- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
58

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clavus hystericus - Clay, Cassius Marcellus, nordamer. Politiker (1810-1903) - Clay, Henry, nordamer. Statsmand (1777-1852) - Clay Centre, Glaycenter, By i U. S. A., Stat Kansas - Clay Cross, By i Derbyshire (England) - Clay Iron-stone, d. s. s. Lerjernsten, se Jernmalme - Clays, Paul Jean, belg. Marinemaler (1819-1900)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Clavus hystericus, en Fornemmelse af
Stikken i Issen (som om der sad et Søm), der
undertiden findes hos Hysterikere.
K. H. K.

Clay [k£ei], Cassius Marcellus,
nordamer. Politiker (1810-1903), Slægtning af
nedennævnte H. C., blev 1832 Sagfører i sin Hjemstat
Kentucky og 1835-41 Medlem af dens lovgivende
Forsamling, hvor han fremsatte Forslag til
gradvis Afskaffelse af Slaveriet. 1845 grundlagde
han i Lexington et Blad for at virke i samme
Retning, men fik endnu s. A. sit Trykkeri
ødelagt af Pøbelen og maatte flytte over til
Cincinnati (Ohio). 1846-47 førte han som Kaptajn et
Kompagni af Frivillige i Krigen mod Meksiko
og blev Krigsfange. Efter sin Hjemkomst
fortsatte han sin Kamp mod Slaveriet, opgav 1850
sit gamle Parti (Whig’erne) og sluttede sig
1856 til det nydannede, Republikanerne. 1861
blev han Sendemand i Petrograd, vendte 1862
tilbage for at føre en Brigade i Borgerkrigen,
men drog 1863 igen til Petrograd, hvor han
forblev indtil 1869 og medvirkede til
Nordamerikas Køb af Alaska 1867. Han støttede 1872 H.
Greeley’s Valg til Præsident imod Grant og 1876
og ligeledes 1880 de demokratiske Kandidater
til Posten. Han skrev selv The life, memoirs,
writings and speeches of C. C.
(2 Bd, 1886).
E. E.

Clay [k£ei], Henry, nordamer. Statsmand,
f. 22. Apr. 1777, d. 24. Juni 1852. Han var født
i Virginia, men kom som Barn til Kentucky og
blev 1798 Sagfører i Lexington. 1803 valgtes
han til Statens lovgivende Forsamling, samt
paa ny 1807, og var 1808-09 dens Formand, ligesom
han 1806 og igen 1809 af den for en kort Tid
beskikkedes til Unionssenator. 1811
valgtes han til Repræsentanthuset og
genvalgtes indtil 1820, da han
selv trak sig tilbage, og paa
ny 1823; han var i Reglen Husets Formand,
men tog samtidig virksom Del i
Forhandlingerne. Han var ivrig for Krigen mod England
1812 i Haab om at kunne vinde Kanada for
Unionen og blev 1814 en af Fredsunderhandlerne. 1818
tog han Ordet for at godkende La
Plata-Staternes Uafhængighed og var, senere Lovpriser af
Grækernes Frihedskamp. Indadtil holdt han
fast ved Nationalbanken og ved Toldbeskyttelsen
for at fremme Udviklingen af indenlandsk
Industri; allerede 1809 havde han opfordret til
kun at bruge nordamerikanske Varer. Han
var vel ikke Ophavsmand til
Missouri-Komipromisset 1820, men virksom for dets Gennemførelse
og vandt derfor Navn af »Fredsstifteren«. 1824
var han en af Kandidaterne til Præsidentposten,
men da han ikke selv kunde opnaa Valg,
støttede han Adams’ Valg imod Jackson og blev
derefter selv Statssekretær 1825-29; han
ønskede at fremkalde en pan-amer. Kongres 1826
og at købe Texas af Meksiko. 1830 grundlagde
han Whigpartiet for at kæmpe mod Jackson og
blev 1831 Unionssenator (indtil 1842); han var
1832 Partiets Kandidat ved Præsidentvalget,
men ikke heldigere end 4 Aar tidligere. Som
Senator foreslog han den Toldtarif, der vakte
Sydstaternes Forbitrelse og fremkaldte Syd
Carolinas Trusel om en Udtrædelse af Unionen,
og han maatte selv 1833 gennemføre Lovens
Ændring, saaledes at Beskyttelsen gradvis
nedsattes i en Række Aar; hans Ry som Fredsstifter
fæstnedes derved. Skønt han personlig var
Modstander af Slaveriet som skadeligt for Landets
Udvikling - allerede 1799 havde han udtalt sig
derimod - vilde han dog ikke medvirke til
dets Indskrænkning for ikke at sætte Unionens
Fred i Fare, og han dadlede 1839 ligefrem
Abolitionisternes Færd. Han var en
haardnakket Modstander af Jackson’s Bankpolitik og
søgte 1841 forgæves at faa grundlagt en ny
Nationalbank. Efter dette Nederlag opgav han
1842 sit Sæde i Senatet. 1844 var han for tredie
Gang Kandidat til Præsidentposten, men faldt
igennem til Dels p. Gr. a. Abolitionisternes
Holdning. Han misbilligede Texas’ Tilknytning og
senere den store Landvinding, som Krigen mod
Meksiko skaffede Unionen. Han lod sig derfor
1848 vælge paa ny til Senatet og var en af
Hovedmændene for Kompromisset 1850, som vel for
en Tid bilagde Striden mellem Norden og
Syden, men ikke fjernede Modsætningerne og
derfor kun holdt i 10 Aar. Dette blev hans sidste
politiske Daad. C. var ingen virkelig Statsmand
med store og selvstændige Tanker, som
fastholdtes indtil deres endelige Sejr, men en klog
Politiker, der forstod at løse vanskelige Knuder og
at finde Udveje under opstaaende Stridigheder.
Hovedformaalet for al hans Færd var at holde
Unionen sammen, og for dets Skyld veg han
ikke tilbage for gentagne Svingninger, der
paadrog ham Dadel af Mænd, der holdt fast ved de
store Grundsætninger, og medvirkede til, at han
aldrig naaede Maalet for sine personlige Ønsker,
Stillingen som Unionens Præsident. (Litt.: C.
Colton
, Works of H. C. [6 Bd, 1857-62, ny
Udg. 1898] indeholder foruden en
Levnedsskildring Udvalg af hans Taler og Breve; K.
Schurz
, H. C. [2 Bd, 1887]).
E. E.

illustration placeholder

H. Clay.


Clay Centre [’k£ei-’sentə], Claycenter,
By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 130 km VNV.
f. Topeka ved Republican River. (1910) 3438
Indb. C. er Jernbaneknudepunkt.
H. P. S.

Clay Cross [’k£ei-’krås], By i Derbyshire
(England), 8 km S. f. Chesterfield, ved
Midland-Jernbanen, har Kulgruber og Jernværker og
(1911) 8365 Indb.
G. Ht.

Clay Iron-stone [’k£ei-’a^iən-stoun], d. s. s.
Lerjernsten, se Jernmalme.

Clays [klæ], Paul Jean, belg.
Marinemaler, f. 27. Novbr 1819 i Brügge, d. 9. Febr 1900
i Bryssel. Han er Elev af Gudin. Hans smukke
Søstykker, hyppig med belg. Motiver (Ostende,
Scheldes Bredder etc.), har vundet megen
Paaskønnelse i hans Fædreland og fundet Vej til
mange offentlige Mus. i Europa (i Belgien,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free