Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clairvoyance (second-sight, Hellsehen, Synskhed) - Clamart, Flække i det nordvestlige Frankrig - Clamatores - Clamecy, By i Mellemfrankrig - Clam-Gallas, Eduard, østerr. General (1805-91)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Familier; mange døende siges at være
clairvoyante i deres sidste Øjeblikke, selv om de
aldrig har været det tidligere. Naar en Seer
har et Syn, skal dette kunne overføres paa en
tanden synsk Person blot ved en Berøring. I
øvrigt har man iagttaget, at Seerens Øjne staar
stive og stirrende i Hovedet, saa længe Synet
varer, og i denne Tilstand er han let udsat for
at falde i Afmagt, hvis han træffes af en
pludselig, stærk Sansepaavirkning, hvilket alt tyder
paa en, i det mindste forbigaaende, Ekstase.
Af kunstige Midler til at fremkalde C. findes
utallige, der alle tager Sigte paa at bevirke
Ekstase. De Vildes Medicinmænd og Shamaner
opnaar dette ved voldsomme Bevægelser, Musik og
narkotiske Stoffer; ogsaa Middelalderens Hekse
skal være blevne clairvoyante under Indflydelse
af Narkotika, »Heksesalver« (s. d.), men ellers
vides berusende Midler ikke at være brugte til
Opniaaelse af C. Hos Skotterne anvendes en,
rimeligvis fra det nordiske Hedenskab
stammende Metode, som kaldes Deasil (s. d.).
Endelig findes en Mængde Midler, der for største
Delen har været kendte af de østerlandske Folk
saa langt tilbage, vore Efterretninger rækker;
fra dem er de gaaede over i den europæiske
Magi. Fælles for alle disse Metoder er, at der
stirres saa længe paa en blank Genstand, til
Billederne stiger op for Seeren. Efter den
Genstand, som benyttedes, delte man disse
Spaadomskunster i Hydromantik (s. d.),
Leconomantik (s. d.), Gastromantik (s. d.), Kaptromantik
(s. d.), Onimantik (s. d.) og Krystallomantik
(s. d.). Børn og svangre Kvinder var mest
modtagelige for disse Syner; denne Omstændighed
i Forbindelse med, at det væsentlig kom an paa
at stirre paa en blank Genstand, viser os, at der
tilsigtedes Fremkaldelse af en Art Hypnose. I
Overensstemmelse hermed staar, at man i den
nyere Tid ofte har ment at have iagttaget C.
hos dybt hypnotiserede Personer, Somnambuler.
M. H. t. den Form, i hvilken Forudsigelserne
fremtræder for Seeren, kan de enten melde sig
som Lyde, indre Stemmer, ell. hyppigst som
Synsbilleder, Visioner. Disse sidste kan igen
enten direkte fremvise en bestemt Tildragelse
ell. være symbolske, saa at Seeren først maa
fortolke dem. I Henseende til Styrke kan de
variere fra den lette, ubestemte Anelse, der
optræder uden nogen paa viselig Ekstase, til den
uimodstaaelige, alle Hensyn tilsidesættende
Profeti (s. d.). C. er blevet forklaret paa meget
forskellig Maade. De religiøse Ekstatikere har
naturligvis til alle Tider opfattet deres Visioner
som guddommelige Aabenbaringer. Den profane
Synskhed betragtedes hos alle hedenske Folk
som et Værk af gode ell. onde Aander, der
fremkaldte Synet for Seeren; samme Opfattelse gør
sig endnu gældende hos de fleste Spiritister i
vore Dage; den kristne Kirke har sædvanlig
anset den for Djævelens Værk, da den var en
Rest af den hedenske Magi. Talrige Forskere
i den nyere Til har været enige om at tillægge
Mennesket en indre Sans, »Allsinn«, som oplades
i Søvne ell. under Ekstase, naar de ydre
Sanser tillukkes. Ved denne indre Sans skulde
Mennesket være i Stand til direkte at skue Tingenes
Væsen, at iagttage uafhængig af Tid og Rum,
fordi Sansningen ikke hemmedes af den
legemlige Organismes indskrænkende Baand. De i den
nyeste Tid anstillede eksperimentale
Undersøgelser over C., af Fysiologen Richet med
Somnambuler og af forsk. Psykologer med
Krystallomantikere, har dog ikke bekræftet en
saadan Evnes Eksistens, idet den rigtige Angivelse
ell. Forudsigelse af Tildragelser viste sig
nærmest at bero paa den hos alle hypnotiserede
forekommende, skærpede Erindring. I den
clairvoyante Ekstase dukker talrige glemte Indtryk
op og giver Seeren et større Erfaringsmateriale,
hvorpaa der kan bygges et Skøn over
Begivenhedernes Gang, end han raader over i vaagen
Tilstand. Hvor et saadant Materiale mangler,
hvad man let kan sikre sig ved planmæssige
Forsøg, slaar Angivelserne ikke hyppigere til,
end det efter en Sandsynlighedsberegning vilde
være muligt ved tilfældigt Sammentræf.
