- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
64

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clemens, 17 Paver af dette Navn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hermed begyndte den store Pavesøndring. Døde
1394 i Avignon, berygtet som en grov
Pengepuger.

9) C. (VIII), Modpave 1424-29. Gil Muñoz,
Kannik i Barcelona, blev efter Benedikt XIII’s
Død 1424 valgt til Pave af 3 Kardinaler. Han
trak sig tilbage 1429.

10) C. VII (1523-34) hed Giulio de’
Medici
, f. 1477 som uægte Søn af den Aaret
efter myrdede Giuliano de’ Medici, d. 25.
September 1534. Hans Slægtning, Pave Leo X,
gjorde ham til Ærkebiskop i Firenze,
Kardinal og Romerkirkens Vicekansler og brugte
hans politiske Talent og Arbejdsdygtighed
det mest mulige. Ogsaa under Hadrian VI
havde han stor Indflydelse. 19. Novbr 1523
valgtes han til Pave af Kejser Karl V’s Parti i
Kardinalkollegiet, og han fortsatte som Pave den
Politik, han havde fulgt som Kardinal:
Begunstigelse af den sp. Indflydelse i Italien. Da den
efterhaanden truede med at blive overvældende,
sluttede han efter Freden i Madrid 1526 den
hellige Ligue med Milano, Firenze, Venedig og
Frankrig. Karl V lod sine Tropper rykke ind
i Italien under Ledelse af Georg Frundsberg,
der vilde til Rom for at hænge Paven, og 6.
Maj 1527 trængte de tyskspanske Tropper med
Karl af Bourbon i Spidsen over Roms Mure. C.
indesluttedes i Engelsborg og maatte se paa,
at Rom hærgedes som aldrig før. Efter 6
Maaneders Indespærring flygtede han forklædt bort.
29. Juni 1529 sluttede han Fred med Kejser
Karl i Barcelona paa de Vilkaar, at han
godkendte Kejserens Magt i Italien og nægtede at
hæve den eng. Konge Henrik VIII’s Ægteskab
med Katarina, medens Karl lovede at
genoprette Medicæernes Magt i Firenze og udrydde
Kætteriet i Tyskland. Febr Aaret efter kronede
han Karl til Kejser i Bologna. 1533 sluttede han
imidlertid atter Forbund med den fr. Konge
Frants, hvilket besegledes ved hans Nieces,
Katarina af Medici’s, Ægteskab med Frants’
næstældste Søn. I hans Dødsaar rev England sig løs
fra Rom, og næsten alle germanske Folk var
vundne for Reformationen, som strakte sine
Fangarme langt ind i de romanske Lande. C.
var en alvorlig og virksom Mand, men nervøs
og ude af Stand til at magte de store Opgaver,
som laa for ham. Han besad et vist Skarpsind,
men han brugte det hovedsagelig i den
medicæiske Huspolitiks Tjeneste; han var aandrig
og kunde tale med om de forskelligste Ting,
men det, som det netop kom an paa, forstod
han ikke, saa han blev ulykkelig paa alle sine
Veje. (Litt: Fraiken, Nonçiatures de C.
VII
[Paris 1906]; Samme, Mélanges de l’école
française de Rom
[1906]; L. Pastor,
»Geschichte der Päpste«, IV [Freiburg 1907]).

11) C. VIII (1592-1605). Kardinal
Ippolito Aldobrandini, f. 1536 i Fano af
florentinsk Familie, gik 20. Jan. 1592 som Pave
ud af et meget stridigt Konklave. Han udvidede
Kirkestaten med Ferrara og søgte at gøre
Republikken Venedig afhængig af Pavestolen. Til
Jesuiterordenen kom han i et spændt Forhold,
fordi han hævede Bandet over Henrik IV af
Frankrig, nægtede at kanonisere Ignatius
Loyola og i dogmatisk Henseende sluttede sig til
Dominikanerne. Han beskyttede Videnskaben,
gjorde Baronius og Bellarmin til Kardinaler, lod
Missale Romanum samt Pontificale Romanum
revidere (1595). Han var opfyldt af sit
Embedes store Bet, var en arbejdsom og dygtig
Mand af rene Sæder. Død 3. Marts 1605.

