Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clinici (lat., af gr.) kaldtes i Oldkirken de, der (ved Bestænkning) var døbte paa Sygelejet - Clinopodium, se Kransbørste - Clinton, Navn paa flere Byer i U. S. A., hvoraf nævnes: - 1) C. i Staten Illinois, ligger 80 km ØNØ. f. Springfield - 2) C. i Staten Iowa, ligger ved Mississippi 67 km ovenfor Davenport - 3) C. i Massachusetts, ligger 53 km V. f. Boston ved Nashua River - 4) C. i Missouri, ligger 142 km VSV. f. Jefferson ved Grand River - Clintongruppen kaldes i Nord-Amerika den nederste (ældste) Del af den gothlandiske Formation - Clintonia Raf., Slægt af Konvalfam., fleraarige Urter med underjordisk Rodstok og 2-3 Løvblade ved Grunden af Stængelen - Clintonit, se Sprødglimmer - Clio, den lat. Form for Kleio (s. d.) - Clio, Clione, se Vingesnegle - clipeus ell. clipeum (lat.), rundt, hvælvet Bronzeskjold; baaret i den rom. Hær i den tidligere Del af Oldtiden - Clipperton, fr. Ø i det stille Ocean 1050 km V. f. Meksikos Kyst - clique (fr.), se Klike - Cliquot, en Slags Champagne, der fabrikeres af Firmaet Veuve C. i Reims - Clisson, By i det vestlige Frankrig, Dept Loire-Inférieure - Clisson, Olivier de, fr. Ridder, (1336-1407) - Clitellum, se Regnorme - Clitheroe, By i det nordvestlige England, Lancashire, ligger i Ribbles Dal, 55 km N. f. Manchester - Clitocybe Fr. (Tragtsvamp), Slægt af Agaricaceernes Fam., kødede Svampe med regelmæssig kredsformet Hat og midtstillet Fod - Clitoria L., Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen), Urter ell. Buske - Clitoris, se Kønsorganer - Clitumnus (lat.), nu Clitunno, en lille Flod, der udspr. som en meget kraftig Kilde (nu Maroggia) ved Spoleto - Clive, Robert, Baron af Plassey, Grundlæggeren af Englands Herredømme i Ostindien, (1725-1774)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke Biskopper. Af denne Grund blev i Rom
Novatianus vraget ved Bispevalget 250; hans
Tilhængere kaarede ham dog til Biskop, og der
opstod en Spaltning.
H. O.
Clinopodium, se Kransbørste.
Clinton [’k£intən], Navn paa flere Byer i
U. S. A., hvoraf nævnes: 1) C. i Staten Illinois,
ligger 80 km ØNØ. f. Springfield. (1910) 5160
Indb. C. ligger i en rig og frugtbar Egn. 2) C.
i Staten Iowa, ligger ved Mississippi 67 km
ovenfor Davenport. (1910) 25600 Indlx C., der
anlagdes 1855, driver vigtig Kornhandel. Ved C.
fører en mægtig Jernbanebro over Mississippi.
- 3) C. i Massachusetts, ligger 53 km V. f.
Boston ved Nashua River. (1910) 13075 Indb.
C., der er grundlagt 1849, er en vigtig
Industriby. - 4) C. i Missouri, ligger 142 km VSV.
f. Jefferson ved Grand River. (1910) 5000 Indb.
C. har Cigarfabrikation.
H. P. S.
Clintongruppen [’k£intən-] kaldes i
Nord-Amerika den nederste (ældste) Del af den
gothlandiske Formation.
J. P. R.
Clintonia Raf., Slægt af Konvalfam.,
fleraarige Urter med underjordisk Rodstok og 2-3
Løvblade ved Grunden af den overjordiske
Stængel. Blomsterne i Skærm ell. enlige. C.
pulchella Lindl., Kalifornien, er en Ampelplante,
hvis blaa og hvide, med gul Farvetegning
forsynede Blomster gør den særlig dekorativ.
Frøet saas i Marts, men dækkes ikke, og
Frøskaalene anbringes paa Undervarme. Planterne
udplantes sidst i Maj med 15 cm’s Afstand og
ynder en lidt skygget Vokseplads.
L. H.
Clintonit, se Sprødglimmer.
Clio, den lat. Form for Kleio (s. d.).
Clio, Clione, se Vingesnegle.
clipeus ell. clipeum (lat.), rundt, hvælvet
Bronzeskjold; baaret i den rom. Hær i
den tidligere Del af Oldtiden; allerede paa den
første Samniter-Krigs Tid fortrængtes det af
Brug af scutum, det større, aflange Skjold. c.
betegner ogsaa et skjoldformet Billede med
Portræt.
H. A. K.
Clipperton [’k£ipətən], fr. Ø i det stille
Ocean 1050 km V. f. Meksikos Kyst, 6 km2, uden
Indb. C. er dannet af trachytisk Lava og
Koralkalk.
M. V.
clique [klik] (fr.), se Klike.
