- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
79

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clootz, Jean Baptiste, bedre kendt under Navnet Anacharsis C., preuss. Baron og Sværmer, (1755-1794) - Cloquet, Jules Germain, fr. Læge, (1790-1883) - clos, fr., en af Mure indhegnet Vinhave og særlig fra Saadanne Vinhaver kommende Vine, navnlig Bourgognevine - Closterium, se Alger (Grønalger), S. 493 - Clostridium butyricum, se Smørsyrebakterie - Clos-Vougeot, Burgund's mest udstrakte (c. 50 ha) og værdifulde Vinbjerg i Dept Cote-d'Or, mellem Dijon og Nuits - Clot, Antoine Barthélemy, fr.-ægypt. Læge, (1793-1868) - Clothilde, ital. og fr. Prinsesse, (1843-1911)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jakobiner-Klubben. 19. Juni 1790 fremstillede
han for Nationalforsamlingens Skranker en
Hob Arabere, Kaldæere, Persere o. s. v., - for
en stor Del af tvivlsom Ægthed - der skulde
tilkendegive Alverdens Tilslutning til Friheds- og
Broderskabsideerne. Han kaldte sig
»Menneskehedens Talsmand« og tog Fornavnet
Anacharsis, som Barthélemy’s filos. Roman havde
gjort populært. Ligeledes stillede han en stor
Sum af sin uhyre Formue (1792) til
Republikkens Raadighed »til Udrustning af et Antal
Kæmpere for Menneskehedens hellige Sag mod
Tyrannerne«. Efter Tronens Fald 10. Aug. 1792
erklærede C. sig for »personlig Fjende« af
Jesus Kristus, prædikede den krasseste
Materialisme og forlangte, at der skulde sættes en
Pris paa de fjendtlige Fyrsters Hoveder. Efter
Aug. 1792 at have faaet fr. Borgerret blev han
valgt ind i Konventet, hvor han i hele
Menneskehedens Navn stemte for Ludvig XVI’s
Henrettelse. Trods alt dette lykkedes det dog ikke
C. at finde Naade hos Robespierre, der lod ham
udstøde af Jakobiner-Klubben »som adelig og
alt for rig« og indviklede ham i Processen mod
Hébertisterne. Skønt C.’s Uskyldighed i disses
Oprørsplaner var øjensynlig, blev han dog dømt
til Døden, og guilotineret. De Værker, ban
forfattede, skal vidne om Eksaltation og Uklarhed,
men tillige om ikke ringe Evner. (Litt.:
Avenel, Anacharsis Cloots, orateur du genre
humain
[2 Bd, Paris 1865]; La Révolution
française
[Bd 41, 1901]).
(F. J. M.). P. L. M.

Cloquet [klå’kæ], Jules Germain, fr.
Læge, f. 18. Decbr 1790, d. 23. Febr 1883,
studerede først Naturvidenskab i Rouen og fra
1810 Medicin i Paris, blev 1811 Præparater ved
École de Méd., 1815 Prosektor ved Faculté de
Méd.
og 1817 Dr. med. paa en grundlæggende
Afh. om Brok. Han prisbelønnedes 1818 for Afh.
Anatomie des vers intestinaux, konkurrerede
1819 med Held om Stillingen som chirurgien
en chef adjoint
ved Hôp. St Louis, blev
samtidig Medlem af Acad. de Méd., 1824 Prof.
agrégé
, 1831 Prof. ord., 1834 Prof. i Kirurgi,
men maatte opgive sine Hverv af
Helbredshensyn (1841-42). Kejseren gjorde ham 1851 til
sin konsulerende Kirurg, og 1855 indvalgtes
han som Medlem af Videnskabernes Akademi.
C.’s litterære Virksomhed strækker sig over den
normale Anatomi (Anatomie de l’homme, I-V,
med over 300 Tavler, tegnede af C. selv),
Kirurgien, hvor navnlig hans Undersøgelser over
Brok med første Gangs Paavisning af mange
sjældne Former (Lunge- og Mellemgulvsbrok)
har blivende Bet., og over Histologien
(Undersøgelser over Pupillarmembranen og den
arterielle Iriscirkel). Som Kirurg er C. Opfinder
af mange ny Instrumenter (Enterotom,
Rhachiotom etc.). Hans Arteriepincet bruges stadig.
J. S. J.

clos [klo], fr., en af Mure indhegnet
Vinhave og særlig fra saadanne Vinhaver
kommende Vine, navnlig Bourgognevine.
K. M.

