Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Gasard de Châtilion, Greve af, Admiral af Frankrig, (1519-1572) - 2) Odet de, kaldet Kardinalen af Châåtillon, (1517-1571) - 3) François de C., Sieur d' Andelot, (1521-1569) - Colima, en af de mindste Stater i Meksiko, ligger ved Stillehavet - Colin (Colins), Alexander, nederlandsk Billedhugger, (c. 1527-1612)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der overtog Befalingen i den unge Henrik af
Navarra’s Navn, led selv Nederlag ved
Montcontour (Oktbr), men med ubøjeligt Mod fattede
han alligevel Planen til et dristigt Angreb paa
Paris. Han gav sig virkelig paa Vej helt nede
fra Nimes i Syden med kun 5000 Mand, et
Elitekorps, alle til Hest, og selv om Paris ikke
naaedes, blev Regeringen dog saa forskrækket,
at Freden i St Germain 8. Aug. 1570 bragte
Hugenotterne gunstigere Vilkaar end nogen
Sinde. C. saa ogsaa denne Gang med indgroet
Mistillid paa Katharina af Medici’s
Tilnærmelser; først et helt Aar efter Freden kom han til
Hoffet, men her opnaaede han hurtig stor
Indflydelse, og den unge Konge lyttede begærlig til
hans Tale, naar han pegede paa, at alle
Franskmænd burde mødes til fælles Kamp mod den
sp. Overmagt, der truede hele Europa. Et
Stykke lod ogsaa Enkedronningen sig drage med
hen imod denne Politik, og til Forsoning af
Partierne besluttedes Ægteskabet mellem
Kongens Søster Margrethe af Valois og Henrik af
Navarra. Til Brylluppet kom C. selv til Paris;
her blev han 22. Aug. paa aaben Gade saaret af
en lejet Morder. Kongen blev højst forbitret
og aflagde selv Admiralen et Besøg; bag ved
Mordforsøget stod imidlertid Enkedronningen,
der frygtede for at tabe Magten over sin Søn,
og det lykkedes nu hende at bevæge den svage
Konge til at gøre Skridtet fuldt ud.
Myrderierne i Bartholomæusnatten begyndte, og C.
blev det første Offer; Hertugen af Guise trængte
ind i hans Bolig, stødte ham ned og kastede Liget
ud af Vinduet. Det blev siden efter
Parlamentets Dom slæbt til Retterstedet og ophængt i en
Galge; først 1599 blev C.’s Levninger paa
Henrik IV’s Befaling førte til hans Fædres Grav i
Châtillon. Saaledes døde den store
Hugenot-Fører, en af de karakterfuldeste og prægtigste
Skikkelser i den paa fremragende
Personligheder saa rige Reformationstid, en dybt religiøs
Natur, sanddru og ædel, dertil en fremragende
Feltherre og Statsmand. C.’s Datter Louise
ægtede 1583 Prins Vilhelm af Oranien og blev
Moder til Statholderen Prins Frederik Henrik.
(Litt.: Delaborde, Gaspard de C. [3 Bd,
Paris 1879-82]; Marcks, »Gaspard von C.«
[Stuttgart 1893]).
Kr. E.
2) Odet de, kaldet Kardinalen af
Châtillon, ældre Broder af foreg., f. 10.
Juli 1517, d. 14. Febr 1571, traadte tidlig ind i
Gejstligheden, og hans Morbroder Montmorency
skaffede ham allerede 1533 Kardinalshatten;
snart efter blev han Ærkebiskop af Toulouse,
Grevebiskop af Beauvais og dermed en af
Frankrigs Pairer. Ogsaa han traadte dog ligesom
Brødrene over til Kalvinismen, og 1563 blev han
ekskommuniceret. Han kæmpede med i
Religionskrigene og levede uden kirkelig Vielse
sammen med Isabella Hauteville. 1568 søgte han
Tilflugt i England og forblev her ogsaa efter
Religionsfreden 1570; dog var han i Færd med
at vendte tilbage til Frankrig, da han døde,
forgivet af en Tjener. Hans Lig hviler i Domkirken
i Canterbury.