12) C. IX (1667-69). Giulio
Rospigliose
, f. 1600 i Pistoja, d. 9. Decbr 1669, var
Nuntius i Spanien, Kardinal og Statssekretær
og blev Pave 20. Juni 1667. Han understøttede
Venedig i dets Kamp mod Tyrkerne, mod hvilke
han haabede at kunne opbyde baade Frankrigs
og Spaniens Krigsmagt. Den jansenistiske Strid
bragte han til en foreløbig Hvile ved den
saakaldte klementinske Fred 1668.

13) C. X (1670-76). Kardinal Emilio
Altieri
, f. 1590 af en rom. Patricierfamilie, blev,
sandsynligvis fordi han var saa gl (80 Aar),
Pave 29. Apr. 1670. Kardinal Paluzzi (Altieri)
regerede for ham. Død 22. Juli 1676.

14) C. XI (1700-21). Giovanni
Francesco Albani
, f. 22. Juli 1640 i Pesaro, var
under Innocens XI Sekretær for de hemmelige
Breve, blev 1690 Kardinaldiakon og 23. Novbr
1700 Pave. Han siges kun at have modtaget
Valget paa Betingelse af, at Ludvig XIV syntes
om det. Han godkendte Ludvig XIV’s
Sønnesøn Filip som Konge i Spanien, men tvunget
af Kejser Leopold godkendte han Ærkehertug
Karl’s Rettigheder til Neapel (1709). Han laa i
Strid med Victor Amadeus af Savojen, der
efter Freden i Utrecht uden Pavens Samtykke
var blevet Siciliens Konge, om Kirkens Domsret
paa Sicilien; Striden standsede først, da Victor
Amadeus 1720 bortbyttede Sicilien for Sardinien.
C. kunde ikke forsone sig med de stedfindende
politiske Omvæltninger; han gjorde Indsigelse
mod, at Kurfyrsten af Brandenburg tog
Kongetitel, og modtog Jakob II af Englands Søn i
Rom med kgl. Æresbevisninger. I den
jansenistiske Strid stadfæstede han i Bullen Vineam
domini Sabaoth
(1705) Fordømmelsesdommen
over 5 Sætninger af Jansen, ved Bulle af 27.
Marts 1708 ophævede han Port-Royal,
»Hæresiernes Rede«, og i Bullen Unigenitus (1713)
fordømte han 101 Sætninger hos Pater Quesnel.
I Bullen Ex illa die (1715) fordømte han
Missionærernes, især Jesuitternes, Lempelse efter
Hedenskabet i Kina. C. havde megen Interesse
for Videnskab og Kunst. Han øgede det
vatikanske Bibliotek med en stor Mængde
orientalske Haandskrifter, og i Bologna oprettede han
et Kunstakademi. Han skal være den første,
der har fattet Tanken om Cellefængsler, og med
egen Haand skrev han et Reglement for et
Forbedringshus. Død 19. Marts 1721. C.’s Buller,
Taler og Breve er udgivne i 2 Bd af Kardinal
Albani (Rom og Frankfurt 1729). (Litt.:
Lafiteau, Vie de Clément XI [Padua 1752];
Reboulet, Histoire de Clément XI [Avignon
1752]).

15) C. XII (1730-40). Lorenzo Corsini,
f. 1652 i Firenze, var Ærkebiskop af Nicomedia
in partibus, pavelig Skatmester og Kardinal og
blev Pave 12. Juli 1730. Han lod opføre
prægtige Bygninger, fremmede Handelen ved at
nedsætte Afgifterne og udstedte Love til den
offentlige Sædeligheds og Sikkerheds Fremme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:20 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free