Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Civilret, borgerlig Ret - civil service (eng.) - Civilstand - Civiltá Cattolica, La, - civis (lat.), Borger. Smlg. civitas - Cività, se Citta - Cività Castellana, By i Mellemitalien - Civitali (Civitale), Matteo, ital. Billedhugger og Bygmester fra Lucca (1436-1501) - Civitanova Marche, By i Mellemitalien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løb er ændrede og supplerede paa mangfoldige
Punkter.
Saaledes er der paa Grundlag af
dansk-norsk-svenske Kommissioners Arbejder fremkommet i
det væsentlige ensartede Love for de nordiske
Lande om Veksler, Varemærker, Patenter,
Firmaer og Checks, ligeledes Sølove og Love om
Køb, og lgn. Kommissioner har i Løbet af de
senere Aar udarbejdet Udkast til Love »om
Kommission, Handelsagentur og
Handelsrejsende«, »om Aftaler og andre Retshandler paa
Formuerettens Omraade«, »om Køb paa
Afbetaling«, »om Ægteskabs Indgaaelse og
Opløsning« samt om »Adoption«.
I snævrere Forstand bruges i Tyskland
Udtrykket C. (Zivilrecht) som Betegnelse for den
paa romerretlige Sætninger hvilende Del af den
borgerlige Ret, og en Docent heri benævnes
Zivilist (Romanist). - I England er Udtrykket
civil law synonymt med »Romerret«.
E. T.
civil service [’sivi£-’səvis] (eng.) er i England
og i Nordamerikas Forenede Stater Betegnelsen
for enhver lønnet Embedsstilling under
Statsforvaltningen og dermed Fællesbenævnelsen for
det civile Embedsvæsen i Alm.; uden for
Begrebet falder f. Eks. Ansættelser i Hær ell.
Flaade. - Baade i England og Amerika skete
Besættelsen af Posterne i c. s. opr.
underhaanden uden offentlig Bekendtgørelse om Embedets
Ledighed, og uden at man krævede noget
virkeligt Bevis for, at den Paagældende havde den
fornødne Uddannelse til Stillingen.
Udnævnelserne kom saaledes mere til at bero paa
Protektion end paa Kvalifikationer, og hertil bidrog
det for Englands Vedk. ikke lidt, at mangfoldige
Udnævnelser var udelukkende afhængige af
højtstaaende Enkeltmænd, som enten faktisk tiltog
sig Myndighed m. H. t. Besættelsen ell. havde
officiel Kaldsret til Embedet (patronage). I de
Forenede Stater udviklede sig efterhaanden det
saakaldte spoil system (af spoil = Plyndring,
Krigsbytte), idet det navnlig efter Præsident
Jackson’s Valg (1829) blev brugeligt at ordne
hele c. s. efter partimæssige Hensyn, saaledes
at det Parti, der ved Valgene erobrede Magten,
afskedigede den tidligere Regerings
Embedsmænd, for saa vidt muligt at erstatte dem med
egne Tilhængere. I Slutn. af 19. Aarh. er
imidlertid Ordningen af c. s. undergaaet betydelige
Forandringer saavel i England som i de
Forenede Stater. I England er der bl. a. indført en
Deling af c. s. i to Klasser med forsk. Lønskala,
og Udnævnelsen foregaar nu efter offentlig
Bekendtgørelse og Ansøgning, ligesom der i
Reglen kræves Eksamen ell. dog Uddannelse ved
forberedende Tjeneste, hvilke Forhold
overvaages af særlige Embedsautoriteter
(commissioners of c. s.). Ogsaa de Forenede Stater har
inden for adskillige Grene af c. s. (den
saakaldte classified service) adopteret det
reformerede eng. System, men for andre Omraader
er den ældre Fremgangsmaade fremdeles
bevaret, saaledes at Udnævnelser og Afskedigelser
her endnu sker efter overvejende politiske
Hensyn.
