- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
105

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cogoleto, Flække i Norditalien, Prov. Genua, ligger 20 km ØNØ. f. Savona ved Genua-Bugten - Cohen, Emil Wilhelm, tysk Mineralog og Geolog, (1842-1905) - Cohenit, se Meteoritter. - Cohn, Clara, tysk Forfatterinde, kendt under sit Pigenavn Clara Viebig, (1860- ) - Cohn, Ferdinand Julius, tysk Botaniker, (1828- ) - Cohn, Fritz, tysk Astronom, (1866- ) - Cohn, Gustav, tysk Socialøkonom, (1840- ) - Cohn, Hermann, tysk Øjenlæge, (1838-1906) - Cohnheim, Julius Friedrich, tysk Læge, (1839-1884)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Cohen [’ko.n], Emil Wilhelm, tysk
Mineralog og Geolog, f. 12. Oktbr 1842 paa
Hovedgaarden Aakjær ved Horsens, d. i
Greifswald 13. Apr. 1905. Han studerede i Berlin og
Heidelberg og blev Privatdocent ved Univ. i
sidstnævnte By 1871. I de to flg. Aar rejste han
i Sydafrika, hvor han bl. a. besøgte
Diamantforekomsterne og Guldforekomsterne i
Transwaal. 1878 blev han ekstraord. Prof. i
Petrografi i Strassburg og tillige ansat ved
Elsass-Lothringens geol. Undersøgelse. 1886-1905 var
han Prof. i Mineralogi i Greifswald. - C.’s
talrige videnskabelige Arbejder, af hvilke
nogle faa nævnes ndf., omhandler især
Bjergarternes mikroskopiske Beskaffenhed og
Meteoritterne; ogsaa adskillige rent geol. Arbejder
foreligger fra hans Haand. Sammen med Benecke
udgav han 1879-81 »Geognostische
Beschreibung der Umgegend von Heidelberg«; 1881-83
udgav han i 80 Tavler: »Sammlung von
Mikrophotographien zur Veranschaulichung der
mikroskopischen Struktur von Mineralien und
Gesteinen«; i Forening med W. Deecke skrev
han 1889: »Ueber das krystalline Grundgebirge
der Insel Bornholm«; som hans Hovedværk maa
betragtes hans »Meteoritenkunde« i 3 Bd (1894
-1905). Ogsaa som videnskabelig Lærer nød C.
stor Anseelse.
(N. V. U.). O. B. B.

Cohenit, se Meteoritter.

Cohn [ko.n], Clara, tysk Forfatterinde,
kendt under sit Pigenavn Clara Viebig, f.
i Trier 17. Juli 1860. Hun studerede opr. Musik,
men efter at være blevet gift med
Berlin-Forlæggeren Fritz C. debuterede hun som
Forfatterinde. Fru C. har i den sidste halve Snes
Aar udfoldet en betydelig litterær Virksomhed,
der har strakt sig fra elskværdige
Hjemlandsnoveller til store Verdensbyromaner. Romanen
»Moder og Søn« udkom 1908 i dansk Overs.
Ogsaa et Par Skuespil »Barbara Holzer« og
»Der Kampf um den Mann« foreligger fra
hendes flittige Haand.
C. B-s.

Cohn [ko.n], Ferdinand Julius, tysk
Botaniker, f. 24. Jan. 1828 i Breslau, hvor han
siden blev Prof. i Botanik samt Forstander for
det plantefysiologiske Institut, d. smst. 25. Juni
1898. Hans Arbejder bevæger sig for det meste
paa de mikroskopiske Væseners Omraade; af
stor Værdi er især hans berømte
»Untersuchungen über Bakterien« (1872 og 1875). Han
fremhæver heri uden Tvivl Bakteriernes rette
Slægtskab og forsøger, paa ægte morfologisk Vis, at
grunde et (provisorisk) System. Ogsaa hans
Studier over Protococcus pluvialis (1850),
Empusa muscæ (1853, sammen med Lebert),
Stephanosphæra pluvialis (1857, sammen med
Wichura), Sphæroplea annulina (1855),
Pilobolus crystallinus (1851) o. a. har haft
videnskabelig Bet. Fra 1875 udgav han det højt
ansete Tidsskrift »Beiträge zur Biologie der
Pflanzen«.
V. A. P.

