- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
75

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cleyn, Frants, (1590-1658) - Clichy, - 1) (C. la Garenne), By i det nordvestl. Frankrig, Dept Seine - 2) (C.-en-Launois eller -sous-Bois), Landsby i det nordvestlige Frankrig, Dept. Seine-et-Oise - 3) Navn paa det gamle Paris-Gældsfængsel i Rue de C., ophævet 1867 - cliens, se Klient - Cliffe Leslie, se Leslie, T. E. Cliffe - Cliff-houses, Cliff-dwellings, Cavate lodges, forhistoriske Klippeboliger fra Pueblo-Indianerne i Nordamerika - Clifford, engelsk Adelsslægt - Clifford, John, engelsk baptistisk Forkynder og Socialpolitiker, (1836- ) - Clifford, William Kingdon, eng. Matematiker og Filosof, (1845-1879) - Cliftonit, et Mineral, som er fundet i Meteorjern, har i det væsentlige Grafittens Egenskaber - Clinchant, Justin, fr. General, (1820-1881) - Clinch River, Flod i U. S. A., Staterne Virginia og Tennessee, udspringer i Virginia - Clingmannit, d. s. s. Margarit, se Sprødglimmer - Clinici (lat., af gr.) kaldtes i Oldkirken de, der (ved Bestænkning) var døbte paa Sygelejet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hoffet og Adelen og vandt Ry for sine
Tapetkartoner. Hans Raderinger, dels Landskaber,
dels Allegorier og Børnegrupper, er ret
maniererede, men vidner om ikke ringe Færdighed.
S. M.

Clichy, 1) (C. la Garenne) [kli’∫i-la-ga’ræn],
By i det nordvestl. Frankrig, Dept Seine, Arrond.
St.-Denis, NV. f. Paris ved Vestbanen og ved
højre Bred af Seine, er til Dels vokset sammen
med Paris og har (1911) 46676 Indb. C. har
store Vaskerier og Fabrikation af Kemikalier,
Stivelse, Glas, Konserves, Sæbe m. m. Byen
bestod allerede i 6. Aarh. (Clippiacum) og var
ofte Residens for merovingske Konger.

2) (C.-en-Launois [klisiãlonwa’] eller
-sous-Bois [klisisubwa]), Landsby i det
nordvestlige Frankrig, Dept. Seine-et-Oise,
Arrond. Pontoise, beliggende 11 km NØ. f. Paris
i Bondyskoven, har c. 700 Indb., et Slot og et
Valfartskapel. C. var et Punkt af Vigtighed
ved Paris’ Belejring 1870-71.

3) Navn paa det gamle Paris-Gældsfængsel i
Rue de C., ophævet 1867.
G. Ht.

cliens, se Klient.

Cliffe Leslie [’k£if-’£es£i], se Leslie, T.
E. Cliffe
.

Cliff-houses [’k£if-’ha^usiz], Cliff-dwellings,
Cavate lodges, forhistoriske Klippeboliger fra
Pueblo-Indianerne i Nordamerika. De findes
anlagte i Klippespalter og Cañon-Vægge i
Mesa-Omraadet, især ved Floddalene til øvre
Colorado, Rio Grande del Norte, Rio San Juan o. fl.
i Arizona og i Utah, stundom dannede ved ringe
Udvidelser af naturlige Hulrum, ikke sjælden
vel udarbejdede og udmurede, af betydeligt
Omfang og mange sammen. Det var mere
Tilflugtssteder i Ufredstider end Rum til stadigt
Ophold.
H. A. K.

Clifford [’k£ifəd], engelsk Adelsslægt, hvis
ældste Medlem nævnes i domesday-book under
Vilhelm Erobreren. Rosamunda C. blev
Henrik II’s Elskerinde efter hans Skilsmisse fra
Eleonora og er berømt i Sagnet, der fortalte, at
hun ligesom Tove blev kvalt i et Badekar; d.
1176 (jfr. Ernst v. d. Recke’s Bertran de Born).
Under Rose-Krigene hørte Familien C. til
Lancasters Parti; Lord Thomas C. faldt 1455,
Lord John C. 1461. George C. (1558-1605)
udmærkede sig under Kampen med Spanierne,
men ødelagde sin Formue ved vildt Liv.

Til en yngre Linie af Huset C. hørte
Thomas C. (1630-74). Han var Katolik, blev
Medlem af Underhuset 1660 og hørte efter
Clarendon’s Fald 1667 til Cabalministeriet
som Rigsskatmester. Han var Ven af Forbundet
med Frankrig og undertegnede Forbundet i
Dover 1670, men maatte gaa af, da han ikke
havde kunnet hindre Teskattens Vedtagelse
1673. C. blev 1672 Peer (Lord Chudleigh).
J. L.

