paa et Sted, hvor der allerede
laa et Fort Washington. Byens Anlæggere
kaldte den Losanteville, men senere gav Guvernøren
St Clair den Navnet C. efter Cincinnatusordenen.
1800 var Folketallet kun 800, men 1850 havde
Byen allerede 111400 Indb.
H. P. S.

Cincinnatigruppe [sins_i’ne_it_i-, -’na.t_i- eller
-’nãt_i], en i Nord-Amerika anvendt Betegnelse
for Aflejringer fra den yngste Del af den
ordoviciske Periode. C. er saaledes omtr.
jævnaldrende med Balalagene i Europa.
J. P. R.

Cincinnatus, Lucius Quinctius, rom.
Sagnhelt, Forkæmper for Patricierne mod
Plebejerne og udmalet som Mønster paa
gammelromersk Dyd, var uden egen Skyld blevet fattig
og pløjede selv sin lille Jordlod. Alligevel blev
han 460 valgt til Konsul; 2 Aar efter valgtes
han til Diktator, for at han skulde befri den af
Æquerne indesluttede Konsul Minucius, hvad
der ogsaa lykkedes ham, saaledes at han efter
kun 16 Dages Forløb kunde nedlægge
Diktatorværdigheden. For anden Gang blev han, højt
bedaget, valgt til Diktator 439, da Plebejeren
Spurius Mælius, der under en Hungersnød
havde uddelt Korn til de Fattige, beskyldtes for at
stræbe efter Eneherredømmet. Mælius blev
dræbt af C.’s magister equitum, Servilius Ahala,
og C. priste denne Daad som yderst fortjenstlig.
Kr. E.

Cincinnatusordenen, Orden i de
nordamerikanske Fristater, stiftedes efter Frihedskrigen
1783 af Hærens Officerer, der med Henblik paa
Cincinnatus’ Færd, da han efter endt Sejr
vendte tilbage til huslige Sysler, kaldte sig
Cincinnati. Washington blev Ordenens
første Præsident. Da der rejste sig en skarp
Kritik mod Ordenen, som man mente stred mod
de republikanske Grundsætninger, forsvandt den
snart.

Cincius, L. Alimentus, en af de ældste
rom. Annalister, levede paa den anden puniske
Krigs Tid og forfattede i det gr. Sprog en rom.
Historie, hvori de tidligere Tider var
behandlede ganske kort, hans egen Tidsalder udførlig.
Værket er tabt paa nogle ubetydelige
Brudstykker nær.
Kr. E.

Cincius, Lucius, Forf. af jur. og antikvariske
Skr, synes at have levet kort f. Kr. Fødsel. Man
tillægger ham en Rk. nu tabte Værker: de fastis,
de comitiis, de consulum potestate o. s. v., der
tidligere urigtig henførtes til Historikeren L.
Cincius Alimentus (se ovf.); nogle identificerer
ham med Cicero’s Samtidige L. C., andre
henfører ham til Augustus’ Tid.
A. B. D.

Cincius, se Vandstær.

cinctorium (lat., af cingo, omgjorder),
Bælte, Sværdbælte, anvendt i Oldtiden bl. a. af
visse højere Officerer; det var af Læder, smalt
og fint.
H. A. K.

cinctus (lat., af cingo, omgjorder), en Art
Bælte, der i Oldtiden bares bl. a. under
gymnastiske Øvelser for at beskytte Skridt og
Underliv.
H. A. K.

cinctus Gabinus (lat.), en egen Maade at
bære Togaen paa, i Oldtiden hos Romerne
anvendt under visse religiøse Handlinger. Det
Hjørne af Togaen, som ellers lagdes op over
venstre Skulder, blev herved lagt om Livet som
et Bælte (jfr cinctus); bagtil trækkes Togaen
op over Hovedet. Herved blev Armene friere
end sædvanlig. c. G. anvendtes bl. a. ved
Aabning af Janustemplet og ved den rituelle
Opbrænding af Krigsbytte. Navnet stammer
vistnok fra den gl. Forbindelse med Gabii, hvor
denne Skik vel har været hjemmehørende. At
det, som man har ment, skulde være den, gl.
Krigsdragt, er urimeligt og usandsynligt.
H. A. K.

Cinders [eng. ’sindəz], se Koks.

Cineas [gr. -’ne-], se Kineas.

Cineller (ital. cinelli [t∫i’næl.i]), en mindre Art
af det mus. Slaginstrument Bækken, der i sin
alm. brugte Form paa Italiensk kaldes piatti.
S. L.

Cineol (Eucalyptol), C₁₀H₁₈O, er en
Kamferart, der forekommer i en Mængde
æteriske Olier, bl. a. i Ormefrøolie, Oleum Eucalypt.
glob., Ol. cajeputi. Det smelter ved 1,5°, koger
ved 176° og har Vægtfylde 0,927. Det fremstilles
af cineolholdige Olier ved at blande disse med
Fosforsyre (Vægtfylde 1,8), hvorved dannes
tungtopløseligt Fosfat, der sønderdeles med
varmt Vand.
R. K.

Cineraria (ell. Cacalia) cruenta L’Herit., en
Prydplante af Slægten Senecio (s. d.), S.
cruentus (Masson) DC., C. hyhida Willd. fra de
kanariske Øer. Smukke, store Blomster samlede i
en mangeblomstret Halvskærm. Randkronerne
er hvide, violette, karmoisin ell. mørkeblaa, ofte
er den inderste Del af Blomsterne hvid, den
yderste violet ell. karmoisin. Frøet saas sidst i
Marts paa lidt Undervarme, de unge Planter
prikles, og naar de har naaet en passende
Størrelse, plantes de i 10 cm Potter. Senere
omplantes de i 15 cm Potter, som nedgraves paa en
afbrugt Bænk. Der gives jævnlig Overbrusning.
Naar Planterne er tilstrækkelig afhærdede, tages
Vinduerne af, og sidst i Septbr, naar man kan
befrygte Nattefrost, lægges de paa igen.
Planterne overvintres i Koldhus ved 3-5° C og med
saa rigelig Luft, som Vejret tillader. De kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>