Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cisalpinske Republik - Cis-dur - Ciselering - Cisiojanus - cisium - Ciskaukasien - Cisleithanien - Cis-mol - Cispadanske Gallien, se Gallien - Cispadanske Republik - Cissampelos L., Slægt af Menispermaceer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kanton Graubünden tagne Distrikter Valtellina,
Bormio og Chiavenna, saaledes at Republikken
havde et Areal af c. 42450 km2 med c. 3,5 Mill.
Indb.; den var delt i 10 Dept. Regeringen, der
havde sit Sæde i Milano, bestod af 5 Direktører
(de første udnævntes af Bonaparte) og en i to
Kamre delt lovgivende Forsamling (det store
Raad og de Ældres Raad). Staten var fra Beg.
stærkt knyttet til Frankrig cg underholdt en
fr. Hær paa 20000 Mand, og endnu fastere blev
Forbindelsen, da den Marts 1798 indgik en
Defensiv- og Offensivalliance samt en
Handelstraktat med Frankrig. Ved Russernes og
Østerrigernes Sejre i Norditalien Apr. 1799 blev den
opløst; men Bonaparte genoprettede den efter
Slaget ved Marengo (Juni 1800) og gav den
samtidig en ny Forfatning, der lagde den udøvende
Magt i Hænderne paa en af 9 Medlemmer
bestaaende Regering (Governo) med et Raad paa
50 Medlemmer (Consulta) ved Siden; nogle
Maaneder efter udvidedes den med Distrikterne
Novara og Tortona, og Østerrig maatte give sin
Anerkendelse ved Freden i Lunéville (1801).
1802 blev den omdøbt til den Italienske
Republik og fik atter en ny Forfatning med
Bonaparte til Præsident; den deltes nu i 13 Dept.;
17. Marts 1805 blev den omskabt til
Kongeriget Italien, der fik Napoleon til Konge,
Eugène Beauharnais til Vicekonge og
bestod til Kejserdømmets Fald 1814.
J. L.
Cis-dur, den Dur-Tonart, der har Cis til
Grundtone; den har 7 ♯.
Ciselering (af fransk ciseau eller ciselet:
Mejsel), egl. Mejsling, bruges nu almindelig
om Færdiggørelsen af Figurarbejde i Jern ell.
Bronze. Hvor godt man end støber, tilfredsstiller
en støbt Figur kun undtagelsesvis de strenge
Fordringer til Formens Renhed og Skarphed,
som man stiller til en Kunststøbning, den maa
derfor gaas efter. Ved Fil, Skraber og Mejsel
jævner man hele Overfladen og befrier den for
Støberande o. l., derefter udarbejdes saadanne
fordybede Linier og Figurer med Gravstik og
Punsler, som ikke kan gengives skarpt nok ved
Støbning. C. i snævrere Forstand er
Fremstilling af drevet Arbejde i tynd
Metalplade og kræver foruden mek. Færdighed og
Kunstsmag tillige grundig Kendskab til Tegning
og Plastik. Den tynde Metalplade udglødes for
at blive blød, Tegningen indridses omhyggelig
og i alle sine Enkeltheder paa den med en
skarp Staalnaal. Under Drivningen hviler
Arbejdet paa en Blok af Kit (Drivekit) sjældnere
paa Staalambolten; plane Plader fæstes til Kittet
ved Randens Ombøjning. Hule Genstande, f. Eks.
Kander, Lysestager, Krus, fyldes med et
smeltet Drivekit af Beg og Teglstensmel. Man
frembringer derefter Fordybninger i Pladen ved at
sætte et lille Staalstempel, Punselen, paa
og slaa med Punselhammeren. Ved passende
Valg af Punsler, som har mange Former, giver
man efterhaanden Fordybningen den ønskede
Form, for at den kan fremtræde rigtig som
Ophøjning paa Retsiden, der vender mod Kittet.
