- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
72

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clermont-Ferrand, By i Mellemfrankrig, Hovedstad i Landskabet Auvergne og Dept Puy-de-Dôme - Clermont-Ganneau, V., se Ganneau, C. C.-. - Clermont-Tonnerre, Aimé Marie Gaspard, Markis, og siden 1842 Hertug af (1779-1865) - Clermont-Tonnerre, Stanislas, Greve af, fr. Politiker (1757-92) - Clerus, se Blødbiller - Clésinger, Jean Baptiste Auguste, fr. Billedhugger, (1814-1883) - Clesse, Antoine, belg. Folkedigter (1816-89) - Clethra L., Planteslægt, der oftest henføres til Lyng-Fam. ell. opstilles som en egen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og et meteorol. Observatorium samt to lærde
Selskaber. Industrien er ret mangeartet, men
omfatter især Fabrikation af Konfekt,
Frugt-Konserves, Semoule-Gryn, Kemikalier og
Gummivarer. Der er en betydelig Handel med Korn
og andre Landbrugsprodukter. I Nærheden
findes fl. Mineralkilder; N. f. Byen ligger saaledes
en jern- og kalkholdig Kilde, St.-Alyre, hvis
Kalkaflejringer har dannet en 10 m lang Bro
over Floden Tirtaine. - C. skal være det gl.
Augustonemetum og har Levninger fra
Romertiden. Det nuv. Navn skal stamme fra Borgen
Clarus mons og anvendtes først om Byen i 9.
Aarh. Paa Kejserdømmets Tid var det en
blomstrende By; men under Folkevandringen og de
flg. Aarh. led den meget og plyndredes
afvekslende af Vandaler, Vestgoter, Franker,
Normanner (864) og Maurerne; ogsaa under
Hundredaarskrigen fik den Krigens Rædsler at føle.
Allerede i 3. Aarh. blev C. Bispesæde. Af de 7
Koncilier, der er holdte i C., er det mest bekendte
Konciliet Novbr 1095, da Urban II prædikede
det første Korstog; den ovenn. Kirke, Notre
Dame du Port, var Samlingsstedet, og endnu
viser man ved Kirken den gl. ager publicus,
hvor Mødet holdtes. Da Auvergne blev
inddragen under Filip August, blev C. Biskoppens
Ejendom; under Katharina af Medici kom C.
ind under Kronen. I C. er Gregor af Tours
født.
G. Ht.

Clermont-Ganneau [klær’må’ga’no], C., se
Ganneau, C. C.-.

Clermont-Tonnerre [klær’må-tå’næ.r],
Aimé Marie Gaspard, Markis, og siden
1842 Hertug af (1779-1865), gjorde som
Løjtnant Tjeneste 1805 i Italien og 1806 i Tyskland,
blev 1808 Kaptajn og var Adjutant hos Kong
Josef Bonaparte i Spanien indtil 1814. Han
sluttede sig derefter straks med Iver til
Bourbonerne og blev Oberst i Hestgarden; fik 1815 Sæde
i Pairskamret, hvor han stemte for Marskal
Ney’s Henrettelse, og blev Decbr 1821
Marineminister under Villèle og Aug. 1824
Krigsminister indtil Slutn. af 1827. Efter Julirevolutionen
1830 opgav han sit Sæde i Pairskamret, da han
ikke vilde aflægge Ed til den ny Konge.
E. E.

Clermont-Tonnerre [klær’må-tå’næ.r],
Stanislas, Greve af, fr. Politiker (1757-92).
C. var ved Revolutionens Udbrud Oberst; 1789
kom han ind i Generalstænderne som en af
Adelens Deputerede; her viste han sig straks som
Frisindet, stemte for Sammenslutningen af de
tre Stænder og tog i Nationalforsamlingen Sæde
bl. de Konstitutionelle. 4. Aug. 1789 stemte han
for Afskaffelsen af alle Privilegier, og han
bidrog til, at der blev givet Protestanter, Jøder og
Skuespillere borgerlige Rettigheder; men under
Revolutionens videre Udvikling blev hans Stade
moderat, og han kæmpede for de to Kamre og
for alle den konstitutionelle Krones
Prærogativer. For at modarbejde Radikalismen oprettede
han, Malouet o. a. Club des impartiaux, der
senere kaldtes Societé des Amis de la Constitution
monarchique
, og hvortil et Blad var knyttet.
Marts 1791 blev den imidlertid ved Pøbeloptøjer
tvunget til at lukke, og C. stod i Fare for at
blive myrdet af Pøbelen. Ved Tronens Fald 10.
Aug. 1792 blev hans Hus ødelagt, og han selv,
paa Foranstaltning af sin fordums Tjener,
massakreret midt paa Paris’ Gader. C. var en af
den lovgivende Forsamlings ypperste Talere og
en modig, selvbehersket Personlighed.
(F. J. M.). P. L. M.

