Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Citrus L. (Orangetræ, Agrumi), Slægt af Rutaceer (Orange-Gruppen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vellugtende Kronblade; Støvdragerne sidder i
en Kreds omkr. en Honningring og er
uregelmæssig spaltede i fl. Knipper. Frugtknuden er
glat ell. svagt furet, og Frugten bliver et stort
Bær, hvis Skal er mere ell. mindre tyk og
læderagtig, olierig og gult ell. rødt orangefarvet; de
temmelig talrige Rum er udfyldte af en stor
Mængde meget kraftige og saftfyldte
Haardannelser, som opr. er opstaaede paa Indersiden af
Rummenes Vægge; Sidevæggene forbliver
ganske tynde. De talrige Frø har en temmelig tyk
Skal og ofte fl. Kim. C. 6 Arter, hvis Hjemsted
er det tropiske Asien, det nordlige Ostindien,
Kochinkina og maaske delvis det sydlige Kina
(se nærmere ndf.); de dyrkes i alle varme
Lande i et stort Antal Varieteter. I øvrigt er
Botanikerne endnu ingenlunde enige om Opfattelsen
af »Art« og »Varietet« inden for denne af
Kulturen saa stærkt og mangesidig paavirkede
Slægt. I det flg. benyttes væsentlig den
Opfattelse, som især de yngre eng.-ind. Botanikere har
gjort gældende, og som er tiltraadt f. Eks. af A.
de Candolle (Origine des plantes cultivées), men
ganske vist senere noget ændret af Bonavia og
delvis af A. Engler.
Herefter omfatter C. Aurantium L. de af nogle
som selvstændige Arter betragtede C. vulgaris
Risso, C. Aurantium Risso og C. Bergamia Risso
m. fl. Alle disse er Træer med hvide, oftest
tvekønnede Blomster, og kugleformede ell. lidt
fladtrykte, orangefarvede Frugter af meget
forskellig Størrelse. De vigtigste Underarter
betragtes hver for sig.
Underarten amara L. (C. vulgaris Risso,
Pomeranstræ, Bigaradier [fr.],
Arancio forte [ital.], The bitter or Seville
Orange [eng.]) bliver 6-12 m højt og er
tornet. Bladene er elliptiske og over 1 cm lange,
tilspidsede og fjernt takkede i Randen; Bladstilken
er hjerteformet-vinget. Blomsterne har
hvide, stærkt duftende Kronblade og 30-34
Støvdragere. Frugten er kuglerund, glat og dybt
orangerød; Skallen er meget aromatisk og
bitter, Kødet meget surt. Pomeranstræet stammer
efter al Sandsynlighed fra Indien, hvor Sir Jos.
Hooker skal have fundet det vildt paa fl.
Lokaliteter omkr. Himalaya. Sanskrit havde et Navn
Nagarunga ell. Nagrunga, som muligvis refererer
sig til Pomeranstræet; deraf afledes utvivlsomt
Orange, idet Nagrunga af Hinduerne
forandredes til Narungee og paa Italiensk blev til
Naranzi, Arangi og Arancio (det i Middelalderen
anvendte lat. Navn var: Arancium, Aranzium,
Aurantium). Pomeranstræet kendtes for øvrigt ej
af Grækere og Romere; paa Sicilien dyrkedes
det først omkr. Aar 1000, hidført af Arabere.
Nu er det derimod, dyrket og forvildet, udbredt
i Middelhavslandene o. a. varme Lande, hvor
det findes i adskillige Varieteter og bedre end
andre Arter taaler den nu og da Indtrædende
Kulde. De bittert smagende Blade (Folia
Aurantii) har tidligere været officinelle (anvendte mod
Epilepsi). Blomsterne, der indeholder en fra
Bladene forsk. æterisk Olie, tjener til
Fremstilling af Neroliolie og Orangeblomstervand,
som benyttes i Parfumeriet. Af større Bet. er
den Anvendelse, Frugterne har; umodne
(Fructus Aurantii immaturi) og tagne saa store som
Ærter ell. Kirsebær benyttes de i Medicinen til
Fremstilling af Tinkturer; desuden anvendes de
til Likører og Essenser. Curaçaoskallerne, af en
paa Curaçao og Barbados forekommende
Varietet, findes i alt Fald ægte (ell. brune) sjælden i
Handelen, de bruges, ligesom de uægte (ell.
