Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clarkia, Slægt af Natlysfam. - Clark's ell. Latimer C.'s Normalelement, se galvaniske Elementer - Clarksburg, By i U. S. A., Stat West Virginia - Clarkson, Thomas, engelsk Filantrop (1761-1846) - Clarksville, By i U. S. A., Stat Tennessee - Clarone, andet Navn for Bassethorn - Clason, Edvard Claes Herman, sv. Læge (1829-1912) - Clason, Isak Gustav, sv. Arkitekt, f. 1856 - Clason, Samuel (Sam), sv. Historiker og Politiker, f. 1867 - Classen, Alexander, tysk Kemiker, f. 1843 - Classen, Johan Frederik, dansk Industridrivende, Godsejer og Legatstifter (1725-92)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frøet saas paa en kold Bænk i April, og de
unge Planter udplantes i Slutn. af Maj paa
Blivestedet med 20-25 cm Afstand. Frøet kan
ogsaa saas paa Blivestedet først i Maj.
L. H.
Clark’s [k£a.əks-] ell. Latimer C.’s
Normalelement, se galvaniske Elementer.
Clarksburg [’k£a.əksbəg], By i U. S. A., Stat
West Virginia, ligger ved Monongahela River
midt i et Kuldistrikt og har fl. Fabrikker. (1910)
9200 Indb.
H. P. S.
Clarkson [’k£a.əksən], Thomas, engelsk
Filantrop (1761-1846), vandt allerede som
Studerende i Cambridge Prisen for en Afh. om
Slaveri og vakte ved dennes Udgivelse alm.
Interesse for Slavehandelens Afskaffelse. Ogsaa
efter at have naaet dette Maal (1807) fortsatte
han sin Virksomhed for Slaveriets Afskaffelse.
Inden sin Død saa han ogsaa dette Formaal
naaet. Foruden talrige Afh. over Slaveriet har
C. skrevet en »Udsigt over Slavehandelens
Afskaffelse« (1808), »Will. Penn’s Levned« (1813)
og »Kvækernes Historie« (1820).
Clarksville [’k£a.əksvi£], By i U. S. A., Stat
Tennessee, ligger 25 km SV. f. Boydtown paa
den nordlige Bred af Cumberland River. (1910)
8548 Indb. C. er Jernvejscentrum og driver
betydelig Tobakshandel.
H. P. S.
Clarone, andet Navn for Bassethorn.
Clason, Edvard Claes Herman, sv.
Læge (1829-1912), blev Student 1849, cand. med.
1857, Dr. med. 1862. Han var Amanuensis ved
det anat. Institut i Upsala 1853-55, Prosektor
ved Anatomisalen i Upsala 1861-63, blev 1862
Docent i Anatomi og Fysiologi ved Upsala Univ.,
1877 ekstraord. Prof. i Anatomi og Histologi og
var 1882-97 Prof. i Anatomi ved Upsala Univ.
C. foretog videnskabelige Studierejser til det
vestlige Tyskland og Schweiz 1864 samt til
Tyskland, Italien, Frankrig, Belgien og Holland
1869-70. Sine videnskabelige Studier har han
offentliggjort i talrige Afh. i Upsala Univ.’s
Aarsskrift og Upsala Lægeforenings
Forhandlinger.
A. M. D.
Clason, Isak Gustav, sv. Arkitekt, f. 30.
Juli 1856, har 1890-1904 virket som Prof. ved
Teknisk Skole i Sthlm og efter 1904 som øverste
Intendant ved Bygningsvæsenet. Blandt hans
tidligere Hovedværker kan nævnes det
Thavenius’ske Hus ved Sthlm’s Strandvej (ital.
Paladsstil), og det Bünzow’ske Hus (fr.
