- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
126

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collin, gammel Slægt, hvis Stamfader Niels Baltzersen (d. 1659) var Præst i Aastrup og Starup i Ribe Stift - Collin, Christen Christian Dreyer, norsk Litteraturhistoriker, (1857- ) - Collin, Edgar, dansk Journalist og Teaterhistoriker, (1836-1906) - Collin, Edvard, dansk Embedsmand, (1808-1886) - Collin, Johan Gabriel, sv. Læge, (1794-1879) - Collin, Jonas, dansk Finansmand, (1776-1861)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tid alm. kendt og blev først nedrevet 1853.
(Litt.: P. B. Grandjean, »Fra den C.’ske
Gaard« [»Verdensspejlet« 4. Decbr 1904]; E.
Gigas
, »Grev Bernardino de Rebolledo«, S.
345 ff. [Kbhvn 1883]).
P. B. G.

Collin, Christen Christian Dreyer,
norsk Litteraturhistoriker, f. 25. Novbr 1857 i
Trondhjem, blev Student 1875, tog med
Udmærkelse sproglig-hist. Lærereksamen 1887, og
deltog efter en længere Udenlandsrejse 1892 i
Udgivelsen af »Nyt Tidsskrift. Ny Række«, hvor
han skrev en Række Artikler om norske og
udenlandske Digtere. C. blev 1895 Docent og
1914 ekstraordinær Prof. i europ.
Litteraturhistorie ved Kria Univ. Om Kunstens Forhold
til Moralen skrev C. 1895 nogle Artikler i
Verdens Gang, som gav Stødet til voldsom
Polemik med en Række fremragende Kritikere og
Forfattere. Her som i alle sine senere Bøger
hævder C. med stor Energi, at Kunsten har til
Opgave at fremme Livet, og at den ved at stille
sig fjendtlig ell. fremmed over for Moralen
svigter denne Opgave. I »Kunsten og Moralen« (1895)
og »Kampen om Kærlighed og Kunst« (1913)
kommer disse Anskuelser særlig frem. I sin
store Biografi »Bjørnstjerne Bjørnson« (2 Bd,
Kria 1902-07), redegør C. med Begejstring for
Bjørnson’s Liv og Værk indtil 1861 og
fremdrager meget nyt Stof. I »Leo Tolstoi og
Nutidens Kulturkrise« (1910) og »Det geniale
Menneske« (1914) hævder C. litterære
Anskuelser, som er stærkt paavirkede af sociologiske
Betragtninger og lægger mindre Vægt paa den
æstetiske Side. C. har i Tidsskrifter og Blade
skrevet en Række Artikler, som røber hans
store Viden og Interesse for Litterære og sociale
Spørgsmaal.
E. S-n.

Collin, Edgar, dansk Journalist og
Teaterhistoriker, Brodersøn af nedenn. Edv. C., f. 26.
Oktbr 1836, d. 30. Juni 1906. C. blev Student
1856, beskæftigede sig siden 1864 med
Journalistik, redigerede i en Aarrække
»Nationaltidende« Feuilleton og besørgede en Del
Teateranmeldelser. Paa Teaterhistoriens Omraade har
C. fremdraget en Del utrykt Materiale, f. Eks.
»Af Jonas C.’s Papirer« (1872), efter Overskou’s
Død fuldført dennes Teaterhistorie, ligesom han
(sammen med Arthur Aumont) udgav den
statistiske Fremstilling af »Det danske
Nationalteater 1748-1889« (1896-99); endvidere
besørgede han 1879 4. Udg, af Overskou’s
»Haandbog«, og til Jubeludgaven af Holberg forfattede
C. en Række Monografier »Holbergske
Skuespillere«.
A. A.

Collin, Edvard, dansk Embedsmand og
kendt litterær Samler, Søn af nedenn. Jonas C.,
f. i Kbhvn 2. Novbr 1808, d. 10. Apr. 1886. C.
tog 1831 jur. Eksamen og kom 1832 ind i
Finansdeputationen som Auskulant, blev 1840
Assessor, 1842 Kommitteret og 1848 Direktør i
Finansministeriets Departement for Assignations-
og Møntvæsen. I denne Stilling ledede han 1854
Overgangen til Rigsmønt. Han var i nogle Aar
tillige Generaldecisor for det indirekte
Skattevæsen, men afskedigedes 1864 efter Tabet af
Hertugdømmerne. I en Mængde humane
Foretagender med ideelle og praktiske Formaal var
han en ivrig Deltager, navnlig
Musikforeningen, Efterslægtsselskabet, Lægeforeningens
Boliger, Børnehospitalet og Sparekassen for
Kjøbenhavn og Omegn, i hvilken han var Direktør
fra 1851 til kort før sin Død. Han har skrevet
»H. C. Andersen og det C.’ske Hus« (1882) og
»Anonymer og Pseudonymer i den danske,
norske og isl. Litt. fra de ældste Tider indtil 1860«
(1869).
H.-L.

Collin, Johan Gabriel, sv. Læge, f. i
Sthlm 1794, d. 1879. Som Student fik han 1813
Ansættelse som Underlæge, senere som
Bataillonslæge ved Reservearmeen mod Norge, og
efter Hjemkomsten derfra tog han 1818
med.-filos. Eksamen ved »Carolinska institutet«. Af
Pengemangel maatte han imidlertid nøjes med
et kirurgisk Kursus og blev 1820 chirurgiæ
magister
, og derefter blev han Læge i Mariefred,
1828 Lazaretlæge og Stadskirurg i Norrköping,
1831 udnævntes han til titulær Prof., 1845 blev
han Dr. med. honorar. i Upsala, 1847 Medlem
af Vetenskaps akademien. Han skrev: »Almän
husläkare« (1858-59), »Afhandl. om
barnsjukdomar« (1841-51), »Om menniskans
temperamenter« (1822) og oversatte »Speciel
Therapi« af A. G. Richter (1824-34).
G. N.

Collin, Jonas, dansk Finansmand og
praktisk Foregangsmand, f. 6. Jan. 1776 i Kbhvn, d.
28. Aug. 1861, Søn (og Sønnesøn) af en
Klasselotteriinspektør, blev 1792 Student og 1795 jur.
Kandidat, men drev desuden med stor Iver
andre videnskabelige Studier og gav
sig tidlig af med litterære Arbejder
(oversatte 1796 Fichte’s Forelæsninger
om den Lærdes Bestemmelse og 1799
Filangieri’s Lovgivningssystem). 1801 blev han
Fuldmægtig i Rentekamret, og s. A. tillige
i Finanskollegiet og saaledes knyttet til de tvende
Grene af Statsstyrelsen, i hvilke han i henh.
40 og 48 Aar udfoldede en ualmindelig
Virksomhed. 1803 blev han endvidere Sekretær for
Fonden ad usus publicos (indtil 1832) og kom
derved i Aarenes Løb i Forbindelse med de
mangfoldige Videnskabsmænd, Forfattere,
Kunstnere og Teknikere, som maatte søge Statens
Hjælp. Ved sin Stilling i Finanskollegiet blev
han Schimmelmann’s nærmeste Medarbejder ved
Affattelsen af Indstillinger og fik senere fl.
derhenhørende Hverv, saaledes 1807 som
Bankkommissær ved Kurantbanken og 1812 som
Sekretær ved den store Finanskommission. Som
saadan var han væsentlig medvirkende ved
Rigsbankens Oprettelse 1813. Da
Finanskollegiet ophørte 1816, blev han Finansdeputeret
(siden 1841 den første), og 1831 blev han

illustration placeholder
J. Collin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free