Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Coburg (Koburg), Hovedstad i Hertugdømmet C. og, afvekslende med Gotha, Residensen for Hertugen af Sachsen C.-Gotha - Coburg, - 1) Halvø ved Australiens Nordkyst, ved Indløbet til Van Diemens-Bugten og ved Melville-Øen skilt fra Dundias-Strædet. - 2) By i Australien, Staten Victoria, ikke langt fra Melbourne - Cobæa Gav., Slægt af Polemoniaceer, klatrende Urter med tynde Stængler og ligefinnede Blade - Cocagna ell. rettere Cuccagna (ital.) betyder et Fantasiland, »Slaraffenland« - Cocain-Methyl-Benzoylecgonin, C17H21N04, er et Alkaloid, som forekommer i Cocablade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skt Moritz med et højt Taarn. Tøjhuset
indeholder det hertugelige Bibliotek (70000 Bd). C.
har et Gymnasium (grundet 1604), en Handels-
og en Landbrugsskole. 1905 er der grundet et
Bymuseum, som indeholder Kunst og kirkelige
Antikviteter. Ovenfor Byen ligger den gl. Borg
C. (11. Aarh.), som 1781 blev gjort til
Sindssygeanstalt, men 1835-38 blev restaureret og
nu indeholder et naturhist. Museum. C. har en
betydelig Industri, især Bryggerier,
Maskinfabrikker, Farve- og Porcelænsfabrikker,
Jernstøberier og Savskærerier; der drives stor
Handel med Kvæg. - Byen C. er opstaaet omkr.
Borgen og var i 15. og 16. Aarh. en vigtig
Handelsby paa Vejen fra Nürnberg mod Nord.
1549 gjorde Hertug Johan Ernst af Sachsen C.
til sin Residens og forstærkede Borgen, som
1632 modstod en Belejring af Wallenstein, men
dog 1635 blev indtaget af de Kejserlige. 1641
tilfaldt C. Hertugerne af Sachsen-Altenburg og
blev 1835 Residens for Hertugen af Sachsen-C.
G. Ht.
Coburg [’koubəg], 1) Halvø ved Australiens
Nordkyst, ved Indløbet til Van Diemens-Bugten
og ved Melville-Øen skilt fra Dundas-Strædet.
2) By i Australien, Staten Victoria, ikke langt
fra Melbourne, (1911) 9454 Indb.; har et stort
Fængsel.
M. V.
Cobæa Cav., Slægt af Polemoniaceer,
klatrende Urter med tynde Stængler og ligefinnede
Blade, der ender i forgrenede Slyngtraade.
Blomsterne sidder enkeltvis i Bladhjørnerne;
de har brede, løvbladlignende Bægerblade, stor,
klokkeformet Krone og langt fremragende
Støvdragere. Kapslen er læderagtig og Frøene
bredvingede. 6 Arter, der har hjemme i det tropiske
Amerika, og hvoraf nogle dyrkes i Væksthus,
saaledes C. scandens Cav.; dens Blomster er
først lysegrønne og siden violette.
A. M.
C. scandens Cav., Meksiko, er meget stærkt
voksende med store, klokkeformede, lilla eller
hvidlige Blomster. Den dyrkes i Koldhus og
oftest i enaarig Kultur. Hvis man ikke
udplanter den i Koldhuset, maa man give den store
Potter. Den formeres ved Frø, der saas paa
Varmebed i April.
L. H.
Cocagna [ko’kanka] ell. rettere Cuccagna
(ital.) betyder et Fantasiland, »Slaraffenland«,
hvor alle Livets materielle Goder, især de
spiselige, er til Stede i Overmaal og let
tilgængelige; det er derfor, især i Neapel, blevet brugt
om en Folkefest, hvor der uddeles Spisevarer
fra et Stillads i Form af et Bjerg. Mât de
Cocagne er en gl Folkeforlystelse i Frankrig,
allerede omtalt i Beg. af 15. Aarh.; den bestaar
i, at der oprejses en Stang, i hvis Top der
anbringes Pølser, slagtede Gæs og lgn. Sager, som
det gælder at naa ved at klatre derop. Ogsaa
ved den omtalte neapolitanske Forlystelse, som
den i tidligere Tid fandt Sted paa de sidste fire
Søndage i Karnevalet, blev paa Kongens
Bekostning indrettet en Pyramide med Spisevarer
anbragte foroven; til disse skulde man klavre
op ad de med Fedt besmurte Sider. Ordet er
blevet forklaret af Tysk »Kuchen«, Kage, med
Hentydning til Eventyrets Pandekagehuse, men
kan ogsaa stamme fra det latinske coquere, at
koge; mærkes kan ligeledes, at i italiensk
Børnesprog betyder cucco et Æg, og at i den
wallon’ske Dialekt er C. Betegnelsen for et
Paaskeæg. - Ordet findes ogsaa i Spansk (som
cucaña), i Fransk (som cocagne) og i Oldengelsk
som cokaygne).
