- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
127

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collin, Jonas, dansk Finansmand, (1776-1861) - Collin, Jonas Sigismund, dansk Zoolog, (1840-1905) - Collin, Louis Joseph Raphaêl, fr. Maler, (1850- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rentekammerdeputeret indtil 1840’s Udgang.
Desuden var han 1821-29 samt paa ny 1841-49
Medlem af Teaterdirektionen og 1834-49 af
Direktionen for Veterinærskolen. Men foruden
disse faste Stillinger havde han efterhaanden
Sæde i en stor Mængde Kommissioner til
Ordning ell. Drøftelse af alle Haande økonomiske
Spørgsmaal og ydede i dem alle væsentlige
Bidrag; thi han havde en næsten utrolig
Arbejdslyst og Arbejdsevne (nærmest i Lighed med A.
S. Ørsted). I fl. Spørgsmaal var han betydelig
forud for sin Tid (allerede 1815 fremsatte han
i »Minerva«, i en Afh. »Om Forretningsgangen
i Staten«, Tanken om at gaa over fra den
kollegiale Styrelse til den ministerielle, som
indførtes 1848), og medens stundom hans Planer
strandede paa den sejge Modstand hos de gamle
Kollegieherrer, brød han til andre Tider
igennem ved at rette sine Indstillinger umiddelbart
til Kongen og fremkaldte derved en hurtig
Løsning af Sagerne til Forargelse for Tilhængerne
af den overleverede Forretningsgang. Han
fremkaldte saaledes 1833
Forsteksaminationskommissionen (blev dens Formand) og 1834
Dannelsen af den statistiske Tabelkommission, i hvis
Arbejder han tog vigtig Del, indtil den afløstes
1849 af det statistiske Bureau. Han havde Del
i Arbejderne baade ved Helsingørs Havn (1821
ff.) og Frederikshavns Havn (1829 ff.) samt i
Styrelsen af Frederiksborg Stutteri (1832-40).
Hans Planer til en kameralistisk Eksamen (1833)
og en Landmaalereksamen (1839) kom først
langt senere til Udførelse. Men skønt C.
saaledes var - hvad enhver anden vilde kalde -
overlæsset med offentlige Hverv, fik han dog
desuden Tid til at medvirke ved Stiftelsen og
til Dels Styrelsen af en Mængde mere private
Institutioner og Foreninger: 1820 Kjøbenhavns
Sparekasse (Medbestyrer i en Snes Aar), 1822
Ryssensten Søbadeanstalt og 1831 Rosenborg
Brøndanstalt, 1824 Athenæum og Selskabet for
Naturlærens Udbredelse, 1829 Kunstforeningen
og 1832 Selskabet til Hesteavlens Fremme o. s.
fr. Ligeledes var han med at fremkalde den
første større Industriudstilling i Kbhvn 1836. Thi
han havde en god Villie til at fremme, hvad
han regnede for godt og nyttigt, en Sejghed til
at overvinde Modstand og Betænkeligheder samt
et lykkeligt Greb til at bringe Sager i Gang og
fremkalde Samarbejde. Disse Egenskaber var
naturligvis Grunden til, at C.’s Tid misbrugtes
til Hverv af rent underordnet Vigtighed, ret
som om intet kunde gøres uden hans
Medvirkning; men paa den anden Side undsaa han sig
aldrig ved at tage Del selv i smaa
Foretagender (saaledes Plantningen af Kongelunden paa
Amager 1819), og han fandt sin Glæde i at se,
hvor godt et saadant trivedes. Paa intet
Omraade - uden for hans egl. Embedsgerning -
har hans Virksomhed været større og baaret
rigere Frugter end paa Landbrugets, til hvis
Fremme han har bidraget overordentlig i det
lange Tidsrum af 46 Aar (1809-55), da han
var den ene af Landhusholdningsselskabets
Præsidenter. Af helt anden Art er den
Fortjeneste, C. indlagde sig, idet han 1833, efter L.
Bødtchers Opfordring, gav Stødet til, at
Thorvaldsen gjorde Alvor af sit Forehavende at
skænke Kbhvn sine Værker og Kunstskatte, og
han blev derfor med Rette Formand for den
Komité, som senere byggede Thorvaldsens
Museum. Ogsaa var det C., der som Teaterdirektør
brød den Modstand, som den gl. Æstetiks
Hævdere rejste imod Heiberg’s Vaudeviller, og
senere fik han »Elverhøj« frem, og med fuld
Sandhed kunde Fru Heiberg kalde ham »sin
faderlige Ven«; thi det skyldtes nærmest hans
Omsorg, at den unge Johanne Pætges saa tidlig
fik Lov at bruge sine Vinger. Ej heller maa
overses, hvad han virkede til Gavn for vore
Kunstnere og Digtere, Rahbek, Oehlenschläger,
Blicher o. fl., for ikke at tale om H. C.
Andersen, der fra den tidligste Tid fik den kraftigste
Støtte hos C. og fandt et kærligt Tilhold i hans
Hjem og Familiekreds. J. C. Drewsen’s
Forretning paa Strandmøllen reddedes ogsaa i sin Tid
ved C.’s Mellemkomst. Det var derfor slet ikke
nogen Overdrivelse, naar Brøndsted engang i et
Brev kaldte C. »vor Jarl, som har saa mange
Ting i Hovedet, og som maa passe paa os alle
sammen«. Og denne Mand, som var i travlt
Arbejde fra tidlig Morgen til sen Aften, og som
dog altid havde Tid til ny Gerning, optræder
ogsaa som Forf. med to Bd, »For Historie og
Statistik, især Fædrelandets« (1822-25). Faa
Mennesker har vistnok levet et virksommere og
gavnligere Liv end han. Selvfølgelig steg han
efterhaanden i Rang - fra Justitsraad 1813 til
Etatsraad 1815, fra Konferensraad 1829 til
Gehejmeraad 1847; Storkors af Dannebroge blev
han 1840. Ved hans 50aarige Embedsjubilæum
1851 ophængtes hans Billede i Thorvaldsen’s
Mus., og 1859 (50 Aarsdagen for hans Valg til
Præsident) slog Landhusholdningsselskabet en
Medaille til hans Ære. Han afgik fra sin Post
i Finansstyrelsen Decbr 1848; men Aaret efter
tilbød Tscherning ham en Plads i Landstinget,
og der skal engang være tilbudt ham Sæde i
Ministeriet; dog begge Dele afslog han. (Litt.:
Edv. C., Afsnittet »Det C.’ske Hus« i hans Bog
»H. C. Andersen og det C.’ske Hus« [1882]).
E. E.