Clifford [’k£ifəd], John, engelsk baptistisk
Forkynder og Socialpolitiker, f. 16. Oktbr 1836
i Sawley (Derbyshire), blev 1858 Forstander for
en Baptistmenighed, men fortsatte lærde
Studier i forsk. Videnskaber, tog Eksamener med
Udmærkelse og opnaaede fl. Æresdoktorater.
Da hans Menighed 1879 havde bygget det store
Westbourne Park Kapel for ham, blev dette
herefter et Centrum for den af ham ledede
frikirkelige og sociale Bevægelse. Endnu længe
før han 1905-11 var Præsident for det
baptistiske Verdensforbund, havde han Ry for at
være en af Englands mest indflydelsesrige
religiøse Talere og Socialpolitikere. Bl. hans
Bøger er at fremhæve: The dawn of Manhood
(1886), Inspiration and Authority of the Bible
(1892), Gods Greater Britain (1899), The secret
of Jesus
(1904) og The Ultimate Problems of
Christianity
(1906).
K. V. H.

Clifford [’k£ifəd], William Kingdon,
eng. Matematiker og Filosof, f. 4. Maj 1845, d.
3. Marts 1879. C. ansattes 1871 som Prof. i
anvendt Matematik og Mekanik ved University
College
i London; 1874 optoges han som Medlem
af Royal Society. Hans mat. Skr, der
omhandler Dynamik, nyere Geometri, Riemannske
Flader, Udvidelse af Kvaternionerne m. m., er
udgivne samlede som Mathematical papers (1882)
af R. Tucker.
Chr. C.

Cliftonit, et Mineral, som er fundet i
Meteorjern, har i det væsentlige Grafittens Egenskaber,
men optræder i regulære Krystalformer. C.
anses for omdannede Diamantkrystaller.
(N. V. U.). O. B. B.

Clinchant [klæ’∫ã], Justin, fr. General, f.
24. Decbr 1820 i Thiaucourt ved Metz, d. 20.
Marts 1881 i Paris. Han udgik fra Militærskolen
i St Cyr som Underløjtnant 1841, opholdt sig
1847-52 i Algier, hvor han deltog i fl.
Ekspeditioner. I Krim-Krigen, i hvilken han tog Del
som Bataillonschef, udmærkede han sig ved
Stormen paa Malakoff. Efter Felttoget i Italien
1859, i hvilket han førte Gardejægerne,
udnævntes han til Oberstløjtnant. Som Chef for
1. Zuavregiment var han med i Meksiko,
avancerede til Brigadegeneral og vendte tilbage i
Marskal Bazaine’s Stab. Ved Udbrudet af
Krigen 1870 fik han en Brigade i 3. Armékorps og
førte denne i Kampene omkr. Metz. Det
lykkedes ham at undgaa Fangenskab, og da han
stillede sig til Raadighed for Regeringen, fik han
Divisionsgenerals Rang og i St. f. Crouzat
Kommandoen over det nyoprettede 20. Armékorps,
med hvilket han deltog i Felttoget under
Bourbaki. Da denne 26. Jan. 1871 forsøgte Selvmord,
fik han Kommandoen over de ved Besançon
forsamlede Tropper. Det lykkedes ham
imidlertid ikke at redde Hæren, han maatte 1. Febr
med c. 90000 Mand gaa ind paa schweizisk
Territorium. Efter Tilbagekomsten til Frankrig
deltog han i Versailles-Hærens Kamp mod
Kommunen som Chef for 5. Armékorps. 1873-79
kommanderede han 1. Armékorps og blev 1879
Militærguvernør i Paris.
B. P. B.

Clinch River [’k£in(t)∫-rivə], Flod i U. S. A.,
Staterne Virginia og Tennessee, udspringer i
Virginia, strømmer derpaa i sydvestlig Retning
gennem Tennessee og falder efter et Løb paa c.
320 km i Tennessee River.
H. P. S.

Clingniannit, d. s. s. Margarit, se
Sprødglimmer.

Clinici (lat., af gr. κλίνη, Seng) kaldtes i
Oldkirken de, der (ved Bestænkning) var døbte
paa Sygelejet. Saadanne havde ikke
gennemgaaet den sædvanlige Forberedelse til Daaben og
kunde derfor vanskelig blive Præster og slet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free