Cohn [ko.n], Fritz, tysk Astronom, f. 12.
Maj 1866 i Königsberg, ansattes 1898 ved
Observatoriet smst., 1893 tillige som Privatdocent
og 1905 som Prof. ved Univ., blev 1909 Prof.
i Astronomi ved Univ. i Berlin, Direktør for
»Astronomisches Recheninstitut« og
Hovedredaktør af »Berliner Astronomisches
Jahrbuch«. Af hans Publikationer nævnes: »Lames
Funktion mit komplexen Parametern« (1888),
»Rectascensionsbeobachtungen von 4066
Sternen« (1909).
J. Fr. S.

Cohn [ko.n], Gustav, tysk Socialøkonom,
f. 12. Decbr 1840 i Marienwerder (Vestpreussen).
Efter grundige Studier ved fl. tyske Undv. og
et længere Studieophold i England, begyndte
han et frugtbart Forfatterskab med interessante,
hist.-kritiske »Untersuchungen über die
englische Eisenbahnpolitik« (2 Bd, 1874-75). 1875
-84 virkede han som Prof. i Socialøkonomi ved
Zürichs Polyteknikum, og har senere været
knyttet til Göttingens Univ.; 1892-93 var han
Medlem af den tyske Rigskommission ang.
Børsvæsenet, som han har gjort til Genstand for
kritisk Undersøgelse i fl. af sine talrige Afh.
Mange af disse er samlede i
»Volkswirtschaftliche Aufsätze« (1882), »Nationalökonomische
Studien« (1886) og »Beiträge zur deutschen
Börsenreform« (1895). C. har i stor
Udstrækning beskæftiget sig med Handels-, Transport-
og Finanspolitik. Foruden ovenn. Monografi har
han paa disse Omraader offentliggjort bl. a.:
»Die englische Eisenbahnpolitik der letzen zehn
Jahre« (1883), »Zur Geschichte und Politik des
Verkehrswesens« (1900) og »Zur Politik des
deutschen Finanz-, Verkehrs- und
Verwaltungswesens« (1905). Hans Hovedværk er et
ved tankevægtigt Indhold og frisk Form
udmærket »System der Nationalökonomie« i 3 Bd
(»Grundlegung« [1885], »Fmanswissenschaft«
[1889] og »Nationalökonomie des Handels- und
Verkehrswesens« [1898]). C. er en ivrig
Bekæmper af Manchester-Liberalismen og hævder
med Styrke, at Mennesket ikke er en
Arbejdsmaskine, bestemt til at skabe Værdier for
andre, men at dets Maal er Personlighedens
sædelige Udvikling. Ved sin Tro paa Statens
Autoritet og Ret staar han den Wagner’ske
Katedersocialisme nær.
K. V. H.

Cohn [ko.n], Hermann, tysk Øjenlæge, f.
4. Juni 1838 i Breslau, d. smst. 11. Septbr 1906,
studerede først Naturvidenskaber, især Fysik
og Kemi, blev 1860 Dr. phil., studerede derpaa
Medicin og blev 1863 Dr. med. Han studerede
især Øjensygdomme og praktiserede fra 1866
som Øjenlæge i Breslau, hvor han 1874 blev
Prof. i Oftalmologi. Han har især givet sig af
med Skolehygiejne, og hans store Arbejde
»Untersuchungen der Augen von 10000 Schulkindern,
nebst Vorschläge zur Verbesserung der den Augen
nachtheiligen Schuleinrichtungen« (1867) var i
den Retning banebrydende og efterfulgtes af
talrige Arbejder af ham og andre. Bl. hans
andre oftalmologiske Arbejder er »Studien über
angeborene Farbenblindheit« (1879) det
betydeligste.
G. N.

Cohnheim [’ko.nha^im], Julius Friedrich,
tysk Læge, f. 20. Juli 1839 i Demmin i
Pommern, d. 14. Aug. 1884 i Leipzig. Efter at have
studeret ved forsk. tyske Univ. blev han 1864
Assistent hos Virchow. 1867-72 var han Prof.
i alm. Patologi og patologisk Anatomi i Kiel.
1872-78 Prof. i de samme Fag i Breslau og
fra 1878 til sin Død Prof. i alm. Patologi og
Direktør for det patologiske Institut i Leipzig.
- C. var den første, der anvendte Frysning af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free