Cliquot [kli’ko], en Slags Champagne, der
fabrikeres af Firmaet Veuve C. i Reims.
Clisson [ki’så], By i det vestlige Frankrig,
Dept Loire-Inférieure, Arrond. Nantes
(Bretagne), smukt beliggende ved Moine’s Udløb i
Sèvre-Nantaise, er Station paa Statsbanerne og
har c. 2100 Indb. og Industri i Uld og Bomuld.
C. og dets mægtige Slot, hvis Ruiner rager op
over Byen, blev i Vendéer-Krigen 1793
fuldstændig ødelagt og har efter Genopbyggelsen
faaet et helt italiensk Udseende. Ved C. findes
smukke Parkanlæg.
G. Ht.
Clisson [kli’så], Olivier de, fr. Ridder,
f. 1336 i Bretagne, d. 1407. Han bekæmpede de
»store Kompagnier« sammen med Duguesclin og
blev 1380 hans Efterfølger som Connetable. 1382
bidrog C. meget til Sejren ved Rosebecke over
Flamlænderne og havde fra den Tid stor
Indflydelse hos Kong Karl VI. Hans krigerske
Dygtighed skæmmedes dog af hans Grusomhed,
der skaffede ham Tilnavnet Slagteren (le
boucher), og af hans Pengegriskhed; da Kongen
blev vanvittig, blev C. derfor styrtet og af
Parlamentet dømt til Forvisning samt til at bøde
100,000 Mark Sølv.
Kr. E.
Clitellum, se Regnorme.
Clitheroe [’k£iðərou], By i det nordvestlige
England, Lancashire, ligger i Ribbles Dal, 55
km N. f. Manchester, ved Lancashire og
Yorkshire Jernbanen og har (1911) 12500 Indb. og
nogen Industri (Bomuldsspinderier,
Papirfabrikker, Støberier, Teglværker og Kalkværker), en
tekn. Skole og en Latinskole (grundlagt 1554).
Paa en Høj ovenfor Byen findes Ruiner af en
normannisk Borg.
G. Ht.
Clitocybe Fr. (Tragtsvamp), Slægt af
Agaricaceernes Fam., kødede Svampe med
regelmæssig kredsformet Hat og midtstillet Fod,
med skarpkantede, oftest nedløbende Lameller
og ufarvede, i Masse hvide, Sporer. Hatten i
Beg. hvælvet, senere ofte tragtformet fordybet.
I Reglen store ell. middelstore Svampe, af hvilke
nogle er spiselige, f. Eks. C. nebularis (Pudret
Tragtsvamp) og den vellugtende C. odora
(Annissvamp).
F. K. R.
Clitoria L., Slægt af Ærteblomstrede
(Bønne-Gruppen), Urter ell. Buske, noget slyngende, med
trekoblede Blade og ofte store og smukt farvede
Blomster. 30 Arter i varme Egne uden for
Europa. C. ternata L. (Asien og Østafrika) har blaa
ell. undertiden hvide Blomster og dyrkes som
Prydplante. Rod, Blade og Frø benyttes til
Brækmidler, de blaa Blomster tjener til
Farvning af Ris, og de unge Blade spises som
Gemyse.
A. M.
Clitoris, se Kønsorganer.
Clitumnus (lat.), nu Clitunno, en lille
Flod, der udspr. som en meget kraftig Kilde (nu
Maroggia) ved Spoleto i det sydlige Umbrien,
forener sig med Tinea og falder ud i
Tiberen, Egnen ved C. var berømt for sin Skønhed;
Plinius har skildret den i et Brev, Caligula
besøgte den. Nær Kilden laa i Oldtiden i en Lund
et gl. Tempel for Flodguden C., der modsat
andre Flodguder vistes staaende; han ansaas
for at have Spaadomsevne og var meget søgt;
der ofredes til ham hvide Okser, for hvilke
Floddalen ligeledes var berømt. Ved Stedet
ligger et smukt lille Kapel fra tidlig Middelalder
(6. Aarh.) (San Salvatore), opført af Dele af
antikke Bygninger, kaldet »C.’s Tempel«.
H. A. K.
Clive [k£a^iv], Robert, Baron af Plassey,
Grundlæggeren af Englands Herredømme i
Ostindien, f. 1725, d. 1774. I 18 Aars Alderen drog
han dreven af Eventyrlyst til Ostindien, hvor
han blev Skriver under Regeringen i Madras.
1746, da Franskmændene angreb og indtog
Madras, blev han Fændrik og udmærkede sig ved
sin Tapperhed. Efter en Rejse til England af
Sundhedshensyn vendte han 1756 tilbage til
Indien som Oberst. Fra Madras blev han 1757
sendt til Bengalen for at straffe Nawaben
(Naboben), som havde indtaget Kalkutta og myrdet
de fleste af Besætningen. C. erobrede baade
Kalkutta og den fr. Besiddelse Chandernagor;
derpaa traf han Aftale med Nawabens Minister
Mir Jafir om, at denne skulde forraade sin
Herre og selv blive Nawab, men til Gengæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
