Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collett, Jonas, norsk Statsraad, (1772-1851) - Collett, Peter Jonas, norsk Jurist og Litterat, (1813-1851) - Collett, Robert, norsk Zoolog, (1842-1913) - Colletta, Pietro, ital. Historieskriver, (1775-1831)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stortingene 1827 og 1830 havde besluttet af afhænde
Statens fornemste Domæne, Kongsberg
Sølvværk, naar et Bud paa 75,000 Specier naaedes,
var det C., som fik Salget forpurret, - et
Skridt, som Værkets rige Produktion snart
retfærdiggjorde.
C. var længe meget lidet populær. Bodøsagen,
i hvis Behandling han havde deltaget, gjorde
ham, skønt uforskyldt, til Genstand for Uvillie,
og det var gentagne Gange paa Tale at
dekretere Rigsret imod ham. Først 1827 besluttede
Odelstinget, at han skulde stilles under Tiltale
for Rigsret, fordi han havde udvirket 3
provisoriske Anordninger og foranlediget, at enkelte
Pensioner, som Stortinget paa egen Haand
havde bevilget, ikke blev udbetalte af
Statskassen, at de af dette reviderede Gage- og
Pensionslister var forelagte Kongen til Approbation,
samt at der af Statskassen uden for Stortingets
Bevilling var foretaget forskellige Udbetalinger,
deriblandt til Anskaffelsen af Dampskibe. Ved
Rigsrettens Dom blev Sagen for den sidste
Anklageposts Vedkommende afvist som for tidlig
anlagt; den blev heller ikke senere optaget. I
de øvrige Poster blev C. frifundet, idet de
paaklagede Handlinger dels antoges at bero paa
en undskyldelig Misforstaaelse af Grundloven,
dels ikke kunde anses at staa i aabenbar Strid
med sammes Bud.
Fra nu af indtraadte der et Omslag i
Stemningen mod C., der en Tid baade kunde glæde
sig ved Kongens og Folkets Gunst, som paa
forskellige Maader lagdes for Dagen. Men til
Statsministeren i Sthlm, Løvenskiold, kom han snart
i et spændt Forhold, hvortil C.’s forskellige
Forslag om Udvidelse af Kommunernes
Selvstyre gav den ydre Foranledning. Da Stortinget
1836 rejste skarp Opposition mod Regeringen,
besluttede Karl Johan at opløse det, og
Løvenskjold protesterede ikke derimod. Kongens
Befaling blev 6. Juli overbragt C. som
Regeringens første Medlem; denne underrettede da
straks Stortingets Præsidenter derom, medens
Underretningen først næste Dag meddeltes
Statsraadets øvrige Medlemmer. Stortinget fik
derfor før sin Opløsning Lejlighed til at omraade
sig saa vidt, at det kunde faa sig vedkommende
Statsraadsprotokol udleveret. Odelstinget
dekreterede derefter, at Løvenskiold skulde tiltales
for Rigsret for ikke at have protesteret til
Protokollen mod Opløsningen. Da Rigsretten idømte
Løvenskiold en Bøde af 1000 Specier, besluttede
Karl Johan sig til at forandre Statsraadets
Sammensætning og indsætte Løvenskiold’s Ven, Grev
Wedel-Jarlsberg til Statholder i Norge, medens
det skulde paalægges C. at søge Afsked p. Gr. a.
den Meddelelse, han 6. Juli havde givet
Stortingets Tillidsmænd. C. indgav da 10. Oktbr
Ansøgning om Afsked, der Maanedsdagen
derefter blev ham bevilget med fuld Gage i Pension.
Som Udtryk for Folkets Erkendtlighed blev
denne ogsaa voteret ham af Stortinget 1839. C.,
der senere hen ofte modtog Bevidnelser om, at
Kongens velvillige Følelser for ham ikke var
forandrede ved det indtrufne, boede i sin sidste
Tid i Kria.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Collett [’kål.ət], Peter Jonas, norsk Jurist
og Litterat, f. 12. Septbr 1813, d. 8. Decbr 1851,
udnævnt 1841 til Lektor i Lovkyndighed, 1848
til Prof. ved Kria Univ., har særlig udg. jur.