Ungrenaissance); et af hans største og betydeligste Arbejder
er Nordiska Museet, ligeledes i Sthlm,
projekteret 1889 og fuldendt 1907, en mægtig Bygning,
der er formet i hjemlig, sv. Renaissancestil
omkring en imponerende Festsal. Desuden har han
f. Eks. bygget Palæ Hallwyl i Sthlm og
Kronevall i Skaane. Hans Arkitektur er knyttet til
bestemte hist. Stilarter, men som Forkæmper
for Materialernes Ægthed, for Yderformernes
Afhængighed af Bygningens Brug og Indre og
for Personlighedspræget har C. brudt ny Veje
i sv. Arkitektur.
C. A. J.
Clason, Samuel (Sam), sv. Historiker og
Politiker, f. 23. Juni 1867, blev 1895 Dr. phil.
(paa en Afh. »Till reduktionens historia«) samt
s. A. Docent i Historie i Upsala og ekstraordinær
Amanuensis i Rigsarkivet (ordinær Amanuensis
1903). Siden 1904 har C. været Prof. i Lund. I
mange Aar tjenstgjorde han som Sekretær
(»Notarie«) i forsk. vigtige Rigsdagsudvalg og har selv
siden 1907 haft Sæde i Rigsdagens 1. Kammer,
hvor han tilhører Højre. Bl. hans hist. Arbejder
maa nævnes »Unionsfrågans tidigare skeden«
(1898), »Studier öfver arkivväsendet i utlandet«
(1902), »Vårt hundraårsminne« (1909), »Sveriges
historia 1809-44« (i den store illustrerede
»Sveriges historia intill 20de seklet«), »För hundra
år sen« I-III (1909-11). C. har endvidere
medarbejdet ved Udgivelsen af Axel
Oxenstierna’s Skr og Brevveksling samt redigeret
»Arendska stenograftidningen«.
A. M. D.
Classen, Alexander, tysk Kemiker, f.
1843 i Witten i Westfalen, Prof. ved den tekn.
Højskole i Aachen. C. har særlig gjort sig
fortjent af den analytiske Kemi og har navnlig
bragt Anvendelsen af den elektriske Strøm i den
kvantitative Analyses Tjeneste til stor
Fuldkommenhed. Han har udg. fl. Haandbøger og
analytiske Lærebøger.
(O. C.). R. K.
Classen, Johan Frederik, dansk
Industridrivende, Godsejer og Legatstifter, f. i Kria
11. Febr 1725, d. paa Arresødal 24. Marts 1792,
blev 1741 Student, 1744 cand. theol. ved Kbhvn’s
Univ. Han benyttede imidlertid ikke sin
Eksamen, men slog ind paa praktiske Veje.
Da Frederik V 1749 gæstede Norge, var C.
med i Admiral Rosenpalm’s Følge,
og kort efter optraadte han
som Kommissionær for Moss’
Kanonstøberi og i det hele som
Leverandør af
Krigsartikler. Han kom saaledes til at levere
de »Presenter«, som Danmark dengang ydede
Barbareskstaten Algier, og som væsentlig bestod
i Kugler, Krudt, Tovværk og Tømmer. C.’s store
Dygtighed, Energi og Smidighed lod ham
hurtig skabe sig en indbringende Stilling, der
ogsaa i det Ydre anerkendtes. 1751 udnævntes han
til Kancelliraad og 1753 til Sekretær i
Kommercekollegiet. Han forstod at finde formaaende
Tilknytningspunkter i Enevoldskongens
umiddelbare Omgivelser og vedblev hermed hele sit
Liv. Det var for ham uden Bet., om det var
A. G. Moltke, Struensee ell. Guldberg, der stod
i Spidsen for Regeringen. 1756 skænkede
Frederik V ham, sammen med Købmanden,
Etatsraad Just Fabritius, en ved Arresøens Udløb
i Issefjorden liggende Mølle (Agatmøllen), og
her skabte han, stærkt støttet af Staten, et
stort industrielt Etablissement, Frederiksværk,
der navnlig leverede Krudt og Kanoner. 1757
blev C. Generalkrigs- og
Ammunitionskommissær med Justitsraads Rang og 1760
Generalkrigskommissær med Rang som Oberst. 1761
 |
| J. F. Classen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
