- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
107

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - coitus (lat.), Samleje, Parring, c. anticipatus, Samleje før Ægteskabet; c. damnatus, illicitus, Blodskam. - Coity-Castle, Borgruin nær Bridgend (s. d.). - Coix L., Slægt af Græsfam. med ret forgrenet Straa - Cojutepeque, By i den centralamerikanske Stat Salvador, 35 km NØ. f. San Salvador - Coke, Edvard, Sir (jævnlig kaldt Lord), eng. Retslærd, (1552-1634) - Coke, Thomas William, eng. Godsejer (1752-1842) - cokes (eng.), se Koks. - Col (fr.) (ital. colle, tysk Joch), smal, ikke videre dyb Indsænkning, som fører over en Bjergryg og gerne danner et Pas - Cola Schott., Slægt af Sterculiaceer, Træer med hele, lappede ell. undertiden fingrede Blade og topformet Blomsterstand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


coitus (lat.), Samleje, Parring, c. anticipatus,
Samleje før Ægteskabet; c. damnatus, illicitus,
Blodskna.

Coity-Castle [’kå^iti-’ka.s£], Borgruin nær
Bridgend (s. d.).

Coix L., Slægt af Græsfam. med ret
forgrenet Straa; Grenene ender med Blomsterstande,
der ved Grunden er omgivne af et pæreformet,
hvidt og haardt Hylster; dette er Støttebladet
for den i Hylstret skjulte hunlige
Blomsterstand, der kun bestaar af et enkelt frugtbart
Smaaaks og et Par golde. Ud af Hylsterets
ligesom gennemborede Top rager den hanlige
Blomsterstand med parvis stillede Smaaaks.
3-4 Arter; mest kendt er C. Lacryma L., der
har hjemme i alle tropiske Egne, er temmelig
bredbladet og bliver omtr. meterhøj. Den
dyrkes i Kina for Kornenes Skyld, der har med.
Anvendelse, og i danske Haver som Prydplante.
I kat. Lande bruges Frugthylstrene til
Rosenkranse.
A. M.

C. Lacryma, dyrkes som enaarig Sirgræs paa
Friland. Frøet saas om Foraaret paa Bænk, og
de unge Planter udplantes i Maj med 40-50
cm’s Afstand.
L. H.

Cojutepeque [kåkutæ’pækæ], By i den
centralamerikanske Stat Salvador, 35 km NØ. f. San
Salvador, ligger 891 m o. H. paa den nordlige
Skraaning af Vulkanen C. ell. Ilopango, er
Hovedstad i Dept. Cuscatlan og har c. 8000 Indb.
Efter San Salvadors Ødelæggelse ved Jordskælv
1854 var C. en Tid Republikkens Hovedstad.
G. Ht.

Coke [kouk ell. kuk], Edvard, Sir (jævnlig
kaldt Lord), eng. Retslærd, f. 1. Febr 1552, d.
3. Septbr 1634. Han blev 1578 Sagfører og vandt
tidlig Ry for sin Dygtighed, samt 1582 ved sit
Ægteskab en betydelig Formue. 1589 valgtes han
til Underhuset og var 1592-93 dets Formand;
blev 1592 desuden Solicitor- og 1594
Attorneygeneral. Som den offentlige Anklager i
politiske Retssager, mod Jarl Essex 1600, W.
Raleigh 1603 og mod Deltagerne i
Krudtsammensværgelsen 1605 viste han en overordentlig, selv
for den Tid ukendt Voldsomhed og
Hensynsløshed; over for Raleigh betegnes hans Færd som
ligefrem skamløs. Dog helt anderledes blev hans
Optræden, efter at han 1606 var blevet
Overdommer ved Court of common pleas, idet han
med stor Kraft og Haardnakkethed hævdede
Englands gl. Ret imod Kongens Herskesyge og
de andre Domstoles Lyst til at udvide deres
Myndighed. Til Dels skyldtes det vistnok en
streng juridisk Formalisme og en bitter
Skinsyge mod de andre Domstole; men det lykkedes
ham derved at faa fl. vigtige
Retsgrundsætninger slaaede fast. 1613 blev han mod sin Villie
forflyttet til Kings-Bench-Domstolen og snart
efter tillige Medlem af Gehejmeraadet, men
Novbr 1616 blev han for sin fortsatte Modstand
mod Kongens Villie afsat; allerede n. A.
genoptoges han vel i Gehejmeraadet, men uden sin
tidligere Indflydelse. 1620 valgtes han igen til
Underhuset og hævdede med stor Kraft dets
Talefrihed; blev Decbr 1621-Aug. 1622 holdt
fængslet i Tower uden at kunne domfældes i
nogen Retssag; han valgtes paa ny 1624 og 1628
og var i sidstnævnte Aar Fører for Oppositionen,
samt Ophavsmanden til den navnkundige Petition
of Rights
. 1629 rettede han et skarpt Angreb
paa Buckingham’ Styrelse og trak sig derefter
tilbage til Privatlivet. C. har desuden haft
overordentlig Bet. for den eng. Rets Udvikling, dels
ved sine Reports (11 Bd, 1600-15, 12. og 13. Bd
først udg. 1656-59), Beretninger om forefaldne
Retssager med tilhørende Domskendelser
(vistnok til Dels hans egne Meninger), affattede paa
Fransk og Latin, dels ved sine Institutes of the
Laws of England
(4 Bd, 1628-44), der gælder
som et Grundlag for eng. Retsvidenskab (1. Bd
udkom 1832 i 19. Udg.).
E. E.