Drivningen kan udføres alene paa den ene ell.
paa begge Sider af Genstanden. Kun sjælden
kan man blive færdig i een Proces; navnlig ved
Figurer med stærke Reliefs maa man i Tide
høre op med Drivningen, da den har gjort
Pladen haard og følgelig skør, og udgløde den,
før man paa ny kan drive. Uagtet Punslerne
har simple Former, kan den duelige Arbejder
dog med dem fremstille meget sammensatte
Figurer.
F. W.
Cisiojanus kaldtes før Indførelsen af
Nutidens Almanakker de lat. Vers, af hvilke man
kunde se Rækkefølgen af de vigtigste Dage i
Maaneden; Navnet kommer af de Ord, hvormed
de første Vers begynder. Da man gerne
betegnede Datum efter Fester og Helgenes Dage, saa
havde man bragt de vigtigste af disse i hver
Maaned i en Slags lat. Heksametre, hvoraf hvert
Par indeholdt lige saa mange Stavelser, som
der var Dage i Maaneden. Festernes Navne var
saa anbragte saaledes i disse Vers, at deres
første Stavelse stod paa den Plads i Stavelsernes
Rækkefølge, der svarede til Festens Datum; dog
maatte Navnene ofte forkortes for at passe i
Verset, og man anbragte da over Verslinien de
fornødne Supplementer. I Verset: Cisio Janus
Epiphaniis dic dona Magorum, hvormed en
saadan (af Melanchthon forfattet) Kalender
begynder, betegner Cisio som Afkortning for
Circumcisio Kristi Omskærelses Fest, der falder paa
første Jan.; Epiphaniis Helligtrekonger (6.
Jan.) o. s. v.; de øvrige Ord er mere ell.
mindre Fyldekalk. Indtil langt ned i 17., ja ind i
18. Aarh. vedblev man at benytte C., indtil de
fortrængtes af Almanakkerne.
A. B. D.
cisium (lat.), hos Romerne i Oldtiden, let
tohjulet og mest tospændig Vogn, bestemt til
hurtige Rejser og kun til Rejsende uden
synderlig Bagage; andre maatte bruge reda. Den var
aaben fortil.
H. A. K.
Ciskaukasien, den N. f. Kaukasus’
Hovedkæde liggende Del af Kaukasien, i Modsætning til
Transkaukasien, omfatter det nuv. Guv. Stavropol
tillige med det kubanske og terekske Distrikt.
M. V.
Cisleithanien [-laj’ta´-], en alm. brugt, men
ikke officiel Betegnelse for de østerr.
Kejserlande ell. den Del af det østerr-ung.
Fællesmonarki, som repræsenteres i det østerr.
Rigsraad og for en stor Del ligger paa »denne Side«
(cis), d. v. s. V. f. Donaus Biflod Leitha,
hvorfra Navnet stammer.
G. Ht.
Cis-mol, den Mol-Tonart, der har Cis til
Grundtone; den har 4 ♯.
Cispadanske Gallien, se Gallien.
Cispadanske Republik (cispadansk, ɔ:
paa denne Side Po, regnet fra Rom) var Navnet
paa den Septbr 1796 af Bonaparte dannede
Republik S. f. Po (samtidig oprettede han N. f.
Po den transpadanske Republik), som i Beg.
bestod af Modena, Reggio, Ferrara og Bologna;
senere blev Romagna føjet til. Den var helt
indrettet efter den fr. Direktorialregerings Mønster
(3 Direktører, det store og de Ældres Raad).
Men dens Levetid var kun kort; thi Juni 1797
slog Bonaparte den sammen med den
transpadanske Republik til den cisalpinske (s. d.).
J. L.
Cissampelos L., Slægt af Menispermaceer,
Urter ell. Vedplanter med afrundet
hjertedannede Blade og smaa Blomster i en kvastformet
Stand. Den i alle Troper levende C. Pareira L.
giver den falske Radix Pareiræ bravæ. Af nogle
Arter faas Midler mod Slangebid.
A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