Værker om Personret og Familieret. C. stillede
sig litterært paa Welhaven’s Side, og var i sin
frygtede litterære Kritik i Blade og Tidsskr.
især skarp over for Henrik Wergeland. Hans
Artikler i »Den Constitutionelle« »Om Henrik
Wergeland og Campbellerne« var meget ensidig
nedsættende. C.’s egne Digte og Rejseskildringer
hævede sig sjælden over et følsomt og
elskværdigt Dilettanteri. C. blev gift 1841 med
Wergeland’s Søster, Forfatterinden Camilla C., som
ved Beg. af sit Forfatterskab lagde megen Vægt
paa hans Dom.
E. S-n.
Collett [’kål.ət], Robert, norsk Zoolog,
ovenn. P. J. C.’s Søn, f. 2. Decbr 1842 i Kria,
d. smst. 27. Jan. 1913. Til sit Embedsstudium
valgte han Lovkyndighed, men opgav senere
denne Vej for at hellige sit Liv til Studiet af
Zoologien, hvori han allerede 1864 havde udg.
sit første større Arbejde, »Oversigt af Chria
Omegns ornitologiske Fauna«. 1871-72 var han
Assistent ved Univ.’s zool. Mus., 1874 blev han
ansat som dets Konservator og 1882 som dets
Bestyrer i Forening med G. O. Sars. Efter
Esmark’s Død (1884) blev han Prof. i Zoologi, en
Post, han beklædte indtil sin Død 1912. 1875 fik
han Guldmedaille for et Arbejde over Norges
Araneæ; men for øvrigt angaar saa godt som
alle hans øvrige Arbejder Hvirveldyrenes forsk.
Klasser. Han havde ganske særlig sat sig til
Opgave at studere sit Fødelands Vertebratfauna,
og han har paa dette Omraade udrettet
særdeles meget. Største Delen af det righoldige
Materiale, der har dannet Grundlaget for hans
Undersøgelser, har han selv tilvejebragt paa
sine mange Rejser, navnlig i Finmarken og ved
Norges Kyster. Bl. hans talrige litterære
Arbejder maa fremhæves: »Norges Fiske« med 2
Tavler (1875), »Fiske« (i Pragtværket »Den
norske Nordhavs-Ekspedition«) med 5 Tavler (1880),
»Norges Pattedyr« (1912) samt en stor Mængde
Monografier af Arter og Slægter inden for
Hvirveldyrenes Række. For sit Carte
zoo-géographique de Norvège (2. Udg., 1876) havde han faaet
Medailler paa fl. Verdensudstillinger. Ogsaa som
populær Forf. har han ydet mange Bidrag til
Litt., værdifulde ved deres Rigdom paa
interessante biol. Træk og deres klare Fremstilling.
Bl. disse Arbejder maa navnlig fremhæves
»Fuglenes Husliv« (1868), »Liv l Naturen« (1868) og
»Fugleliv i det arktiske Norge« (1892), Artiklen
»Dyreliv« i »Norge i det 19. Aarh.« (1900),
»Norges præmieværdige Rovfugle« (1905) samt
»Dyreliv i det nordlige Norge« (1907), illustreret efter
Forf.’s Fotografier.
(J. C.). R. H. S.
Colletta, Pietro, ital. Historieskriver, f.
23. Jan. 1775 i Neapel, d. 11. Novbr 1831 i
Firenze, blev 1796 Artilleriofficer i den
neapolitanske Hær, men sluttede sig 1799 til
Franskmændene og blev derfor ved Bourbon’ernes
Genindsættelse s. A. afsat samt en Tid lang holdt
i Fængsel. Han levede i de flg. Aar som
Ingeniør, blev 1806 igen optaget i Hæren under
Kong Josef Bonaparte og 1808 Intendant i
Øvrekalabrien, hvor han bekæmpede
Røverbanderne. 1812 blev C. Direktør for Vejbygningen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
