Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colbert, Jean Baptiste, en af Frankrigs mægtigste og betydeligste Statsmænd, (1619-1683)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
At C. skulde have handlet ud fra en bevidst
Teori ell. et afgrænset System, er imidlertid ikke
sandsynligt. Dertil var han ikke tilstrækkelig
doktrinær. Impulsiv og initiativrig som han var,
fæstedes hans Opmærksomhed fortrinsvis ved
de i ethvert Øjeblik foreliggende
Vanskeligheder; han gik fra Reform til Reform,
gennemførte dem med en Autokrats Magt og en
ubøjelig Jernvillie, der kun fandt sin Begrænsning i
hans praktiske Blik. Kun som Praktiker kan
han tages til Indtægt for Merkantilismen, men
ingenlunde for dens Teori, som han ikke i
nogen Retning konsekvent fulgte. Naar det gjaldt,
hvad der for ham stillede sig som Almenvellets
Bedste, var han mindst af alt Principrytter.
Imidlertid fik hans Reformiver Afløb ogsaa paa
en hel Del andre af det økonomiske Livs
Omraader. Han bevirkede saaledes Landets
Vejvæsen betydelig udbedret, anlagde Kanaler -
som f. Eks. den store Languedoc-Kanal, der
byggedes mellem 1665 og 1681, og
Orléans-Kanalen, fuldført 1679 -, befordrede i det hele
Kommunikationsvæsenets Udvikling,
organiserede et ordnet Postvæsen, gjorde Dunkerque
og Marseille til Frihavne, indførte
Skovbeskyttelse og plantede ny store Skove i Les Landes
og Provence. Endvidere tog han sig med stor
Forkærlighed af Kolonierne, idet han i deres
Udvikling saa en Betingelse saavel for Rigets
Magt til Søs som for dets Handels Trivsel. Ved
sine Bestræbelser lagde han Grunden til
Frankrigs senere saa frygtede Krigsflaade og gav den
i Rochefort en udmærket ny Station. For
Handelen sørgede han ved en for sin Tid mærkelig
Lovgivning (Ordonnansen af 1673), der
suppleredes ved Søfartsloven af 1681. Pauperismen
søgte han at bekæmpe ved Oprettelse af
Fattighjem og Hittebørnsanstalter, og han sørgede for,
at Antallet af Hospitaler og milde Stiftelser
forøgedes, og at de saa vidt muligt kom til at
opfylde deres Bestemmelse. I Tidens Løb fandt
C. ogsaa at burde søge Befolkningens Tilvækst
befordret; enhver Familiefader med mindst 10
Børn blev derfor fritaget for Skat.
Haand i Haand med C.’s økonomiske og
sociale Politik gaar hans statsfinansielle. En af
hans første Regeringshandliniger var at
omregulere den haarde, trykkende, direkte Skat
la taille. Af størst Vigtighed paa dette
Omraade var dog hans Toldpolitik. Dennes
Tendens var at beskytte det indenlandske
Næringsliv. Efter enkelte Tilløb i denne Retning
istandbragte han den bekendte Tarif af 1664, der, ud
fra det af ham givne Synspunkt, udmærker sig
ved sin Moderation; den reducerede for
adskillige Varesorters Vedk. Ind- ell. Udførselstolden,
og den betegner tillige et afgjort Fremskridt ved
at forenkle og lette Toldopkrævningen. Det
havde været C.’s Tanke helt at afskaffe de
indenlandske Toldgrænser og kun beholde Rigets;
men paa dette Punkt mødte han en saa levende
Modstand, at han nødtvungen indskrænkede sig
til at afskaffe den indenlandske Told i 12 af de
nordlige og midterste Provinser, der herved
kom til at udgøre en Slags Toldforbund; de
fleste af de sydlige Prov. dannede et andet
Forbund med en langt strengere Tarif, den, der
udkom 1667. Lige over for Holland, dengang
Frankrigs alvorligste Konkurrent paa
Handelens og Søfartens Omraade, førtes en forbitret
Toldkrig, der 1672 gik over til en virkelig.
I alle Dele af de C. underlagte Grene af
Statsforvaltningen bekæmpede han med stor Kraft
nedarvet Uorden og Bestikkelighed, og han
efterlod sig ogsaa paa dette Omraade af
Administrationen mange Spor. En Undersøgelse viste,
at der dengang i Frankrig fandtes 45000
Funktionærer i Poster, der fuldt ud kunde skøttes
af 6000; med ubøjelig Fasthed gav han sig i
Færd med at reducere dette overtallige
Embedsværk.
Den virkelystne og forbavsende ihærdige og
mangesidige, talentfulde Mand havde
imidlertid stadig læsset ny Embeders Byrder paa sine
Skuldre: 1664 var han blevet Overkontrolør over
Statens Bygningsvæsen, 1669 Marineminister og
kort efter ogsaa Minister for Handelen og
Kolonierne samt Intendant for de kgl. Paladser.
For Kunstens og Videnskabens Bet. havde C.
et aabent Øje; 1663 grundlagde han
L’académie des inscriptions et belles lettres, 1664
rekonstruerede han L’académie de peinture et
de sculpture, og paa Foranledning af de
private Sammenkomster af Samtidens store
Tænkere og Lærde, som Descartes, Gassendi, Pascal
o. fl., grundlagde han 1668 L’académie des
sciences; s. A. oprettede han det fr. Akademi i Rom
og 1671 L’académie d’architecture. Han
opmuntrede Smagen for Luksus, særlig paa
Bygningskunstens Omraade, grundlagde den store Opera
i Paris 1667 og modsatte sig ikke Afholdelsen
af pragtfulde og kostbare kgl. Fester. Hans
Motiv hertil var at bringe Handelen i Flor,
faire aller le commerce. Men rundhaandet, som
C. paa saadanne Omraader var over for de
betydelige Udgifter, disse Formaal krævede, kunde
han dog ikke holde Skridt med Ludvig XIV’s
stadig voksende Lidenskab for Udfoldelse af
Pragt og Magt; den gjorde ham til sidst urolig,
og da Krigsministeren, Louvois, ved at puste
til Kongens Krigslyst efterhaanden fortrængte
den fredelskende C. fra Kongens Yndest, blev
hans Stilling stadig vanskeligere. Da C. engang
forestillede Kongen Faren for Rigets Forarmelse
som Følge af den voksende Ødselhed, fik han
en Tilrettevisning, der ganske overvældede den
loyale Kongetjener og lagde Grunden til en
Sygdom, der snart lagde ham i Graven.
C. var en ærlig, pligtopfyldende Mand, der
først og sidst søgte det, han antog for at være
sit Fædrelands Velfærd. For sin Tid betegner
hans Virksomhed og Politik et stort Fremskridt.
Folkets Lykke var hans Maal. En stor Mængde
af hans Reformer blev til varig Velsignelse for
hans Fædreland, og naar Eftertiden kaldte ham
le grand C., synes der heri ikke at ligge en
Overdrivelse af hans Fortjenester: han var en
af alle Tiders betydeligste og mest alsidig
dygtige Statsmænd. (Litt.: Mengotti, Le
Colbertisme [1791]; P. Clément, Histoire de la
vie et de l’administration de C. [2. omarbejdede
Udg. 1874]; Samme, Les Lettres, Instructions
et Mémoires de C. [7 Bd, 1861-73]; F.
Joubleau, Études sur C. [2 Bd, 1856]; A.
Neymarck, C. et son temps [2 Bd, 1887];
G. Hecht, »C.’s politische und
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
