Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cluseret, Gustave Paul, fr. Revolutionsmand (1823-1900) - Cluses, Ry i det østlige Frankrig, Dept Haute-Savoie - Clusia L., Slægt af Guttifererne, Træer ell. oftest epifytiske Buske, der er forsynede med talrige Luftrødder - Clusiaceæ, se Guttiferæ - Clusius, se Lecluse, Ch. de - Clusone, tysk Klausen, Ry i Norditalien, Prov. Bergamo, ligger 38 km NØ. f. Bergamo - Cluysenaar, Jean André Alfred, belg. Historiemaler, (1837-1902) - Clwyd, Flod i Nordwales, Denbigshire, udspringer 13 km SV. f. Ruthin - Clyde, Flod i det sydvestlige Skotland, udspringer paa Gana Hill - Clydesdale, se Clyde - Clydesdale Terrier, en eng. Hunderace, se Hunde - Clymenia, spiralsnoet, flad, skiveformet Ammonit med vinkelbøjede Skillevægge og Sifo paa Indersiden - Clypeastridæ, se Søpindsvin - Clüver (Cluverius), Philipp, tysk Geograf (1580-1623) - Cloelia (lat.) var efter et af Livius o. a. rom. Forf. i forsk. Form overleveret Sagn en rom. Jomfru af fornem Byrd - c/m, d. s. s. conto mio, i Bogholderi = min Konto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1884 kom han paa ny tilbage og var siden 1888
Medlem af Deputeretkamret som Socialist, dog
uden at spille nogen Rolle. 1887-88 udgav han
sine Erindringer i 3 Bd og rettede her stærke
Angreb paa Kommunens Ledere, men
forsvarede selve Kommunens Opstand.
E. E.
Cluses [kly.z], By i det østlige Frankrig,
Dept Haute-Savoie, Arrond. Bonneville, 495 m
o. H. ved Arve og ved Lyon-Banen, har c. 1700
Indb., hovedsagelig Urmagere, og en Skole for
Urmageri. Byen nedbrændte fuldstændig 1844.
G. Ht.
Clusia L., Slægt af Guttifererne, Træer ell.
oftest epifytiske Buske, der er forsynede med
talrige Luftrødder, og hvis Blade er
læderagtige, aflange ell. omvendt-ægdannede. Tvebo.
Blomsterne har 4-10 Bæger- og Kronblade; de
talrige Støvdragere er fri ell. mere ell. mindre
sammenvoksede; Frugtknuden er 5-10-rummet,
og Frugten en tyk, læderagtig ell. kødet
Kapsel. Alle Dele indeholder rigelige Mængder af
Harpiks i Gange. C. 80 Arter i det tropiske og
subtropiske Amerikas Urskove. Af fl. Arter, især
C. rosea L., der har meget store, røde
Blomster, og C. minor L. (begge i Vestindien),
anvendes Harpiksen dels til Lægemidler
(afførende og mod Saar), dels til Fremstilling af Beg
og Tjære, der navnlig bruges i Skibsbyggeriet.
Af den ligeledes vestindiske C. flava L. faas
den saakaldte Svinegummi, et Saarmiddel,
hvis Navn hidrører fra, at vilde Svin, som
er saarede, skal gnide sig op ad Stammen,
indtil Harpiksen flyder ud.
A. M.
Clusiaceæ, se Guttiferæ.
Clusius, se Lecluse, Ch. de.
Clusone, tysk Klausen, By i Norditalien,
Prov. Bergamo, ligger 38 km NØ. f. Bergamo,
649 m o. H. ved den i Adda faldende Serio.
(1911) 5200 Indb. C. har nogen Industri. C.
synes at være den rom. Koloni Clausonium.
H. P. S.
Cluysenaar [’k£ö^ysəna.r], Jean André
Alfred, helg. Historiemaler, f. 1837 i Bryssel,
d. 1902. Han er uddannet i sin Fødeby og i
Paris under Cogniet. Hans Hovedværk er
Freskerne i Gents Univ. (med de 5 Emner: det
rom. Rige; Grundlæggelsen af det kristelige
Dogme; Pavedømmets Kamp med den verdslige
Magt; Reformationen og Renaissancen samt den
fr. Revolution). Til hans senere Værker hører
»Sovende Bakkantinde« (1890).
A. Hk.
Clwyd [’k£uid], Flod i Nordwales, Denbigshire,
udspringer 13 km SV. f. Ruthin, løber 50 km
mod SV. og falder ved Rhyl i den irske Sø.
Dens Dal er berømt for sin Skønhed.
