Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 17 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cista - Cistaceæ, se Soløjefamilien - Cista mystica (lat.) - Cister - Cisterciensere - Cisterna di Roma, By i Mellemitalien, Prov. Roma - Cisterne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gennem Handelen findes udbredte over Dele af
Mellemeuropa. Lgn. Beholdere anvendtes i
senere, antik Tid til Bogruller.

2) Cylindriske Kar af Bronzeblik med hvælvet
Laag, med indgraverede Figurfremstillinger, ofte
af skønt Arbejde. For det meste er der uden
Hensyn til Dekorationen anbragt Fødder og paa
Laaget et Haandgreb. De tjente til at bevare
Toiletsager o. a Smaating i og er særlig fundne
i Grave ved Palestrina (Præneste) i Etrurien,
fra 3. Aarh. f. Kr. Den berømteste er den
»fikoroniske C.«, med Fremstilling fra
Argonauter-Toget. En C. i Antiksamlingen i Kbhvn viser
Kampscener og paa Laaget Nereider og
Delfiner. Undtagelsesvis kan C. være af ædelt
Metal ell. Elfenben. - 3) C. bruges ogsaa som
Betegnelse for smaa, firsidede Beholdere for de
brændte Ben fra Ligbaalet i etruskiske Grave,
af Sten ell. Terrakotta, med Figurer ell.
Indskrifter.
H. A. K.

Cistaceæ, se Soløjefamilien.

Cista mystica (lat.), et cylindrisk Skrin,
der spillede en vigtig Rolle som Gemme for »de
hellige Ting« ved forsk. af den klassiske
Oldtids Mysteriehandlinger. I Grækenland fandtes
den først ved de eleusinske Mysterier, senere
ved Dionysos’; fremdeles findes C. m. bl. a.
anvendt ved Afrodites Mysterier paa Kypros og
de rom. Isismysterier. Det i Skrinet gemte
Symbol var ikke overalt det samme. I de eleusinske
Mysterier førtes C. m. af Præstinderne til Fods
fra Eleusis til Athen og tilbage igen og gemte
vistnok det Tegn, hvis Anvendelse var Kernen
i Optagelsen. Recipienten skulde under Indvielsen
tage Symbolet af C. m., foretage en rituel
Handling dermed og atter lægge det tilbage. (Om
Symbolets Art, se »Archiv f.
Religionswissenschaft«, 1914, S. 120 ff.). En C. m., hvoraf
Slanger kommer frem, er jævnlig afbildet paa
de Mønter, der kaldes Cistophorer.
H. A. K.

Cister, et
Strengeinstrument, en
Mellemting mellem Lut
og Guitar; den har
som Lutten en oval
ell. pæreformet
Lydkasse, men som
Guitaren Sidestykker og
en helt flad, ell. svagt
hvælvet Bund. Den
har Metalstrenge og
spilles med Plekter;
Gribebrættet er
forsynet med Tværbaand.
Forekommer nu kun
i Spanien.
S. L.

Cister.

Cisterciensere, en
Gren af
Benediktinerordenen, der har Navn
efter Moderklostret
Citeaux (Cistercium)
ved Dijon, stiftet 1098
af Robert fra
Champagne. Robert vilde
reformere
Benediktinerne. Han forsøgte
først i Skoven, ved Molesme, senere slog
han sig sammen med 20 andre Munke ned
i Skovene ved Citeaux; men paa Pavens
Bud maatte han Aaret efter vende tilbage
til Molesme. Hans Efterfølger, Alberich, fik
pavelig Stadfæstelse paa Klostret og skrev
Instituta monachorum Cisterciensium, hvori der
paabødes streng Opfyldelse af Benedikt’s Regel
samt en brun Ordensdragt; denne ombyttedes
senere med en hvid Kappe med sort Skapuler
og Kapusse. Efter Alberich’s Død 1109 blev
Englænderen Stephan Harding Abbed i Citeaux.
Livet der blev under ham saa haardt, at ingen
turde træde ind, men saa kom 1112 den hellige
Bernard med 30 Venner, og
Bernhardinerne, som C. nu ofte kaldes, voksede med
rivende Fart. 1150 talte man 343 Abbedier og i
Midten af 14. Aarh. 700. Carta caritatis, der fik
pavelig Stadfæstelse 1119, er Ordenens
Grundlov. Abbeden i Citeaux, der vælges af sit
Klosters Munke og Døtreklostrenes Abbeder, staar
i Spidsen for hele Ordenen; men øverste Instans
er det aarlige Generalkapitel, der kan afsætte
selve Generalabbeden. C.’s videnskabelige Bet.
er mindre, men Arkitektur, Tonekunst og
Agerbrug staar i stor Gæld til dem. Deres
Kirkebygninger, som i Modsætning til
Cluniacensernes udmærkede sig ved Simpelhed, er nogle af
Gotikkens betydeligste Mindesmærker. Deres
Avlsgaarde var Middelalderens
Landbrugsskoler. Det gik imidlertid C., som det er gaaet alle
andre Munke; de overlæssedes med Privilegier
og Rigdomme, og det kvalte Livet. Reformatorer
fremstod og dannede ny Kongregationer, hvoraf
Feuillanterne og Trappisterne er
de vigtigste, og Pave og Abbeder, saaledes
Kardinal Richelieu, der var Abbed i Citeaux, søgte
at indføre en strengere Observans, men C.’s
Hovedstok skøttede ikke derom. Man følte
derfor kun ringe Medlidenhed med dem, da Citeaux
ophævedes 1790 og de andre Klostre i Beg. af
19. Aarh. Nu træffer man sjælden egl. C.
Paverne Eugen III og Benedikt XII var C
Cistercienserinderne, som sædvanligst
kaldes Bernhardinerinder, skylder den
hellige Bernard deres Oprindelse. Deres
berømteste Kloster var Port Royal, Pascal’s og
Jansenisternes Hjem. (Litt.: Sharpe, The
architecture of the Cisterciensans [London 1894];
Janauschek, Origines Cisterciensium [Wien
1877]; Brunner, »Cistercienserbuch«
[Würzburg 1881], se for øvrigt De Smedt,
Introductio generalis ad Historiam ecclesiasticam
[Genève 1876], S. 358-60).
L. M.

Cisterna di Roma [t∫i’stærna-], By i
Mellemitalien, Prov. Roma, ligger ved Nordenden af de
pontinske Sumpe. (1911) 3891 Indb. C. er
sandsynligvis det gl. Tres tabernæ i Apostlenes
Gerninger, hvor Paulus havde sin første
Sammenkomst med de rom. Kristne.
H. P. S.

Cisterne er nu en Betegnelse for mange
saadanne Beholdere for flydende Stoffer
(navnlig Vand), som ikke iflg. deres særlige
Benyttelse ell. Form betegnes paa anden Maade. Man
taler saaledes om C., opstillede højt oppe i en
Bygning til dennes Forsyning med Drikkevand,
om C. til Udskylning af Vandklosetter o. s. v.
Opr. betegner imidlertid C. en ved Kunst i
Jorden tilvejebragt Beholder, hvori Regnvand
opsamles for at benyttes til Husholdningsbrug e. l.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>