Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Claudius (romerske Kejsere) - 2) Tiberius Claudius Drusus Nero Germanicus, rom. Kejser 41-54 e. Kr. - 3) se Nero - 4) Claudius II, Marcus Aurelius Claudius Gothicus, rom. Kejser 268-70 e. Kr. - Claudius, Carl August, Generalkonsul, dansk Samler, f. 1855 - Claudius, Matthias, tysk Forf. (1740-1815) - Claudius Clavus ell. Nicolaus Niger, dansk middelalderlig Geograf, f. 1388 - Clauren, H., se Heun, K. G. S. - Claus, Adolf, tysk Kemiker (1840-1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
to store Vandledninger byggedes til Roms
Forsyning, en ny Havn anlagdes ved
Tiber-Mundingen i St f. den tilsandede ved Ostia; for at
hindre Fuciner-Søens Oversvømmelse byggedes
en storartet Afløbskanal. I det ydre var C.’s
Politik heldig; Mauretanien blev gjort til Prov.,
og Erobringen af Britannien blev paabegyndt.
Men C. formaaede ikke at holde Styr paa sine
Hustruer, Messalina og Agrippina, og saavel de
som hans Frigivne, Pallas og Narcissus,
forledede ham til mange Grusomheder. Til sidst
blev han forgivet af Agrippina, der vilde sikre
sin egen Søn, Nero, Tronfølgen. (Litt.:
Lehmann, »C. und seine Zeit« [Gotha 1858]).
3) se Nero.
4) C. II, Marcus Aurelius Claudius
Gothicus, rom. Kejser 268-70 e. Kr., var en
tapper Feltherre, som Soldaterne valgte til
Augustus efter Kejser Gallienus’ Død. Ogsaa
Senatet hilste med Glæde den almenagtede C. som
Kejser, og han tog med Iver fat paa
Reorganisationen af Riget. Sin Hovedopmærksomhed
maatte han dog vende imod de ydre Forhold,
da Goterne angreb Riget med vældige
Hærmasser baade til Lands og til Vands. Ved Naissus i
Møsien tilføjede Kejseren dem imidlertid et
afgørende Nederlag (269), og Riget var saa godt
som renset for Fjender, da C. døde af Pesten i
Sirmium, 56 Aar gl.
Kr. E.
Claudius, Carl August, Generalkonsul,
dansk Samler, f. i Kbhvn 1. Maj 1855, Medlem
af Bestyrelsen for Musikhistorisk Mus. i Kbhvn
og i Sthlm samt for Dansk Folkemuseum. Hans
egne betydelige Samlinger, omfattende
Autografer, Ex libris og fornemmelig hist.
Musikinstrumenter, har tidligere været i Malmø, hvor
C. driver en Fabrik, men er nu flyttede til
Kbhvn. Han var en af Stifterne af
Musikhistorisk Mus. i Sthlm og af den sv. Afdeling af
»Internationalt Musikselskab«; skrev »Die
schwedische Nyckelharpa« (Kongres, Wien 1909) samt
»Schwedische Bauernspielmänner« (Kongres,
Paris 1914).
A. H.
Claudius, Matthias, tysk Forf., f. 15.
Aug. 1740 i Reinfeld i Holsten, d. 21. Jan. 1815
i Hamburg. Han, der selv var Præstesøn, tilhørte
en gl Præsteslægt, hvis Aner kan søges tilbage
til Ribe Stift, studerede 1759-63 Teologi og
derefter Retsvidenskab i Jena, og udgav allerede
her sin første Bog »Tändeleien und
Erzählungen«. Hans Studier endte uden Eksamen, og
han tog 1764 til Kbhvn, hvor han lærte
Klopstock at kende og fornyede
Studenterbekendtskabet med Gerstenberg, »Ugolino«’s Forf. Han
vendte hjem til Hamburg 1768, kom ind i de
litterære Kredse, som betegnes ved Navnene
Lessing og Herder, og blev Medarbejder ved
»Adress-Comptoir-Nachrichten«. Da denne
Forbindelse snart ophørte igen, fandt han en ny
Virksomhed som Udgiver af Tidsskriftet »Der
Wandsbecker Bote«, som han under Navnet
Asmus redigerede i Wandsbeck ved Hamburg
1770-75. Da Bladet gik ind, kom der en vanskelig
Tid for C., indtil Herder 1776 fik ham ansat i
Darmstadt som Overlandkommissær og
Medarbejder ved den ny »Landzeitung«, et Arbejde,
der dog tiltalte ham saa lidet, at han allerede
Aaret efter vendte tilbage til Wandsbeck. Han
modtog senere en Understøttelse af Kronprins
Frederik og levede derefter et roligt og stille
Liv i Wandsbeck, der kun i hans sidste Aar blev
afbrudt af Krigens Forstyrrelser. Han døde i sin
Svigersøn Friedrich Christoph Perthes’ Hjem.
