- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
66

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clemens, Gustaf Adolf, dansk Maler og Raderer, f. 1870 - Clemens, Johan Frederik, dansk Kobberstikker (1749-1831)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den dygtige Kunstner hørt til de jævnlige
Udstillere; mellem hans betydeligste Værker kan
nævnes »Portræt af min Søster« (1894, Mus. i
Randers), »En Operation paa Landbohøjskolens
Klinik« (1901, Landbohøjskolens Kontor),
»Bittebysmeden og hans Kone« (1903), »Laksefiskere
paa Stranden ved Tannishus« (1910).
Raderekunst har han studeret paa Locher’s Skole; af
hans Blade hører Portrætterne af Holger
Drachmann og Julius Lange samt nogle
Hundeportrætter til de bedst kendte.
S. M.

Clemens, Johan Frederik, dansk
Kobberstikker, f. i Golnau ved Stettin 29. Novbr
1749, d. i Kbhvn 5. Novbr 1831. Som lille Dreng
flyttede han til Kbhvn med sine Forældre,
besøgte allerede fra sit 11. Aar
Kunstakademiet, hvis Sølvmedaille
han vandt omtr. 5 Aar senere; af
Akademiet modtog han en
klækkelig Understøttelse. Samtidig
gik han i Malerlære, blev
Svend og arbejdede derpaa
som Dekorationsmaler
under Mandelberg, hos hvem han
sluttede sig nær til fl. af dennes andre
Medhjælpere, bl. a. Abildgaard. Sin første
Vejledning i Kobberstikkunsten fik han af J. M.
Preisler; mest uddannede han sig dog paa egen
Haand, vakte Wiedewelts Interesse og stak 1772
dennes Illustrationer til den af »Et Selskab«
besørgede Kvartudg. af »Peder Paars«; det var
upaaklageligt Arbejde, men staar dog i alle
Henseender saa langt tilbage for hans næste,
Portrættet af Peder Als efter Mandelberg, at
man har vanskeligt ved at forstaa, at der ligger
mindre end 2 Aar imellem. Dette anselige Blad
har sikkert vakt Opmærksomhed:; i alt Fald
kunde der kort efter, at det var udkommet,
ved Sammenskud fra fl. Sider tilvejebringes et
Stipendium for ham paa 300 Daler (d. e. omtr.
900 Kr), for at han kunde studere i Udlandet.
Aug. 1773 rejste han da til Paris og blev
Lærling af Wille. Her udførte han en Del
udmærkede Stik, mest Portrætter, og vandt saa stor
Anseelse, at han modtog Opfordring til at
indtræde som Medlem af det fr. Kunstakademi;
men da det danske Akademi truede med, hvis
han gik ind herpaa, at afbryde Forbindelsen
med ham,, foretrak han at rejse hjem. Han
lagde Vejen ad Genève, vistnok for at stikke
Bonnet’s Portræt efter Juel’s Maleri og fuldførte
der 1778 et Mesterværk, der førte hans Ry vidt
ud i Europas Lande. Inden Aarets Udgang var
han i Kbhvn, hvor han allerede da var blevet
udnævnt til kgl. Hofkobberstikker med 400 Daler
i fast Aarsløn; s. A. blev han agreeret ved
Akademiet, men Medlem blev han først 1786
paa Stikkene efter Juel’s Portrætter af
Kronprins Frederik og Prinsesse Louise Augusta.
Disse Blade hører til hans allerfortrinligste;
foruden at være uovertræffelige i Reproduktionen af
den Juelske Karakter- og Formopfattelse
gengiver de med sjældent Mesterskab Kunstnerens
Stil og maleriske Behandling. Derpaa fulgte
Gengivelserne af Abildgaard’s »Sokrates«
(Glyptoteket) og »Ossian«, om hvilke det samme
gælder; saa meget des større Interesse frembyder
sidstnævnte Værk, som Originalen kun
foreligger i Form af en bredt henkastet Skitse
(Kunstmuseet), hvis Penselføring
Kobberstikkeren med glimrende Virtuositet har behandlet
helt frit. Senere stak C. efter Abildgaard og
Juel Illustrationerne til Baggesen’s Oversættelse
af »Niels Klim«. 1788 fik han en Kaldelse
til Berlin, hvor han skulde udføre et
Kobberstik efter Tegning af den eng. Maler
Cunningham, »Frederik den Andens Revue«; paa dette
store Blad arbejdede han 1788-92 og vandt
fortjent Paaskønnelse derfor. Fra Berlin drog
han 1792 til London, hvor han udførte sit Livs
pragtfuldeste og berømteste Værk, »General
Montgomery’s Død« efter Trumbull; han fik
det efter Tidsforholdene og særligt i
Sammenligning med de Honorarer, han var vant til,
meget høje Beløb af 1000 £ samt et Æreshonorar
paa 50 £. Baade i Berlin og i London tilbød
man ham anselige og fordelagtige Stillinger,
men han længtes hjem, og 1795 drog han igen
til Kbhvn med sin anden Hustru, en eng. Dame,
Ann Rees, som han havde ægtet, efter at hans
første var død. I Danmark steg hans Løn i Løbet af
et Par Aars Tid til 800 Daler Kurant og
Fribolig, men Betalingen for hans Arbejder var
gennemgaaende ringe, og da hans
Produktionskraft tilmed ret hurtigt tog af i Sammenhæng
med, at Synet svækkedes, var hans Indtægter
ingenlunde glimrende. Det bedst kendte Arbejde
af ham fra Tiden efter Hjemkomsten er det
meget store »Bataillen 2. Apr. 1801 paa Kbhvn’s
Rhed« efter Lorentsen; det er ret
haandværksmæssigt og tørt, men dog altid bedre end det
graat i graat malede Originalbillede, der
hænger paa Kronborg; større Kunstværd har hans
efter Eckersberg stukne Portræt af Thorvaldsen.
Som en stor Krænkelse følte han det med fuld
Føje, da 1810 den ret ubetydelige Georg Haas
blev foretrukket for ham til Prof. ved
Modelskolen. 1813 blev C. udnævnt til Prof. i
Kobberstikkunst og afløste 2 Aar senere Haas ved
Modelskolen. Hans sidste Arbejde er dateret
1827. - C.’s første Hustru hed Marie
Jeanne
(her sædvanlig kaldt Johanne)
Crévoisier, f. i Paris 16. Novbr 1755, gift 1781, d. i
Kbhvn 1791. Hun havde allerede en Del
Tegnefærdighed, da hendes Mand lærte hende at stikke
i Kobber, og hun har vistnok hjulpet ham med
nogle af hans Arbejder. Paa egen Haand
udførte hun 14 Blade, der gennemgaaende ikke
er uden Fortjeneste; højst staar hendes
Portræt af Skuespiller Schwarz. 1782 blev hun
opfordret til at indsende Medlemsarbejde til
Akademiet, men gjorde det aldrig. - Efter sin
anden Hustrus Død (1824) sank C. baade aandeligt
og legemligt sammen.
S. M.

illustration placeholder

J. F. Clemens.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:02:54 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free