Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Civilliste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sammenblanding af Fyrstens og Statens Indtægter og
af Fyrstens og Statens Udgifter er sket en
Udskiftning og Adskillelse mellem begge Sfærer
ved Indførelsen af en fast aarlig C. for Fyrsten
til hans Underhold og Hofholdning. I England
er dette først sket gennem en lang hist.
Udvikling. Vel gav allerede Georg III, da Indtægterne
af de kgl. Domæner og Regalier ved slet
Styrelse var blevne saa forringede, at Kongerne
hyppigt var i Pengeforlegenhed, fuldstændigt
Afkald paa alle Kronens arvelige Indtægter mod
at faa en fast aarlig Indkomst paa 800000 £,
men Civilembedsmændenes Lønninger og
Pensioner blev endnu stadig ved at hæfte paa den
kgl. C. De er først lidt efter lidt afløste, samtidig
med at C. nedsattes, fuldstændigt er dette
endda først sket under Edward VII, og endnu har
Kronen visse arvelige Indtægter uden for C.,
nemlig Indtægterne af Lancaster, der anslaas til
c. 60000 £. Yderligere fremtræder her endnu
stadig enhver ny Lov om C. i selve sin Ordlyd
som en Overenskomst mellem Kongen og
Underhuset, hvorved Kongen giver Afkald paa sine
arvelige Indkomster mod af Underhuset at faa
bevilget for sin Regeringstid en aarlig C.,
hvorfor det endnu i Teorien hævdes, at Kongen til
enhver Tid kan træde tilbage fra
Overenskomsten og igen selv overtage Forvaltningen af de
arvelige Indkomster og Kronlande. Endelig
udelukker Indførelsen af en C. naturligvis ikke,
at Kongen ved Hjælp af dens Indtægter ell. ved
paa anden Maade erhvervede private Midler ell.
ved Arv ell. Gave kan samle Gods ell. Formue,
der ikke vedkommer C., saakaldet Chatolgods.
Efter eng. Ret gaar dog Chatolgodsets faste
Ejendomme uden videre over paa Kongens
Regeringsefterfølger og bliver Statsejendom,
saafremt ikke anden Bestemmelse træffes,
medens derimod det rørlige Chatolgods arves efter
Privatrettens alm. Regler (Hatschek,
»Staatsrecht des vereinigten Königreichs
Grossbritannien-Irland« [1914, S. 101 ff.]).
I de fleste andre Lande derimod er
Udskiftningen mellem Statens og Kongens Indtægter
foregaaet paa een Gang, oftest samtidig med
Indførelsen af konstitutionelt Styre. Saaledes ogsaa
i Danmark. Her var Kongen under Enevælden
retligt Ejer af al Statens Eje, paa hvilken
Maade det end var erhvervet, og uanset, at
man mellem Kongens Kasser skelnede mellem
forsk. Kasser, deriblandt ogsaa en særlig til
Kongens Privatforbrug bestemt Chatolkasse. Paa
den anden Side gik ogsaa al Kongens Ejendom
ved hans Død over til den ny Konge. Heri skete
en Forandring ved Grl. 5. Juni 1849. Derefter
gik de kgl. Domæner og alle andre kgl.
