- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
108

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cola Schott., Slægt af Sterculiaceer, Træer med hele, lappede ell. undertiden fingrede Blade og topformet Blomsterstand - Colambaktræ, se Aloëtræ. - Colani, Thimothée, fr. reformert Teolog, (1824-1888) - Colaptes, se Spætter. - col arco, se arco. - Colascione ell. Calascione, et Strengeinstrument, der ligner Mandolinen og spilles med et Plektron - Colban, Adolfine Marie, f. Schmidt, norsk Forfatterinde, (1814-1884) - Colbert, Jean Baptiste, en af Frankrigs mægtigste og betydeligste Statsmænd, (1619-1683)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa til Fremstilling af Drikke; tillige gør de
daarligt Vand drikkeligt. Nøddernes styrkende
og stimulerende Egenskaber har i de senere
Aartier givet Anledning til, at man har indført
dem til Europa (især London og Hamburg), og
der fremstilles forskellige Præparater som
Kola-Bitter, -Vin, -Chokolade, -Pastiller o. s. v.,
ligesom man ogsaa har taget dem i Brug til
Fremstilling af Lægemidler mod forsk. Sygdomme.
A. M.

Colambaktræ, se Aloëtræ.

Colani [kåla’ni], Thimothée, fr. reformert
Teolog, f. 1824 i Lemé, d. 2. Septbr 1888 i
Grindelwald, blev 1852 Præst i Strassburg, 1861 Prof.
smst., først i fr. Litt., senere i praktisk Teologi,
1864 Dr. theol. 1850-69 udgav C. den frisindede,
af nyrationalistisk tysk Teologi paavirkede
Revue de théologie, der blev bekæmpet af det
ortodokse Parti, og han blev Fører for de liberale
Protestanter i Frankrig (Union protestante
libérale
). Efter Krigen 1870 nedlagde C. sit
Embede og opholdt sig i Reglen i Paris, hvor han
blev Bibliotekar ved Sorbonne og stadig
kæmpede for Liberalisme i Kirke og Stat. Hans
vigtigste Skr hidrører imidlertid fra hans Ophold i
Strassburg, saaledes to Prædikensamlinger
(Sermons, 1857-60) og Jésus Christ et les croyances
messianiques de son temps
(1864).
H. O.

Colaptes, se Spætter.

col arco, se arco.

Colascione [kola’∫one] ell. Calascione,
et Strengeinstrument, der ligner Mandolinen og
spilles med et Plektron; det forekommer
navnlig i Nedre-Italien.
S. L.

Colban, Adolfine Marie, f. Schmidt,
norsk Forfatterinde, f. i Kria 18. Decbr 1814, d.
27. Marts 1884 i Rom. Hun har udg. en Række
Fortællinger og Noveller, som er elskværdige,
men ubetydelige. (»Jeg lever« [1877], »En
gammel Jomfru« [1879], »Cleopatra« [1880], »Thyra«
[1882] m. fl.]). 1859 nedsatte Fru C. sig fast i
Paris, hvor hun kom ind i højtstaaende sociale
Kredse; det samme var Tilfældet i Rom, hvor
hun boede det sidste Aar før sin Død. Fru C.
skrev navnlig fra Paris Breve til norske Blade,
som nød stor Anseelse.
E. S-n..

Colbert [kål’bæ.r], Jean Baptiste, en af
Frankrigs mægtigste og betydeligste Statsmænd,
f. i Reims 29. Aug. 1619, d. i Paris 6. Septbr
1683. C. udgik fra Borgerstanden - hans Fader
var Klædehandler - og opnaaede først i sit
senere Liv sin adelige Titel som Marquis de
Seignelay. I tidlig Alder kom C. ind i
Krigsadministrationen og tildrog sig her snart, ved
sin Evnerigdom, Arbejdskraft og Iver, Mazarin’s
Opmærksomhed; han blev til sidst denne
Magthavers højre Haand og Fortrolige, og paa sit
Dødsleje (1661) anbefalede Mazarin ham som
sin Efterfølger til Ludvig XIV’s Bevaagenhed.
C., der allerede siden 1649 havde indehaft en
høj Stilling i Administrationen, blev nu 16. Marts
1661 udnævnt til Intendant for Finanserne og
endnu s. A., ved Nicolas Fouquet’s Fald 5. Septbr,
sat i Spidsen for den hele Finansforvaltning,
først med et Raad ved sin Side, fra 1666 som
contrôleur général med udstrakt
Magtfuldkommenhed ogsaa uden for de egl. Finansers
Omraade. Hans Opgave blev at bringe paa Fode
Landets Statshusholdning og Økonomi, der
efterhaanden var kommet i Forvirring og
Forfald; man trængte til et administrativt Geni af
Rang. De Spirer, der fra Sully’s Tid (1601)
forelaa til et ordnet Statsbudget, blev af C.
udviklet videre. Men at bringe Orden i det egl.
Finansvæsen var kun een, og ingenlunde den
vanskeligste, Side af hans Opgave. C. forstod, at
det var Landets materielle Ophjælp, det
kom an paa, og at det sikreste Middel
hertil var at aabne ny og brede Udveje
for dets Næringsliv og
navnlig for dets Produktion og Handel. C.’s
største Fortjeneste er, at han gjorde sit
Fædreland til et mægtigt Industriland; hans Idealer
var den praktiske og borgerlige Mands i Pagt
med Tidens merkantilistiske Lære: den at
bevare og forøge Landets Rigdom ved at søge
forhindret, at Pengene strømmede ud af det, og
søge udnyttet de Rigdomskilder, der kunde
bringe Penge ind i Landet. Ud fra dette
Synspunkt maa hans handelspolitiske og
administrative Forholdsregler ses. Hans Bestræbelser gik
ud paa, at Landet i økonomisk Henseende skulde
staa paa egne Ben, saa vidt muligt ikke behøve
andre Nationers Produkter, men vel nok
omvendt. Han lagde da an paa at hæve og udvide
Frankrigs industrielle Produktionsevne:
Indførslen af Raastof lettedes betydelig;
Industriarbejdere indkaldtes i stor Udstrækning -
Staalarbejdere fra England, Spejlarbejdere og
Kniplersker fra Venedig, Klædevævere fra Holland,
Grubearbejdere fra Sverige o. s. v., - medens
Udvandring af fr. Arbejdere hemmedes ell.
ligefrem blev forbudt; Voldgiftsafgørelser i
Arbejdsstridigheder (conseils de prud’hommes)
indførtes; Opfindere beskyttedes, og i det hele blev
enhver Opmuntring til Oprettelse af
Manufakturer og andre industrielle Anlæg bragt i
Anvendelse. Men samtidig laa C. under for
Samtidens Hang til at kontrolere og regulere det
industrielle Liv, som derved blev tvunget ind i
afstukne Baner ell. hindret i sin fri Udfoldelse.
For adskillige Varers Vedk. blev der givet
smaalige Bestemmelser om deres Kvalitet, et
Inspektionssystem til at overvaage Reglernes
Overholdelse blev oprettet, og Lavsbaandene
strammedes. Desuden blev det private Initiativ
afslappet ved Tilstaaelse af stærkt privilegerede
Handelsmonopoler og ved Anlæg af
statsunderstøttede Manufakturer, bl. hvilke det mest
kendte er Tæppevæveriet Les Gobelins, anlagt 1667.
Disse o. a. Beskyttelsesbestræbelser er
sammenfattede og, som Udslag af et formentligt
System, efter Mengotti blevne kaldte »Colbertisme«.

illustration placeholder
J. B. Colbert.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free