Collin, Jonas Sigismund, dansk Zoolog,
og i øvrigt en Mand med mange og
forskelligartede Interesser, Søn af ovenn. Edv. C., f, 8. Apr.
1840, d. 9. Juli 1905. Som Zoolog er han navnlig
kendt ved sin Udg. af Kjærbølling’s
»Skandinaviens Fugle« (1875-77); i øvrigt har han
skrevet om »Danmarks Frøer og Tudser«
(Naturhistorisk Tidsskrift, 1869), »Om Limfjordens
Fauna« (1884), et Emne, der ganske naturligt
maatte interessere ham, som siden 1870 var
Regeringens Konsulent i Østersfiskeri, samt
forskelligt vedrørende Fiskeriet og Zoologiens
Historie, saaledes Biografier af Zoologen
Abildgaard og Konkyliologen Mørch. Endelig har
han i videre Kredse haft en vis Bet. som Forf.
ell. Overs. af populær-naturvidenskabelig Litt.
- Til Digteren H. C. Andersen stod han i nært
Venskabsforhold og var dennes Ledsager paa
flere Rejser i Europa og Nordafrika.
(H. J. P.). R. H. S.

Collin [kå’læ], Louis Joseph Raphaël,
fr. Maler, f. 17. Juni 1850 i Paris. Han er Elev
af Cabanel og har udstillet fra 1873. De
kendteste af hans Malerier er: »Søvnen«, »Idyl«
(1875, Mus. i Arras), »Dafnis og Chloë« (1877,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free