- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
87

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cobequid Hills, et Højdedrag i Dominion of Canada, Prov. Nova-Scotia - Cobet, Carl Gabriel, holl. Filolog,(1813-1889) - Cobham, Landsby i det eng. Grevskab Kent, 5 km fra Gravesend - Cobido, se Covado. - Cobija (Puerto la Mar), Havneby i den sydamerikanske Republik Chile, Dept. Antofagasta Cobitis, se Smerling. - Cobourg, By i Dominion of Canada, Prov. Ontario, ligger 111 km NØ. f. Torento ved Nordsiden af Ontario-Søen - Cobra de Capêllo, se Giftsnoge. - Cobragift, den i Giftkirtlen af Brilleslangen Naja tripudians (cobra de capello) indeholdte Gift - Cobras-Øerne, Fællesnavn for Øerne Pemba, Sansibar, Mafia og Lamu ved Afrikas Østkyst. - Coburg (Koburg), Hovedstad i Hertugdømmet C. og, afvekslende med Gotha, Residensen for Hertugen af Sachsen C.-Gotha

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Chignecto ved Fundybai indtil Gut of Canso,
hæver sig indtil 335 m o. H., er skovbevokset
og rigt paa Stenkul og Jern.
(C. A.). H. P. S.

Cobet [kå’bæt, fr. -’bæ], Carl Gabriel, holl.
Filolog, f. 1813 i Paris, 1847 Prof. i Leyden, d.
1889. C. syslede især med de attiske Prosaikere
og udmærkede sig ved fin Sprogfølelse, skarp
Kritik og stor Divinationsevne; undertiden
forfaldt han til Hyperkritik, hvilket endnu mere
gælder om nogle af hans Elever. C.’s vigtigste
Arbejder er: Oratio de arte interpretandi (1847),
Variæ lectiones (1854, 2. Udg. 1873), Novæ
lectiones
(1858), Orationes et fragmenta Lysiæ
(1863), Miscellanea philologica et critica (1876),
Observationes ad Dionysii Halicarnassensis
antiquitates Romanas
(1877), Collectanea critica
(1878). Desuden har C. besørget Udgaver af
Xenofon’s Anabasis (1859, 3. Udg. 1881) og
Hellenika (1862, 2. Opl. 1880), af Hypereides (1858,
2. Opl. 1877) og af Diogenes Laertius (1850, 2.
Opl. 1862). (Litt.: Hartman, De Car. Gabr.
C.
[Berlin 1890]).
K. H.

Cobham [’kåbəm], Landsby i det eng.
Grevskab Kent, 5 km fra Gravesend, har (1911) 833
Indb., en gl Kirke med en smuk Samling af
middelalderlig Kunst, og et Slot, C. Hall, med
en Malerisamling.
G. Ht.

Cobido [’kowiðu], se Covado.

Cobija [kå’wika] (Puerto la Mar), Havneby
i den sydamerikanske Republik Chile, Dept.
Antofagasta. Omegnen er nøgen, og selv
Drikkevand mangler, saa at Byen, trods sine Privilegier
som Frihavn, kun har lidt over 400 Indb. Indtil
1883 tilhørte C. Bolivia, hvis eneste Havn den
var.
M. V.

Cobitis, se Smerling.

Cobourg [’koubəg], By i Dominion of Canada,
Prov. Ontario, ligger 111 km NØ. f. Torento ved
Nordsiden af Ontario-Søen, (1901) 4200 Indb. C.
har en god Havn, livlig Handel og er Sædet for
Viktoria-Universitetets filos. og teol. Fakulteter.
H. P. S.

Cobra de Capêllo [’kåwrəö-kə’pelu], se
Giftsnoge.