Indkomster over til Staten, saaledes at nu kun den
alm. Lovgivningsmagt fik Raadighed derover,
mod at Kongen til Gengæld, jfr Grl. 1849 § 16,
fik en aarlig C. og visse Slotte og Statsejendele
stillet til Disposition ved L. for hans
Regeringstid. I H. t. kgl. Kundg. 30. Maj 1849 fastsattes
C. første Gang til 300000 Specier aarlig. Ved Kong
Christian IX’s Tronbestigelse 1863 nedsattes
den til 500000 Rdl. og har ogsaa senere været
fastsat til 1 Mill. Kr. Efter den sidste C.-Lov af
8. Juni 1912 hører 3 af Palæerne paa
Amalienborg, Palæet i Amaliegade, Sorgenfri, Bernstorff
og Fredensborg samt Jagtslottet Eremitagen
under C., samt derhos den til Brug for Kongen
bestemte Del af Kristiansborg, naar dette Slot
er genopført, i hvilket Tilfælde Kongen dog
uden Vederlag skal afgive et af Palæerne paa
Amalienborg. De overladte Slottes indre
Vedligeholdelse bekostes af C., den ydre
Vedligeholdelse derimod af Statskassen. De Staten
tilhørende Møbler og Inventarier i de paagældende
Slotte - det saakaldte Statsinventarium -
stilles ligeledes til C.’s Disposition, men skal under
Kontrol af Statsinventariekommissionen, hvori
Kongen og Staten hver er repræsenteret af et
Medlem, atter i uforringet Stand tilbagegives af
Kongens Bo. Derhos har Kongen Jagtret i
samtlige Statsskove og paa Søerne under Statens
Domæner, men C. maa selv afholde
Jagtudgifterne og betale det Vildt, Kongen vil beholde.
Da Kongen er fritaget for direkte Stats- og
Kommuneskat, gælder dette ogsaa m. H. t. C.;
ligeledes er de til C. henhørende
Statsejendomme, men ikke Kongens private Ejendomme,
fritagne for Ejendomsskyld. C. kan iflg. Grl., jfr
nu Grl. 1915, § 9, ikke behæftes med Gæld, men
i øvrigt raader Kongen frit over den som en
privat Mand - altsaa uden
Ministerkontrasignatur - igennem en kgl. Intendant. C. maa
bære ikke blot de den vedk. Embedslønninger
og Pensionerne til de Embedsmænd under C., der
gaar af i Kongens egen Regeringstid, men efter
den ny L. om Hofpensioner Nr 98, af 29. Apr. 1913,
bliver Hofpensionerne ved Tronskifte efter
bestemte Regler at fordele mellem Statskassen og
den ny Konges C. Da C. kun gælder for den
enkelte Konges Regeringstid, bliver der ved
hvert Tronskifte at træffe en ny Overenskomst
mellem den ny Konge og Rigsdagen - et
Forslag under Forhandlingerne om Grl. af 1915
gaaende ud paa, at ved Tronskifte Loven om
den afgaaede Konges C. skulde vedblive at
gælde, indtil en ny L. traadte i Kraft, blev ikke
gennemført. Til Grengæld skal Overenskomsten
træffes for hele Kongens Regeringstid, og den i
Henhold hertil givne Lov kan ikke ændres uden
Kongens Samtykke. Medens C. altsaa bortfalder
ved Kongens Død, arves derimod hans
efterladte private Formue, deriblandt ogsaa de for
C.’s Midler erhvervede faste Ejendomme, efter
Privatrettens alm. Regler.
Ogsaa i Sverige og Norge bevilges Kongens C.
ell. Apanage sædvanemæssigt for Kongens
Regeringstid, dog kan den i Sverige ogsaa ændres
efter Kongens Tronbestigning, ligesom det
norske Storting 1893 trods Kongens Protest
nedsatte Kongens Apanage. Paa lgn. Maade
fastsættes ogsaa i de fleste andre Lande C. enten
som en stedsevarende aarlig Ydelse ell. for
Monarkens Regeringstid. Kun rent undtagelsesvis
er nutildags ingen C. indført, saaledes i
Rusland, hvor Kejserens Indkomster, der ikke kan
anslaas til noget bestemt Beløb, hidrører alene
fra umaadelige Krongodser saavel som fra
Guld- og andre Miner i Siberien, samt i fl.
mindre tyske Stater, hvor Fyrsten endnu er
privatretlig Ejer af det meste af Landet. I øvrigt har
adskillige Fyrster stadig ved Siden af en C.
store Indtægter af fyrstelige Husfideikommis’er,
saaledes f. Eks. Kongen af Preussen, ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
