- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
119

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colin (Colins), Alexander, nederlandsk Billedhugger, (c. 1527-1612) - Colins, Jean Guillaume (de), belg.-fr.-Socialteoretiker (1783-1859) - Coliseo, se Colosseum. - Colitis, se Tarmkatarr. - Colius, se Musefugle. - Coll, en af de sydligste Hebrider, hørende til det skotske Grevskab Argyll, 9 km NV. f. Mull - colla (ital.), Sammentrækning af con la - Colladon, Jean Daniel, schweizisk Ingeniør og Fysiker (1802-93) - Collan, Fabian, finsk Forf. og Videnskabsmand., (1817-1851) - Collan, Karl, finsk Forf. og Komponist, (1828-1871) - colla parte (ital.): »med Hovedstemmen«, i Musikstykker: at ledsagende Stemmer skal følge og rette sig efter Hovedstemmen - Colla piscium (lat.), Fiskelim, Husblas. - Collaps, pludselig Sammensynken som Følge af en Indtrædende Svækkelse. ell. Lammelse af Hjertet - coll'arco, d. s. s. col arco, se arco. - Collares, By i Portugal, NØ. f. Cabo da Roca paa en Høj ikke langt fra Atlanterhavet - Collas Maner (Relief-Maner), en ad mekanisk Vej frembragt Raderingsmaade, opfundet 1825

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og indgaaende Marmorteknik. C. blev nu Kejser
Ferdinand I’s Bbfbilledhugger og udførte
efterhaanden en Del smukke Gravmæler: det
tredobbelte Monument over Ferdinand I med
Gemalinde samt Maximilian II (Prags Domkirke,
1564-89), Mindesmærket over Filippine Welzer
med en hvilende Marmorstatue af den Afdøde
(i Sølvkapellet i Stiftskirken i Innsbruck), etc.,
fl. »Brunnen« m. v. (Litt.: v. Schönherr,
»Alex. C. u. seine Werke« i »Mitt. zur Gesch.
des Heidelberger Schlosses« [2 Bd, Heidelberg
1889]).
A. Hk.

Colins [kå’læ], Jean Guillaume (de),
belg.-fr.-Socialteoretiker (1783-1859), blev efter
et stærkt omtumlet Liv i ældre Aar Banebryder
for en moderat, saakaldt »rationel« Socialisme,
»Kollektivismen«, hvis Program væsentlig gik ud
paa at overføre al Jord og fast Ejendom til
Samfundseje. Denne Lære udviklede han i en
Række, til Dels omfangsrige Værker, hvoriblandt
Qu’est-ce que la science sociale (4 Bd, 1853-54),
La société nouvelle (2 Bd, 1857) og La science
sociale
(6 Bd, 1857-59) er de vigtigste.
K. V. H.

Coliseo [-’sæo], se Colosseum.

Colitis, se Tarmkatarr.

Colius, se Musefugle.

Coll [kå£], en af de sydligste Hebrider,
hørende til det skotske Grevskab Argyll, 9 km
NV. f. Mull, 20 km lang og 75 km2 stor, bestaar
af Gnejs og har c. 400 Indb., til Dels
gælisktalende; der er gode Græsgange, og Kvægavl og
Fiskeri er de vigtigste Næringsveje. Øens
højeste Punkt, Ben Hogh, er 103 m.
G. Ht.

colla (ital.), Sammentrækning af con la;
f. Eks. c. destra: med højre Haand; c. sinistra:
med venstre Haand; coll’arco: med Buen.
S. L.

Colladon [kåla’då], Jean Daniel, schweizisk
Ingeniør og Fysiker (1802-93), f. i. Genève,
tilhørte en protestantisk Familie, der i 16. Aarh.
flygtede fra Frankrig for Religionsforfølgelsernes
Skyld. C. studerede i Paris, blev Prof. i Genève
1839 og var nyttig for sin By paa mange Maader,
bl. a. som Gastekniker. Sit Ry som Ingeniør
skylder han især sine Arbejder over
Anvendelsen af Trykluft ved Tunnelboringer. Hans
Planer benyttedes ved Gennemboringen af Mont
Cenis, og ved St-Gotthardt-Tunnelen ledede han
selv Udførelsen af Trykluftanlægget. Sammen
med sin Ungdomsven, Sturm, maalte han 1827
Lydens Hastighed i Vand ved Forsøg paa
Genève-Søen.
K. S. K.

