Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cladonia Hill. (Bægerlav) - Cladosporium Link - Cladothrix, Grenhaar, Slægt af Traadbakterier - Claessens, Lambert Anton, flamsk Kobberstikker i Punkter- og Gravstikmanér (1763-1834) - Claesz (Claasz), Pieter van Haarlem, holl. Maler fra 17. Aarh. - Clain, en 140 km lang Flod i det fr. Dept. Vienne - Clair, Saint, se Saint Clair - Clairac, By i det sydvestlige Frankrig - Clairault, Alexis Claude, fr.. Matematiker og Astronom (1713-65) - Claires, se Østers - Clairin, Georges Jules Victor, fr. Maler, f. 1843 - Clair-obscur - clairon (fr.), se Clarino - Clairon, Claire Josephe Hippolyte Legris de la Tude, kaldet Mile C., fr. Skuespillerinde (1723-1803)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som tre Vægtdele Kartofler. I Norge, Sverige
og Rusland benyttes den en Del til Fremstilling
af Alkohol, hvortil den egner sig ret godt, idet
dens Cellulose (Amylcellulose) let lader sig
omdanne til Sukker ved Kogning med fortyndet
Svovlsyre ell. Saltsyre.
C. R.
Cladosporium Link, en til Hyphomycetes
hørende Svampeslægt med stive, mørke,
flercellede Frugthyfer, der i Spidsen bærer en Kæde
af mørke, med 1-3 Tværvægge forsynede
Sporer, som meget let falder fra hverandre, hvorfor
man ofte kun ser een Spore paa Spidsen af
hver Frugthyfe. Flere herhenhørende Arter er
meget almindeligt udbredte; de danner brune
ell. næsten sorte Pletter paa døde Plantedele.
Enkelte kan optræde som Snyltere som f. Eks.
C. fulvum Cooke (Fløjelsplet) paa Tomatblade
og C. cucumerinum Ell. & Arth. (Gummiflaad)
paa Frugter af Agurk. Nogle Arter har vist sig
at være Ungdomsstadier af Arter af
Pyrenomycet-Slægter.
F. K. R.
Cladothrix [-triks], Grenhaar, Slægt af
Traadbakterier (Desmobacterinæ), hørende til
Fam. Chlamydobacteriaceæ eller
Skedebaktorierne (se Bakterier). Den danner lange,
paa Vandplanter o. l. bestaaende af en enkelt Række
af cylindriske Celler, omgivne af en fælles
geléagtig Skede. De enkelte Celler kan frigøres af
Skederne, ved at disse flyder hen og opløses,
som Sværmsporer, der er forsynede med en
sidestillet Ciliebusk; efter at de har svømmet
livligt omkring i nogen Tid, hæfter de sig fast
til et Underlag (der ofte er ældre C.-Individer)
ved Hjælp af en Slags udskilt Kit og vokser
dernæst ud til vegetative Traade. Til Slægten
hører nogle Arter, hvoraf den bekendteste er
C. dichotoma, som er alm. udbredt i Sumpvand,
og som undertiden aflejrer en Del Jerntveilte i
sine Skeder, hvorfor den tidligere har været
regnet til de saakaldte Jernbakterier. Men det har
vist sig, at den udmærket kan undvære Jern som
Næringsstof, og at den kun spiller en
underordnet Rolle ved Aflejring af Jerntveiltehydrat,
som andre Bakterier ophober i store Mængder.
C. er derimod en ganske alm. Saprofyt, der
finder sine Livskrav opfyldte i urent, men ikke
særlig jernholdigt, Vand.
Fr. W.
Claessens [’k£a.səns], Lambert Anton,
flamsk Kobberstikker i Punkter- og
Gravstikmanér, f. i Antwerpen 1763, d. ved Paris 1834.
C. lærte sit Fag under Bartolozzi i London,
bosatte sig i Amsterdam, udsendte herfra i
Punktermanér Rembrandt’s »Nattevagt« (1797, med
Sidefigurer, der nu mangler paa Originalen),
tog i Paris Del i den store Louvre-Publikation
med sine to Hovedværker: Rubens’
»Nedtagelsen fra Korset« og det højt priste Stik: Dou’s
»Vattersottig Kvinde« (1823) og udgav 1830 et
Udvalg af sine Værker: 15 sujets gravés par L.
