- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
78

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Publius C. Pulcher, Partifører i den rom. Republiks sidste Tid, tilhørte den patriciske Claudierslægt - 2) Decimus C. Albinus, af Commodus udnævnt til Statholder i Britannien, ( -197 e. Kr.) - Clod-Svensson, Sofus Maximilian, dansk Maler og Raderer, (1867- ) - Clodt-Jürgensburg, Peter Karlovitsch, Baron, russ. Billedhugger, (1805-1867) - cloisonné, se Emailmaler - Cloka (Skrt *c: »Lovprisning«, Vers, Versemaal) en i den gl. ind. Litt. hyppig anvendt Versform (»Taleverset«) - Clonakilty, Havneby i det sydlige Irland, Grevskab Cork, ved den sandede og farlige C.-Bugt - Clonmel, By i det sydlige Irland, Hovedstad i Grevskabet Tipperary, ligger i en smuk Dal ved den sejlbare Suir - Clontarf, nordøstlig Forstad til Dublin - Clootz, Jean Baptiste, bedre kendt under Navnet Anacharsis C., preuss. Baron og Sværmer, (1755-1794)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var enhver Mand strengt forbudt at komme; det
lykkedes ham at bestikke Dommerne; men
under Processen havde Cicero aflagt Vidnesbyrd
imod ham, og fra nu af var C. dennes bitreste
Fjende. Under Cæsar’s Konsulat 59 f. Kr. traadte
C. ved Adoption over i Plebejerstanden og
opnaaede derved at blive valgt til Folketribun for
Aaret 58. Som saadan fik han Cicero fordreven
ved at stille det mod ham rettede Lovforslag,
at den, der uden Dom havde ladet rom. Borgere
henrette, skulde forvises, og i de flg. Aar øvede
han i Spidsen for en lejet Gladiatorskare de
største Voldshandlinger i Rom, ofte under
blodige Kampe med Milo, der havde opkastet sig
til Forkæmper for Senatspartiet. Endelig blev
han saaret under en Kamp paa den appisike Vej
og derefter dræbt paa Milo’s Befaling (52). -
Hans Søster Clodia, der ogsaa var en Fjende
af Cicero, var lige saa skøn som usædelig; hun
skal have dræbt sin Ægtefælle Quintus Metellus
Celer (Konsul 60 f. Kr.) ved Gift, og da hun
siden anklagede sin tidligere Elsker, M. Coelius
Rufus, for at have forsøgt at forgive hende,
forsvarede Cicero ham i en Tale, der endnu er
bevaret. Under Navnet Lesbia forherliges Clodia
af Digteren Catul.

2) Decimus C. Albinus, af Commodus
udnævnt til Statholder i Britannien, blev her
193 e. Kr. af Legionerne udraabt til Kejser imod
Didius Julianus, men blev besejret af Septimius
Severus nær ved Lyon og dræbt 197.
Kr. E.

Clod-Svensson, Sofus Maximilian,
dansk Maler og Raderer, f. i Kolding 10. Maj 1867,
lærte at tegne af Axel Hou, besøgte 1889-91
Akademiet, var senere paa fl. Rejser til
Tyskland, Italien og Frankrig. Fra 1890 har han
udstillet som Landskabsmaler, til Dels store,
virkningsfuldt Billeder som »Ræbild Bakker«, »Gern
Bakker« og det fantasifulde »Der staar et Slot
i Vesterled«; en meget stor Virksomhed
udfolder han, der fra 1898 har været Lærer ved
Teknisk Skole, som Tegner, Illustrator og
Raderer (»Koldinghus«, »Den kinesiske Bro i
Frederiksberg Have«, »Frelsers Kirke«, Ex-libris
o. s. v.) og har vundet Ry baade hjemme og ude
ved sine mange smukke og stilfulde dekorative
Arbejder, dels Forbilleder for Kunstnere og
andre, dels større Ting som hele den indre
Udsmykning og Montering af Gehejmeetatsraad
Glückstadts »Lysthus« i hans Park ved
Søllerød. C.-S. er Sekretær i det af ham stiftede
»Grafisk Kunstnersamfund«.
S. M.

