Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colmance, Louis Charles, fr. Folkedigter (1805-70) - Colmann-Styring, se Dampmaskine. - Colmar, By i Elsass, Hovedstad i Oberelsass - colmatage, se Kolmation. - Colmenar, By i det sydlige Spanien, Prov. Malaga, ligger 30 km N. f. Malaga - Colne, gl By i Nordengland, Lancashire - Colney Hatch, Landsby i Sydengland, Grevskabet Middlesex, 11 km NNV. f. Londonbroen - Colobus, se Marekatte. - Colocasia Schott., Slægt af Arumfam., nær Caladium, Stauder med Knold ell. opret Stamme - Colocynthin, C56H34O23, et Glukosid - Colocynthis, se Citrullus. - Cologna Veneta, By i Norditalien, Prov. Verona, ligger 35 km SØ. f. Verona ved - Cologne, det fr. Navn paa Köln (s. d.). - Cologne, By i Norditalien, Prov. Brescia, ligger 9 km NNØ. f. Chiari nær ved Oglio - Coloma, Pater Luis, sp. Forf., (1851-1915)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knejperne - goguettes - begyndte han snart
at forfatte Sange, og navnlig efter at være
optagen i Folkesanger-Foreningen Lice
chansonnière blev han bekendt for sit frodige og friske
Talent. Han fristede ellers en krank Skæbne i
Livet, var nogle Aar Spisevært, blev saa
Bogjøde og endelig Boghandler paa Montmartre.
Hans talrige Chansons tryktes enkeltvis i mange
Oplag og spredtes vidt og bredt. Til mange har
C. selv sat Melodi, skønt han ikke kendte Noder.
Hans Viser er let og behændig skrevne, sprudler
af naturligt Humør og fri Skæmt (gaudrioles).
Han digtede baade i Skriftsproget og i Dialekt.
En fuldstændig Folkeudgave af Viserne udkom
1862.
S. Ms.
Colmann-Styring, se Dampmaskine.
Colmar, By i Elsass, Hovedstad i Oberelsass,
ligger 193 m o. H. ved Lauch og Logelbach nær
ved deres Udløb i Ill, med hvilken den staar i
Kanalforbindelse, og har (1910) 43808 Indb.
(hvoraf 1/4 er Protestanter og over 1200 Jøder).
C. er et vigtigt Jernbaneknudepunkt paa Linjen
Strassburg-Basel, Garnisonsby, Sæde for
Elsass-Lothringens Højesteret, og har en betydelig
Industri i Uld, Bomuld og Silke og Fabrikation af
Sytraad, Sukker, Stivelse og Maskiner. I
Omegnen drives stor Vinavl. C. har en livlig
Handel og er Sæde for et Handelskammer og en
Filial af Tysklands Rigsbank. Den ældre Del af
Byen har et middelalderligt Udseende med
snævre Gader, men er omgivet af Bulevarder,
der er anlagte paa de tidligere Voldes Plads.
Den kat. Sognekirke, St Martin, er bygget i 13.
-14. Aarh. Det tidligere Dominikanerkloster
(fra 13. Aarh.), »Unterlinden«, indeholder
Schongauer Museet med arkæol. og kunsthistoriske
Samlinger. Stadsbiblioteket rummer 80000 Bd. -
C., vistnok Romertidens Columbarium, blev 1226
fri Rigsstad og tiltraadte 1255 det rhinske
Stadsforbund; den tog ivrig Del i Kampen mod Karl
den Dristige; under Trediveaarskrigen indtog
Svenskerne den 1632, 1673 erobrede Ludvig XIV
den og beholdt den efter Reunionskamrenes
Bestemmelse 1680 (fra 1790 Hovedstad i Dept
Haut-Rhin), indtil den med Elsass vendte
tilbage til Tyskland 1871.
G. Ht.
colmatage [kålma’ta.з], se Kolmation.
Colmenar [kålmæ’nar], By i det sydlige
Spanien, Prov. Malaga, ligger 30 km N. f.
Malaga. (1900) 3956 Indb. C. har Vinavl og Handel
med Vin og Rosiner.
H. P. S.
Colne [kou£n], gl By i Nordengland,
Lancashire ved Midland-Jernbanen, 8 km N. f.
Burnley, Romernes Colunio, har (1911) 25689 Indb.
og betydelig Bomuldsindustri. I Omegnen findes
Kalk- og Skiferbrud samt Kulminer.
G. Ht.
Colney Hatch [’kå£ni-’hät∫], Landsby i
Sydengland, Grevskabet Middlesex, 11 km NNV. f.