A. C. (Paris). C. er godt repræsenteret i Kbhvn’s
Kobbetrstiksaml.
A. Hk.
Claesz [k£a.s] (Claasz), Pieter van
Haarlem, holl. Maler fra 17. Aarh., f. i
Steinfurt (Westfalen), virkede i Haarlem, hvor
han omtales som viet 1617, og hvor han blev
begravet 1. Jan. 1661. Han var en frugtbar og
betydelig Maler, der udelukkende malede i
Nature-morte-Genren, under tydelig Paavirkning i
koloristisk Henseende fra Fr. Hals. Billeder af
ham findes i Amsterdam, Haag, Berlin, Dresden,
München etc., et i privat Eje i Danmark.
A. Hk.
Clain [klæ], en 140 km lang Flod i det
fr. Dept. Vienne, udspringer 6 km NV. f.
Confolens (Dept. Charente) og falder i Vienne oven
for Châtellerault.
G. Ht.
Clair, Saint [sən-’k£æ.ə], se Saint Clair.
Clairac [klæ’rak], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Lot-et-Garonne, Arrond. Marmande,
ved Lot, har c. 2500 Indb. og Vinavl (vins
pourris). C. er opstaaet omkr. et 767 grundet
Kloster. Under Religionskrigene holdt den med
Hugenotterne og led meget; 1621 blev den
indtaget af Ludvig XIII, som lod Voldene sløjfe.
G. Ht.
Clairault [klæ’ro], Alexis Claude, fr.
Matematiker og Astronom (1713-65), var en af
de første, der anvendte Descartes’
Koordinat-Metode paa Rumkurver og Flader: hans Værk
herom: Recherches sur les courbes à double
courbure (1731), som er forfattet i hans 17. Aar,
bevirkede hans Optagelse i Académie des
sciences. Han har desuden skrevet fl. Afh. om
Differentialligninger i Akademiets Memoirer. Af
hans astron. Arbejder kan nævnes Afhandlinger
om Aberrations- og Perturbationsteorien, om
Maaneteorien (prisbel. af Akademiet i
Petrograd), en Beregning af den Halley’ske Komet med
Forudsigelse af dens Genkomst (1759), og
endelig Théorie de la figure de la terre (1743),
indeholdende en Beretning om den af det franske
Akademi henimod 1740 foranstaltede
Gradmaaling i Lapland, hvori C. deltog (se Celsius,
A.).
Chr. C.
Claires [klæ.r], se Østers.
Clairin [klæ’ræ], Georges Jules Victor,
fr. Maler, f. 11. Septbr 1843 i Paris. Han er
Elev af Picot og Pils og sluttede sig til sin
jævnaarige, Regnault, hvem han ledsagede til Spanien
og Marokko. Ved Arbejder som »Scene fra
Konskriptionen 1813« (1866), »Scene fra den spanske
Revolution 1868« (1869), »Abencerragerne i
Granada« og sine dygtige Portrætter af Sarah
Bernhardt og af Mounet-Sully som Hamlet (1889) har
han særlig vundet sig et Navn. Han har
udfoldet en betydelig dekorativ Virksomhed ved
Malerierne i den store Opera og Eden-Teatret
i Paris, i Spillesalen i Monte-Carlo etc.
A. Hk.
Clair-obscur [klær-åp’sky.r], den Tilstand
mellem Lys og Mørke, ved hvilken Genstandene
vel er synlige, men dog med ganske udviskede
Konturer. I Træskærerkunsten betyder C. den
tidligere anvendte Fremgangsmaade til at
fremstille farvede, oftest brunlige ell. rødlige,
Tegninger, der ligner Tusktegninger, under
Anvendelse af 2-3 forsk. Plader. Den samme
Virkning frembringes nu ved Plader, ætsede efter
fotografiske Gengivelser af vedkommende
Tegninger.
K. M.
clairon [klæ’rå] (fr.), se Clarino.
Clairon [klæ’rå], Claire Josephe
Hippolyte Legris de la Tude, kaldet Mlle C.,
fr. Skuespillerinde, f. 1723 i Flandern, d. 18.
Jan. 1803 i Paris. C. optraadte allerede 1736 paa
Théâtre-Italien i Paris; efter nogle Aars
Omflakken i Provinserne debuterede C., der hidtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