Collan, Fabian, finsk Forf. og
Videnskabsmand, f. 18. Decbr 1817 i Iisalmi, d. 17. Febr
1851 i Helsingfors. C., der var Præstesøn, led
hele sit Liv af en tærende Sygdom, men hans
Aand var stærk og rigt udrustet. Han tog de
akademiske Grader og var derefter en Tid
Rektor ved Kuopio Gymnasium. Fra sin
Barndom var C. optaget af de rige Krigsminder, der
levede paa hans Fødeegn om Sandel’s
Heltebedrifter, og allerede som Student begyndte han
at behandle disse o. a. hist. og Folkelivsemner,
først i novellistisk, senere i videnskabelig Form.
C. deltog virksomt i Bestræbelserne for det
finske Sprogs Højnelse, skrev en finsk Sproglære
og indførte Finsk som Lærefag i Skolen. Han
overtog 1841 Redaktionen af »Helsingfors
morgonblad«; s. A. blev han Sekretær for det finske
Litteraturselskab. Af hans rige litterære
Produktion skal kun nævnes to akademiske
Disputatser: De reformationis in Fennia initiis og
De notione necessitatis Hegeliano; den første
forskaffede ham Docenturen i Historie (1843),
den sidste Adjunkturen i Filosofi (1850). (Litt.:
C.’s »Valda skrifter«, udg. 1872 med Biografi af
Valfrid Vasenius).
Eva M.

Collan, Karl, finsk Forf. og Komponist,
foreg.’s Broder, f. 3. Jan. 1828 i Iisalmi, d. 12.
Septbr 1871 i Helsingfors. C. tog de akademiske
Grader, blev Lektor i Tysk ved Univ. 1859, Dr.
phil.
1864, Bibliotekar paa
Universitetsbiblioteket 1866. I sidstnævnte Stilling gjorde han et
fortjenstfuldt Arbejde ved at ordne Biblioteket
paa en tidssvarende Maade. Som litteraturhist.
Forsker har han som akademiske Disputatser
udg. »Öfversigt af Serviens historiska
folksånger« (1860) og »Königinhofer och
Grünbergerhandskriften« (1865). Hans skønlitterære
Virksomhed bestod hovedsagelig i Overs. til Svensk;
her er hans Hovedværk en fuldstændig metrisk
Overs. af Kalevala, der udkom i to Dele 1864
og 1868. Han var en af de første Samlere af
Folkeviser og udgav et Udvalg af disse 1854
-55. Som Komponist vandt han ved sin enkle,
inderlige Tone og ved Valget af sin Tekst (mest
Runeberg og Topelius) Indgang i vide Kredse
og har haft betydelig Indflydelse paa den
opblomstrende finske Tonekunst, stærkt paavirket
som han selv var af Folkesangen. Et Par af
hans Sange, »Vasa marsch« og »Savolaisen
laulu« (Savolakserens Sang) er blevne
Nationalsange. C. var gift med Maria Margareta Pacius,
Datter af Komponisten og kendt som
Koncertsangerinde ude og hjemme.
Eva M.

colla parte (ital.): »med Hovedstemmen«,
betegner i Musikstykker, at Akkompagnementet,
ell. de ledsagende Stemmer, skal følge og rette
sig efter Hovedstemmen (Principalstemmen,
vokal ell. instrumental), m. H. t. Tempo,
Nuancering og Udtryk. Anvendes derfor navnlig paa
saadanne Steder, hvor Solostemmen - Sanger
ell. Instrumentalist - kan tillade sig en vis
Frihed i Foredraget.
S. L.

Colla piscium (lat.), Fiskelim, Husblas.

Collaps, pludselig Sammensynken som Følge
af en Indtrædende Svækkelse ell. Lammelse af
Hjertet, er ofte Forløber for Døden, men lader
sig undertiden hæve ved Anvendelsen af
stimulerende Midler. C. optræder jævnlig ved
febrile Sygdomme, især i disses
Rekonvalescensstadium, p. Gr. a. den forudgaaende
betydelige Svækkelse af Organismen, men ses
ogsaa ved store Blodtab, ved stærke Kontusioner,
efter Operationer, især under Narkose, og
karakteriseres ved Indtrædelse af en pludselig
Bleghed, ved lille Puls, kølig Hud, Sved, alm.
Slappelse.
A. F.

coll’arco, d. s. s. col arco, se arco.

Collares [ku’lari∫], By i Portugal, NØ. f.
Cabo da Roca paa en Høj ikke langt fra
Atlanterhavet, har berømt Vinavl, Brud af sort
Marmor og 3800 Indb.
M. V.

Collas Maner (Relief-Manér), en ad
mekanisk Vej frembragt Raderingsmaade,
opfundet i Paris 1825 af Achille Collas; ved
Hjælp af Reliefkopiermaskinen gengives med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free