I vore Dage anerkendes C. som Folkeskribent
ved sine Værkers jævne og hjertelige Karakter.
Hans fordringsløse Natur afspejler sig i alt,
hvad han skrev; han ejer den store Naivitet,
som kommer fra og gaar til Hjertet. Saadanne
Sange som Rheinweinlied: »Bekräntzt mit Laub«,
»Wenn jemand eine Reise thut«, »Der Riese
Goliath« har bevaret C.’s Navn mod
Forglemmelse, Han besørgede selv en samlet Udg. af
sine Værker: »Asmus omnia sua secum portans
oder sämtliche Werke des Wandsbecker Boten«,
der udkom i 8 Bd 1790-1812 og til vore Dage
har opnaaet 8 Opl. Paa Dansk har Richard
Petersen skrevet hans Biografi (Kbhvn 1884).
C. B-s.
Claudius Claussøn Swart, paa Latin
Claudius Clavus ell. Nicolaus Niger, dansk
middelalderlig Geograf, f. i Landsbyen Sallinge
paa Fyn, rimeligvis 14. Septbr 1388. Om hans
Levned vides intet med Sikkerhed. Han maa i
Udlandet (vistnok i Italien) have studeret den
1409 til Latin oversatte Ptolemæiske Geografi
samt de ital. Portulaner; thi hans Kort og
Kortbeskrivelse over Norden er forfattet som et
Supplement til Ptolemæus og laaner tillige fra
nyere, ital. Kort. Dette hans Arbejde maa være
blevet til mellem 1413 og 1427. Det kendes kun
gennem en Kopi, som Kardinal Guillaume
Filastre 1427 lod føje til sin Afskrift af Ptolemæus’
Geografi, men har i sin Tid spillet en stor Rolle
og været Grundlaget for alle Kort over Norden
indtil Schoner (1532) og Olaus Magnus (1539).
Fra C. stammer Forestillingen om Grønland
som en mod S. tilspidset Halvø, der i NØ. over
Nordishavet hang sammen med Nordasien. Som
Stedbetegnelse paa den grønlandske Kyst
benyttede C. imidlertid ikke egl. Navne, men
Ordene i et dansk Folkevisevers, hvad der i
Tidens Løb har foranlediget stor Forvirring og
mange Misforstaaelser, indtil Sagens rette
Sammenhæng i vor Tid opklaredes af to danske
Forskere A. A. Bjørnbo og Carl S. Petersen.
(Litt: A. A. Bjørnbo og Carl S.
Petersen, »Fyenboen C. C. S.« [Vid. Selsk.’s Skr,
hist.-filos. Klasse VI, 2, Kbhvn 1904]; A. A.
Bjørnbo, Cartographia Groenlandica [Medd.
om Grønland, Bd XLVIII, Kbhvn 1912]).
H. P. S.
Clauren, H., se Heun, K. G. S.
Claus, Adolf, tysk Kemiker, f. 6. Juni 1840,
d. 4. Maj 1900 i Freiburg., var fra 1866 Docent
og Prof. srnst. Udover hans Undersøgelser over
Platinmetallerne ligger hans Arbejder næsten
udelukkende paa den organiske Kemis Omraade;
han har udført Eksperimentalundersøgelser over
Benzolets og Chinolinets Afledninger, Alkaloider
o. s. v. Som Teoretiker har han behandlet
mange af de vekslende Tiders vigtige
Spørgsmaal, tidt ejendommeligt, altid klart, ofte stærkt
polemisk. Hans Originalitet viste sig allerede i
hans første, lidet kendte, Arbejde i den Retning:
»Theoretische Betrachtungen und deren
Anwendung zur Systematik der organischen Chemie«
(Freiburg 1866), hvori han opstiller sin
Benzolformel, den saakaldte Diagonalformel.
R. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
