Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - civil kan gengives ved »borgerlig« - Civildepartementet, se Sverige (»Statsforfatning og -forvaltning«) - Civil-Deputeret i Admiralitetet - civile Sager - Civiletat, se civil og Etat - Civiletaternes Centralorganisation - Civilingeniør - Civilis, Julius ell. Claudius, Leder af Batavernes Opstand imod Romerne 69-70 e. Kr. - Civilis actio (lat.) - Civilisation (af lat. civis, Borger) - Civilist, se civil - Civilkammer - Civilkommissær - Civilliste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som c., dog med Bibegrebet af en vis
Overlegenhed paa den milit. Side.
(C. V. N.). P. J. J.
Civildepartementet [-’maŋ’], se Sverige
(»Statsforfatning og -forvaltning«).
Civil-Deputeret i Admiralitetet, den
civile Admiralitetsraad, der bestyrede Sø-Etatens
Økonomi og Regnskabsvæsen.
H. E.
civile Sager, Sager, der behandles i
Civilprocessens Former, se Civilproces.
Civiletat, se civil og Etat.
Civiletaternes Centralorganisation, en
Sammenslutning, der omfatter Told- og
Trafiketaternes Organisationer og repræsenterer flg.
Foreninger, som bestaar af c. 21000
Tjenestemænd: Dansk Jernbaneforbund,
Jernbaneforeningen, Fællesrepræsentationen for
Telegrafvæsenets 1.-7. Lønningsklasse, Dansk
Telegrafforening, Toldrorsbetjentforeningen og
Foreningen af Bestillingsmænd paa Kjøbenhavns
Frilager, Den danske Toldetatsforening,
Postfunktionærernes Fællesorganisation og
Landpostbudenes Centralorganisation samt Dansk
Postforening og Postmesterforeningen. C. C. blev
stiftet efter Vedtagelsen af Lønningslov for
Tjenestemænd ved Postvæsenet, Statsbanerne,
Telegraf- og Toldvæsenet af 27. Maj 1908 til
Varetagelse af de nævnte Etatsorganisationers
Fællesinteresser. Den har bl. a. 1910 opnaaet
Fastsættelsen af »Regler for Forhandling mellem
Administrationen og Organisationer af
Tjenestemænd«, hvilke Forhandlingsregler dog ikke
hidtil har medført Resultater af Bet. C. C. har
udført og udfører stadig et stort Arbejde for
forbedrede Lønningsvilkaar og Ligestilling af
tilsvarende Tjenestemandsstillinger inden for de
forsk. Etater.
M. G.
Civilingeniør [-sje-] - i Modsætning til
Ingeniørofficer - kaldes en paa en teknisk
Højskole (i Danmark Polyteknisk Læreanstalt)
uddannet Tekniker, der paatager sig Projektering
og Udførelse af tekn. Anlæg for fremmed
Regning, saasom Jernbaner, Veje, Broer, Havne
o. l., Vandforsynings-, Belysnings-, Kloak- eller
Opvarmningsanlæg (hygiejnisk Ingeniørvæsen),
Vandings- ell. Udtørringsarbejder
(agrikulturtekniske Arbejder), elektriske ell. kem. Anlæg
og Fabrikker, Maskin- og Skibsbygning. Efter
den Specialitet, hvormed han giver sig af,
benævnes C. ofte: Jernbane-, Havne-,
Maskiningeniør o. s. v. Betegnelsen C. bruges for øvrigt
i de forsk. Lande i noget forsk. Bet.; i England
og Amerika betegner Civil engineer saaledes det
samme som vort Bygningsingeniør, i Frankrig
en ikke statsansat Ingeniør.
A. O-d.
Civilis, Julius ell. Claudius, Leder af
Batavernes Opstand imod Romerne 69-70 e. Kr.