E. G.
Cocain-Methyl-Benzoylecgonin, C17H21NO4,
er et Alkaloid, som forekommer i Cocablade,
af hvilke Niemann første Gang fremstillede
det 1860. Dets Mængde i Bladene er varierende
efter disses Behandling. I en god Vare kan
ndholdet af C. beløbe sig til højst 0,75 %, men
kan let gaa ned til 0,2 %, og i slet behandlede
Blade endog til Nul. C. kan fremstilles af de
pulveriserede Blade ved, efter Befugtning med
en 20 % Sodaopløsning, at udtrække med
Petroleumsæter, Benzin ell. Petroleum, som
opløser C. m. m. Af denne Opløsning udrystes C.
med fortyndet Saltsyre ell. Svovlsyre, fældes
med Sodaopløsning og renses ved
Omkrystallisation af Alkohol, hvorved C. faas temmelig
rent. Syntetisk kan C. fremstilles af
Ecgonin, og denne Frenistillingsmaade har stor Bet.
og Interesse, da den med Fordel kan anvendes
tekn. og leverer et fuldstændig rent C., samtidig
med at man udnytter de ellers forurensende
Stoffer Isatropyl- og Cinnamylcocain
samt andre amorfe Alkaloider, som forekommer
sammen med C. i Bladene, og af hvilke især
det første er meget giftigt. Disse Bi-Alkaloider
omdannes ved Kogning med Saltsyre til Ecgonin,
og ved Behandling af dette med
Benzoesyreanhydrid ell. Benzoylklorid dannes
Benzoylecgonin, som dernæst ved Opløsning i
Methylalkohol og Tilledning af Klorbrinte omdannes til
C. Dette kunstige C. er fuldstændig identisk
med det naturlig forekommende C. - C.
krystalliserer i Prismer, som smelter ved 98° og
er letopløseliøe i Alkohol, Æter, Benzol,
Kloroform, Petroleum etc., opløselige i 700 Dele Vand.
Opløsningerne drejer Polarisationsplanet til
venstre. Med koncentreret Saltsyre spaltes det i
Benzoesyre, Methylalkohol og Ecgonin, af
fortyndede Syrer opløses det let og danner hermed
Salte, som i Reglen er krystallinske, og af
hvilke fl. anvendes i Medicinen, særlig dog det
saltsure C. Dette danner farveløse
Krystaller, som opløses med neutral Reaktion i Vand,
Vinaand og Kloroform. Den vandige Opløsning
af Saltet smager bittert og fremkalder en
forbigaaende Følesløshed paa Tungen; Opløsningen
har Tilbøjelighed til at spaltes, hvilket bedst
forhindres ved Tilsætning af lidt Salicylsyre.
C. har siden Freu’s og Koller’s Forsøg 1884
fundet overordentlig stor Anvendelse i
Medicinen, særlig til lokal Bedøvelse, idet det
forbigaaende lammer Nerverne og kun de
Nervedele, som direkte kommer i Berøring med
Opløsningen. Ved Undersøgelser og Operationer i
Næse, Hals, Øje etc. er C. blevet et uskatterligt
Middel. Man har set Forgiftningstilfælde
(Kongestioner til Hovedet, Besvimelse,
Aandedrætsstandsning, Pulssvækkelse) ja endog Død ved
Brugen af Midlet i for stærke Opløsninger og
for stor Mængde; anvendt med passende
Forsigtighed maa Midlet dog anses for ufarligt.
Ogsaa til indvortes Brug anvendes C., ved
Brækninger under Svangerskabet, Mavekatarr og til
Bekæmpelse af Morfinisme; dog er der ved lang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
