Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 53 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausewitz, Carl, preussisk Generalmajor og Militærforfatter (1780-1831) - Claushavn, Handelssted paa Grønlands Vestkyst - Clausholm (Klaxholm), Hovedgaard i Galten Herred SØ. f. Randers - Clausllia-Slægten (Foldsnegle) - Clausius, Rudolph Julius Emanuel tysk Fysiker (1822-88)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Prinsen, som han fulgte til Nancy. Efter
Fangenskabet ansattes han som Major i Generalstaben
og var i Krigsministeriet Scharnhorst’s
virksomme Medarbejder. 1810-12 var han desuden
Lærer for Kronprinsen i
Krigsvidenskaberne. Da Preussen 1812
stillede et Hjælpekorps for
Franskmændene, tog han Afsked og
traadte i russ. Tjeneste.
Under Felttoget 1813 var han
Generalstabschef i Wallmoden’s
Korps og skrev under
Vaabenstilstanden paa Opfordring af
Gneisenau »Der Feldzug von 1813 bis zum
Waffenstilstande« (anon., Leipzig 1813), der vakte en
ikke ringe Opsigt. Først efter Fredslutningen
1814 samtykkede Kongen af Preussen i igen at
ansætte ham i den preussiske Hær. 1815 var
han Generalstabschef under Thielmann, i
hvilken Stilling han forblev indtil 1818, da han
udnævntes til Generalmajor og ansattes som
Direktør for Krigsskolen; i denne Stilling har
han udarbejdet Hovedparten af sine
krigsvidenskabelige Værker. 1830 udnævntes han til
Inspektør for 2. Artilleriinspektion i Breslau og
var 1831 Generalstabschef hos Gneisenau i den
Hær, der opstilledes paa den polske Grænse
i Anledning af Opstanden. Kort efter sin
Tilbagekomst til Breslau døde han af Kolera. C.
skylder sine milit. Skr en stor Del af sin
Berømmelse. Hans Enke udgav med Bistand af
Grev Gröben o. a. Venner hans Skr under
Titlen »Hinterlassene Werke über Krieg und
Kriegführung« (Berlin 1832-37). Af disse Skr,
der har haft en bet. Indflydelse paa det tyske
Officerskorps, skal særlig fremhæves »Vom
Kriege«, »Der Feldzug von 1796 in Italien«, »Der
Feldzug von 1815«, »Nachrichten über Preussen
in seiner grossen Katastrophe«. C. var i
Besiddelse af en glimrende Fremstillingsevne og
udmærkede sig i særlig Grad ved sin kritiske
Behandling af Krigshistorien. (Litt.: v.
Caemmerer, »C.« [Berlin 1905]).
B. P. B.

C. Clausewitz.

Claushavn, Handelssted paa Grønlands
Vestkyst, ligger 6 km S. f. Mundingen af Jacobshavns
Isfjord, 69° 5’ n. Br. og 51° 1’ v. L. f. Grw.
Hører ind under Kolonien Christianshaab; det
betydeligste af Koloniens Handel indsamles her.
Oprettet som Missionsplads 1752 af Missionær
Bloch; Peder Egede og Hans Egede Saabye har
senere virket som Missionærer her. Stedets
grønlandske Navn er Ilimanak.
G. F. H.

Clausholm (Klaxholm), Hovedgaard i
Galten Herred SØ. f. Randers, nævnes allerede
i Begyndelsen af 14. Aarh. Lage Ovesen til C.
var en af Lederne af den jyske Opstand mod
Valdemar Atterdag, Hele 15. Aarh. ejedes C.
af Familien Brock. Den sidste Indehaver,
Pernille Brock’s Datter, Margrethe Bydelsbach, bragte
ved Ægteskab Gaarden til Rigets Hofmester,
Mogens Gjø til Krenkerup, som opførte en ny
Hovedbygning paa C. Slægten Gjø ejede C.
igennem 16. Aarh. Derefter gik den over til
Brahe’rne og kom 1649 ved Giftermaal i Hænderne
paa Oberst Hans Friis. Denne skal i
Svenskekrigen 1658 med stor Tapperhed have forsvaret
Mogens Gjø’s faste Hovedbygning, som han lod
fuldstændig befæste, mod Svenskerne og
oprettede paa egen Bekostning et Rytterregiment
paa 800 Mand. Da hans eneste Datter døde
kort efter hans Hustru (1678), maatte Friis, der
havde boet paa C. over 30 Aar, dele Gaarden
med sin Datters efterlevende Mand, Brigadeer
Johan Rantzau. Denne solgte snart sin Part til
Grev Conrad Reventlov (den senere Storkansler),
som efter - ved Hans Friis’ Død 1697 - at
være blevet Eneejer af Gaarden lod den
ombygge og modernisere. Frederik IV, som i
Reventlov’s levende Live havde besøgt C. fl. Gange,
indfandt sig efter hans Død ubuden og bortførte
derfra 26. Juni 1712 hans 19-aarige Datter, Anne
Sofie, der kort i Forvejen havde gjort dybt
Indtryk paa ham. Samme Aften viedes hun paa
Skanderborg Slot til Kongen (venstre Haand).
1718 købte Frederik IV C. af hendes Moder og
foretog 1722-23 forsk. Udvidelser og
Tilbygninger, saa C. mere kom til at ligne et kgl. Slot
end en Adelsgaard. I Stalde og Ladebygninger
indrettedes der Kaserner til 3 Rytterregimenter.
Straks efter Frederik IV’s Død 1730 forvistes
Anna Sofie til C. og boede her til sin Død 7. Jan.
1743. C. kom nu i forskellige Hænder. 1743 til
Justitsraad Chr. v. d. Maase, 1757 til
Gehejmeraad Hvitfeldt og 1803 til dennes Svigersøn, v.
Schilden, der antog Navnet v. Schilden-Hvitfeldt.
Han oprettede 4. Aug. 1810 af sine jyske og
holstenske Godser to Fideikommisser; det ene -
det Schilden-jyske - bestaar af C., Schildenseje
og Sofie Amaliegaard og er endnu i Slægtens
Eje (Berner-Schilden-Holsten).
B. L.

Clausilia-Slægten (Foldsnegle)
omfatter et betydeligt Antal, mest smaa, Landsnegle
med meget slank, svagt spoleformet Skal, hvis
Munding er indsnævret ved fremstaaende
Kalklister. Naar Dyret er trukket helt ind i Skallen,
lukkes Mundingen ved en til Skallens Akse
med en elastisk Stilk fasthæftet Kalkplade, som
ikke har nogen direkte Forbindelse med Dyrets
Bløddele. Flere Arter i Danmark.
(H. J. P.). C. M. S.

Clausius, Rudolph Julius Emanuel
tysk Fysiker, f. 2. Jan. 1822 i Köslin i Pommern,
d. 24. Aug. 1888 i Bonn. C. studerede fra 1840
i Berlin, hvor han blev Lærer ved
Artilleriskolen. 1855 kom han som Lærer til
»Polytechnikum« i Zürich, hvor han to Aar efter tillige blev
ordiniær Prof. ved Univ. 1867 blev han Prof. i
Würzburg og 1869 i Bonn. Hans videnskabelige
Virksomhed samlede sig især om den mekaniske
Varmeteori, hvor han kom til at indtage en
Førerstilling. Carnot’s Princip i sin ældre Form
var i 1840’erne almindelig antaget af Fysikerne;
visse Beregninger, især over den Sænkning,
som Vands Frysepunkt lider ved Tryk, var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>