Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Code Napoleon - Codex (lat., Flertal codices) betyder opr. Træklods; dernæst brugtes det af Romerne om en Bog af sammenklappede Trætavler - Codex, Alexandrinus, se alexandrinske Kodeks. - Codex regius, det Haandskrift, der uden Sammenligning er det vigtigste af oldislandske Haandskrifter i det kgl. Bibliotek - codicillus, se Kodicil. - Codigoro, By i Norditalien, Prov. Ferrara, ligger 24 km NNV. f. Comacchio - Codiæum variegatum, se Croton. - cod. ms., Forkortelse for codex manuscriptus (lat.), et Haandskrift. - Codogno, By i Norditalien, Prov. Milano, ligger 23 km SØ. f. Lodi - Codringtoft, Sir Edward, eng. Admiral, (1770-1851)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vedblivende at lade den bære Napoleon’s Navn,
det er dog faktisk hans Villie, den skylder sin
Tilblivelse. Om den Bet., Napoleon selv tillagde
sit Arbejde for dens endelige Fuldførelse,
vidner hans Udtalelse paa St Helena: Min sande
Hæder er ikke at have vundet 40 Slag. Waterloo
vil snart udslette Mindet om mine Sejre. Men
hvad intet vil kunne udslette, hvad der vil
bestaa til evige Tider, det er min Code civil.
Code civil, der med en Del Modifikationer
er en Sammenarbejdelse af de gl. kgl.
Ordonnanser og den gl. fr. lokale Sædvaneret, er delt
i 3 Bøger, 30 Titler og 2281 Artikler. 1. Bog
omhandler Person- og Familieretten (des
personnes), 2. Bog Tingsretten (des biens et des
différentes modifications de la propriété) og 3.
Bog Arveret og Obligationsret (des différentes
manières dont on acquiert la propriété). Code
civil udmærker sig ved at formulere Retten i korte
klare Sætninger. Ogsaa i Realiteten betegnede
Code civil et overordentligt Fremskridt. Den er
imidlertid nok blevet en Del overvurderet, og
dette har medført en vis Stagnation i den fr.
Rets Udvikling. - Med Napoleon’s Erobringer
indførtes Code civil i forsk. fremmede Lande,
og i enkelte Stater danner den endnu
Grundlaget for Privatretten. I den Del af Tyskland,
der ligger V. f. Rhinen, ligesom i Baden, hvor
den i officiel Overs. optoges som »Landsret«,
var Code civil gældende Ret, indtil »Bürgerliches
Gesetzbuch« traadte i Kraft 1. Jan. 1901.
Belgiens, Hollands, enkelte Schweizer-Kantoners og
Italiens Privatret beror vedblivende i større ell.
mindre Grad paa Code civil. Det samme er
Tilfældet med Rumænien, Ægypten, Meksiko, den
argentinske Republik o. s. v. Til Code civil
slutter sig Code de procédure civile af 1806
(Civilproces), Code de commerce af 1807
(Handelsret), Code d’instruction criminelle af 1808
(Straffeproces) og Code pénal af 1810
(Strafferet). Disse fire Codes sammenfattes undertiden
med Code civil under Benævnelsen Les cinq
Codes. C. N. findes ogsaa anvendt om disse 5
Lovbøger. (Litt.: Fenet, Recueil complet des
travaux préparatoires du Code civil. [Paris
1827-28, 15 Bd]; Madelin, Le premier
consul législateur [Paris 1865]; Ph. Sagnac, La
législation civile de la Revolution française
[Paris 1898]; Codes français complets [Paris 1906]).
C. W. W.
Codex (lat., Flertal codices) betyder opr.
Træklods; dernæst brugtes det af Romerne om
en Bog af sammenklappede Trætavler,
indvendig bestrøgne med Voks, der benyttedes dels
til Breve, dels som Noticebog. Da man henimod
Oldtidens Slutning gik over til i større
Omfang at benytte Pergament til Bøger, kaldte
man disse, for saa vidt de var af samme Form
som vore Bøger, c. p. Gr. a. Ligheden i Form
med de gl. c. og til Forskel fra
Papyrusrullerne, den hidtil alm. Bogform. Derfor
bruges nu c. om alle gl. Haandskrifter i
Bogform, hvad enten de er af Pergament (c.
membranaceus) ell. af Papir (c. chartaceus). Om
c. argenteus, se Ulfila, c. rescriptus, se
Palimpsest. - codices accepti et expensi (Bog
over Indtægt og Udgift) hedder den rom.