grønne) fra Portugal og Spanien, især til
Fremstilling af Curaçaolikør. De umodne og
stærkt tørrede Frugter benyttes ogsaa til
Rosenkranse. De modne Frugter (Pomeranser)
gaar i Handelen som Appelsiner og Citroner; af
de tørrede Skaller (Cortex fructus Aurantii, C.
Aurantiorum, Pomeransskaller)
fremstilles Likører (Pomeranslikør) o. l. To
buskformede Varieteter af Pomeranstræet: C.
sinensis Risso (Dværgpomerans) og C.
myrtifolia Risso (Myrteorange) dyrkes som
Prydplanter.
Underarten sinensis Gall. (C. Aurantium Risso,
Appelsintræ, Oranger sauvage à
fruit doux, Arancio dolce [ital.])
bliver 6-12 m høj; Stammen er klædt med en
graabrun Bark, og Grenene er tornede. Bladene er
aflangt-ovale, tilspidsede og let takkede i
Randen; de er ganske glatte (ligesom de unge
Skud) og dybt grønne. Bladstilken er kun
smalvinget. Blomsterstandene har fra 2-6 Blomster
med helt hvide Kronblade og 20-22
Støvdragere. Frugten (Appelsin) er kuglerund, glat
og guldgul. Appelsintræet synes at have hjemme
i Kina og Kochinkina; herfra er det rimeligvis
hen i mod den kristne Tidsregnings Beg. blevet
bragt til Indien, hvor det saa i meget lang Tid
har været dyrket, indtil Europæere forholdsvis
sent (hen imod Beg. af 15. Aarh.) har ført
Kulturen til Sydeuropa; Dyrkningen af
Appelsintræet var altsaa, ligesom af Pomeranstræet,
ukendt af Grækere og Romere. Frugtens danske
Navn er en Gengivelse af det tyske »Apfelsine«,
der er sammensat af »Apfel« og sinensis (kin.).
Nutildags dyrkes Appelsintræet i hele
Sydeuropa, paa Middelhavsøerne, Nordafrika, Orienten,
Kaplandet og Sydamerika. Appelsiner høstes i
Oktbr-Decbr, til Eksport noget tidligere, da de
fuldmodne Frugter ikke kan taale lang
Transport. De er som et yndet Forfriskningsmiddel
blevne en vigtig Handelsartikel; de bedste, men
mindst alm. paa Markedet, er efter Sigende de
maltesiske. Af de talrige Varieteter giver een
(sanguinea Engl.) de saakaldte
Blodappelsiner, hvis Kød er blodrødt og meget sødt;
ogsaa Skallen antager store, røde Pletter. En
anden Varietet er decumana (L.) Bonavia
(Pompelmustræ, Navn af holl. Oprindelse), der
bliver et stort Træ med store, stumpe og
udrandede Blade, hvis Stilk er bredvinget; de unge
Skud er haarede (i Modsætning til de øvrige
C.-Arter og Former). Blomsterne er store og hvide,
og Frugterne kuglerunde, undertiden saa store
som et Menneskehoved, i alt Fald større end
store Appelsiner. Træet dyrkes i Kina,
Sydasien, Sydeuropa og Amerika; det stammer fra
Øer i det ind. Archipel. Frugtkødet spises, og
af Skallen faas Sukat; tillige bruges Veddet.
Underarten C. Bergamia Risso & Poiteau
(Bergamotorange) dyrkes i Sydeuropa
og er ej funden vild; Blomsterne er mindre end
hos de to foreg. og Frugterne (Bergamotter)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
