- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
30

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Civilproces

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som de kan ønske at faa frem. I samme Grad,
som Procesformerne og Bevisreglerne aabner
saadan Adgang, i samme Grad har Dommene
Chance for at blive gode og retfærdige. Den
gældende danske og norske ordinære civile Proces
lader i denne saavel som i forsk. andre
Henseender meget tilbage at ønske. Bl. a. er
Dommerens tilbagetrukne Stilling her ført ud i
saadan Yderlighed, at Dommeren udelukkende
henvises til at dømme efter de af Parterne under
en ofte langsommelig skriftlig Procedure
tilvejebragte Papirbunker; medens der i øvrigt
under Processens Gang er som et højt
Plankeværk mellem Parter og Dommer, saa at
sidstnævnte ikke engang behøver at vide, hvad
Sagen drejer sig om, før Proceduren sluttes og
Sagen optages til Doms. Men saadan overdreven
Passivitet er ikke nødvendig; med C.’s
ovenbeskrevne Princip kan tværtimod godt forenes en
for Sagens Fremme og rette Bedømmelse
gavnlig Vekselvirken mellem Dommer og Parter
under Processens Gang. Lettest vil imidlertid en
saadan Vekselvirken tilvejebringes under en
mundtlig Procedure, i hvilken der gives
Retten Adgang til straks at faa fjernet det
overflødige og opklaret det utydelige af, hvad der
fra Parter, Sagførere, Vidner ell. Skønsmænd
fremkommer, samtidig med at Sagen dog stadig
holdes inden for den Ramme, som Parterne
afstikker, og bedømmes paa det Grundlag, som
disse tilvejebringer.

Med den omtalte Regel om Parternes
Raadighed over Sagen (Dispositionsmaksimen) og
den dermed nær forbundne Regel om, at
Parterne selv maa sørge for Sagens Udvikling og
Oplysning (Forhandlingsmaksimen),
hænger en tredie Hovedregel nøje sammen, nemlig
Reglen om, at den i en civil Sag trufne Afgørelse
kun afgør, hvad der er Ret mellem Parterne (og
disses Successorer), men ikke forbinder
Trediemand. Netop fordi en civilprocessuel Dom kun
afgør, hvad der efter Parternes Procedure er
Ret, maa den altid læses med et underforstaaet
»Trediemands Ret forbeholden«. At f. Eks.
Ejendomsretten over en Ting i en Proces mellem to
Personer tilkendes den ene af dem, vil ikke sige
andet end, at den ene efter det Retten forelagte
maa antages ejendomsberettiget fremfor den
anden, men udelukker ikke, at derefter en
tredie kan anlægge en Sag over for den Vindende
og under denne godtgøre sin bedre Ret,
hvorefter en fjerde, femte etc. hver for sig kan rejse
riy Sag om Ejendomsspørgsmaalet.

Da det derhos er den danske, saavel som
overhovedet moderne Lovgivningers Regel, at, kort
udtrykt, enhver som helst frit kan anlægge Sag
mod hvem som helst om hvad som helst, gælder
det for C.’s Vedk. fuldt ud, at ingen har Fred
længere, end hans Nabo vil. Heller ikke dette
kan imidlertid godt være anderledes uden til
Gengæld at medføre andre og større Ulemper,
og som Modvægt mod Lysten til at anlægge
urimelige Processer tjener dels dette, at den,
der uden rimelig Grund anlægger og derefter
taber en Sag, maa betale, ikke blot sine egne,
men ogsaa Modpartens Procesomkostninger, og
dels Mulkterne for unødig Trætte, der efter
dansk Ret ved de forsk. Instanser kan stige til
henh. 40, 100 og 400 Kr. Efter norsk Ret ilægges
der uden for Højesteret forholdsvis ubetydelige
faste Mulktbeløb, og Mulkten er derfor nærmest
af moralsk Bet.

Inden for C. sondres mellem den ordinære
og den ekstraordinære. Sidstnævnte
omfatter særlige Arter af Sager, der tiltrænger en
fra det alm. afvigende Behandling, enten fordi
de maa ønskes særlig hurtig afgjorte
(Gæsteretssager, Sager, i hvilke den hurtige
Retsforfølgning
efter Frd. 25. Jan. 1828
er vedtagen, Vekselsager), ell. fordi de
tiltrænger Afgørelse ved Fagdommere
(Handelssager, Søsager), ell. fordi de er for
ubetydelige til at bære det alm. Procesapparat med
Sagførere, større Retsafgifter m. m. og bedre
egner sig til Afgørelse i simplere Former
med mere aktiv Indgriben fra Dommerens
Side (smaa Gældssager, private
Politisager
), ell. endelig fordi de p. Gr. a.
deres særlige Beskaffenhed ikke helt er
undergivne Parternes fri Raadighed
(Skilsmissesager). Enkelte af disse Sager behandles ved
særlige Retter (Sø- og Handelsretten i Kbhvn,
Søretter, Politiretter); men de fleste behandles
ved de alm. Retter, saaledes at den ordinære
Procesmaade paa fl. ell. færre Punkter fraviges.

De enkelte Led i en alm. Proces efter
nugældende dansk og norsk Ret er i øvrigt
ordentligvis flg.: Forligsprøve, Stævning, Inkamination,
Deduktion, Indlægsveksel, eventuelt i
Forbindelse med Vidneførsel og anden Bevisførelse -
under jævnlig Anstandtagen (ɔ: Udsættelse fra
Retsdag til Retsdag) mellem de enkelte Skridt
-, Optagelse (Votering), Domsafsigelse,
Domsforkyndelse, undertiden efterfølgende
Edsaflæggelse i H. t. Dommen og endelig, hvis Domfældte
ikke godvillig efterkommer Dommen, Eksekution
og eventuelt Tvangsauktion. Om alt dette saavel
som om Arrest, Appel, Afvisning, Værneting,
Udeblivelse, Ophævelse, Kumulation,
Kontrasøgsmaal, Kontinuationssøgsmaal, Intervention,
Adcitation, fri Proces, Procesomkostninger og
processuelle Straffe samt om de Hovedprincipper,
der foruden de alt nævnte behersker C.
(Offentlighedsprincippet, Skriftlighedsprincippet,
Eventualmaksimen, Princippet om Formalitetens Bet.
etc.), maa henvises til de forsk. særlige Artikler.
Her skal endnu blot omtales dels de
Hovedanker, der rettes mod den gældende danske og
norske C., dels de Hovedforandringer, der er
foreslaaede, dels endelig
Hovedejendommelighederne ved forsk. fremmede Landes
Civilprocesordning.

Hvad der klages over - og med Rette - er
navnlig flg.: Det gældende System hviler paa
spredte, ufuldstændige og til Dels utydelige
Lovbestemmelser, supplerede af Praksis; Reglerne
er som Følge heraf blevne unødvendig
komplicerede, mangfoldige og til Dels omtvistelige.
Systemet har derhos, for overhovedet at kunne
virke, maattet tage sin Tilflugt til Supplering og
Korrigering gennem en udstrakt, ikke
tidssvarende og med gode, judicielle Principper lidet
stemmende Brug af admin. Bevillinger;
endvidere er Værnetingsreglerne ufuldstændige og
alt for snævre og Appelinstituttet alt for tungt,
naar Klagen kun gælder accessoriske Punkter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free