Clodt-Jürgensburg [’k£åt-’jurgænzburk],
Peter Karlovitsch, Baron, russ.
Billedhugger, f. 1805 i Petrograd, d. 1867 paa Godset
Chalala i Finland. C. var først Artilleriofficer,
men blev derefter Elev af Petrograds
Kunstakademi og fandt snart i Fremstillingen af
Hesten sit rette Felt. Hans
Billedhuggerarbejder, i Træ, Gips og Bronze, af Heste, særlig i
stavrk Bevægelse, stejlende og rejsende sig i
Udladelse af intens Energi, blev højt
beundrede af Samtiden. Hans kendteste Arbejder er:
De fire Heste for Quadriga’en paa Sejrsporten
(Triumfalnaja Vorota) i Petrograd, de fire
kolossale Bronzegrupper med Hestetæmmere paa
Anitschkov-Broen (Nevskijprospekt) - to af
disse ogsaa paa Slotsterrassen i Berlin, en Gave
fra den russ. Kejser, og i Neapel - samt den
c. 6 m høje Rytterstatue af Kejser Nikolaj,
ligeledes i Petrograd (afsløret 1859). Desuden
har C. modeleret en Bronzestatue af Vladimir
i Kiev, et Krilov-Monument, adskillige mindre
Fremstillinger af Kosak- og Steppeheste m. m.
En Slægtning af P. K. C., Michael
Konstantinovitsch
(1832-1902) og P. K. C.’s
Søn Michael Petrovitsch (f. 1835),
begge uddannede paa Petrograd Akademiet, har
udmærket sig som Malere.
A. Hk.

cloisonné [klwazå’ne], se Emailmaler

Çloka (Skrt ɔ: »Lovprisning«, Vers,
Versemaal) er Betegnelse for en i den gl. ind. Litt.
hyppig anvendt Versform (»Taleverset«), der
mest bruges i episk Digtning, men ogsaa findes
alm. i Ordsprog, moralske Sentenser og
Læredigte, og det i mange Veda-Hymner anvendte
Anushtubh er af samme Art. En Ç. bestaar
af 32 Stavelser, der falder i to adskilte
Halvlinier (hver paa 16 Stavelser), som ved en
Cæsur atter deles i 2 Dele, hver paa 8 Stavelser
med to Versfødder (pada, egl. »Fod«, bet.
ogsaa Fjerdedel og bruges baade om Versets
1/8 og 1/4). Anvendelsen af korte og lange
Stavelser er meget fri, saaledes at sidste Stavelse
i hver 1/4 er anceps ([*]) og ligeledes hele den
første Versfod i hver 1/4. I ingen Fod maa 2.-4.
Stavelser være Tribrachys ([*][*][*]) ell. Anapæst
([*][*]-), ejheller en Creticus (-[*]-) i de lige
Versfødder. Skemaet for et Halv-Ç bliver
saaledes: .... │[*]–[*]││....│[*]-[*][*]││. Den
2. Fod begynder altsaa i Reglen med en
Bacchius ([*]–); den maa aldrig begynde med
en Pyrrichius ([*][*]); 4. Fod skal altid begynde
med en Amphibrachys.
D. A.

Clonakilty [k£åna’ki£ti], Havneby i det
sydlige Irland, Grevskab Cork, ved den sandede
og farlige C.-Bugt, er Jernbanestation og har
c. 3100 Indb. og lidt Industri (Bryggeri,
Kornmøller). I 18. Aarh. havde C. en betydelig
Lærredsindustri. 1641 blev Byen ødelagt under en
Kamp mellem Englændere og Irlændere.
G. Ht.

Clonmel [k£ån’me£], By i det sydlige Irland,
Hovedstad i Grevskabet Tipperary, ligger i en
smuk Dal ved den sejlbare Suir, er
Jernbanestation og har to kat. Kirker, 3 Klostre og en
Legatskole (oprettet 1685), nogen Industri
(Kornmøller og Bryggerier) og Handel med Korn,
Kvæg og Smør. (1911) 10209 Indb. 1650
forsvarede Byen sig forgæves mod Cromwell, som
derefter lod Fæstningsværkerne sløjfe.
G. Ht.

Clontarf [k£ån’ta.əf], nordøstlig Forstad til
Dublin, ligger smukt ved Havet, har et gl. Slot
og bebos mest af velhavende Folk. Her vandt
Brian Boroimhe 1014 Sejr over Danskerne, men
faldt i Slaget.
G. Ht.

Clootz [klo.ts], Jean Baptiste, bedre
kendt under Navnet Anacharsis C., preuss.
Baron og Sværmer, f. 1755 paa Slottet
Gnadenthal nær Cleve, d. 24. Marts 1794, kom som
ung til Paris og blev her fyldt med sin Onkel,
Domherren Corn. de Pauw’s Lærdom, med
Helvetius’, Diderot’s og Rousseau’s Filosofi og
med de fra den Holbachske Salon
udstrømmende ateistiske Ideer. Ved Revolutionens
Udbrud sluttede han sig lidenskabeligt til den og
optraadte som svulstig og ekscentrisk Taler i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free