Clerus, se Blødbiller.

Clésinger [klezæ’зe], Jean Baptiste
Auguste
, fr. Billedhugger, f. 1814 i Besançon,
d. 1883 i Paris. Han lærte først Kunst under
sin Fader, Billedhuggeren G. Ph. C., og blev
derpaa Thorvaldsen’s Elev i Rom; det var dog
17. og 18. Aarh.’s fr. Billedhuggerkunst med
dens elegante og drevne Behandling af
Marmoret, der blev hans nærmeste Forbillede, og han
udfoldede snart stor Virtuositet og meget
Pikanteri i Fremstillingen af graciøse nøgne
Kvindeskønheder. Hans første Arbejder paa
Salonen (1843 o. ff.) var nogle livfulde
Portrætbuster, et Felt, han ogsaa senere dyrkede med
stort Held. Arbejder som »Kvinde stukket af en
Slange« (1847), »Nereide« og »Bakkantinde«
(1848) anslog Hovedstrengene i hans Kunst; de
vandt meget Bifald og dannede Beg. til et helt
Galeri af Kvindefigurer: »Zingara«, »Sappho«
(to Fremstillinger, udstillet 1859), »Bakkantinde«
(1863), den polykrome »Kleopatra for Cæsar«
(1869), »Fryne for Areopagos«, »Danserinde med
Kastagnetter«, »Ariadne« etc. Til større
monumentale Arbejder strakte hans Kunst mindre
vel til; hans Statue af »Friheden« (1848),
»Fraternité« (1848), »Pietà« (1851), Marmorstatuen
»Tragedien« (1852 til Théâtre français, nu i
Odéon) manglede en alvorligere Stil og blev
ogsaa i Kunstnerens Levetid Genstand for stærk
Kritik; dette gjaldt dog især om hans, af ham
selv senere ødelagte Rytterstatue af Frants I
(1856). Til Théâtre français’ Foyer modelerede
han en Statue af sin Svigermoder, George Sand.
(Litt: Estignard, »C.« [Besançon 1900]).
A. Hk.

Clesse [klæs], Antoine, belg. Folkedigter
(1816-89). C., der var Vaabensmed i Mons,
debuterede allerede 1839 med et større Digt
»Godefroid de Bouillon« og udgav 1841 et Bd
Poésies diverses, men vandt navnlig Ry for en
lang Række patriotiske Sange og friske Viser.
Dog var han ingen egl. Arbejderdigter, thi hans
Liberalisme var af mild og borgerlig Karakter,
hvorfor ogsaa Regeringen flere Gange
paaskønnede ham, naar en republikansk Krise stod for
Døren. Hans Sange har et vist fyrigt Sving og
er skrevne paa smukt Fransk. Der udkom fl.
Samlinger Chansons (1845-48, 1866) og før hans
Død tillige Nouvelles Chansons (1888).
S. Ms.

Clethra L., Planteslægt, der oftest henføres
til Lyng-Fam. ell. opstilles som en egen dermed
meget nær beslægtet lille Fam. (Clethraceæ),
Buske ell. lave Træer med spredte, hele,
temmelig læderagtige og overvintrende Blade; dog
er de nordamer. Arter løvfældende. Blomsterne,
der sidder i en endestillet Klase ell. Top,
mangler Forblade; de er regelmæssige og har et dybt
femdelt og blivende Bæger, 5 fri og oftest hvide
Kronblade, 10 Støvdragere, der aabner sig med
Porer, og en trerummet Frugtknude med en
lang, i tre Ar delt Griffel; Frugten er en
treklappet Kapsel. C. alnifolia L. bliver noget over
1 m høj, den er nordamer. og dyrkes i danske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free