Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cocos L., Slægt af Palmerne (Kokos-Gruppen), Træer med høj, slank ell. middelhøj, søjleformet Stamme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cocos [portug. ’koku∫] L., Slægt af Palmerne
(Kokos-Gruppen), Træer med høj, slank ell.
middelhøj, søjleformet Stamme; dog gives
ogsaa Arter uden Stamme. Bladene er fjerdelte
med liniedannede, regelmæssig fordelte Afsnit.
Kolberne, der fremkommer i Hjørnerne af de
nederste Blade, er omgivne af et baadformet og
omsider forveddet Hylster og er enkelt
forgrenede. Enbo. Ved Grenenes Grund ell. højere
oppe sidder smaa Grupper af 1 Hunblomst og
2 Hanblomster, ell. Hunblomsterne sidder alene
forneden, Hanblomsterne foroven. Blomsterne
har lancetdannede Blosterblade. I de hvidlige
ell. lysegrønne Hunblomster er Frugtbladene
sammenvoksede til en 3-rummet Frugtknude,
men af de 3 Rum udvikles som Regel kun det
ene videre. Frugten (Fig. 2) er en Stenfrugt
med et tykt, trævlet Yderlag og et tyndere,
benhaardt Inderlag (Stenen). Mod Frugtens brede
Ende findes der i Stenen 3 Spirehuller, der
modsvarer Frugtknudens 3 Rum; dog forbliver
de 2 stedse lukkede, medens det tredie, der
ligger lige ud for Kimen, tjener til
Gennemgang for Kimrod og Kimknop, naar Frøets
Spiring indtræder. Herunder bliver Kimbladet
liggende inden for Frøskallen og Frøgemmet og
svulmer op til et svampet, ballonformet
Legeme, der tjener til Opsugning af Frøhviden;
denne er hul ɔ: udad mod Frøskallen fast og
meget olierig, men i det Indre ganske flydende,
vandklar ell., i Frugtens modne Tilstand,
mælkeagtig. Navnet C. er af portugisisk Oprindelse
og skal hidrøre fra den Lighed, Portugiserne
fandt mellem Frugtens nederste Del og Hovedet
af en Abe (Cocos, Coquin); deraf Coquerio.
Henved 40 Arter, af hvilke de fleste vokser i
den ny Verdens tropiske Egne.
C. nucifera L. (Kokospalme) (se Fig. 1)
har en 20-30 m høj, slank, ikke ganske lige,
men elegant bøjet Stamme, der bærer en Krone
af 5-6 m lange og 1 m brede Blade.
Bladskederne er opløste i et brunt, trævlet
Netværk, og Bladene efterlader paa Stammen
noget uregelmæssige, ringformede Ar. Kolbernes
Akse kan blive c. 2 m lang, Grenene over 1/2
m. Af de talrige Frugtanlæg udvikles som
Regel kun de færreste; et enkelt Træ kan bære
c. 50 Frugter ell. fl., 10-30 paa hver Kolbe.
De udvoksne, noget aflange og svagt trekantede
Kokosnødders Størrelse varierer en Del;
almindeligst er de af et Menneskehoveds
Omfang. I frisk Tilstand er de gule, men i tørret
graabrune. Det trævlede Yderlags Tykkelse er
ved Frugtens nederste Ende indtil 10 cm, højere
oppe tyndere; den faste Del af Frøhviden
maaler 1 cm. Kokospalmens egl. Hjemsted er ikke
konstateret. Forsk. Omstændigheder tyder
imidlertid paa, at Øerne i og Landene om det store
og stille Ocean er dens opr. Voksested fremfor
de tropiske Dele af Amerikas Vestkyst;
Formrigdommen og den overordentlig gl. og rige
Benyttelse af dens Produkter taler især for
denne Opfattelses Rigtighed. Nu er den
udbredt saavel vild som dyrket, i næsten alle
tropiske Egne, i Ostindien, paa Sydhavsøerne, paa
Austral-Landet, i Amerika og Afrika (for over
300 Aar siden førtes den af Europæere til
Brasiliens og Afrikas Vestkyst). Dens Udbredelse
er særlig mellem Vendekredsene; bedst skal den
lykkes mellem 15° n. Br. og 12° s. Br. Skønt
den vel trives temmelig langt fra Kysterne, er
Kokospalmen dog nærmest en ret udpræget
Kystplante. Saavel den vide Udbredelse som
dens særlige littorale Forekomst hænger nøje
 |
| Fig. 1. Typisk Bolig paa Øen Guam. Væggene er af Bambus og flettede Rør og Taget af Cocostrævler. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