K. Hch.
Civilstand (Personenstand, Familienstand;
fr. état civil) er en tysk Betegnelse for et vist
Indbegreb af Forhold, vedrørende den Enkeltes
Person, som det er af særlig Vigtighed at faa
konstateret med Sikkerhed, navnlig Fødsel,
Navn, Ægteskab og Død. I Frankrig, Tyskland,
England, Holland, Belgien, Italien, Schweiz og
flere Lande føres nu f. T. af verdslige
Statsembedsmænd særlige Registre, der indeholder
Oplysning om de nævnte Forhold. Disse er
tilgængelige for Publikum (eventuelt mod Betaling
af et Gebyr), og Udskrifter tjener som Bevis for
de omhandlede Forhold, saa længe indtil
Urigtigheden af Registrets Indhold udtrykkelig
godtgøres. I Danmark, Norge og Sverige maa de
tilsvarende Oplysninger navnlig søges i
Kirkebøgerne.
E. T.
Civiltá Cattolica [t∫ivil’ta-ka’t.ålika], La,
»kat. Kultur«, et ital. Tidsskrift, der udkommer
hver 14. Dag i Rom. C. C., der er Jesuitternes
udprægede Organ, blev grundlagt 1850 og
udgives nu i Rom.
civis (lat.), Borger. Smlg. civitas.
Cività [t∫ivi’ta], se Citta.
Cività Castellana [t∫ivi’ta-], By i
Mellemitalien, Prov. Roma, ligger malerisk ved Tibers
Biflod Treja paa en høj Tufklippe, der er
tilgængelig ved en 50 m høj, paa een eneste Pille
hvilende Bro. (1911) 5406 Indb. C. er Bispesæde
og har en smuk Domkirke fra 1210 og et under
Alexander VI bygget Citadel. I Nærheden findes
Spor af den gl. etruskiske Falerii. 1798 sejrede
her Franskmændene over Neapolitanerne.
H. P. S.
Civitali [t∫i-] (Civitale), Matteo, ital.
Billedhugger og Bygmester fra Lucca
(1436-1501). C. hører efter sine Værkers Natur
nærmest til den florentinske Billedhuggerskole,
hvor han sikkert har faaet sin kunstneriske
Uddannelse; han staar særlig Desiderio da
Settignano nær. Hans Kunst, der naar højt i
Følelsens Finhed og Inderlighed og i Formens
udtryksfulde Skønhed, findes endnu
hovedsagelig i hans Fødeby. Her, i Domkirken, ses
Gravmælet for Pietro Noceto og Monumentet over
Dom. Bertini (1479), i S. Romano: den hellige
Romanus’ Gravmæle (1490). Et af de skønneste
og mest andagtvækkende af C.’s Arbejder er
»De bedende Engle« for det nu ødelagte
Sakramentsalter i Luccas Domkirke (1473). I Lucca
ses endvidere (i Domkirken) hans
»Regulusalter« (1484) med de 3 stort anlagte Statuer
forneden, deriblandt den smukke »Sebastian«,
desuden en Buste af Kristus som
»Schmerzensmann« (i Mus.) - et af C. yndet Motiv - og
dekorative Arbejder som Prædikestolen i
Domkirken. Henimod Slutn. af Aarh. fik C. en større
Bestilling i Genua: Udsmykningen af det Indre
af Domkirkens Johanneskapel, og modelerede,
foruden Relieffer, 6 legemsstore Marmorstatuer.
Adam, Eva, Jesaias, Habakuk, Elisabeth og
Zacharias (1496). I Bargello i Firenze ses hans
smukke Relief »Troen«. (Litt.: Yriarte, »C.«
[Paris 1886]; Monogr. af Roselli [1891],
Cappelletti [1893], Volpi [1893, Lucca]).
A. Hk.
Civitanova Marche [t∫ivita’nåva-’marke], By
i Mellemitalien, Prov. Macerata, ligger 2 km fra
Adriaterhavet. (1911) 7000 Indb. og som
Kommune 12200 Indb. Dens Havnestad Porto di
Civitanova, der ligger N. f. Chientis
Munding, har c. 3000 Indb. og Skibsværfter.
H. P. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