C. benyttede sig af Tronstridighederne i
Romerriget, og under Skin af at være Tilhænger af
Vespasian rejste han en Opstand, der i
Virkeligheden tilsigtede at befri Bataverne. Under de
opløste Forhold ledsagedes hans Foretagende i
Beg. af Held; de rom. Legioner led Nederlag
over for ham og sluttede sig til sidst til
Opstanden; ogsaa i Gallien rejste der sig
Uroligheder, og man tænkte her paa at oprette et
stort, uafhængigt gallisk Rige. Da imidlertid
Borgerkrigen i Rom endte med Vespasian’s Sejr,
faldt baade Gallerne og de frafaldne Legioner
hurtig til Føje, og C. selv maatte, efter en Tid
at have kæmpet tappert, overgive sig til
Romerne for at undgaa sine egne Landsmænds Vrede.
Kr. E.
civilis actio (lat.). I Romerretten kaldtes
de Klagerettigheder actiones civiles (se actio),
der havde deres Udspring i jus civile (den
ældre Romerret), i Modsætning til actiones
honoraria, der skyldes den senere Retsdannelse
gennem Prætors Edikt, jfr f. Eks. rei vindicatio
i Modsætning til actio in rem Publiciana.
K. B.
Civilisation (af lat. civis, Borger),
Dannelse, Oplysning, intellektuel Udvikling. C.
betegner en saadan Udvikling af Sæder og
Tankesæt, som betinger et ordnet borgerligt
Samfund, og gennem hvilken dette naar til højere
Kultur.
Civilist, se civil.
Civilkammer betyder i al Alm. en saadan
Afdeling af en større Domstol, ved hvilken alm.
borgerlige Sager behandles, i Modsætning til de
Afdelinger, der behandler Straffesager,
eventuelt ogsaa i Modsætning til de Afdelinger, der
særlig behandler Handelssager. - I den
bestaaende danske Procesordning bruges
Betegnelsen C. kun om de to Afdelinger af Kbhvn’s
Kriminal- og Politiret, ved hvilke de saakaldte
»private Politisager« behandles. Hver af disse
Afdelinger har sin særlige Dommer samt en
Protokolfører og et Retsvidne. I Domsafsigelse
deltager dog tre af Rettens Medlemmer.
Retsplejeloven af 26. Marts 1909 bruger ikke
Betegnelsen C.
E. T.
Civilkommissær bruges undertiden om de
civile Embedsmænd, som under en milit.
Okkupation af et fjendtligt ell. nyerobret Land
ansættes til Bistand for de milit. Myndigheder ved
Ledelsen af Landets civile Forvaltning.
Saadanne C. ansattes f. Eks. 1864 i Slesvig af
Preussen og Østerrig.
P. J. J.
Civilliste er den alm. Betegnelse for den
Apanage ell. Aarpenge, der i konstitutionelle
Stater sædvanligt er hjemlet den regerende
Fyrste. Navnet skriver sig fra England, hvor
Parlamentet 1690 bevilgede Vilhelm III og Marie
foruden Kronens arvelige Indkomster, der
dengang ansloges til 300000 £, og som stammede
fra Domæneindtægter, Forbrugsafgifter,
Retssportler, Postindtægter o. s. v., et aarligt
Tilskud af 600000 £. Heraf skulde Kronen
imidlertid afholde ikke blot Udgifterne til
Hofholdningen, men ogsaa Gesandternes, Dommernes og
en stor Mængde andre paa en Liste opførte
civile Embedsmænds Løn. Deraf Navnet C., der
er blevet bevaret i England, selv efter at
Kongen dèr forlængst har givet Afkald paa sine
arvelige Statsindkomster mod at faa en fast
Aarpenge garanteret af Staten, og denne
Kongens Aarpenge til Gengæld er blevet befriet for
alle Udgifter til civile Embeder, og Navnet er
yderligere gaaet over i den statsretlige
Sprogbrug i de fleste andre Lande, saaledes ogsaa
i Danmark, jfr Grl. af 1849 § 16, og Grl. af 1866
§ 9. Den ny Grl. af 1915 § 9 har dog nu indført
som ny Betegnelse »Statens Ydelse til Kongen«.
Ligesom Udviklingen har været i England, har
den ogsaa været i de allerfleste andre
monarkiske Lande, idet der i St f. en uklar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