Coke [kouk ell. kuk], Thomas William,
eng. Godsejer (1752-1842), overtog 1776 et Gods
i Norfolk og styrede det med udmærket
Dygtighed - særlig ved at skaffe sig driftige og
forstandige Forpagtere med billige Afgiftsvilkaar;
- han vandt derved selv en firdobbelt Indtægt
og indførte desuden mange Forbedringer i
Landbruget (bl. a. det rationelle Norfolk-Sædskifte).
C. var desuden 1774-1832 Medlem af
Underhuset og ophøjedes 1837 til Peer som Jarl af
Leicester.
E. E.

cokes [kouks] (eng.), se Koks.

Col [kål] (ital. colle [’kåle], tysk Joch), i
fransktalende Egne Betegnelse for en smal, ikke
videre dyb Indsænkning, som fører over en
Bjergryg og gerne danner et Pas. Mest benyttes
Navnet i Alperne; saaledes nævnes fra
Vestalperne det 1873 m høje C. di Tenda, over
hvilket Vejen fører fra Nizza til Turin, og C.
de Traversette
(3155 m) ved Mont Viso,
hvor Vejen gaar fra den fr. Flække Mont
Dauphin til Saluzzo, C. de la Seigne (2538 m)
og C. de Balme (2204 m) i
Montblanc-Gruppen, C. de St.-Theodul (3222 m) ell.
Matterjoch i Walliseralperne o. m. fl. Navnet benyttes
ogsaa i Jurabjergene (saaledes C. de
Travers
N. f. Neuchâtel-Søen) og i Pyrenæerne,
som det 1620 m høje C. de la Perche i
Østpyrenæerne og det 1632 m høje C. de
Canfranc
(ell. Somport) i Centralpyrenæerne; men
i Pyrenæerne benævnes disse Punkter ofte med
det franske port ell. det sp. puerto.
H. P. S.

Cola Schott., Slægt af Sterculiaceer, Træer
med hele, lappede ell. undertiden fingrede Blade
og topformet Blomsterstand. Blomsterne er
kronløse, men har et femdelt, klokkeformet og
farvet Bæger. Oftest er de særkønnede; de 10
-15 Støvblade er sammenvoksede til en
regelmæssig Ring; Frugtknuden har 3-10 Grifler og
lige saa mange Rum med talrige Æg. Frugten
bestaar af 4-5 læder- ell. træagtige
Bælgkapsler; Frøene mangler Frøhvide, men har tykke
Kimblade. 14 Arter i Afrika, de fleste i Guinea.
C. acuminata R. Br. er et indtil 12 m højt Træ
med langstilkede, aflange og tilspidsede Blade;
Blomsternes Bæger er gult og purpurstribet.
Det giver de saakaldte Kola- ell.
Gurunødder, d. v. s. Frøene, der er saa store som
Hestekastanier og indvendig røde. De indeholder
rigelig Stivelse, Koffeïn og Theobromin og
smager svagt bittert, men ej ubehageligt.
Kolanødderne er i lang Tid blevne benyttede af Negrene
i store Strækninger af Afrika som Nærings- og
Pirringsmiddel og har spillet en vigtig Rolle
som Handelsobjekt. De tygges, men anvendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free