G. Ht.
Clyde [k£a^id], Flod i det sydvestlige
Skotland, udspringer paa Gana Hill (696 m) paa
Grænsen af Lanarkshire og Dumfriesshire. Dens
øvre Løb har en meget vekslende Karakter.
Fra en snæver Dal træder den ud i den brede
Biggar-Slette, gennem hvilken den efter al
Rimelighed tidligere forenede sig med Tweed.
Nordligere sænker dens Leje sig saa stærkt, at
den paa 7 km falder 110 m, og her danner
den 4 Vandfald, af hvilke navnlig Cora Lin
lidt ovenfor Byen Lanark er vidt berømt.
Længere mod NV. gennemstrømmer C. de rigeste
og bedst befolkede Egne i Skotland, passerer
Glasgow og munder efter et Løb paa 157
km ved Greenock ud i Firth of C. Dens nedre
Løb indtil Glasgow er ved Uddybning gjort
tilgængelig for Skibe med 5,5 m Dybgaaende, og
ved dens Bredder ligger nu næsten alle
Skotlands Skibsværfter. C.’s Opland,
Clydesdale, hvilket Navn nu ofte kun bruges for den
Del, der ligger i Grevskabet Lanark, er 4092
km2; det er kendt for sine ypperlige Heste og
sin Rigdom paa Frugthaver, Kul og Jern, og
her bor næsten 1/3 af hele Skotlands
Befolkning. En Kanal sætter C. i Forbindelse med
Fortn (se Forth and C. Kanal). Firth
of C. kaldes den Fjord fra den irske Sø, som
skærer sig ind i Vestskotland mellem
Halvøerne Cantyre og Ayrshire; i den vestlige Del
ligger Øen Arran, som ved Kilbrannansound
skilles fra Cantyre.
G. Ht.
Clydebank [’k£a^idbäŋk], By i Skotland,
Dumbartonshire, ligger 9 km NV. f. Glasgow
paa højre Bred af Clyde. (1911) 44000 Indb.
Indtil 1875 var C. en Landsby, men er vokset
stærkt p. Gr. a. sine store Skibsværfter og
Maskinfabrikker.
G. Ht.
Clydesdale [’k£a^idzdei£], se Clyde.
Clydesdale Terrier [k£a^idzdei£-’teriə], en
eng. Hunderace, se Hunde.
Clymenia, spiralsnoet, flad, skiveformet
Ammonit med vinkelbøjede Skillevægge og Sifo
paa Indersiden. C. er udelukkende fundet i
Devonformationens øvre Afdeling.
J. P. R.
Clypeastridæ, se Søpindsvin.
Clüver [’kly.vər] (Cluverius), Philipp,
tysk Geograf (1580-1623). Efter at have
berejst Norge, England, Skotland, Frankrig,
Tyskland og Italien 1607-13 bosatte han sig i
Leyden, hvor han særlig kastede sig over Studiet
af den gl. Geografi. Efter Offentliggørelsen af
Germania antiqua (1616) fik han Titel af
Geographus academicus. Hans Hovedværk,
Introductio in universam geographiam tam veterum
quam novorum (1629), som først udkom efter
hans Død, blev meget udbredt. I videnskabelig
Henseende staar det dog tilbage for hans
overordentlig omhyggelig udarbejdede Beskrivelse
af det gl. Italien og Sicilien saavel som hans
Germania antiqua.
C. A.
Cloelia [’klö’-] (lat.) var efter et af Livius
o. a. rom. Forf. i forsk. Form overleveret Sagn
en rom. Jomfru af fornem Byrd, som med
andre blev givet som Gidsel til Porsenna. C.
undkom, svømmede (til Hest) over Tiberen og
naaede til Rom. Porsenna krævede hende
udleveret, og dette skete; af Beundring lod
Kongen hende nu frigive og tillod hende at tage
en Del af de øvrige Gidsler med; hun valgte
unge Kvinder og Børn. Andre beretter samme
Sagn under Valeria’s Navn. Sagnet hører til
de mange, hvormed Roms Nederlag søgtes bragt
i Halvglemsel. En kvindelig Rytterstatue ved
via sacra i Rom antoges i senere Tid at vise
C., opstillet af Staten ell. af de af hende valgte
Gidslers Fædre; den gik til Grunde i
Republikkens sidste Tid. Mulig var det en
Gudindestatue, Venus, hvortil Sagnet havde fæstet sig.
H. A. K.
c/m, d. s. s. cónto mio, i Bogholderi =
min Konto.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