Kr. E.
3) François de C., Sieur d’
Andelot, yngste Broder af de to foreg., f. 18. Apr.
1521, d. 27. Maj 1569. Han vandt krigersk Ære
sammen med sin ældre Broder Gaspard og
beklædte efter denne Stillingen som
Generaloberst for Infanteriet. Ved hans Side deltog
han i Forsvaret af St-Quentin og blev ogsaa
taget til Fange; dog lykkedes det ham straks
at undslippe. Kort efter paadrog hans
kalvinistiske Meninger ham et Aars Fængsel. Siden
deltog han i Religionskrigene; ved Dreux
udmærkede han sig (1562), Orléans forsvarede han
mod Hertugen af Guise, indtil dennes Mord
gjorde Ende paa Belejringen. Efter Nederlaget
ved Jarnac var han ivrig sysselsat med at
samle en ny Hugenot-Hær, da han blev
bortrevet af Feber.
Kr. E.
Colima [kå-], en af de mindste Stater i
Meksiko, ligger ved Stillehavet, grænser mod
Ø. til Michoacan, mod N. til Jalisco og er 5887
km2 med (1910) 77704 Indb. ell. 13 pr km2.
Halvdelen af Arealet hører til den smalle
Kystslette ved Stillehavet, hvorfra Landet hæver
sig mod NØ. til mægtige Bjergkæder, der hører
til Sierra Madre. Den virksomme Vulkan C.
(3940 m) ligger nær ved Grænsen i Staten
Jalisco og naar op i den evige Snes Region.
Floderne (Ameria o. a.) løber til Stillehavet og
anvendes meget til kunstig Vanding. Klimaet
er tropisk, paa Kystsletten overmaade hedt,
fugtigt og usundt, i Bjergene mere tørt og sundt. I
Hovedstaden C. (451 m o. H.) er Middeltemp.
for Jan. 23°, for Juli 28,5°; under Indflydelse af
kolde Nordenvinde kan Termometret dog om
Vinteren lejlighedsvis synke til 8°. Der er skarp
Modsætning mellem Tørtiden og Regntiden (Juni
-Septbr); den aarlige Regnmængde er i
Hovedstaden C. 1060 mm. Agerbruget er det vigtigste
Erhverv og frembringer især Sukker, Ris og
Majs. I Bjergene dyrkes udmærket Kaffe,
derimod frembringes kun lidt Kakao, og
Bomuldsdyrkningen er aftagende. I de højere liggende
Bjergegne er Kvægavlen af Bet. Landet er rigt
paa Jern, Kobber og Bly, men Minedriften er
dog ganske ubetydelig. Salt udvindes ved
Kysten. Der er Industri i Hatte af Palmeblade,
som eksporteres. Den største By er
Hovedstaden C., der ligger i en smuk og frugtbar
Dal ved Floden C. og ved en Gren af den
meksikanske Centralbane (fuldført 1907); den
har (1910) 25148 Indb. og er ved en 8 km lang
Sporvej forbundet med den næststørste By,
Comala, og ved en 65 km lang Jernbane med
Havnestaden Manzanillo. C. er grundlagt
1522 af Gonzala de Sandoval og har p. Gr. a. sin
afsides Beliggenhed lidt forholdsvis lidet under
de meksikanske Revolutioner.
G. Ht.
Colin [kå’læŋ] (Colins), Alexander,
nederlandsk Billedhugger, f. i Mecheln c. 1527,
d. i Innsbruck 1612. Efter at han havde givet
Beviser paa sin kunstneriske Duelighed i den
plastiske Udsmykning af Otto Heinrichsbau i
Heidelberg, blev han 1564 valgt til at fuldføre
det imponerende Maximilian-Monument i
Stiftskirken i Innsbruck; hans Andel heri synes at
have været: Fuldendelsen af 3 af Brødrene Abel
paabegyndte Relieffer samt den selvstændige
Udførelse af 21 tilsvarende, med Fremstilling
af heroiske Scener og Optrin af Kejserens Liv,
lidt overlæssede Værker, der imidlertid
udmærker sig ved livfuld Skildring og en meget dygtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