Husfaders Regnskabsbog; det hørte til god gl. Skik
i Rom at føre den nøjagtig, og der tillagdes
den en vis Retskraft. - I Retssproget betegner
c. hos Romerne en Samling af Love ell.
Forordninger; c. Theodosianus, se Theodosius,
c. Justinianus, se Corpus Juris; c.
Hermogenianus, se Hermogenianus.
A. B. D.
codex, Alexandrinus, se
alexandrinske Kodeks.
Codex regius kaldes fortrinsvis det
Haandskrift, der uden Sammenligning er det
vigtigste af oldislandske Haandskrifter i det kgl.
Bibliotek, og som udelukkende indeholder den
Samling af Oldkvad, der udgør
Hovedbestanddelen af de saakaldte Eddadigte. Haandskriftet,
der er skrevet med en fortrinlig Haand omtr.
1270 og bestaar af 45 Blade, er udg. i fototypisk
Gengivelse, ledsaget af Tekst med alm. Typer
samt en udførlig Indledning og Anmærkninger,
under Titlen: »Haandskriftet Nr 2365 4to gl.
kgl. Samling ... (c. r. af den ældre Edda) i
fototypisk og diplomatisk Gengivelse. Udg. for
Stamf. til Udg, af gl nord. Litt. ved Ludv. F. A.
Wimmer og Finnur Jónsson, Kbhvn 1891«.
Haandskriftet kom i Biskop Brynjolfr
Sveinsson’s Eje 1643, og han forærede det nogle Aar
senere til Frederik III.
F. J.
codicillus, se Kodicil.
Codigoro, By i Norditalien, Prov. Ferrara,
ligger 24 km NNV. f. Comacchio i en sumpet
Egn ved Canale di Goros Indmunding i Po di
Volano. (1911) 8000 Indb. og som Kommune
12650 Indb. C. har Tilvirkning af Sukker samt
Tørv. 5 km Ø. f. C. ligger det tidligere
Benediktinerkloster Pomposa med interessante
Fresker og Mosaikker.
H. P. S.
Codiæum variegatum, se Croton.
cod. ms., Forkortelse for codex
manuscriptus (lat.), et Haandskrift.
Codogno [ko’donjo], By i Norditalien, Prov.
Milano, ligger 23 km SØ. f. Lodi. (1911) 10900
Indb., Lærred- og Silkeindustri, Garverier og
Majolikafabrikation. C. er Hovedmarkedet for
Parmesanost og er et vigtigt Knudepunkt for
Banelinierne Milano-Bologna og Pavia-Cremona.
H. P. S.
Codrington [’kådriŋtən], Sir Edward,
eng. Admiral, f. 27. Apr. 1770, d. 28. Apr. 1851,
blev Officer 1793 og tjente under Admiral Howe,
blev 1795 Skibschef og deltog s. A. i Slaget ved
l’Orient. C. deltog 1805 som Chef for Linieskibet
»Orion« i Slaget ved Trafalgar, hvor han
spillede en fremragende Rolle. Efter at have
deltaget i Krigen mod Spanierne 1810-12 blev
han 1814 Kontreadmiral og var i Admiral A.
Cochrane’s Flaade i Nordamerika. 1821
Viceadmiral. 1826 udnævntes C. til Chef for
Middelhavsflaaden og fik det kildne Hverv at
iagttage Kampen mellem Tyrkerne og Grækerne
samt om muligt forhindre Krigen. Hjemmefra,
hvor den offentlige Mening var paa Grækernes
Side, havde han modtaget meget uklare
Ordrer, som paa den ene Side gav ham et vidt
Spillerum, men paa den anden Side ogsaa lagde
hele Ansvaret paa ham. Efter forsk.
frugtesløse Forhandlinger med den tyrkiske Admiral
Ibrahim Pasha blev Forholdet til denne meget
spændt, saa at han paa en Maade blev tvunget
ind i Kamp; 1828 ledede han det navnkundige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