Londonbroen, har en Sindssygeanstalt, bygget
1847-49. I Nærheden ligger Alexandra Palace,
londonsk Forlystelsessted.
G. Ht.
Colobus, se Marekatte.
Colocasia Schott., Slægt af Arumfam., nær
Caladium, Stauder med Knold ell. opret Stamme
og med langstilkede, skjold- ell. ægdannede og
ved Grunden hjertedannede Blade. Støvdragerne
er sammenvoksede til Synandrier. 6 Arter i
Ostindien og Kochinkina. C. antiquorum Schott, har
hjemme i Ostindien, men dyrkes baade i den ny
og den gl. Verdens tropiske Egne, hvor den
ligesom Alocasia macrorhiza har en ikke ringe
Bet. som Køkkenurt. Dens Knold bliver af et
Barnehoveds Størrelse og indeholder en stor
Mængde Melstof; ogsaa Blade og Bladstilke
benyttes i Husholdningen.
A. M.
C. antiquorum har meget store, ovalt
hjertedannede Blade. Den kan om Sommeren
anbringes paa Friland i Bladgrupper, hvor den,
sammenplantet med Canna, er af god Virkning. Om
Efteraaret vandes meget sparsomt og i
Vintertiden næsten slet ikke. De formeres ved
Sideknolde. (Illustr., se farvetrykt Tavle
»Bladplanter«, Fig. 3).
L. H.
Colocynthin [-’ti’n], C56H84O23, et Glukosid,
der findes i Kolokvinter (de tørrede, for Skallen
befriede Frugter af Citrullus Colocynthis); det er
et hvidt Pulver, der smager yderst bittert, er
opløseligt i Vand og Alkohol og reducerer
Fehling’s Vædske. I kold, koncentreret Svovlsyre
opløses det med mørkerød, i Salpetersyre med
lyserød Farve. Det er et drastisk
Afføringsmiddel.
(O. C.). R. K.
Colocynthis [-tis], se Citrullus.
Cologna Veneta [ko’lånja-], By i
Norditalien, Prov. Verona, ligger 35 km SØ. f.
Verona ved Frassine-Kanalen. (1911) 2700 og som
Kommune 9202 Indb. C. har gl. Ringmure og en
Kirke med Malerier af Paolo Veronese. Byen
driver Silkeavl samt Hamp- og Vinavl.
H. P. S.
Cologne [kå’lånj], det fr. Navn paa Köln
(s. d.).
Cologne [ko’lånje], By i Norditalien, Prov.
Brescia, ligger 9 km NNØ. f. Chiari nær ved
Oglio. (1911) 2421 Indb.
H. P. S.
Coloma [kå’låma], Pater Luis, sp. Forf.,
f. 9. Jan. 1851, d. i Madrid 11. Juni 1915. Han var
fra først af bestemt til at være Sømand, men
kom dog til at studere ved Univ. i Sevilla. Som
jur. Student deltog han meget i Selskabslivet,
ogsaa i de aristokratiske Kredse, og hans
litterære Interesser førte ham bl. a. sammen med
den gl. Romanforfatterinde Cecilia de Arrón
(Fernán Caballero), der tog sig moderlig af den
begavede unge Mand. Efter at have faaet
Embedseksamen levede han i Madrid, stærkt
optagen af den politiske Bevægelse, der gik forud
for Alfons XII’s Tronbestigelse, hvilken C. ogsaa
havde gjort sit til at forberede. 23 Aar gl. stod
han en Dag i sit Hjem og rensede en Revolver,
da denne gik af og ramte ham saa farlig i
Brystet, at han efter Lægernes Sigende blot kunde
vente at leve i tre Timer. Han kom sig alligevel.
Straks efter sin Helbredelse gik han ind i
Jesuiterordenen, idet han havde fast besluttet at
hellige sit Liv fremtidig til Kirkens Tjeneste. Som
Jesuit skrev han en Rk. Smaafortællinger af
halvt opbyggeligt Indhold, der offentliggjordes i
Tidsskriftet El Mensajero del Corazón de Jesús.
I en Alder af 40 Aar udsendte han saa et Værk,
der tildrog sig hele det sp. Publikums
Opmærksomhed. Det var Romanen Pequeñeces (Bilbao
1891, 2 Bd; den ene Udgave fulgte hurtig den
anden, saa at en Mængde Eksemplarer spredtes
over Landet): en talentfuld, om end ensidigt
skarp Skildring af Livet i de højere Kredse i
Madrid, stærkt hævdende de religiøs-etiske Krav,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