Closterium, se Alger (Grønalger), S. 493.

Clostridium butyricum, se
Smørsyrebakterie.

Clos-Vougeot [’klo-vu’зo], Burgund’s mest
udstrakte (c. 50 ha) og værdifulde Vinbjerg i
Dept Côte-d’Or, mellem Dijon og Nuits, er
helt omgivet af Mure og blev anlagt i 12. Aarh.
af Munkene i Klostret Citeaux, som ejede det
indtil Revolutionen.
G. Ht.

Clot [klo], Antoine Barthélemy,
fr.-ægypt. Læge, f. 7. Novbr 1793, d. 28. Aug. 1868
i Marseille. Han studerede i Frankrig, blev 1820
Doktor i Medicin, 1823 i Kirurgi i Marseille og
praktiserede derefter i denne By, men rejste
1825 til Ægypten som Chef for den ægypt. Hærs
Lægevæsen. Han fik stor Indflydelse paa
Mehemet-Ali, og ved dennes Hjælp fik han
oprettet et Sundhedsraad i Kairo og grundede
1828 en med. Skole i Abu-Zabel tæt ved Kairo.
Hertil knyttedes en Skole for Farmaceuter og
for Dyrlæger, for Jordemødre og i
Kvindesygdomme. 1837 blev alle disse Læreanstalter
flyttede til Kairo. Stor Vanskelighed havde han
ved at faa god Undervisning i Anatomi i Gang,
idet Muselmændenes Religion stred mod
Dissektion af menneskelige Lig; men ved
Mehemet-Ali’s Hjælp kom han over denne Vanskelighed.
Som Lærere ved de nævnte Anstalter indkaldtes
Tyskere, Italienere og Franskmænd. Selv
underviste han i Kirurgi og foretog talrige
dristige Operationer, som han beskrev i en lang
Række Afh. 1832-33 rejste han til Paris med
12 unge Arabere, der skulde studere Medicin
der, besøgte dernæst England, men vendte
1833 tilbage til Ægypten for at ordne
Lægevæsenet ved den ægypt. Flaade efter fr.
Mønster. Da en stor Pestepidemi 1835 ramte
Ægypten, tog han ivrig til Orde i den Anledning og
udtalte sig navnlig mod Karantæne i dens
tidligere Form. Dette Emne kom han gentagne
Gange tilbage til, efter at han ved
Mehemet-Ali’s Død 1849 var vendt tilbage til Marseille.
1856 maatte han atter til Ægypten for at
reorganisere sine Skoler, der var gaaede stærkt
tilbage, men rejste dog igen tilbage til
Marseille, hvor han udgav sit sidste Arbejde over
Pest. C. har erhvervet sig stor Fortjeneste ved
at indføre Studiet af videnskabelig Medicin i
Ægypten.
G. N.

Clothilde [fr. klå’tild], ital. og fr. Prinsesse,
f. 2. Marts 1843, d. 25. Juni 1911, Datter af
Kong Victor Emanuel II af Sardinien, ægtede
30. Jan. 1859 Prins Napoleon (se
Bonaparte, S. 628) for at besegle Forbundet
mellem hendes Land og Frankrig; man
sammenstillede hendes Skæbne med Agamemnon’s
Datter Ifigenia, der ofredes til Guderne for at
skaffe hendes Landsmænd Sejren. Hun blev
Moder til 2 Sønner og 1 Datter, men
Ægteskabet var ellers kun lidet lykkeligt, og der
var kun saare liden Samstemning mellem
Ægtefællerne. Hendes Optræden ved det fr.
Kejserhof skaffede hende saa alm. Agtelse, at hun
efter Kejserdømmets Fald uhindret kunde vise
sig offentlig paa Paris’ Gader. Derefter tog
hun Ophold paa det gl. Slot Moncalieri i
Piemont, ofrende sig til Velgørenhedsarbejder,
medens hun ikke vilde besøge Rom, der efter
hendes strengt kat. Opfattelse med Rette
tilhørte Paven. Hun kom der kun een Gang, ved
hendes Ægtefælles Dødsleje 1891. Aaret før sin
Død kunde hun fejre sin ældste Søn, Napoleon
Victor’s Ægteskab med den belg. Prinsesse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free