Skærpet Erindring, tilfældig Overensstemmelse og,
fremfor alt, unøjagtige Beretninger, der er
blevne lempede efter det faktisk indtrufne, maa
derfor anses som Hovedaarsagerne til, at
Forudsigelser virkelig ell. tilsyneladende er gaaede
i Opfyldelse, hvorom der i Litteraturen
foreligger talløse Beretninger. (Litt.: Horst,
»Deuteroskopie« [Frankfurt 1830]; Perty, »Die
mystischen Erscheinungen der menschl. Natur«
[Leipzig 1872]; Richet, »Experimentale
Studien a. d. Gebiete d. Gedankenübertragung«
[Stuttgart 1891]; talrige Afh. i Proceedings of
the Society for Psychical Research; Rells,
»Psychologische Skizzen« [Leipz. 1893]; Myers,
Human personality and its survival of bodily
death. [London 1903; dansk Overs. Kbhvn 1914]).
Alfr. L.
Clamart [kla’ma.r], Flække i det
nordvestlige Frankrig, Dept. Seine, Arrond. Sceaux,
ligger 9 km SV. f. Paris, ved Vestbanen, nær ved
Parken Meudon og ved Foden af det skovklædte
180 m høje Plateau C. og Châtillon, som efter
1871 er inddraget i Paris’ Befæstning ved
Anlægget af Fortet Châtillon, og har Stenbrud, store
Vaskerier og (1911) 11376 Indb. Under Paris’
Belejring besatte Fjenden Højderne ved C.,
hvorfra han kunde beskyde de indre Forter og
Byen; de belejrede gjorde Udfald mod disse
Højder 13. Oktbr 1870 og 10. Jan. 1871.
G. Ht.
Clamatores, et Navn, først brugt af A.
Wagner 1841 for en Del af Skrigefuglene,
senere benyttet af forsk. andre Systematikere
for større ell. mindre Dele af denne Gruppe.
O. H.
Clamecy [klam’si], By i Mellemfrankrig,
Dept. Nièvre, Arrond. C., ligger 146 m o. H. ved
Yonnes og Beuvrons Sammenløb, ved Canal du
Nivernais og ved Lyonbanen, har en gotisk
Kirke (St Martin), en Underret, en Handelsdomstol,
et Collège, Savmøller, Kornmøller, Skotøjsfabrik,
kem. Fabrik og Handel med Vin, Kvæg og
Tømmer. (1911) 4869 Indb.
G. Ht.
Clam-Gallas, Eduard, østerr. General, f.
14. Marts 1805 i Prag, d. 17. Marts 1891 i Wien.
Kun 18 Aar gl traadte han ind i den østerr. Hær
og naaede i Løbet af 23 Aar Generalsrang. 1848
kæmpede han i Italien og udmærkede sig særlig
ved St. Lucia, Montanara og Vicenza. Efter
Slaget ved Novara forsattes han til Hæren i
Ungarn, førte det siebenbürgske Armékorps og slog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