Cobragift, den i Giftkirtlen af Brilleslangen
Naja tripudians (cobra de capello) indeholdte Gift.
Som al Slangegift indeholder C. to forsk.
Giftstoffer, der i meget ligner de ægte
Bakterietoksiner, nemlig et, der fortrinsvis angriber
Nervesystemets Elementer, Neurotoksinet, og
et andet, Hæmorrhaginet, der fremkalder
Afdøen af Cellerne (Nekrose), naar det indpodes
i Vævet, f. Eks. under Huden, og faar Blodet til
at koagulere, naar det indbringes direkte i
Kredsløbet. Koagulationen i Blodet fører ofte
til fuldstændig Tillukning af større ell. mindre
Kargebeter (Thrombose) med de deraf flg.
Tilstande (Opsvulmen [Ødem], Misfarvning,
Vævsdød). Neurotoksinet og Hæmorrhaginet er i
Besiddelse af antigene Egenskaber ɔ: at de ved
metodisk, forsigtig Indførelse i Organismen af
et varmblodet Dyr (ganske smaa Doser i Beg.,
derpaa voksende Mængder) i denne frembringer
specifikke Modgifte (Antitoksiner), der
neutraliserer Giften. Serum af saaledes behandlede Dyr
kan derfor bruges saavel profylaktisk som
kurativt mod Giften (se iøvrigt nærmere under
Slangegift). C. indeholder væsentlig
Neurotoksin. Foruden de nævnte Toksiner indeholder
C. et celleopløsende, specielt
blodopløsende (hæmolytisk) Stof. Dette Stof frembringer
i Reagensglas Opløsning af en Suspension af
røde Blodlegemer. De enkelte Dyrearters Blod
opløses med forsk. Intensitet. Saaledes opløses
Blodlegemer af Menneske, Hund, Svin, Hest,
Kanin og Marsvin let, af Okse, Faar og Ged
derimod kun i ringe Grad. Kyes og Sachs
har imidlertid fundet, at ogsaa disse sidste
Dyrearters Blod let opløses, naar man til
Blandingen af C. og Blod sætter Lecithin (til
Dels ogsaa Fedtsyrer og Sæber), og de mener,
at det hæmolytiske Stof aktiveres af
Lecithinet etc. paa lgn. Maade som hæmolyserende
Amboceptor af Komplement (se Amboceptor
og Komplement). Senere Undersøgelser
har dog modsagt dette. Lecithinets Bet. er
vistnok den at blive spaltet af et i C. værende
fedtspaltende Ferment (Lipase), hvorved
frigøres blodopløsende Bestanddele som Fedtsyrer.
Efter indgaaende Undersøgelser af Bang
(Lund) og Bang og Overton er det
blodopløsende Stof en svag Syre,
Cobragiftsyren, der af de i Blodlegemerne værende Salte
bindes til Blodlegemerne og derved, muligvis
ved Indvirkning paa de i Blodlegemerne
værende Lipoider, fremkalder Opløsningen.
Tilsætning af opløste Salte, særlig af bivalente
Metaller som Kalk (CaCl2), kan fuldstændig
hindre Hæmolysen (Noguchi), antagelig ved
at forbinde sig med Cobragiftsyren, før denne
naar at træde i Forbindelse med
Blodlegemernes Salte.

Af Much og Holzmann angaves i sin Tid
(»Münch. med. Wochenschr.« 18. Maj 1909) en
Reaktion, den saakaldte »Psyko-Reaktion«, der
vakte en vis Opsigt. Reaktionen bestod i, at
Serum taget fra Blodet af Patienter med
manisk-depressiv Sindssygdom ell. med dementia
præcox
, hindrede Cobragift i at frembringe
Opløsning af røde Blodlegemer i Reagensglas,
medens Opløsningen foregik let, hvis Serum
hidrørte fra Patienter med andre
Sindssygdomsformer. Det skulde herved være muligt at faa
et godt Holdepunkt for den ofte vanskelige
Diagnose. Efterprøve har dog senere vist, at
de nævnte Angivelser paa ingen Maade holder
Stand.
O. T.

Cobras-Øerne, Fællesnavn for Øerne Pemba,
Sansibar, Mafia og Lamu ved Afrikas Østkyst.

Coburg [’ko.burk] (Koburg), Hovedstad i
Hertugdømmet C. og, afvekslende med Gotha,
Residensen for Hertugen af Sachsen C.-Gotha,
298 m o. H., ligger overordentlig smukt paa
Sydaffaldet af Frankenwald ved Floden Itz, en
Biflod til Main, er Knudepunkt for
Jernbanelinierne Eisenach-Lichtenfels, C.-Lauscha og
C.-Rodach og har (1910) 23789 Indb., næsten
alle Protestanter. Største Delen af Byen er gl,
og der findes mange interessante Bygninger.
Det prægtige hertugelige Palads, Ehrenburg,
opført 1549, indeholder en Malerisamling; i
Slotshaven findes en Statue af Hertug Ernst II.
Det middelalderlige Raadhus og
Regeringsbygningerne ligger ved Torvet, hvor der staar en
Statue af Dronning Victoria’s Gemal, Prins
Albert. Den mærkeligste af Byens 5 Kirker er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free