Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cochrane, Thomas, 10. Jarl af Dundonald, eng., chilenisk, brasiliansk og gr. Admiral, (1775-1860) - Cochut, Pierre André, fr. økonom. Forf. (1807-90)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paaskønnelse, kom han straks paa spændt Fod
med Admiralitetets Chef, den navnkundige
Jervis Lord St. Vincent, der blev ham en
uforsonlig Modstander. Efter Fredsslutningen fik C.
ingen Udkommando, og benyttede derfor
Tiden til at studere i Edinburgh; men da
Krigen 1803 paany brød ud, fik han en
Fregat at føre ved Orkney-Øerne, hvor
der dog intet var at udrette. Da St
Vincent var blevet afløst, opnaaede C.
Kommandoen over et bedre Skib, med
hvilket han ved Azorerne gjorde talrige Priser,
og kom hjem 1805 belæsset med Bytte. C.
gjorde derefter Forsøg paa at komme i
Parlamentet, hvortil paa de Tider hørte megen
Bestikkelse; herpaa vilde han dog ikke indlade sig
og faldt derfor ogsaa igennem; bagefter
offentliggjorde han, at enhver, der bevislig havde
stemt paa ham, kunde faa 10 £. Aaret efter
valgtes han med stor Majoritet, men skuffede
denne Gang sine Vælgere ved intet at give dem.
1806 var han paa ny til Søs, gjorde en Masse
Erobringer og udmærkede sig glimrende, men
fik stadig ingen Anerkendelse, hvorfor han i
Parlamentet lod sig henrive til bitre Udfald
mod Regeringen. Atter sendt paa Togt tjente
han under Collingwood ud for Toulon, blev
derefter sendt paa en selvstændig Ekspedition til
Korfu, hvor han standsede adskillige Misbrug,
men kun fik Skam til Tak. Han fik nu Ordre
til at gaa til de sp. Kyster, hvor han snart blev
en sand Rædsel for Beboerne; da Spanien
imidlertid efter 4 Maaneders Forløb sluttede Fred
med England, hjalp han dem mod
Franskmændene paa en saa energisk Maade, at hans Ros
naaede hjem. 1809 kom han tilbage, blev af
Administrationen opfordret til at udkaste en Plan
til den fr. Atlanterhavsflaades Ødelæggelse og
senere betroet at udføre denne Plan. Han gik
da med en Del Brandere til den eng.
Øverstkommanderende, Lord Gambier, men blev
meget koldt modtaget. Desuagtet udførte han sit
Angreb, drev de fr. Skibe paa Land, men
understøttedes saa lunkent, at kun 4 Skibe blev
erobrede. I England indgav han Klage over sin
Foresatte, men tabte mærkeligt nok sin Sag og
faldt i Unaade. Da han med yderlig Djærvhed
angreb Ministeriet i Parlamentet efter denne
uretfærdige Behandling, beordredes han atter
til Søs, men nægtede Lydighed og blev sat paa
Pension. Hans ihærdige Opposition havde dog
til Følge, at en Del Misbrug afskaffedes. Ved
Onklen A. C.’s Udkommando som Chef for den
vestindiske Styrke kom C. paa ny i Virksomhed,
idet han ansattes som Flagkaptajn hos
Admiralen; men en Franskmand, de Berenger, fik ham
uskyldig indviklet i en Svindlerproces, hvorved
han mistede sin Stilling, Orden og desuden
dømtes til en Bøde og et Aars Fængsel. Rasende
over denne Behandling forsøgte han at undvige,
men blev fanget; da Parlamentet kasserede hans
Valg, tog Befolkningen Parti for ham og
genvalgte ham med store Demonstrationer, der
endog gik saa vidt, at der blev sat en
Penny-Subskription i Gang for ham. Hans Stilling i
England var dog efterhaanden blevet saa
uholdbar, at han 1818 modtog et Tilbud om at
reorganisere og anføre Marinen i Chile, der paa
nævnte Tidspunkt var i Krig med Spanien.
Ogsaa fra dette Hverv skilte han sig med
glimrende Bravur. Hans Erobring af Fæstningen
Valdivia og Fregatten Esmeralda, midt i
Havnen Callao, hører sikkert til hans største
Triumfer, men mødte kun liden Paaskønnelse ell.
Løn, hvorfor han ogsaa 1822 forlod Landet igen.
Den brasilianske Regering lagde dernæst
Beslag paa ham, og 1823-25 anførte han
ogsaa dens Flaade; men heller ikke her fandt
han blivende Sted. Med en Fregat drog han
bort paa Krydstogt, løb ind til England og solgte
der Skibet, da Autoriteterne i Rio intet vilde
give ham til Besætningens Underhold. Ved
denne Tid bejlede den græske Opstands
Regering til hans Gunst; han lod sig bevæge til at
tage Kommandoen over dens Flaade, men
forlangte Anskaffelse af ny Krigsfartøjer; man
lovede ham naturligvis alt, men holdt intet, og
C. formaaede derfor ikke at udrette noget.
Decbr 1828 vendte han tilbage til England, hvor
den offentlige Mening stadig havde været til
Gunst for ham; endelig 1832 fik han en Slags
Rehabilitation og genindsattes i sine
Værdigheder; omtr. samtidig arvede han
Jarledømmet og forfremmedes til Kontreadmiral. Med
store personlige Ofre virkede han nu for
Indførelsen af Skruedampskibe i Marinen; 1841 blev
han Viceadmiral, kommanderede
Vestindieflaaden 1848-51, blev 1851 virkelig Admiral og 1854
Rigskontreadmiral. C., hvis Liv var som en
indholdsrig Roman, kan betegnes som en
ejendommelig sammensat Karakter; modig og
koldblodig som faa, glimrende begavet, men tillige
ubændig og hidsig, paa een Gang en dygtig
Officer og et Stykke af en Fribytter. Hans Navn
nævnes i England Side om Side med Nelson,
Rodney og Blake; dog maa det erindres, at han
nærmest har spillet en Rolle som den djærve
Skibschef, men forholdsvis mindre som
overlegen Anfører for større samlede Masser. -
(Litt.: Autobiography of a Seaman by Th.
Earl of Dundonald [1860, ny Udg. 1873]; Life of
Th. Earl of Dundonald, udg. af hans Søn [2 Bd
1869]).
C. W.-S.
 |
| T. Cochrane. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
